Begynder splittelsen af Israel til foråret?

Lagt på d. 10/02-14



Det virker til at forventningerne for forårets mellemøstlige "freds" aftale er store. På et tidspunkt vil Israels grænser flyttes endnu engang, og spørgsmålet er, om den store forventning vi ser nu, skyldes at tiden er kommet?

Som omtalt i nyhedsbloggen Et tetraedre af blodrøde måner, så kan den kommende tetraedre af røde måner være et "tegn på himmelen" (1. Mos. 1:14; Luk. 21:11; Apg. 2:19) at noget snart vil ske - ligesom det er iøjnefaldende at Hamas spår Israels undergang om otte år. Uanset - Israel har både paven, EU og USA imod sig til foråret.

Paven
Den 24-26 maj, lige efter den jødiske påske, og efter den første blodrøde måne, vil Paven være i Mellemøsten - Amman i Jordan, Jerusalem i Israel og Betlehem i det palæstinensiske område1. Uden tvivl har Ari Yashar, der skriver for Israel National News, ret når han siger at "Paven kommer til Israel som 'palæstinensernes Che Guevera'" (Che Guevara var den marxistiske revolutionær, og da "che" betyder "ven", så ses at symbolikken viser paven som ven af revolutionen for en palæstinensisk stat). Han citerer det Israelske dagblad Makor Rishon, og siger at:

Pave Francis planlægger tilsyneladende at være lydhør over for Mahmoud Abbas' opråb, og bruge hans kommende besøg i Israel til maj, som et propaganda træk til fordel for den palæstinensiske autoritet imod Israel2


EU
Lars Faaborg-Andersen, chef for EU's delegation i Tel Aviv, sagde til den Israelske tv-station "Channel 2" at:

Der er risiko for at I vil stå over for forøget isolation [hvis fredforhandlingerne fejler]. Ikke nødvendigvis som et resultat af den Europæiske Unions politik, men Israel må indse at økonomiske relationer etableres af privat økonomiske spillere - det være sig forbrugere, det være sig virksomheder - og vi, som en regering, har ingen indflydelse på private beslutninger som private borgere og virksomheder tager.3


Mens det kan lyde som en venlig advarsel til Israel (det er ikke nødvendigvis EU's politik, men kan underforstået helt sikkert blive det) - som mere end nogen anden er oplyst om kendsgerningerne i konflikterne - så er det helt tydeligt at EU opfordrer forbrugere og virksomheder til at boykotte Israel, hvis ikke de accepterer palæstinenserne krav. I verdens øjne er en klode uden Israel = fred! - Vi skal ikke glemme hvordan Villy Søvndal i 2012 ville mærke alle varer fra Israel, for at gøre det tydeligt over for forbrugerne "at de her varer er produceret under forhold, som ikke alene en dansk regering, men også de europæiske regeringer siger nej over for"4


USA
John Kerry, USA's udenrigsminister, er en blodhund når det kommer til Israel. USA er nutidens moabittere. Spørger man dem, er de venner med Israel, men med deres handlinger falder de Israel i ryggen, så snart der er mulighed for det. Ifølge Thomas Friedman, der skriver for New York Times, og som er regnet for én af de mest tætte journalister på Obama administrationen, siger at:

Udenrigsminister John Kerry vil præsentere en fredplan mellem Israel og den palæstinensiske autoriet (PA), som vil kræve en gradvis Israelsk tilbagetrækning fra Judæa og Samaria, baseret på 1949 grænserne, med "hidtil usete" sikkerhedsforanstaltninger i den strategiske Jordan Dal… Kerry har været "fanatisk ubøjelig" men også "yderst sofistikeret" i sine forsøg på at bygge bro mellem Israel og PA… "Efter at have efterladt de to som frugtløse fjolser i seks måneder, planægger han nu at præsentere et U.S. rammeværk som vil vise det Washington anser for at være de grundlæggende indrømmelser israelerne og palæstinenserne må give for en fair, varig aftale"5


Israel har kun ca. 20% af det land, som "Declaration of Principles of the League of Nations" med 42 medlemslande I 19226 aftalte at give det jødiske folk. Men slagtekniven skal dissekere igen, og slutteligt vil Israel være væk - internationaliseret med et Jerusalem der vil være klodens første by uden et land!

Sharon der lige er død, beordrede i 2005 at Israel skulle trække sig tilbage fra Gazastriben, og som jeg fortæller i artiklen Ariel Sharon, Kaduri og trængslens start i 2015? kan det meget vel skyldes den kabbalistiske Pulsa deNura forbandelse. Nu truer disse kabbalister også Kerry. En gruppe kaldt "Rabbis from the Committee to Save the Land and People of Israel" (Rabbier fra Komiteen til Redning af Israels Land og Folk) sendte et brev til Kerry, hvori de kritiserede hans planer om en arabisk hovedstad i Jerusalem, hvori de skrev:

Dine uophørlige anstrengelser for at beslaglægge integrerende dele af vort hellige land og give dem til Abbas' terrorist bande, er ensbetydende med en krigserklæring imod universets Skaber og Hersker. For G-d tildelte hele Israels land til vore forfædre, Abraham, Isak og Jakob, med ordre til at de skulle testamentere det som en evig arv, til deres efterkommere, det Jødiske folk, ind til alle tiders afslutning… I kraft af vores hellige Tora, advarer vi dig om øjeblikkeligt at afbryde alle forsøg på at opnå disse katastrofale aftaler - for at undgå voldsom himmelsk straf over alle der er involveret.7


At det er en dødstrussel disse okkultister giver Kerry og alle andre involverede, ses tydeligt idet de refererer til Titus og Nebukadnezar der bragte katastrofe over sig selv, men også i afslutningen af brevet der henviser til den forestående Purim, den jødiske fest hvori skuespillet om Haman fremføres - Haman der blev hængt i samme galge han havde forberedt til Mordokaj (som fortalt i Esters bog).

Det er en spændende tid. Så ufattelig mange tegn har vi på, at vi lever i sidste sekund før Jesu genkomst - først for at hente menigheden, og dernæst til Israel. Men inden da, kan vi måske nå at se en verden i brand - vi ved fra Bibelen at fredsaftaler befordrer krig - "Når de siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem" og tiden vil vise hvor meget tommult menigheden vil se, før Guds dom eksekveres.

1 "Pope Francis Confirms May Trip to Middle East", Israel National News, d. 06-01-2014
2 "Pope In Israel As 'Che Guevera of Palestinians'", Israel National News, d. 05-02-2014
3 "EU: Israel will Face 'Increasing Isolation' if Talks Fail", Israel National News, d. 03-02-2014
4 Se Varer fra israelske bosættelser skal mærkes
5 "Kerry Plan: Arab Capital in East Jerusalem", Israel National News, d. 29-01-2014
6 Se artiklen Krigen i Gaza, 2008/2009
7 "Rabbis Threaten Kerry with 'Divine Wrath'", Israel National News, d. 05-02-2014


Debat: Begynder splittelsen af Israel til foråret?

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Den katolske kirke [66]; EU [41]; Jerusalem [11]; Mellemøsten [61]; Palæstina [20]; Palæstinensisk stat [16]; USA [15];

Flere nyhedsblogs fra 2014