Dagens andagter


onsdag d. 23-05-2018


"Han holdt ud, som så han den usynlige" Hebr. 11:27

Det er så let at unddrage sig den opgave, der er lagt hen til alle kristne. Vi fristes mest til at se på os selv og kommer derfor aldrig i gang med arbejdet i Guds vingård. Moses syntes ikke, han var egnet og undslog sig så længe, at Gud blev vred. Men da Gud fik Moses sat på plads, holdt han ud, som om han så den usynlige. Selv om Moses kun havde været fårehyrde de sidste 40 år, lærte Gud ham at være sin brugbare tjener. Ligeledes valgte Jesus fiskere og toldere til sine disciple. Og de blev så dygtige menneskefiskere, at den kristne tro på kort tid blev forkyndt viden om i mange lande, hvor der opstod store menigheder, fordi disciplene i troen så Jesus ved deres side.
Alle skal have mulighed for at tage imod eller forkaste frelsen i Jesus. I dag kalder Gud ikke mennesker til sig ved samme store undere, som da han førte Israel gennem ørkenen, men har betroet hver eneste kristen opgaven at være hans sendebud. Vi har ikke alle de samme evner og muligheder. Men Gud venter, at vi er tro og bruger de evner, vi har, når der er åbne døre. Og da vil vi i troen se Jesus ved vor side. Vi må aldrig komme dertil, hvor vi selvsikre på egen dygtighed taler om Guds frelses vej, men må bede Helligånden lede os til at sige netop de ord, der kan få indpas hos den eller dem, vi taler med. Vi skal som Moses holde ud og være tro i det små, som om vi ser den usynlige.

Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Gud er ikke længer vred.


Es. Kap. 21 v. 1
Du skal sige paa den Dag: jeg vil takke dig, Herre! thi du har været vred paa mig, men din Vrede er afvendt.

Gud taler til os i sit Ord og siger: paa den Dag skal I sige: tak Herren, fordi du har været vred, men din Vrede er afvendt, og nu trøster du os. Hvad er det for en Dag? Det er den Dag, vi venter. Da han, som fødtes Julenat og som døde for Synderes Haand og for Synderes Skyld skal komme igen paa Himlens Skyer for at dømme Jorderig med Retfærdighed. Naar vi ser ind i Fremtiden, skimter vi en Frelsens Dag, da alt, hvad Gud har sagt, ogsaa Es. 12 skal opfyldes: Se, Gud er min Frelse, jeg er trøstig og uden Frygt, thi Herren er min Styrke og Lovsang, og han blev mig til Frelse. I skal drage Vand med Glæde af Frelsens Kilder. Der skal være Ende paa Vreden, Synden skal ikke evigt herske og hærge Jorden, Forvirringen skal ikke altid raade, Naaden skal komme.

Derfor skal vi tænke paa Guds Naade, mens vi føler hans Vrede. For I kan tro, vi vil ogsaa faa den at føle. Ligesom Døden, Straffen for Synden, er trængt igennem til alle, og vi dør alle, ogsaa vi, der kender vor Frelser, fordi vi ogsaa er Syndere, selvom vi er frelste Syndere, saadan skal ogsaa Elendigheden sandsynligvis trænge igennem til alle, og de troende skal dele den med Verden, det bliver vi ikke fri for. Derfor er det godt at øve sig i Tide, og se paa alt det, vi ejer, som noget, Gud vil tage fra os, maaske inden ret længe.

Hvorfra ved vi det om Guds Vrede og Naade? Det ved vi fra hans Ord. Og Guds Ord samler sig altsammen om Jesus. Vi ved det fra de gamles Vidnesbyrd, at Guds Ord er Sandhed. Gud er os ikke længer vred, det kan vi deraf vide, at han har sendt sin Søn herned for Verdens Synd at lide.