“Ørken og tørt land skal glæde sig, ødemarken skal fryde sig og blomstre som en rose. Den skal blomstre rigt og fryde sig, ja, juble af fryd. Libanons herlighed bliver givet den, Karmels og Sarons pragt. Styrk de slappe hænder, giv kraft til de matte knæ. De skal se Herrens herlighed, vor Guds pragt. Sig til dem, som har et ængsteligt hjerte: Vær stærke, frygt ikke! Se, din Gud kommer med hævn, med Guds gengældelse. Han kommer og frelser jer. Da bliver de blindes øjne åbnet, og de døves ører lukkes op. Da skal den lamme springe som dådyret, og den stummes tunge skal juble. Thi vandkilder bryder frem i ødemarken og floder i ørkenen. Det brændende sand skal blive en indsø, og det tørstige land til kilder med vand. Der hvor sjakalerne bor og hjorte holder hvil, skal blive et sted med rør og siv. En banet vej skal være der, en vej, som skal kaldes Den hellige Vej. Ingen uren skal gå på den, men den skal være for Herrens folk. Ingen, som går på vejen, selv ikke dårer, skal fare vild! Ingen løver skal færdes der, intet rovdyr skal træde på den. De skal ikke findes der. Men de forløste skal vandre ad den, og Herrens frikøbte skal vende tilbage og drage til Zion med jubel, med evig glæde over deres hoved. Fryd og glæde får de, sorg og suk må rømme.” Es. 35:1-10.

Dette sted hos Esajas fortæller, at Israels land bogstavelig vil reagere på Messias´ komme. Ørkenen vil fryde sig og blomstre som en rose. Det er ingen hemmelighed, at dette land var et øde land igennem århundrede. Mark Twain besøgte landet i det 19.århundrede, og han skrev:

“Der er ikke en beboet landsby i hele (Jezreel dalen) ikke engang i 45 kms afstand i alle retninger… Man kan ride km efter km og ikke se ti mennesker…. Nazaret er tabt, og Jeriko ligger som et øde ruinhob….. Betlehem og Betania er tømt for dyr og mennesker. … Der er næppe et træ eller en stub, selv oliven og kaktus findes ikke… Højene er øde og dalene er beboet med tiggere, der plages af sår og anden elendighed. Palæstina er klædt i sæk og aske…. øde og uvenlig.” Uddrag slut.

Der har altid været jøder i Det hellige Land. Og i 1948 fødtes det gamle, øde og udpinte land igen, og fik navnet ISRAEL. Det hellige Land begyndte at gøre sig rede til at tage imod Messias. Bogstaveligt. Thi eftersom det jødiske folk vendte hjem fra deres landflygtighed blandt nationerne, begyndte landet på underfuld vis at reagere, som det er beskrevet i Gilla Treibich from 25 Messianic Signs in Israel Today:

”Da jøderne mærkede kaldet til at vende tilbage til landet, som var under britisk mandate styre, tillod englænderne ikke denne indvandring, idet de sagde, at landet ikke kunne brødføde flere. På dette tidspunkt var der ca. 600.000 tusind jøder og næsten det samme antal arabere i landet….

Israels kultur er nu så avanceret og succesfuld, at to procent af folket producerer mængder af fødevarer, ikke kun nok for Israel men også for Europa og en del andre lande. De eksporterer meloner, appelsiner, kiwi, jordbær, avokado og mange andre slags frugt og grøntsager. Det er virkelig forbavsende, hvorledes en øde ørken er blevet lig en blomster have på samme tid, som det jødiske folk vendte hjem.” Uddrag slut.

Læs igen Es. 35:7: ”Vandkilder bryder frem i ødemarken og floder i ørkenen. Det brændende sand skal blive en indsø, og det tørstige land til kilder med vand.”

Det følgende er hentet fra en information fra Perry Stone´s Manna Fest TV show, oprindelig sendt februar 2006.:

”I Es. 35:1 skriver profeten, at ”ørkenen skal fryde sig.” Det hebræiske ord, der er oversat til ørken, er Arabah, som er ørkenområdet lige syd for Det døde Hav.”

Gennem historien har der på dette sted kun kunnet gro enkelte akaciatræer. Dakes annotated Bible (skrevet i 1930erne) kommenterer Es. 35 således:

“Tiden for opfyldelsen vil være, når Messias er kommen tilbage. At opfylde hele løftet og give åndeligt liv sker først, når Messias er konge og sidder på Davids trone i Jerusalem.”

For en 60-70 år siden var der intet i Arabah ørkenen der indikerede, at Esajas´ profeti bogstavelig ville komme til at gå i opfyldelse. For 20 år siden identificerede amerikanske satellitter store, usynlige vandkilder under Arabah ørkenen. Israel borede ned og fandt vand, og kaldte stedet Sapphire Pool water, som betyder at vandet bogstavelig kommer op af jorden. Sidst i firserne begyndte vand desuden at fosse frem af nærliggende klipper og dannede en sø. Esajas skrev: ”Det brændende sand skal blive en indsø, og det tørstige land til kilder med vand. Der hvor sjakalerne bor… skal blive et sted for rør og siv.”

Netop som Esajas forudsagde, er området omkring denne nydannede sø bevokset med græs, rør og siv. Der er desuden dadelpalmer og blomster. Vandet fra søen bruges af tomatavlere i dette område, hvis frugter bliver eksporteret til hele verden. Eksporten derfra kaldes Carmel Packing Company. Forbavsende? Landet Israel er virkelig ved at gøre sig rede til at tage imod Messias.