Viking-apokalypsen, Ragnarok

Lagt på d. 20/02-14



Kalenderne som Mayaerne fulgte, Itza Mayaerne, Hindu Kali Yuga kalenderen, Aztec'erne, Toltec'erne, Q'ero Inkaerne, Hopi Indianerne, den kinesiske I Ching, Cherokee folket og mange flere hedenske folk med profetiske skrifter, troede på at vores tid ville være én af omvæltning. D. 21. december 2012 var deres bud på en global omvæltning, og mens både muslimer, jøder og kristne klart fornemmer at tiden for enden er kommet, giver den nordiske mytologi også sin stemme med.

D. 22-02-2014 kl. 18:00 kan Ragnarok starte. Med tegn som at internettet har fået grænserne til at smuldre, at to store sildekonger er skyllet på land, hvilket kan betyde at midgaardsormen Jørmungand har friet sig selv fra sin hale og er kommet op af havet, og at en lang vinter kan være på vej, på grund af solens manglende aktivitet er nogle af grundene til at nogle Asa troende tror at Ragnarok kan bryde ud inden for de næste par dage1.

Det er Jorvik Vikingecentret der forudsiger det igennem en fortolkning af religionens vigtigste dokument, Vølvens Spådom. Jolablot er en vikingehøjtid som oprinder d. 22. februar, som traditionelt afslutter vinteren. Hvis denne vinter ikke ender fordi solens manglende aktivitet forårsager en mini-istid, da kan højtiden blive givet over til Ragnarok. Det er vikingecentrets forsøg på at tolke skrifterne

Nutidens viking-krigere er begyndt at forberede sig på apokalypsen, og samles i den engelske by York, for at fejre Jorvik højtiden2.

Det er ganske rigtigt nogle svage og typisk okkulte forudsigelser - som også er kendt hos f.eks. Nostredamus og Mother Shipton. Men det er endnu et vidnesbyrd om at den okkulte verden venter en snarlig frigørelse fra den, som holder igen - menigheden der venter Jesu snarlige komme for at hente den hjem til Faderen: "I min Faders hus er der mange boliger. Hvis ikke, havde jeg sagt jer det; thi jeg går bort for at gøre en plads rede for jer" (Joh. 14:3).

1 "Signs of Ragnarok", Jorvik Viking Festival
2 "Are you ready for the Viking Apocalypse? Norse myth predicts world will end this Saturday", Mail Online, d. 19-02-2014


Debat: Viking-apokalypsen, Ragnarok

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Falsk religion [77]; Tidens ende [56];

Flere nyhedsblogs fra 2014