“ | big bang teorien ikke modsiger en guddommelig skabers rolle, men kræver det endda. Når vi læser om Skabelse i Første Mosebog, løber vi en risiko for at forestille os at Gud var en magiker der med en tryllestav var i stand til at gøre det hele. Men sådan er det ikke… Han skabte mennesket og lod dem udvikle sig ifølge de interne love som han gav hver i sær, så de kunne nå deres opfyldelse2 | ” |
Når vi læser 1. Mos., så ses tydeligt at "Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem" (1. Mos. 1:27). Jesus bekræfter denne forståelse og sagde: "Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde" (Matt. 19:4), "fra begyndelsen af, ved skabelsen, skabte Gud dem som mand og kvinde" (Mark. 10:6). Mennesket blev ikke skabt som en amøbe, men i Guds billede - hvilket er unikt for mennesket alene, til forskel for alle de andre skabelser. I begyndelsen, ved skabelsen, blev de skabt som mand og kvinde, "og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr, der rører sig på Jorden!"" (1. Mos. 1:28). Fisk, fugle, kvæg og alle andre dyr var allerede ved begyndelsen i sin endelige form - alt blev utvetydigt skabt færdigt.
Noget tyder på at den løgn Paulus advarer imod der med magt skal vildføre uretfærdighedens tilhængere (2. Tess. 2:11), har med evolutionen at gøre. Paven der ved trængslens udfoldelse sidder på pavestolen, vil være den falske profet, og her ses hvordan paven med magt fremhæver evolutionslæren. Der er en ufattelig fokus på at der er liv på andre planeter, og ufoaktiviteten verden over er eskalerende. Hvis den okkulte verden med al Satans forførende magt kan præsentere Jorden for rumbrødrene fra Zeta Reticuli, eller hvilken planet der måtte nævnes, så vil vildførelsens magt bestyrke evolutionslæren!
Ikke nok med det - spids nu ørerne - for samtidig med at paven ophøjer evolutionen som et krav, et nødvendigt, uundværligt redskab i Guds hånd for at Han skulle kunne frembringe skaberværket, så skamskænder han Gud yderligere og siger:
“ | Gud er ikke et guddommeligt væsen eller en magiker, men Skaberen som bragte alt til live. Evolution i naturen er ikke inkonsistent med forestillingen om skabelse, for evolution er nødvendig for skabelsen af væsener der evolerer. | ” |
Gud "bragte alt til live"? Bragte… I dette ligger at Gud ikke gav livet, men var blot redskabet der videregav - førte, bar skabelsen til livet. Guds navn er "Jeg er" - Han er selveksisterende, indbegrebet af eksistens, Han er begyndelsen og enden, uden begyndelse og ende. Han er vejen, sandheden og livet (Joh. 14:6) - Han var den, der blæste livsånde i skabelsen (1. Mos. 1:30; 1. Mos. 2:7). Han bragte ikke til live, men Han var livgiveren - livets kilde. I denne forhånelse ligger at noget er over Gud, idet Francis gør Gud afhængig af evolution - af Big Bang - en kraft der sættes over Gud.
Én ting er at give en afgud æren for skabelsen. Den ultimative fornedrelse af Gud er at erstatte Ham med intetheden - eller endda at sætte intetheden hvorfra Big Bang opstod over Gud. "HERRENS er Jorden og dens Fylde, Jorderig og de, som bor derpå" (Sal. 24:1), alt vil underlægges Ham "for at Gud kan være alt i alle" (1. Kor. 15:28). Utallige steder i sit Ord kalder Gud sig for "Himmelens og Jordens Skaber", Han tilkendegiver sig selv som "HERREN, som skabte alt" - det mindste vi kan gøre er at ære Ham derfor, men paven der kalder sig Kristi vikar, håner med værste tunge Skaberen - som et lam der taler med dragens tunge (Åb. 13:11) - en beskrivelse af paven som den falske profet.