Dagens andagter


onsdag d. 26-09-2018


"Hver gang en omvender sig til Herren, tages dækket bort", 2.Kor. 3-16

Der skal en omvendelse til for at få indsigt i, hvad Bibelen fortæller. Selv om mange ting er åbenbar, dækkes Guds herlighed for vantro og for navnkristne, og de forstår ikke den dybere sammenhæng. Den er som skjult under et dække.
Paulus vidste, hvad han talte om. Dækket havde skjult den nye pagts herlighed for ham, så han havde forfulgt de kristne og påført dem store besværligheder. Han så bl.a. med glæde på, at Stefanus blev dræbt for sin tros skyld. Først da Gud fjernede dækket fra hans øjne og han tog imod Jesus som sin frelser, så han den herlighed, Skrifterne talte om.
Peter, Jakob og Johannes fik lov at følge Jesus op på et bjerg, hvor han blev forvandlet for deres øjne, og de så ham i stråleglans <Mark. 9:2>. Jesus er i dag ikke synligt hos os, men vi har hans ord, for at vi skal vælge at tro på ham og følge ham, uanset vi kun ser det herlige budskab om ham gennem "troens øjne".
Ser vi ikke Guds herlighed i Bibelen, er det, fordi vi ikke venter at finde den. Og fordi vi ikke ransager Skrifterne, så dækket mere og mere forsvinder. Ønsket om at se Jesu herlighed må fylde os i så høj grad, at vi hver dag må have ord fra Bibelen på samme måde, som vort legeme må have næring. Også her gælder det, at den, som søger, skal finde. Og den, der beder om, at dækket over evangeliets budskab tages bort, bliver bønhørt.

Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Hvile.


Matt. Kap. 11 v. 28-
Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile. Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.

Kom hid til mig alle I, som arbejder og er besværet, og jeg vil give jer Hvile. Tag mit Aag paa jer, og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet, saa skal I finde Hvile for jeres Sjæle. I disse to Sætninger, som overfladisk set kunde synes at være en Gentagelse, ligger hele Kristenlivets Rytme. Tilsyneladende siges det samme, der tales om Hvilen, Guds Naade, som er Vederkvægelsen for den tørstige, Hvilen for den trætte, den urolige, Maalet for den søgende.

Men skønt begge Sætninger altsaa taler om det samme, taler de forskelligt. I den første taler vor Herre Jesus om en Hvile, som han vil give. I den anden Sætning taler han om en Hvile, som vi skal finde. Vel er det den samme Hvile, den samme Naade, der tales om begge Gange, men det er afgørende for hver eneste af os, om vi lærer at skelne, som vor Frelser skelner. Der er noget, der er først, og der er noget, der er bagefter. Først er den Naade, som er Guds Gave for Jesu Skyld, skænket til enhver, som kommer. Ingen Betingelse, ingen Løfter kræver han, kom! siger han. Der er en aaben Favn for ethvert forvildet og træt Barn. »Jeg vil give jer Hvile.«

Guds betingelsesløse, grundløse Naade aaben for enhver, der blot vil komme, den handler det første Ord om. Men der følger noget efter. Nemmest var det, dersom Gud straks med det samme tog hvert Menneske, der er kommet til Jesus, til sig i Himlen. Men det bruger Gud ikke. Han har villet det anderledes. Han har Brug for os her. Og han vil bruge os i en bestemt Stilling, under Aag. Saadan var han i Verden, som købte os Barneret hos Gud tilbage, hans Aag var et Kors. Det vil da sige, at Hvilen, vi fik til Gave af ham, den skal vi siden alle vort Livs Dage selv finde paa ny. Vi fik den først, men siden skal vi selv, ikke fortjene den, det kan vi ikke, men dog gøre noget for at finde den, nemlig tage hans Aag paa os og lære af ham.