HERREN vævede os sammen i moders liv
af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 11/02-05
Udskriv
OversigtEt stærkt værn mod et lands forfald er stærke familier, hvor hjemmet er en fæstning mod alt ondt. Netop sådan en fæstning bliver angrebet af Satan, fordi han ved, at er der en åbning i denne fæstning, kan han komme ind i den og ødelægge familien.
Ligeledes er der angreb mod ungdommen i dag, der overalt er omgivet af nutidens nedbrydende tendens. Unge hjem er under pres, idet de fleste familiemønstre ikke mere er lagt under gudsfrygtens værn, fordi de ikke er oplært i den gennem barndommen. Og Bibelen – hvis ellers en sådan findes i hjemmet - er lagt langt bort, fordi de unge ikke forstår den og ikke kender nogen, der kan hjælpe dem til at forstå den.
I dag har småbørnene næppe lagt sutten, før de lærer om sex, som udøves allerede i skolealderen. Kampagnen for fri sex er tiltagende grad, ange unge og yngre ægtepar har svært ved at lægge afstand til. Og i glade venners lag sker ofte noget, der får svære følger. En uønsket gravitet melder sin ankomst!
I sådanne tilfælde vælger en del en abort som løsning. Så kan man leve videre og kun se de lyse sider og lægge de mørke tanker bag sig.
Hadet mod kristendommen er tiltaget især i de sidste årtier, hvor politisk New Age kristendom er blevet det dominerende. Stykkevis er den kristne tro blevet fjernet helt eller delvis fra skolerne. Og i mange kirker og menigheder er kultur og underholdning trådt til i stedet for bibelundervisning, der nok har kristendommens skin men ikke dens kraft. Og den, der ikke selv har fundet frelsen i denne kraft ved troen på Jesus Kristus, kan heller ikke lede andre til det nye liv i Kristus.
På baggrund af alt dette er aborttallet steget i en chokerende grad. Og kun få taler om, at det er mord, som derved begås. Den abortsøgende får at vide, at fostret slet ikke er blevet til et menneske endnu. Og at hun har ret til at bestemme over sit eget liv, og dermed over det ufødte barns. Men ingen har ret til at dræbe sit ufødte barn. Det er en af Satans løgne, og som den gudløse tid vi lever i har ført med sig.
Det, der ser ud som det mest behagelige, er et bedrag. En sådan kvinde og dem, der anbefaler abort, bliver skyldig for mord ind for Guds domstol. Undtagelsen er, dersom der er lægelige grunde, hvor man vælger at foretage abort for at redde kvindens liv.
Nogle af de komplikationer, der ofte følger en abort, er at kvindens krop, der har været indstillet på graviditet, skal omstilles og hormonbalancen normaliseres. Og ligeledes skal sjælelige sår læges. Nogle slipper lettere gennem denne proces end andre, men for mange er der et klart: før og efter! en abort.
I Danmark dræbes hvert år 15.000 ufødte børn. Hver femte! Hvad der svarer til to skoleklasser hver dag! Det foregår for statens regning, på danske hospitaler. Det er på 30 år blevet til mere end 600.000 børn, skriver foreningen Retten til Liv, der blev stiftet i 1993.
Retten til liv skriver i en artikel:
1. Hvad er jeres argumenter imod abort?
Retten til Liv mener, at ethvert menneske er skabt og elsket af Gud, at alle har den samme værdi, og at man derfor ikke må tage et andet menneskes liv - heller ikke det meget lille menneskes liv. Ingen har rettigheder, der vejer tungere end et andet menneskes liv. Vi har derimod alle en forpligtelse til at hjælpe den, der har det svært - også den uønsket gravide!
Fri abort hævder kvindens fulde ret over fosterets liv indtil slutningen af 12. svangerskabsuge - og delvise ret over fosterets liv indtil fødslen. Den ret kan vi ikke anerkende.
2. Hvornår i fosterets udvikling er der liv?
Livet starter ved befrugtningen. Netop i befrugtningsøjeblikket dannes den genetiske kombination, der gør et menneske til den, han/hun er. Ingen andre i verden (hvis man da ikke er en-ægget tvilling), har samme genkombination, og man bliver til sin død ved med at “trækkes med” disse gener - stærke såvel som mindre stærke.
Ikke bare genetisk, men også biologisk er der en kolossal forskel på før befrugtningen og efter befrugtningen. Sammensmeltningen af æg- og sædcelle forvandler to skrøbelige halv-celler til en energibombe, der sætter en hel vækst-eksplosion i gang! Dette befrugtede æg bliver på 8 uger forvandlet til et 3 cm langt foster med lemmer og organer magen til dem, vi alle har. Efter dette tidspunkt dannes der ikke mere nyt - resten af tiden går med at vokse - og det bliver man så ved med, indtil man er 18 - 20 år!
Derfor er der ikke noget andet tidspunkt der dur som grænse for livets begyndelse end befrugtningen!
3. Mener I, at det at få foretaget en abort, næsten er det samme som mord? -Hvorfor?
Mord er en juridisk betegnelse for en kriminel handling - og da abort er lovligt, er det lidt vanskeligt at bruge det ord. Men i princippet - ja!
Abort er at rydde et andet menneske af vejen, fordi dets liv er forbundet med besvær - problemer - det er uønsket. Hvis barnet havde været født, ville det have været mord at tage dets liv. Hvorfor er det anderledes, fordi det endnu er i maven? Der kan ikke biologisk, genetisk og knapt heller filosofisk sættes nogen anden grænse for menneskelivets opståen end befrugtningen. På dette tidspunkt er et nyt liv begyndt, der kræver vor beskyttelse og omsorg.
4. I vil gerne afskaffe abort, hvorfor?
Vi vil gerne af med aborterne.
1. Fordi de er et overgreb på vore mindste medborgere.
2. Fordi abort er en fantastisk dårlig løsning på personlige problemer for kvinden (hun er mor til det barn, hun bliver tilbudt at slå ihjel - det er et vanvittigt valg at skulle træffe)
3. Fri abort usynliggør de problemer, der er forbundet med at få et uventet barn (problemerne på arbejdsmarkedet, problemerne i forhold til den fyr, der er far, i forhold til uddannelsesinstitutionerne m.m..) Hvis kvinden løser problemet ved at tage sit barns liv og lide i stilhed, opdager ingen andre, at noget måske skulle laves om!
5. I 1999 blev der foretaget ca. 16.300 provokerede aborter i Danmark, hvad mener I om det?
Det er et uhyggeligt tal - 50 børn mister livet hver dag året rundt! Vi mener, at det er med til at afstumpe et samfund, at man handler således. En sådan sløsen med liv er helt uhyrligt!
6. Mener I, at mange bruger fri abort som en slags prævention? - er det at misbruge fri abort?
Dette spørgsmål er det lidt svært at gå op i. Det er som om, at det er ok at slå et lille barn ihjel, hvis graviditeten er et resultat af et præventionssvigt, men ikke ok, hvis man har gamblet. Hvorfor egentlig? Opfattelsen afslører en meget kynisk opfattelse af kvindeliv, sex og kærlighed.
Kvinder sætter så lidt pris på deres evne til at få børn. En graviditet er altid en mulighed i forbindelse med sex. Hvorfor opfatte det som et stort problem - en fejlkonstruktion, der behøver justeringer? Hvorfor fremstiller kvinder altid sig selv som offer for denne “frugtbarhed” i stedet for at være stolte over den - og kæmpe for plads til den i samfundet? Hvis man tog sin evne til at få børn alvorlig, ville man måske også tænke sig lidt mere om, før man kastede sig i armene på en mand, som man aldrig kunne tænke sig at dele barn med.
7. Hvad vil I med mindelunden i Vedersø?
Vi satte mindestenen i Vedersø, fordi vi ønskede at mindes de 500.000 ufødte børn, der blev dræbt i perioden 1973-1998 i den fri abort. Disse børn er et fælles ansvar - samfundets ansvar, ikke bare mødrenes. Derfor ønsker vi at give dem et minde, der sikrer, at de ikke bliver glemt af samfundet. - Mødrene glemmer dem ikke!
Fri abort er en alt for let måde for samfundet at løse sociale problemer på. Der er mange andre alternativer til fri abort end strikkepindene. Hvorfor ikke arbejde på at gøre det let for kvinder at vælge deres børn - vælte de barrierer (økonomiske, uddannelsesmæssige eller sociale), der ligger i vejen? Kvindebevægelsen har aldrig accepteret, at kvinder har brug for ligeberettigelse som kvinder (der bl.a. får børn) og ikke som amputerede mænd.
Vi tror, at den eneste måde, man vækker den enkelte borger til ansvar på, er ved at fokusere på barnet.
8. Hvad er jeres holdning til abort-debatten - hvilke konsekvenser tror I, den vil få for jer som organisation og for Danmarks befolkning?
Vi er glade for debat om abort, men debat er ikke nok. På vores anonyme telefonrådgivning møder vi gang på gang ulykkelige kvinder, der føler sig trængt op i en krog uden anden udvej end en abort, som de ikke ønsker. Derfor, hvis abortdebatten ikke fører til handling, så er den ikke meget værd.
For os som forening betyder det ikke så meget, om vi har debatten med os eller ej. Vi fremstilles ofte som de sorte, fordømmende præsters forening - dem folk elsker at hade. Men vi oplever alligevel en jævn tilstrømning af medlemmer, der er frustrerede over ikke at kunne gøre noget, og det opmuntrer os til at blive ved med at kæmpe for de ufødtes ret til livet. Der er utrolig mange opgaver at tage op, når man først har fået øjnene op for den dybe tragedie, en abort er. Artikel slut.
Abort er ikke et nyt fænomen men er arvet fra det hedenske Grækenland og Rom, hvor man behandlede ufødte efter behag. Ofte blev især nyfødte piger lagt ud i skoven, hvor sult eller rovdyr gjorde det af med dem. I dag er mange lande vendt tilbage til lovliggørelsen af abort. Og man taler om kvindens ret til abort. Intet menneske har ret til at slå et barn ihjel. Er det umuligt at beholde et barn, er der nok, der gerne vil adoptere det. Men for nemheds skyld er det lettere at slå det ihjel. Ordet abort lyder pænere men gerningen er det samme, man tager livet af et forsvarsløst barn.
I dag hvor mange ikke tror på Gud og ikke tilregner ham nogen ret til at blande sig, er det naturen der kræver sin ret. Det at give liv til et barn er noget stort, som unge mænd og kvinder skulle gemme, til de har et hjem og økonomiske midler til at give barnet et trygt hjem at vokse op i.
Platon (427-347 f.v.t.), græsk filosof, har stor indflydelse på vor kultur i dag. Han så børn som samfundets ejendom, og kvinder som produktive nødvendigheder, der skulle arbejde i samfundets store maskineri. Derfor skulle børn tages fra kvinderne. Vor tid er under Platons opfattelse, og derfor er alt lagt til rette fra statens side, på at kvinder skal ud på arbejdsmarkedet. Derfor kommer aborttanken svært bekvemt for dem.
Det du gør med dit ufødte barn, kan du ikke lægge bag dig, thi det er et gudgivet liv, du slår ihjel. Og det er ikke samfundets bestemmelse, der gælder, når du står ind for Jesu Kristi domstol.
Er du gravid og ikke kan have barnet, er der mange ægtepar, som vil hjælpe dig gennem graviteten og tage dit barn til sig, når det er født.
Der er ofte psykiske problemer af vekslende karakter efter aborter. Jeg vil nævne nogle få af dem ved at pege på, at i nogle tilfælde medfører aborten, at kvinden ikke senere kan blive gravid. Men værst er det med det sjælelige sår, som kan opstå fordi samvittigheden anklager hende for en handling, der ikke burde være gjort.
Der er næppe tvivl om, at kvinder i de mange tilfælde står ret alene, når en uønsket gravitet indtræffer. Og er hun ude af balance, og familie og læge evt. råder til abort, er det svært at stå imod.
Hvor er kirke og menighed i sådanne tilfælde? Hvorfor er de stort set tavse? Ser de ikke abort som mord? Den liberale tidsånd afgør, at det er kvindens ret at få abort. Men det er ondt mod kvinderne at sige sådan.
Harry Blackmun skriver om, hvordan man tidligere så på abort. Han skriver, at abort blev praktiseret i græsk orienterede lande så vel som romerske, som ingen beskyttelse havde for ufødte børn.
Da kristendommen blev udbredt i landene, oprettedes der børnehuse, hvor der blev taget hånd om de børn, som moderen ikke ønskede at tage sig af.
Justinian i det 6.århundrede i det byzantinske rige forbød abort. Og omkom et barn under mærkelige omstændigheder, der ikke kunne gøres rede for, blev det ofte regnet for mord.
Det er sørgeligt, at vi i vor tid er vendt tilbage til praktikken, man øvede i det gamle Rom. Der fuldførtes stort antal drab i det romerske rige. Men det er også et meget stort antal drab, der foretages i dag i nutidens oplyste lande. Og derfor er mange kvinder plaget af både fysiske og følelsesmæssige konsekvenser af en abort.
I Sal. 139:13-16 står: ”Det er dig, som havde mine nyrer i eje. Du vævede mig sammen i min moders liv. Jeg vil prise dig, for ved frygtindgydende gerninger er jeg blevet et underværk. Underfulde er dine gerninger, og min sjæl ved det så vel. Mine ben var ikke gemt for dig, da jeg blev dannet i det skjulte og kunstfærdig knyttet sammen i moders liv. Som foster så dine øjne mig. Og i din bog var de alle skrevet ned, dagene som var fastlagt for mig, før en eneste af dem var kommet.”
Dage er fastlagt af Gud, men menneskene vil det anderledes
De dage, der er fastlagt af Gud, bliver for manges vedkommende afbrudt. Og derved er historiens gang måske ændret. Tænk, hvilken betydning Moses, Josva og mange flere havde for et helt folk. Gud havde bestemt at gøre nogle til noget stort. Men menneskene ville det anderledes. Tænk, dersom Martin Luther var blevet en abort. Da ville verden se mørkere ud og mange mennesker være dræbt af katolikkerne.
Et uddrag af inkvisationen lyder således: I september 1480 blev de første inkvisitorer udnævnt, dominikanerne Juan de San Martín og Miguel de Morillo. Den første Auto de fe blev holdt i Sevilla i februar 1482, hvor man brændte seks personer. Kronikøren Andrés Bernáldez, som var øjenvidne til begivenhederne beskriver det Hellige Embedes første handlinger således: De brændte flere end 700 personer og kastede 5000 i livsvarigt fængsel……etc.
Gør ikke i ubetænksomhed en handling, der bødes for i mange år. At overtræde Guds bud koster altid dyrt, enten du tror på ham eller ej. Sværest er det, dersom du ikke tror på ham; thi da går du ikke til ham, som kan fjerne din byrde af skyld ved at bekende, hvad du har gjort.
Kong Farao udstedte en befaling til alle jordemødre, at de skulle slå hebræernes børn ihjel. Men Moses` moder kunne ikke få sig til at gøre det. Hun flettede en kurv og satte den ud i Nilen. På forunderlig måde blev hans liv reddet, og han blev den mand, Gud valgte til at føre hebræerne ud af Ægypten og ind i Kanaans land.
Historien viser, at der har været mange ”enere”, der har ændret historiens gang, eller været det redskab, Gud brugte til at frelse tusinder af mennesker. Tænk, hvis Guds plan med et menneske blev til ingenting, fordi du eller en anden tog dette barns liv.
David Wilkerson skriver: ” David kunne sige. Årsagen til, at Gud udfriede mig fra alle mine fjender - af alle mine problemer og kræfter fra helvede - er, at jeg er så dyrebar for ham. Min Gud fryder sig over mig!
Kære, om du har brug for hjælp - hvad enten det gælder imod begær, fristelser eller prøver; hvad enten dit problem er mentalt, åndeligt eller fysisk - så er disse ord nøglen til din sejr helt enkelt dette: Gud fryder sig over dig! Du er dyrebar for ham!” Uddrag fra D.W. slut.
Er det en gammel sag, at du bærer på en syndebyrde, er det ikke for sent at gå til Gud og sige alt til ham og bede om tilgivelse og et nyt indhold i dit liv. Mange har oplevet det og fryder sig over, at de blev en sådan byrde kvit, de ikke længere kunne magte at bære.
Verden med dens psykologi m.m. kan kun prøve at lindre og hjælpe, men virkelig at fjerne en byrde af skyld kan kun Gud. Og han både kan og vil. I Sal. 68:20 står: ”Lovet være Herren! Fra dag til dag bærer han vore byrder; Gud er vor frelse.” Måtte også du opleve det.