Dagens andagter


tirsdag d. 24-10-2017


Rækkende efter det, som er foran jager jeg imod målet <Filp. 3:13-14>

Kæmpeskridt vi gør opad til den hellige Guds stad, synger vi i en salme. Men går det nu også med kæmpeskridt opad for os? Er det ikke snarere med sneglefart, eller vi står helt stille, eller måske vi endog glider den anden vej? Paulus viste os, at det gælder om at række efter det, der er foran. Er der noget, vi meget gerne vil eje, kan vi række meget langt, Rækker og strækker vi os langt for at få en større rigdom hos Gud i eje? Hvordan kan vi da det? Vi må først og fremmest aldrig blive trætte af at læse i Bibelen og bede til Gud. Vi må aldrig give op men holder ud i troen på, at det, Gud har sagt, er han også mægtig til at gøre. Formår vi ikke at tage kæmpeskridt, kommer vi dog også frem med mange, små skridt. Det drejer sig blot om, at vi ivrigt rækker efter at nå målet.
Grundtvig skrev oprindeligt ikke kæmpeskridt, men kæmperskridt, der henviste til soldaternes regelmæssige, taktfaste trin. Vi må også øge farten, så vi i ilmarch når hurtigere frem, hvor intet må/kan standse os. Er der mange, der jager fremad, vil endnu flere følge efter. Og så når vi måske dertil, at vi kan tage kæmperskridt og være på konstant march fremad mod målet. - Er vejen mørk til dit mål at nå, tab ikke Jesus af syne. Det næste skridt kan i tro du gå. Tab 1kke Jesus af syne!

Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Bær Omvendelsens Frugt.


Matt. Kap. 3 v. 7-
I Øgleunger! hvem har lært eder at fly fra den kommende Vrede? Bærer da Frugt, som er Omvendelsen værdig.

Guds Vrede det er Forudsætningen for alt, hvad Gud har sagt og gjort. Hvad er ellers Frelse? — Pjat! Men hvis det med Øksen og Guds Dom og Forkastelse er sandt, saa er det, der lyder om Frelse i Jesus, hvad du trænger til mere end noget andet, ja, mere end Sundhed og dagligt Brød.

Til dem, der har en Anelse om, at det passer, og der maa ske noget, hvis ikke jeg skal gaa fortabt, lyder de Ord af Johannes den Døber: saa bær da Omvendelsens værdige Frugter.

Det vil jo først sige: omvend dig, hvis du ikke har gjort det. Det er paa høje Tid. Og dermed siger Gud til jer, som indvender: ja, men det kan man ikke saadan selv, jo, du kan! Hvad siger Gud ellers saadan for. Omvend dig! Naar han siger det, saa kan du. Tvivl dog ikke om det. Du kan ikke, fordi jeg siger det, eller et hvilket som helst Menneske. Men hvis Gud siger det ind i din Samvittighed, saa kan du. Saa megen Tro maa der da være i os, der hører Guds Ord, at vi kan begribe, at naar Gud befaler det, saa kan man. Saa er der et Spring, du kan gøre. Saa er der en Bøn, du kan begynde paa i Dag. Saa er der en Lydighed, du kan præstere. Saa er der et Ja, du kan sige. Saa er der et Nej, du kan sige. Saa er der en Løgn, du kan holde inde med, saa er der en Tilstaaelse, du kan komme med.

Hvor er det en ubegribelig Naade, at Gud, ligemeget hvordan Tiderne er, bliver ved at lade sit Naades Ord lyde ud over Verden, bliver ved at bære over og bære over. Men har du set, at Øksen ligger ved Træets Rod, saa har du set, at der er en Grænse. Den er længere ude end din Overbærenhed med dem, der foragter dig. Men den er. Jeg er ikke Profet. Hvor længe Gud bærer over med vor Verden, ved jeg ikke. Hvor længe han bærer over med mig, ved jeg heller ikke. Men eet ved jeg: der er en Grænse. Det Moratorium, han har tilstaaet Menneskeslægten, det er et Moratorium, det er ikke en Udslettelse af Gælden.