Dagens andagter


onsdag d. 17-01-2018


"Jeg vil love Herren til hver en tid, hans pris skal... fylde min mund", Sal.34:2

Det er den prøvede Davids ord, som vi også bør kunne samstemme i. Vi, som har fået indsigt i hele Kristi rigdom, skal være glade og altid frembære taksigelse for alle ting. Det er let at takke Gud, når alt går let, men takker vi også på de tunge, byrdefulde dage? Vi skal øve os i at have tillid til Gud og i at elske vor himmelske Fader og tro, at han er med os, også igennem det svære.
Hvorfor kommer de svære, tunge dage? Fordi vort liv er valgets tid! Det er her vi skal sejre og lære at takke for alt og have tillid til Gud, selv om det går ad veje, vi ikke forstår. Det er i sådanne tider, Gud vil se, om vor tillid og kærlighed til ham blot er tomme ord. Han vil se, om der er dækning for vor lovsang. Om det er rigtigt, at vi har sat vor lid til ham. Glæden over, at vore navne er skrevne i Himlene, og at vi af nåde har fået lov at se hans frelse og kende, at han er nær, må få os til at kunne sige som David: " Jeg vil love Herren til hver en tid, hans pris skal stadig fylde min mund." Det ligger til os at være fulde af ord uden at tænke så meget over, at Gud vil have dækning bag ordene. Men han vil, at vi helt igennem skal vælge ham som Herre og holde os til ham alene og vise, at vort valg af ham som Herre er vort hjertes valg, og at vor tak og lovprisning er ægte og ikke tillærte fromheder.

Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Uretfærdighedens Mammon.


Luk. Kap. 16 v. 9
Og jeg siger eder: Gør er eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, naar det er forbi med den, maa modtage eder i de evige Boliger.

Mammon er alt det, som er min Fordel. En ung har maa-ske ikke stor Kapital, forstaaet som Penge, eller Indflydelse, men hans Kapital er maaske Sundhed og Kræfter, et godt Hoved, Raskhed. Denne Kapital kalder Jesus for Uretfærdighedens Mammon. Ikke, fordi den er uretfærdig fortjent, det er ikke sikkert, men fordi den er uretfærdigt fordelt her i Verden. Det har du maaske opdaget. Hvorfor skal min Nabo have Bil, og jeg har ingen? Hvorfor har nogle Hus og Gaard, og jeg har intet. Hvorfor er den og den i min Alder fuldstændig rask og jeg er et Vrag? Hvorfor er der Folk, der har Arbejde, og jeg har ikke? Hvorfor er der Folk, der har lykkelige Hjem og jeg har ikke? Verden er saa sært uretfærdig.

Det er aldrig faldet Jesus ind at benægte det. Det er ikke Kristendom at se bort fra det. Jesus kalder derfor al Besiddelse Uretfærdighedens Mammon.

Hvad er det, han vil? Han kom for at frelse os. Derfor vil han have os til at vende os om. Ligesom den utro Husholder vil han have os til at se, ikke paa det, vi ikke har, men paa det, vi har. Det er nemlig ogsaa uretfærdigt. Har du grundet over, hvorfor vi bor her, hvor der er Lys og Luft og Sol og har dagligt Brød, mens Tusinder af Mennesker bor i skumle Gader og trænger til det, vi maaske aldrig tænker paa. Der er nogle, som har tænkt paa det, og saa tager de f. Eks. et Københavnerbarn i en Sommerferie, det er at gøre sig Venner med Uretfærdighedens Mammon. Der gaar du med et ypperligt Helbred, det er uretfærdigt. Tag dig af en syg. Der gaar en ung, Ungdom er en vældig Kapital, som kan gøre en gammel en stor Glæde, naar en ung vil ofre lidt af sin Tid og sit gode Humør paa en gammel. Det er uretfærdigt, at nogle af os har Bil. Hvad er der at gøre ved det? Skille sig ved den? Det siger Gud ikke, men han siger: gør dig Venner ved Hjælp af den.