Jeg hører igen og igen, at vi må have tro, for at få helbredelse eller for den sags skyld andre ønskede ting. Det er tro ang. helbredelse jeg vil beskæftige mig med i denne artikel. Div. helbredelsesprædikanter underviser, at vi må tro og udtale denne helbredelse til eksistens, ligesom Gud der i tro sagde, der blive lys. Andre tyer til mere håndfaste, om ikke atletiske metoder, hvor den syge, for at stadfæste sin tro, skal gøre sig fysiske anstrengelser, som personen ikke før, med sin lidelse, formåede at gøre.

Hele denne opfattelse, er gennem lang tid og mange løgne, nået til denne dimension vi hører i dag. Igennem lang tid, har disse prædikanter modtaget nye himmelske åbenbaringer, der skal få os til at se, at vi ikke har forstået Ordet korrekt. De vil vi skal forstå, at igennem mange år har Bibellærere taget fejl og ikke forstået Skriften korrekt, som disse nye himmelske åbenbaringer de har fået, der åbner vore øjne for den sande forståelse.

Med den rette stemning og retorikhumoristisk latterliggørelse af mennesker der ikke har tænkt sådan før, har prædikanter forført mennesker med sund Bibelforståelse, så de har taget sig til hovedet og undret sig over, at de aldrig selv har kunnet se denne nytænkende åbenbarelse.

Der er nogle ingredienser jeg vil gennemgå, der har spædet til retten, at denne vores tro er skabende og indeholder en åndelig kraft der både kan helbrede og bringe ønskede objekter til eksistens.

Er Gud en troende gud?

Der er en stor misforståelse i læren om Gud, at Gud handler i tro. Hebr 11:3 fortæller os hvordan vi i tro fatter, at Gud skabte jorden, ved sit Ord. Dette vers er imidlertid blevet fejlfortolket af div. fremgangsteologer, der kæmper for, at få gude-status og samme evner og magt som Gud, YHWH, der skabte alt ved sit Ord.

”I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, så det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt.” (Hebr 11:3)

Fortolkningen lyder nu således, at denne tro ”i tro”, er Guds tro, der forløst i Hans Ord, virkede til skabelsen af verden. I tro, grundlagde Gud jorden. Troen - Hans egen tro, var den mekanisme Gud brugte til at skabe alting.

Hvem i al verden kan drømme om eller forstille sig en sådan forståelse, at Gud der er altformående og almægtig, skulle være afhængig af en sådan metafysisk lov, for at kunne gøre hvad Han ønsker? En anden tanke er så, hvorfra denne metafysiske kraft der bakker denne lov op, kommer - om det skulle være sandt. – Har vor Gud en overstående gud? – det er jo direkte blasfemi!

Kenneth Copeland siger at: ”Gud er et trosvæsen. Gud gør intet uden tro.” I en udsendelse fra Trinity Broadcasting Network, siger han at: “Troens kraft, findes i den åndelige verden, meget ligesom bestemte kræfter i den naturlige verden. Det er en åndelig kraft ligesom tyngdekraften er en naturlig kraft og elektricitet er en naturkraft... Tro er en åndelig kraft, den er mærkbar … den er håndgribelig, det er en usynlig kraft ligesom tyngdekraften, men den er der.”

Paul Crouch spørger direkte, om Gud bruger tro, hvortil han svarer ”Ja absolut”. Crouch tager endda tvivlsspørgsmålet op og spørger: ”Kritikkerne siger, at Gud er Gud, Han behøver ikke at tro. Han udøver ikke tro. Han bruger ikke tro. Han er Gud. Han er genstanden for tro”, hvortil Copeland svarer: “Lige et øjeblik, hvad betyder det? Genstand for tro. Jeg ved ikke hvad det betyder” – hvilket Paul Crouch så erkender, at han heller ikke gør.

Kenneth Hagin siger: ”Guds type af tro, er den slags tro, der talte verden til eksistens. Gud skabte universet med ord. Ord fyldt med tro, er det mest kraftfulde i hele verden.”

Jerry Savelle siger i en af sine taler, kaldt ”At grundlægge din verden ved Guds Ord (Framing Your World by the Word of God)”, at ”Før denne verden kom til eksistens, begyndte Gud først og fremmeste at udtale. Han undfangede først. Han undfangede, Han begyndte at forme ord. Og så udtalte Han dem og hvad skete? Guds ånd tog disse ord og priske Gud, en verden blev skabt. Amen? Og det er nøjagtig måden du ændrer din verden. – Mener du bare ved at udtale Guds Ord? – Ja. – Fortæller du mig, at jeg kan tale min verden til eksistens? – Det kan du helt sikkert.”

Skulle Gud være afhængig af og begrænse sig til at følge denne strikse fremgangsmåde, at visualisere eller undfange, tale og derefter tro på det vil ske? Skulle Gud følge disse trosprincipper, for at denne verden kunne komme til eksistens? Skulle det ikke være nok for Gud, at ville gøre det? Er Han afhængig af åndelige love, for at gøre sin vilje? Gud er det absolutte yderste. Over Ham er der ingen, intet der kan supplere Gud, ingen der kan give Gud styrke eller evner. Hele denne lære, at Gud bruger tro, for at udrette sit værk, er dæmoniske lærdomme. Det er ikke Guds Ånd i hvert fald, der latterliggør Gud på denne måde!

Mennesket blev skabt som gud af denne verden.

Hagin siger at: ”Gud skabte alt og dannede mennesket, Adam, og gav ham herredømmet over det. Gud skabte alt til Adam. Han gav Adam herredømmet over dyrene på de tusinder af bjerge, over sølvet og guldet, over verden i al dens fylde. Med andre ord, var Adam denne verdens gud.”

Benny Hinn siger i en udsendelse fra Trinity Broadcasting Network, at: ”Adam var et supermenneske da Gud skabte ham … han var den første supermand der nogensinde har levet. Bibelen angiver klart at han havde herredømme over luftens fugle og havets fisk, hvilket betyder, at han kunne flyve... Det er klart, hvordan kan du have herredømme over fuglene uden at være i stand til at gøre hvad de gør? … Adam fløj ikke kun, han fløj ud i rummet … med én tanke, var han på månen.” – Denne påstand, er lige så langt ude som Adam i rummet! Hinn siger med andre ord, at du ikke er i stand til at have herredømme over noget, hvis du ikke kan gøre som det du har herredømme over. – Hvad med fiskene i vandet, eller muldvarpen nede i jorden - man ville hurtigt tabe pusten, hvis man skulle praktisere denne type herredømme. Noget andet er, hvordan skulle Gud kunne være herre over synden og døden, når han ikke selv hverken kan dø eller synde?

Copeland siger i en tale at: ”Grunden til at Gud skabte Adam, var at Han ville reproducere sig selv, hvilket han gjorde i Edens Have. Han var ikke en smule som Gud, han var ikke næsten som Gud, han var underordnet Gud lig. Og Adam var så lig Gud, som man kan blive … Og jeg vil at du skal vide, at Adam i Edens Have, var Gud manifesteret i kød.”

Morris Cerullo siger i en tale kaldt ”Guds sønners endetidsmanifestationer (The endtime manifestation of the sons of God)” at: ”Vidste du, at fra tidernes begyndelse, var Guds formål at reproducere sig selv? – Hvem er du? Kom nu, hvem er du? Kom nu, sig det! Guds sønner! Kom nu, sig det! – Guds sønner (svarer publikum)! – Kom nu, sig det! – Guds sønner (svarer publikum igen)! Og det der arbejder inden i os, broder, er denne manifestation af udtrykket for alt hvad Gud er og alt Gud har. Og når vi står op her, broder, så ser du ikke på Morris Cerullo, du kikker på Gud. Du kikker på Jesus.”

En Bibelsk formular

Her har vi det så. Disse to ingredienser 1. at vore ord er skabende som Guds, idet kraften er tro 2. at vi er guder – en reproduktion af Gud med samme magt og evne, er nogle er grund ingredienserne til denne sataniske lære, om helbredelse og tro.

Vi er lig Gud. Vi er guder i denne verden der på samme måde som Skaberen har en åndelig lov, et usynligt værktøj der sammen med vores ord skaber hvad vi begærer. Sammen med Matt 17:20, Joh 16:23, Es 53:4 og andre udvalgte Bibelvers, understøttes deres himmelske åbenbarelse, at med den rette tro, kan vi gøre alt hvad vi ønsker. Vi har samme autoritet som Gud og kan igennem tro og udtale og igennem vores virkelige jeg, vor ånd, kontrollere vort legeme, så vi kan få den helbredelse vi har krav på.

Copeland – og mange andre trosprædikanter siger at: ”Dit legeme er ikke dig, din ånd er dig. Du er en ånd, der har en sjæl, som bor i et legeme. Legemet er ikke dig, men legemet er hvor du bor”. Sammen med de andre ingredienser, siges der her, at vort sind og vor ånd, har kontrol over legemet. Hvis din ånd har kontrollen, kan dit legeme blive rask øjeblikkeligt, igennem denne troslov der er kraften bag dine ord.

Kan det virkelig være sandt, at så mange kristne der er syge verden over, har overset denne fantastiske åbenbaring i Ordet? Kan det være sandt at du og jeg må bære vore sygdomme, vore lidelser, af den grund vi ikke bruger vores herredømme og tro over vores bopæl, vort legeme? Er det virkelig sådan, at Gud har fundet denne metafysiske troslov, brugt den til at skabe os og så desuden undervist os i denne lov?

Nej, det er ikke sådan.

Gud er, som disse - i øjnene på trosprædikanterne - kritikere siger, genstanden for tro. Han er den, til hvem vi kan sætte vor tro og tillid, at vi er i Hans hænder. Hvad enten vi kan acceptere det, eller ikke, så er vi dybt afhængige af noget ydre og ikke en indre tro. Vi er afhængige af Gud, der er almægtig som ikke ved tro, men ved sin storhed, sit uforgængelige Ord, skabte himmel, jord, dyr og mennesker. Gud dannede ikke mennesket med tro. Han formede det bogstaveligt talt med sine hænder og pustede sin livs ånde i det, så det på grund af Guds evige liv, blev levende. Der var ikke noget trosprincip over det!

Gud er ikke afhængig af noget ydre. Han er det absolutte, det endelige – begyndelsen og enden. Han behøver ikke tro. Men vi må tro på Ham. Det nytter ikke at vi bilder os ind vi er små guder eller som Copeland siger vi var i Edens Have, Gud manifesteret i kød. Det nytter ikke vi bilder os ind, vi selv kan gøre noget, at vi sætter vores lid til vores tro. Vor tro er tom, om den ikke er fyldt med uendelig tillid til troens begynder og fuldender.

Hverken din tro på Gud eller din frelse har forladt dig, fordi du ikke er blevet helbredt. Vi kan ikke forvente os, at livet er let. Vi kan ikke forvente os, at vi bliver helbredt og raske. Det eneste vi får ud af læren om, at vi har krav på udfrielsen fra Satans hærgen er, at når det ikke sker som vi vil, fatter vi bitterhed til Gud, hvorigennem meget større lidelser om ikke besættelser kan trænge ind på os.

Jeg bliver sørgmodig over tanken om alle de syge mennesker, der på baggrund af denne sataniske teologi, føler at de er ringere mennesker og endda at Gud har forladt dem, fordi de ikke formår at blive helbredt. – ”Formår at blive helbredt” er jo i sig selv fuldstændig ubibelsk, da vi i os selv intet formår, men må lade vore bønner fra hjertets dyb komme frem for Herren med ønsket om ”ikke min vilje, men din”!

Var Jesus nogensinde syg?

Sygdom og lidelse, er i denne verden på grund af synden. Vi kan ikke se os fri fra sygdom – uanset trosbekendelse.

Es 53:3, fortæller at Jesus var ”kendt med sygdom” – ”en lidelsens mand”. Hebr 2:17 siger at ”Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder.”

Det er nok et ømfindigt emne at tage op, men jeg mener der er noget i dette emne vi ikke kan afvise.

Nogle vil sige, at Jesus ikke var syg på noget tidspunkt, da Han var uden synd. Det er syndens resultat, at mennesker bliver syge. Desuden var det på korset, Han bar vore sygdomme.

Hvad kan vi da sige, når Bibelen fortæller at vi bliver rene og retfærdiggjorte igennem troen og frelsen i Jesus Kristus. Vi bliver stadig syge, selvom vi i Guds øjne er rene som Jesus var. Det var jo netop derfor Jesus døde. For vores skyld døde Han, så vi kunne få nyt liv – det var ikke et nyt jordisk liv, men åndeligt. Det er kun vort indre menneske der bliver fornyet ved frelsen i Jesus Kristus. Vort ydre legeme, er endnu ikke fornyet men er forkrænkeligt. Det var jo netop det uforkrænkelige herlighedslegeme Jesus afklædte sig for at iklæde sig det forgængelige, for at blive os lig.

Ikke kun sygdommen, kom ind i verden på grund af synden, men også døden. På grund af Jesus havde iklædt sig det kødelige legeme, måtte Han af naturlige årsager også dø. Om han ikke blev slagtet for vore overtrædelser, ville han før eller siden dø af alderdom – med de sygdomme og lidelser det ofte medfører. Han måtte vel som alle andre kødelige mennesker, være under syndens lov? – Det er Hans død et bevis for!

Kan det være, at det kun var på korset han blev kendt med sygdom? Job var i Guds øjne en retfærdig mand. Gud lod ham alligevel prøve. Da tabet af hans ejendele ikke bragte svig i hans mund, måtte Satan slå ham med sygdom, for at friste ham til at forbande Gud.

Jesus blev ”fristet i alle ting ligesom vi” (Hebr 4:15). Fristet til hvad? Til at synde mod Gud. Skulle Jesus ”kun” fristes med ”utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags” (Gal 5:19-21), eller måtte han for at blive som os i et og alt, også fristes igennem sygdom, som Job? Skulle Job kunne løfte sin finger mod Jesus og sige, ”du led ikke som jeg” og derved slå et stort skår i Jesu værk?

Jesus siger, i sin hjemby, at ”I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv!” (Luk 4:23) Menneskene i Jesu hjemby, havde kendt Jesus fra barnsben af og set, at Han ikke var noget specielt. Derfor kunne de ikke acceptere, at Han skulle være noget specielt. Hvorfor skulle de bruge denne talemåde imod Jesus, hvis Han aldrig havde været syg?

Hvad så med bl.a. Peter der siger ”Ved hans sår blev I helbredt.” (1. Pet 2:24) eller Esajas der siger ”Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar” (Es 53:4)? Bibelen lærer os, at vi er salige – velsignede er vi, for er vi syge i dette liv, venter der os et liv uden sygdom. Er vi fattige i dette liv, venter der os et liv i rigdom. Kristendommen i dag lærer os, at vi i dette liv kan gøre krav på, hvad der er os lovet. Igennem kunstig kultur- og lykkekristendom, har kristne i dag accepteret, at vi i dette liv skal være raske, at vore drømme skal opfyldes, at vi ikke skal finde os i modgang osv. Men Bibelen lærer os, at det er livet efter dette, hvor sygdom, smerte og sorg ikke skal findes. I det næste liv vil ”Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet.” (Åb 21:4)

Hvad kan vi da sige, når Peter under Helligåndens ledelse skriver, at vi er helbredt ved Jesu sår, når Gud ville kaste Jezabel på sygelejet, hvis hun ikke omvendte sig (Åb 2:22), eller Paulus der siger, at der er mange syge og mange dør, fordi de ikke agter på nadveren (1. Kor 11:30)? Er der noget vi ikke forstår? Ser vi os omkring, vil vi se mennesker der hele sit liv har elsket Jesus og samtidig haft sukkersyge eller høfeber hele livet - eller måske endte deres dage på grund af kræft.

Man har tendens til at ville gøre Guds rige synligt. Bibelen siger, at Guds rige er kommet nær og bl.a. derfra stammer ”kongerige nu” tankegangen. Guds rige er ikke kommet nær i denne synlige verden, men i vore hjerter. Alt hvad Jesus gjorde på korset, alt hvad der blev fuldbragt, får vi i små glimt lov til at se i dette liv. Folk bliver frelste, helbredte, velsignede i forskellige ting. Men det endelige resultat af Jesu værk, ser vi efter dette liv.

Afslutning

Jesus blev selv syg, som alle andre mennesker med et forgængeligt legeme. Vi kan ikke forvente os bedre end det Jesus gennemgik og Jesus kunne ikke have haft det bedre end os, hvis Han skulle blive os lig og prøves i alle ting som os. Når nu selv Jesus blev syg, Guds egen Søn, hvordan kan vi så tillade os at se skævt til syge menneskers tro eller frelse, fordi de ikke bliver helbredt?

I dette liv kan vi stadig, med vort skrøbelige legeme, komme til skade - brække et ben eller hoften og derved få gangbesvær. Vi kan stadig blive forkølede og vi kan stadig dø af cancer, fordi vort ydre legeme ikke er fornyet som vor indre menneske. Af den grund må vi også acceptere, at vi skal gøre hvad vi kan, for at passe på vort legeme, som er os til låns i dette liv.

Vores tro kan ikke helbrede os. At sætte lid til vores tro på helbredelse, er en vederstyggelighed for Gud. Han vil have, at vi stoler på Ham og ikke os selv. Om vi så kun havde tro som et sennepsfrø, ville vi – hvis det var Guds vilje, kunne bede et bjerg om at kaste sig i havet. Det er ikke vores tro, men Gud der er ophavsmanden for skabelse og helbredelse.

Dermed er det ikke sagt at vi ikke kan bede Gud om hjælp. Vi har lov til at søge Gud for helbredelse, vi har lov til at lægge hænderne på syge. Men vi har ikke krav på noget fra Gud. Jeg var engang forblindet af troslæren og gjorde godtroende krav på forskellige ting, som jeg havde lært jeg skulle gøre. Det lykkedes aldrig. Det er ved Guds nåde, vi får hvad vi beder om. Der findes ikke nogle gerninger der kan gøre os fortjent til Guds nåde, men vore liv er i Guds hænder. Jeg har ofte bedt Gud om at blive helbredt fra høfeber - jeg har endda modtaget håndspålæggelse. Jeg har stadig høfeber, hvilket jeg har haft siden min barndom. Jeg er dog så heldig, at jeg kan tage piller der lindrer. Men jeg ser med længsel frem til det lovede liv med Jesus Kristus. Mit velsignede håb er nok. Tænk at en dag, er alle smerter og gener, gråd og trængsel borte og jeg er hos min elskede Frelser og min længe savnede Far i Himmelen.

Dette er trøsten vi kan give hinanden i de svære stunder. At ligge yderligere byrde på mennesker, ved at betvivle deres tro og frelse, hvilket bl.a. Charles Ndifon gør, er for Gud en stor vederstyggelighed. Gud har speciel nidkærhed for de fattige og syge og vi bør dele Hans hjerte og støtte dem, i stedet for at trykke dem ned.

Med dette salige håb vil jeg opmuntre dig kære læser, til at sige tak i alle forhold, for du kan forvente dig uanset tilstand og omgivelser, at du er i Guds hånd.