OversigtDer er mere end nogensinde brug for at kæmpe ”for at komme igennem den snævre port. Luk 13:24 Det er den port, der fører til livet og frelsen. Og Paulus udtrykte det på denne måde i Fil 2:12: I skal arbejde på jeres egen frelse med frygt og bæven.”
Vi vil så nødig tro, at vi intet selv kan gøre til vor frelse og prøver at komme med gerninger, der skal få os selv til at tro, at vi er bedre end mange andre, og ved vor fromhed gå ind i Guds rige. Djævelen har et stort register at vælge imellem, når det gælder fromhed. Men fromhed frelser ingen og et pænt liv heller ikke. Thi selv det pæne liv er præget af synd i uanede mængder, og intet urent kommer ind i Guds rige. Bibelen siger klart, ataf ”nåde er I frelst, ved tro. Og dette er ikke af jer selv, det er Guds gave. Det er ikke af gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.”Ef 2:8-9.
”Også jer gjorde han levende, jer, som var døde i jeres overtrædelser og synder, jer, som en gang vandrede efter tidsånden i denne verden, efter fyrsten over luftens rige, den åndsmagt, som nu er virksom i ulydighedens børn....Vi var af naturen vredens børn som de andre. Men Gud er rig på barmhjertighed. Og på grund af sin store kærlighed, som han elskede os med, gjorde han os levende sammen med Kristus, da vi var døde i overtrædelserne. Af nåde er I frelst!”Ef 2:1-5. Vi må erkende fakta og begynde at se os selv som vi er, dersom vi lever efter de impulser, som er virksom i ulydighedens børn. Det nytter ikke at leve på en løgn, som Djævelen med sin efterlignende religion gerne indgiver os. Det er rigtig, som der står i salmen Den store mester kommer:
Det øjeblik han venter
og agter kærlig på,
når klarlig sit eget billed´
vil dybt i sølvspejlet stå.
Og har i hjertedybet
sit billed klart han set,
så glædes den høje mester,
så er hans gerning alt sket.
Ingemann 1862.
Han ser ikke sit eget billede i vort hjerte, før al urenhed er borte. Derfor vil mange dø i tro på en løgn. Thi at fjerne syndens urenhed formår en efterlignende religion ikke.
Der må ske det, at du bliver villig til at overgive dig selv til at tro, at Gud oprejste Jesus fra de døde. ”Thi dersom du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst. Med hjertet tror vi til retfærdighed, og med munden bekender vi til frelse.” Romerne 10:9-10.
Ordet udfordrer den enkelte til ikke at nøjes med en kødelig inspireret omvendelse. Der findes i dag uden tvivl utallige, som engang oplevede, at Gud kaldte på dem men lod det blive ved det og er nu bedrøvet i deres ånd. De ved ikke, hvad de skal gøre. Da Gud kaldte på dem, vidste de det men var ikke villig til at betale prisen.
Det er på tide at sige farvel til Babels forvirrende indflydelse og ikke til at sove ind i ”skøgens” lære. Det er på tide at flygte for sit livs og sin frelses skyld. Jeg er klar over, at mange ikke vil høre på mig, fordi jeg går direkte ud og beder folk vende sig fra de døde lærdomme – som er utrolig populære. Men kun sandheden kan gøre fri, og er nogen menighed veget af fra sandheden og gået åndelig konkurs, kan det ikke undgås, at den river andre med sig i faldet.
En sand forkyndelse vender ikke tom tilbage. ”Så skal det gå med mit ord, det, som går ud af min mund: det skal ikke vende tomt tilbage, men udføre det jeg vil, og fuldbyrde hvervet, jeg gav det.” Es 55:11. Enten tager vi mod dette budskab og omvender os, eller det vil forhærde os.
Vi har et eksempel i Ez 3:7: ”Israels hus vil ikke høre dig, thi de vil ikke høre mig; thi hele Israels hus har hårde pander og stive hjerter.” Israel havde hørt Guds profeters tale i årevis men var blevet mere og mere forhærdet. Også vort folk har hørt Bibelens budskab i århundreder og er i dag så forhærdet, at kun et fåtal vil høre. Men også denne lille skare bliver mindre og mindre, idet forhærdelsen breder sig.
I stedet for at være ydmyge er vi stolte, og stoltheden har fået os til at tro, at vi er ”rige” og ikke har behov for at komme til Jesus med vor tomhed for at få af hans fylde.
Tro ikke enhver ånd
Denne artikel er mest skrevet som en advarsel til dem, der ikke har fodfæste i Bibelens sandhed og derfor måske føler sig fristet til at tilslutte sig en af de mange, nye lærdomme, som er opstået i den sidste tid, hvoraf en stor del er inspireret af løgneånder. At det ville blive sådan forudsagde Gud for to tusind år siden. Læs for eks. Matt 24:24-25, 1. Tim 4:1 og 1. Joh 4:1 .
Der er tilsyneladende mange bibelske fortolkninger at vælge imellem. Det er fordi nogle fortolker Bibelen udfra disse ånders løgnelærdom. Du synes måske, at jeg ikke har ret til at sige, hvilken fortolkning er den rigtige. Til det vil jeg bare sige, at jeg ønsker, at mennesker skal vende om fra deres ulydighed imod Gud og hans ord. Og det jeg kan forsøge at gøre, er at sige sandheden, som Gud har åbenbaret den. Bibelen giver mig ret til at udtale mig om det, thi den fortæller os, hvad der er rigtig og falsk.
Man kan aldrig lave om på sandheden. Sandheden er sandheden. Man kan komme med sin egen udlægning og mening og endda selv tro på, at den er rigtig, men det vil jo aldrig kunne lave om på, hvad der virkelig er sandt eller falsk. Altså er det IKKE ens tolkning, der bestemmer, hvad der er sandt, men Gud og hans ord.
Hvordan kan man så skelne mellem, hvad der er Guds sandhed og vor egen tolkning? For at forstå Guds ord må man fødes på ny, som Bibelen taler om. At fødes på ny er ikke reinkarnation men en åndelig fødsel. Er man ikke født på ny, kan man ikke forstå Guds ord.
I Joh 3:3-6 står: ”Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige. Nikodemus sagde til ham (Jesus): Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?” Jesus svarede: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd.”
Når man er blevet født på ny og fået Helligånden, vil man opleve, at Helligånden viser os, hvad der er rigtig og forkert. Joh 16:13: ”Men når han kommer, sandhedens Ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer.”
Der er KUN en frelser, Jesus Kristus! Han er den eneste, der kan frelse os fra synden! Han har banet vejen ved at løskøbe os med sit blod og frier os fra at gå fortabt som en synder.
Dem der forkynder et anderledes budskab, forkynder falsk, og blandt dem er først og fremmest Trosbevægelsen, hvis lære er godkendt af mange menigheder. Så vær på vagt mod løgnelærdommene.
Bibelen siger klart, at hvis man trækker noget fra eller lægger noget til det, som står i Bibelen, er man forbandet. Den siger også, at mange vil træde frem og sige, at de er Kristus (enten som Jesus selv eller som en ny frelser), men det er alt sammen et stort bedrag fra Satans side for at føre mennesker vild.
Trosforkyndelsen
Mange er i vor tid kommet så langt bort fra sandheden, at de end ikke kan se, at de er indviklet i løgnelære fra dæmoner. En sådan løgnelære kommer fra Trosbevægelsen. Engang var denne lære isoleret, men i dag er næsten alle menigheder præget af den i mindre eller større grad.
Vi læser i:Dialogcentret + Den Nye Dialog + Indeks + E-mail: ”Trosbevægelsen eller Fremgangsteologien vokser stadig. De to udtryk „trosbevægelse og „fremgangsteologi lyder så positivt. Men faktisk er det en kræftsygdom, som er mere farlig for den kristne kirke end noget andet. Det som russisk og kinesisk kommunisme ikke kunne, nemlig at fordærve den kristne kirke, det kan denne helt igennem verdslige bevægelse, som gør mennesker til guder og sætter Gud fra tronen. Det er nok rigtigt, at trosbevægelse vokser, men den vokser ”ad helvede til”.
Den nye Dialog har fulgt denne „succes-religion gennem mange år, og vi er desværre stadig nødt til at erklære krig imod den. Der er ingen forsoning mulig. Jorden rundt fra Brande til Bangkok og til „verdens ende forvansker denne „trosbevægelse Guds evangelium til gnostisk spekulation i at „blive som Gud.
Vi bringer derfor igen en tydelig og klar gennemgang af denne trosfordærvende bevægelse og anmoder dens ledere om at se i øjnene, at de ikke står for klassisk kristendom, men for endnu en modernistisk fornægtelse af Jesus Kristus, verdens og vores eneste frelser.” Citat slut.
Den nye Dialog har fulgt denne „succes-religion gennem mange år, og vi er desværre stadig nødt til at erklære krig imod den. Der er ingen forsoning mulig. Jorden rundt fra Brande til Bangkok og til „verdens ende forvansker denne „trosbevægelse Guds evangelium til gnostisk spekulation i at „blive som Gud.
Vi bringer derfor igen en tydelig og klar gennemgang af denne trosfordærvende bevægelse og anmoder dens ledere om at se i øjnene, at de ikke står for klassisk kristendom, men for endnu en modernistisk fornægtelse af Jesus Kristus, verdens og vores eneste frelser.” Citat slut.
Kommer du i en sådan menighed, bliver du uden at vide det lidt efter lidt forgiftet med en dødbringende lære, der leder dig til, at du ikke ser dig selv som en synder, der har brug for forsoningen med Gud. Og den vil lede dig til at følge en Jesus, der ikke er gået i døden for med sit blod at sone dine synder. En dæmon, der udgiver sig for at være Jesus, vildleder dig, så du ikke når at blive frelst.
Dialogcenteret skriver videre: Dialogcentret || Den Nye Dialog || Indeks || E-mail || Opdateret 09/09/2002 18:03:2:
På besøg i Faderhuset og hos Scientologi, af Robert Andreas Kronberg:
Uulu uuluUUU… – trommehinderne blafrer, mens slagstøjmusikken skrues højere og højere op. Gardinerne er passende trukket for, og lyset er dæmpet under ‘opvarmningen’. Alle hopper, mens de fortsat råber UuuuuUUU ud i salen.
Forrest sidder lederne, men ellers er et flertal af yngre mennesker til stede i salen. Rundt omkring står ‘dørvogterne‘, iført mørke habitjakker med gule skilte. De lukker folk ind i salen. Men de griber også deltagere, når de falder bagover; og bagefter lægger de tæpper hen over dem, hvis de går i krampe.
På nuværende tidspunkt har jeg kun været der i cirka en time ud af i alt fem. Det er fredag aften, langfredag, og jeg er på Skt. Johannesgården ved Skt. Johanneskirken i København. Allerede nu er jeg ved at være træt i hovedet af den enorme følelses- og informationsmængde, vi udsættes for.
Jeg søger noget at fokusere på, så jeg ikke mister grebet i virkeligheden. Og jeg finder et citat over scenen: Jesus er Konge over København. Jeg fæstner min opmærksomhed på ordet Jesus og beder Fadervor for at lukke støjen og den okkulte ‘hu-meditation’ ude fra mit sind. Jeg føler mig psykisk trængt op i en krog, uagtet jeg ved, at jeg jo bare kunne gå, hvis jeg ville. Nogle af lederne vender sig om og danser foran mig, mens de stirrer på mig. Lydniveauet bliver stadig højere og højere, og folk bliver mere og mere voldsomme og aggressive....”
Faderhuset
Jeg er til en konference i Faderhuset, en københavnsk frikirke, som er arrangeret i fællesskab med Københavns Bibeltrænings Center (KBC). Karisma Center og Harvest International.
Harvest International er en engelsktalende frikirke, der mest består af sorte, som nu lejer sig ind i KBC’s lokaler. Martin Bergsøe, en KBC-inspireret, eks-kummuniceret katolsk præst fra Falster, er også til stede. Og Christian Hedegaard, en KBC-inspireret evangelist, der oprindeligt prædikede i Bergsøes tidligere katolske menighed, er der også.
Prædikanten denne aften er Jens Garnfeldt, lederen af KBC i København. KBC sættes typisk i forbindelse med Livets Ord i Sverige, som har en anden kristendomsopfattelse end traditionelle kristne. Deres lære kaldes for Herlighedsteologi eller Fremgangsteologi. Deres bevægelse kalder sig for Trosbevægelsen.
Et markant træk ved deres lære er, at de mener, at Jesus Kristus har afgivet sin magt til de rettroende, sådan at Jesus ikke længere har nogen magt her på jorden. De rettroende har alene magten, som de således kan udøve gennem deres ‘tro’. En rettroende vil derfor ikke kunne blive arbejdsløs eller syg, da han selv har fået magten af Jesus til at finde et arbejde eller til at helbrede sig selv. En rettroende oplever fremgang i sit liv, og en vantro oplever tilbagegang. Trosbevægelsen nøjes altså ikke med Guds omsorg og nåde.
Faderhuset ledes af en kvindelig præst, men siden hun kom til, har det virket, som om Faderhuset har arbejdet sig tættere og tættere på KBC. Faderhuset var ellers kendt i frikirkelige kredse for sin ‘faderlige omsorg’, men nu har mange forladt menigheden på grund af dens aggressive forkyndelse. Næsten ligeså mange har henvendt sig til en eller anden form for exit-rådgivning.
Hvis andre skulle have dårlige erfaringer med denne aggressive forkyndelse eller med en anden form for åndelig manipulation i kristne miljøer, er de velkommen til at henvende sig til for eksempel Dialogcentret i København, som også gerne henviser til en særlig støttegruppe.
Typiske tegn på åndelige manipulationer kan være mareridt, søvnløshed, flashbacks, et ringe selvværd eller en følelse af indvendig tomhed og gudsforladthed.” Citat slut.
Uulu uuluUUU… – trommehinderne blafrer, mens slagstøjmusikken skrues højere og højere op. Gardinerne er passende trukket for, og lyset er dæmpet under ‘opvarmningen’. Alle hopper, mens de fortsat råber UuuuuUUU ud i salen.
Forrest sidder lederne, men ellers er et flertal af yngre mennesker til stede i salen. Rundt omkring står ‘dørvogterne‘, iført mørke habitjakker med gule skilte. De lukker folk ind i salen. Men de griber også deltagere, når de falder bagover; og bagefter lægger de tæpper hen over dem, hvis de går i krampe.
På nuværende tidspunkt har jeg kun været der i cirka en time ud af i alt fem. Det er fredag aften, langfredag, og jeg er på Skt. Johannesgården ved Skt. Johanneskirken i København. Allerede nu er jeg ved at være træt i hovedet af den enorme følelses- og informationsmængde, vi udsættes for.
Jeg søger noget at fokusere på, så jeg ikke mister grebet i virkeligheden. Og jeg finder et citat over scenen: Jesus er Konge over København. Jeg fæstner min opmærksomhed på ordet Jesus og beder Fadervor for at lukke støjen og den okkulte ‘hu-meditation’ ude fra mit sind. Jeg føler mig psykisk trængt op i en krog, uagtet jeg ved, at jeg jo bare kunne gå, hvis jeg ville. Nogle af lederne vender sig om og danser foran mig, mens de stirrer på mig. Lydniveauet bliver stadig højere og højere, og folk bliver mere og mere voldsomme og aggressive....”
Faderhuset
Jeg er til en konference i Faderhuset, en københavnsk frikirke, som er arrangeret i fællesskab med Københavns Bibeltrænings Center (KBC). Karisma Center og Harvest International.
Harvest International er en engelsktalende frikirke, der mest består af sorte, som nu lejer sig ind i KBC’s lokaler. Martin Bergsøe, en KBC-inspireret, eks-kummuniceret katolsk præst fra Falster, er også til stede. Og Christian Hedegaard, en KBC-inspireret evangelist, der oprindeligt prædikede i Bergsøes tidligere katolske menighed, er der også.
Prædikanten denne aften er Jens Garnfeldt, lederen af KBC i København. KBC sættes typisk i forbindelse med Livets Ord i Sverige, som har en anden kristendomsopfattelse end traditionelle kristne. Deres lære kaldes for Herlighedsteologi eller Fremgangsteologi. Deres bevægelse kalder sig for Trosbevægelsen.
Et markant træk ved deres lære er, at de mener, at Jesus Kristus har afgivet sin magt til de rettroende, sådan at Jesus ikke længere har nogen magt her på jorden. De rettroende har alene magten, som de således kan udøve gennem deres ‘tro’. En rettroende vil derfor ikke kunne blive arbejdsløs eller syg, da han selv har fået magten af Jesus til at finde et arbejde eller til at helbrede sig selv. En rettroende oplever fremgang i sit liv, og en vantro oplever tilbagegang. Trosbevægelsen nøjes altså ikke med Guds omsorg og nåde.
Faderhuset ledes af en kvindelig præst, men siden hun kom til, har det virket, som om Faderhuset har arbejdet sig tættere og tættere på KBC. Faderhuset var ellers kendt i frikirkelige kredse for sin ‘faderlige omsorg’, men nu har mange forladt menigheden på grund af dens aggressive forkyndelse. Næsten ligeså mange har henvendt sig til en eller anden form for exit-rådgivning.
Hvis andre skulle have dårlige erfaringer med denne aggressive forkyndelse eller med en anden form for åndelig manipulation i kristne miljøer, er de velkommen til at henvende sig til for eksempel Dialogcentret i København, som også gerne henviser til en særlig støttegruppe.
Typiske tegn på åndelige manipulationer kan være mareridt, søvnløshed, flashbacks, et ringe selvværd eller en følelse af indvendig tomhed og gudsforladthed.” Citat slut.
Scientologi
Fanges folk ikke i Trosbevægelsens fælder, er der talrige andre, der med smukke ord med stor behændighed nærmest sluser folk ind i fælder, som de måske aldrig kommer ud af igen. Af disse har vi Scientologi.
”Medarbejdere ved Dialogcentret i København har været inde hos Scientologi i deres palads i Jernbanegade. Mødet var mere et rundvisningsmøde end et dialogmøde. Alligevel pointerede vi dog vor uro over for Scientologis kommunikationskurser, hvor deltagerne skal sidde og stirre og stirre på hinanden i lang tid. Studenterne , der netop sad og kiggede hinanden i øjnene, mens vi gik rundt, lærer på denne særlige måde at udøve magt. Eller rettere, de lærer at give ordrer.
Scientologiens højeste mål er at udvikle total frihed, idet han eller hun stræber efter at blive en Opererende Thetan, en uafhængig sjæl. Denne thetan skal derfor undgå at lade sig påvirke af indtryk fra verden, men skal afgive ordrer til omgivelserne. Dette lærer studenterne gennem kommunikationskurser, gennem auditeringskurser og gennem de okkulte OT-grader, hvor de optræner sig selv til at lade thetanen forlade kroppen.
Normalt bor en thetan, mener Scientologi, i panden, men det er bedst, hvis thetanen bor ved siden af kroppen, så den ikke påvirkes af ydre omstændigheder. Medlidenhed er for eksempel en ydre omstændighed, som man bør undgå, idet man lukker af for indtryk fra verden.
Fremtiden for Scientologi:
Scientologi ser ud til at være fremtidssikret. Sekten har været god til at ændre sig i forhold til tiden. Oprindelig hævdede Scientologi ellers, at den ikke var en religiøs bevægelse. Dens vigtigste bog, Dianetik bærer undertitlen Den moderne videnskab om mental sundhed. Men Dianetik-organisationen fik en overbygning i Scientologien, som er et religionsfilosofisk system.
Den begyndte også at kalde sig Scientologi Kirken. Og i stadig større og større grad giver den udtryk for at være en kirke. Den kalder sig internt for kirken. og dens auditører kaldes præster, ligesom den også udvikler mere og mere avancerede ritualer. Den har også en bygning, der til forveksling ligner en kirke. Og der er faktisk også flere og flere kirkefremmede i Danmark, som tror, at Scientologi er en frikirke!....
Mig-selv-generationen og sekterne:
Nutidens unge, der ikke kun kendetegnes som postmodernistiske, kaldes, også for mig-selv-generationen (Kristeligt Dagblad 23. maj 2000), der ikke som tidligere vil binde sig til et bestemt system eller et bestemt arbejde. De vil have frihed til at kunne skifte mening eller retning, hvis noget skulle tale for det. De traditionelle nyreligiøse bevægelser med statiske medlemskaber er derfor i tilbagegang, men nogle af de organisationer, der ikke er medlemsorganisationer, er i fremgang....
Trans-postmodernisme:
De unge mellem 18-27 år, hvis aldersgruppe er den største leverandør til sekterne, er i dag mere alene end nogen sinde før. Deres forældre gør stadig karriere, og er måske også skilt. De unge selv har vanskeligt ved at finde sig tilrette i faste forhold og står derfor lidt udenfor egentlig fællesskab. Men disse unge er samtidig børn af den første generation, der ikke lærer ret meget om religion og kristendom i skolen. De har derfor næsten ingen religiøs ballast.
Hvor tidligere unge måske bare var postmodernistiske, og dagen og ugen igennem skiftede ideologisk kasket alt efter hvilken kontekst, de var i, er de nye unge snarere en slags trans-postmodernister. De nye unge går fra yderlighed til yderlighed. De har nemlig ikke noget imod at give sig med hud og hår til en sag, men de vil bare have friheden til at kunne gå videre, når de vil. Hvor de er lige nu, giver de, hvad de har i sig. Det ene år er de måske medlem af en ekstrem frikirke og næste år med på Landmarks kurser. Og sådan hopper de fra livssituation til livssituation, indtil de måske havner i en fælde: en sekt, hvor de ikke kun skal give alt, men hvor sekten vil have alt og mere til.” Citat slut.
Scientologiens højeste mål er at udvikle total frihed, idet han eller hun stræber efter at blive en Opererende Thetan, en uafhængig sjæl. Denne thetan skal derfor undgå at lade sig påvirke af indtryk fra verden, men skal afgive ordrer til omgivelserne. Dette lærer studenterne gennem kommunikationskurser, gennem auditeringskurser og gennem de okkulte OT-grader, hvor de optræner sig selv til at lade thetanen forlade kroppen.
Normalt bor en thetan, mener Scientologi, i panden, men det er bedst, hvis thetanen bor ved siden af kroppen, så den ikke påvirkes af ydre omstændigheder. Medlidenhed er for eksempel en ydre omstændighed, som man bør undgå, idet man lukker af for indtryk fra verden.
Fremtiden for Scientologi:
Scientologi ser ud til at være fremtidssikret. Sekten har været god til at ændre sig i forhold til tiden. Oprindelig hævdede Scientologi ellers, at den ikke var en religiøs bevægelse. Dens vigtigste bog, Dianetik bærer undertitlen Den moderne videnskab om mental sundhed. Men Dianetik-organisationen fik en overbygning i Scientologien, som er et religionsfilosofisk system.
Den begyndte også at kalde sig Scientologi Kirken. Og i stadig større og større grad giver den udtryk for at være en kirke. Den kalder sig internt for kirken. og dens auditører kaldes præster, ligesom den også udvikler mere og mere avancerede ritualer. Den har også en bygning, der til forveksling ligner en kirke. Og der er faktisk også flere og flere kirkefremmede i Danmark, som tror, at Scientologi er en frikirke!....
Mig-selv-generationen og sekterne:
Nutidens unge, der ikke kun kendetegnes som postmodernistiske, kaldes, også for mig-selv-generationen (Kristeligt Dagblad 23. maj 2000), der ikke som tidligere vil binde sig til et bestemt system eller et bestemt arbejde. De vil have frihed til at kunne skifte mening eller retning, hvis noget skulle tale for det. De traditionelle nyreligiøse bevægelser med statiske medlemskaber er derfor i tilbagegang, men nogle af de organisationer, der ikke er medlemsorganisationer, er i fremgang....
Trans-postmodernisme:
De unge mellem 18-27 år, hvis aldersgruppe er den største leverandør til sekterne, er i dag mere alene end nogen sinde før. Deres forældre gør stadig karriere, og er måske også skilt. De unge selv har vanskeligt ved at finde sig tilrette i faste forhold og står derfor lidt udenfor egentlig fællesskab. Men disse unge er samtidig børn af den første generation, der ikke lærer ret meget om religion og kristendom i skolen. De har derfor næsten ingen religiøs ballast.
Hvor tidligere unge måske bare var postmodernistiske, og dagen og ugen igennem skiftede ideologisk kasket alt efter hvilken kontekst, de var i, er de nye unge snarere en slags trans-postmodernister. De nye unge går fra yderlighed til yderlighed. De har nemlig ikke noget imod at give sig med hud og hår til en sag, men de vil bare have friheden til at kunne gå videre, når de vil. Hvor de er lige nu, giver de, hvad de har i sig. Det ene år er de måske medlem af en ekstrem frikirke og næste år med på Landmarks kurser. Og sådan hopper de fra livssituation til livssituation, indtil de måske havner i en fælde: en sekt, hvor de ikke kun skal give alt, men hvor sekten vil have alt og mere til.” Citat slut.
Det handler om penge
Vi læser i Åb 18:11-13: ”Og jordens købmænd græder og sørger over hende, for ingen vil længere købe deres vareladning af…. slaver og levende mennesker.”
Er der nogen, der handler med mennesker, er det Den romerske katolske Kirke. Dens skriftemål er rent afgudsdyrkelse og manipulation. (Se Fifty Years in the church of Rom of Ch. Chiniquy.) Vi læser, at Luther sagde: Når pengene i kassen klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer. Derved tjente og tjener den katolske kirke mange penge, da befolkningen ikke tør lade være at betale store pengebeløb til kirken.
Ikke blot Den romersk katolske Kirke men også Trosbevægelsen med flere er god til at presse penge af folk. Talrige talere kommer langsvejs fra, som er eksperter til at få folk til at give store summer og foregiver, at ellers vil Gud ikke høre deres bøn. Hvad går disse penge til? Er det til Gud? Nej, det er til store lønninger til lederne – hvilket er forfærdelig ubibelsk – en leder skal være den, der tjener. Folket – som flest - er opdraget til at nøjes med verdslig kristendom. At de betaler med deres sjæl, er de ikke klar over. Thi de er for længst faldet i søvn og ser og hører ikke længere nogen af de advarsler, Bibelen er så fuld af.
”Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig.” Åb 2:5-6.
Mange kan huske tidligere tider som glade nyfrelste. Men når glæden ved frelsen og den første kærlighed forsvinder, søger mange af den nye form for kristendom, vi møder mange steder, hvor man ikke risikerer at høre om, at syndens løn er død. Og at der venter et evigt helvede til alle dem, der ikke har deres navne indskrevne i livets bog.
David Wilkerson skriver:
Lovet være Guds navn fra evighed til evighed, ham tilhører visdommen og styrken. Han lader tider og tidsrum skifte, han afsætter konger og indsætter konger; han giver vismændene visdom og de forstandige forstand. Han åbenbarer det uudgrundelige og skjulte, han kender det, som er i mørket, hos ham har lyset sin bolig. (Dan 2:20-22).
På den tid, da Daniel sagde dette, var datidens menighed på sit yderste nulpunkt, Guds folk havde mistet deres sang, deres lovprisning var stilnet, og nu var de i færd med åndeligt set at drive bort fra Herren. Den utrolige velstand i Babylon havde grebet manges hjerter og Satan frydede sig sikkert over Israels tilstand. Og for at gøre tingene værre, motiverede han Nebukadnezar til at udstede dødsdom over Daniel.
Da så alle israelitter, som var i fangenskab, hen til Daniel. Deres fremtid var afhængig af, at han var i kontakt med Herren. De undrede sig: ”Taler Gud til nogen endnu? Er nogen i stand til at tyde tiderne, så de ved, hvad der skal ske? Hvem kan forstå Herrens hemmeligheder?
Daniel vidste, hvad som skete, og han kunne have handlet på mange forskellige måder. Han kunne have organiseret en stor march til kongens slot for at kræve retfærdighed for jøderne. Men ved du hvad, verden og helvede er ikke imponeret over folkeskarer, antal og demonstrationer. De er heller ikke imponeret over mega-kirker med enorme bygninger og medlemskartoteker. De bliver ikke urolige over dygtige, veluddannede unge præster, som bruger meningsmålinger for at opnå resultater og som spørger: Hvilke emner ønsker du, at vi skal undgå i vore prækener? Hvordan kan vi tilpasse os dig, for at du vil komme i kirken?
Nej - den eneste måde denne verden overhovedet vil blive berørt på er ved ord, som afslører synden, som bor i hjertet. Verden trænger til at høre rene, Helligånds inspirerede ord, som gør kort proces og giver svar til det tvivlende hjertes råb.
Jeg tror, at Nebukadnezar er et billede på den moderne menneskehed som råber: Jeg har kraft og indflydelse, jeg har alle de materielle ting, som jeg overhovedet kunne ønske mig, alligevel har jeg ingen fred. Jeg har spørgsmål, og jeg trænger til at få svar på dem. I hævder alle, at I taler på Guds vegne - intellektuelle, sekter, ja til og med gejstlige - dersom I ikke kan svare på råbet i mit hjerte, så har I ikke eksistensberettigelse og heller ingen formål, da er I ubrugelige i dette samfund.
Da jeg for nylig var i Dallas, besøgte jeg en forsamling som annoncerede med, at de var en bydelskirke. Gudstjenesten var så uformel, at den i højeste grad var uærbødig. Folk drak brus og gumlede snaks, imens deres børn løb amok.
Gudstjenesten startede med en komisk sketsh om, hvordan man skal købe en bil. Derefter sang lovsangskoret et par overgangs sange – kærlighedssange, som du ville have sunget for din kæreste. - Til sidst gik præsten op på talestolen med et lille stykke papir, som indeholdt hele hans budskab. Han talte i ti minutter om, hvordan du skal trives på dit arbejde.
Denne menighed var blevet startet ved en ”naboundersøgelse” om, hvordan folk ville have det i kirken. Som et resultat var gudstjenesten udarbejdet til at være fuldstændig ikke-konfronterende. Men da jeg kiggede rundt i forsamlingen, så jeg mænd og kvinder, som øjensynligt havde dybe problemer, der trængte til svar. Og teenager så ud som om de kedede sig. Mit hjerte brast for disse mennesker, alle trængte de til et ord fra Himmelen, men hvad de fik var strå, hvorfor? Mændene på prædikestolen holdt folk hen med tom snak, fordi de selv havde mistet kontakten til Gud.” Citat slut.
På den tid, da Daniel sagde dette, var datidens menighed på sit yderste nulpunkt, Guds folk havde mistet deres sang, deres lovprisning var stilnet, og nu var de i færd med åndeligt set at drive bort fra Herren. Den utrolige velstand i Babylon havde grebet manges hjerter og Satan frydede sig sikkert over Israels tilstand. Og for at gøre tingene værre, motiverede han Nebukadnezar til at udstede dødsdom over Daniel.
Da så alle israelitter, som var i fangenskab, hen til Daniel. Deres fremtid var afhængig af, at han var i kontakt med Herren. De undrede sig: ”Taler Gud til nogen endnu? Er nogen i stand til at tyde tiderne, så de ved, hvad der skal ske? Hvem kan forstå Herrens hemmeligheder?
Daniel vidste, hvad som skete, og han kunne have handlet på mange forskellige måder. Han kunne have organiseret en stor march til kongens slot for at kræve retfærdighed for jøderne. Men ved du hvad, verden og helvede er ikke imponeret over folkeskarer, antal og demonstrationer. De er heller ikke imponeret over mega-kirker med enorme bygninger og medlemskartoteker. De bliver ikke urolige over dygtige, veluddannede unge præster, som bruger meningsmålinger for at opnå resultater og som spørger: Hvilke emner ønsker du, at vi skal undgå i vore prækener? Hvordan kan vi tilpasse os dig, for at du vil komme i kirken?
Nej - den eneste måde denne verden overhovedet vil blive berørt på er ved ord, som afslører synden, som bor i hjertet. Verden trænger til at høre rene, Helligånds inspirerede ord, som gør kort proces og giver svar til det tvivlende hjertes råb.
Jeg tror, at Nebukadnezar er et billede på den moderne menneskehed som råber: Jeg har kraft og indflydelse, jeg har alle de materielle ting, som jeg overhovedet kunne ønske mig, alligevel har jeg ingen fred. Jeg har spørgsmål, og jeg trænger til at få svar på dem. I hævder alle, at I taler på Guds vegne - intellektuelle, sekter, ja til og med gejstlige - dersom I ikke kan svare på råbet i mit hjerte, så har I ikke eksistensberettigelse og heller ingen formål, da er I ubrugelige i dette samfund.
Da jeg for nylig var i Dallas, besøgte jeg en forsamling som annoncerede med, at de var en bydelskirke. Gudstjenesten var så uformel, at den i højeste grad var uærbødig. Folk drak brus og gumlede snaks, imens deres børn løb amok.
Gudstjenesten startede med en komisk sketsh om, hvordan man skal købe en bil. Derefter sang lovsangskoret et par overgangs sange – kærlighedssange, som du ville have sunget for din kæreste. - Til sidst gik præsten op på talestolen med et lille stykke papir, som indeholdt hele hans budskab. Han talte i ti minutter om, hvordan du skal trives på dit arbejde.
Denne menighed var blevet startet ved en ”naboundersøgelse” om, hvordan folk ville have det i kirken. Som et resultat var gudstjenesten udarbejdet til at være fuldstændig ikke-konfronterende. Men da jeg kiggede rundt i forsamlingen, så jeg mænd og kvinder, som øjensynligt havde dybe problemer, der trængte til svar. Og teenager så ud som om de kedede sig. Mit hjerte brast for disse mennesker, alle trængte de til et ord fra Himmelen, men hvad de fik var strå, hvorfor? Mændene på prædikestolen holdt folk hen med tom snak, fordi de selv havde mistet kontakten til Gud.” Citat slut.
Gud er kærlig men også streng
Har også dine prædikanter mistet kontakten med Gud og har kun tom snak at fylde taletiden ud med? Da har du sat din frelse billig til salg. Husk på Esau, der ubetænksom solgte sin førstefødselsret for en skål linser. Han traf ikke kun ét dåragtigt valg men flere. Og Esaus efterkommere kom under Guds vrede. Det samme sker i dag for dem, der vælger forkert. Ingen kan ændre på Gud. Han er den, han er, og vil altid være det.
Søg helhjertet Jesus Kristus, han er ikke den populære forkynder, men han er sandhedens vej. Søger du ikke ham, har du allerede solgt din frelse for mindre end en skål linser.
Esau fortsatte på den frafaldsvej, han var begyndt på. Han tog en kana´næisk kvinde til ægte. Og hans efterkommere valgte det onde frem for det gode. Og Guds straf kom over ham. Vi læser: ”Søg ned i dybet, I, der bor i Dedan; for jeg bringer ulykke over Esau, straffens tid er inde... For jeg gennemsøger Esau, afslører hans skjulesteder.” Jer 49:8-10.
Og vi læser i Obad 1:8-9: ”Ja, på den dag, siger Herren, vil jeg tilintetgøre de vise i Edom og klogskab i Esaus bjergland. Der bliver ingen forstand tilbage. Dine helte, Teman, gribes af rædsel, og alle i Esaus bjergland udryddes.” Gud udryddede hele Esaus slægt. (Læs fortsættelsen i Obadias´ bog.)
Nutidens forkyndelse går ud på, at Gud er kærlig og elsker alle uden grænser. Og at han står med åbne arme og venter på os. Men det er kun den ene del af sandheden, thi dersom vi som Esau afviser at gå ad VEJEN, han anviser, møder vi på et eller andet tidspunkt Guds overvældende vrede.
Getsemane, forhøret under Pontius Pilatus og korsfæstelsen var den forfærdelige vej, Jesus Kristus måtte gå for at tage vor straf på sig, for at vi kan blive Guds sande børn og få hans frelse i eje. Og siger vi nej til denne, dyrekøbte frelse og tror på løgnelære om en lettere vej, er det da underligt, at Gud bliver vred? Mange møder først denne vrede efter døden – ganske som den rige mand (Luk 16:19-31), som ikke er en lignelse. Vi lægger mærke til, at Jesus siger: Der var en rig mand…!
Er du den ”rige mand”, der har alt på det ”tørre”, men ligesom ham har glemt at regne med Gud og leve efter det han har sagt, vil du opleve det samme som ham. Der er kun én vej til frelse, og er du en moderne kristen, der gerne deltager i møder, hvor løgnelærdomme tåles (Trosbevægelsen og beslægtede), har du vraget frelsen ved tro på Jesus Kristus.
Domprovst Skovgaard Petersen har et godt ord til dig, som er blevet eftertænksom og vurderer din situation. Han skriver:
”Du har lov til at komme til Gud som du er med din tvivl og vantro og med din angst. Han vil tage imod dig i din hjælpeløse tilstand. Kristi kærlighed, tilgivelse og frelse er også for dig! Tag imod ham i tro, bed til ham, og lad ham fra i dag af være din frelser og Herre.
Frelsen er fuldbragt. På Golgata gav Jesus sit liv og købte dig fri fra dom og evig fortabelse, alt er beredt fra Guds side! Den, som kommer til Jesus, vil han aldrig støde bort. (Johs. 6,37). Vidste du, at et liv uden Jesus er et forfejlet liv?
Livets vidunderlige gave er skænket dig af Gud. Han har også en plan for dit liv. Kun ved at følge hans plan kan dit liv lykkes og blive til velsignelse.
Hvis du har vendt Gud ryggen og taget livet i dine egne hænder, hvis du har forkastet Jesus Kristus - så er dit liv dømt til at mislykkes. Den, som ikke tror på Jesus, går fortabt.
Erkend, at du er en synder, indrøm, at du er skyldig over for den hellige Gud. Erkend, at du ikke kan frelse dig selv og at dine eventuelle gode gerninger og dit respektable liv ikke kan hjælpe dig.
Tag imod Guds Søn, Jesus Kristus i dit liv. Overgiv dig uforbeholdent til ham og tro på ham som din Frelser. (Johs. 1, 12.) Lev det nye liv i troen på Jesus. Læs dagligt Guds Ord, bed til Jesus og bekend din tro på ham for andre.
Kom til Jesus allerede i dag! Han elsker dig og venter på dig.” Citat slut.
Frelsen er fuldbragt. På Golgata gav Jesus sit liv og købte dig fri fra dom og evig fortabelse, alt er beredt fra Guds side! Den, som kommer til Jesus, vil han aldrig støde bort. (Johs. 6,37). Vidste du, at et liv uden Jesus er et forfejlet liv?
Livets vidunderlige gave er skænket dig af Gud. Han har også en plan for dit liv. Kun ved at følge hans plan kan dit liv lykkes og blive til velsignelse.
Hvis du har vendt Gud ryggen og taget livet i dine egne hænder, hvis du har forkastet Jesus Kristus - så er dit liv dømt til at mislykkes. Den, som ikke tror på Jesus, går fortabt.
Erkend, at du er en synder, indrøm, at du er skyldig over for den hellige Gud. Erkend, at du ikke kan frelse dig selv og at dine eventuelle gode gerninger og dit respektable liv ikke kan hjælpe dig.
Tag imod Guds Søn, Jesus Kristus i dit liv. Overgiv dig uforbeholdent til ham og tro på ham som din Frelser. (Johs. 1, 12.) Lev det nye liv i troen på Jesus. Læs dagligt Guds Ord, bed til Jesus og bekend din tro på ham for andre.
Kom til Jesus allerede i dag! Han elsker dig og venter på dig.” Citat slut.
Tag imod Jesus Kristus i tro
Vi læser om Jesus, der var i samtale med nogle jøder i Salomons søjlegang. (Joh 10:22-30.) Uden for templet var tempelpladsen, og udenfor den en høj mur, og i denne mur var der indgangsporte fra flere sider. Der var en ydre og en indre tempelgård. Den første blev kaldt hedningernes forgård, der var for hedninger, pengevekslere og handelsmænd. Her kunne man købe offerdyr til brug i templet.
Den ydre forgård må have gjort et stort indtryk på folk med sin størrelse og de pragtfulde søjlegange. Sydsidens søjlegang var den største med 162 store søjler. På østsiden var den port, som blev kaldt Salomos buegang som denne tekst fortæller om. Disse buegange var også et opholdssted for tiggere og et socialt mødested for folk. I Ap.g. kan vi læse om, hvordan apostlene Peter og Johannes underviste og talte til folk i en af disse porte. (Ap.g. 3.) I kirkens første tid holdt menigheden til her. (Apg 5:12.)
Det var også her Jesus talte med folk. Det var tæt på templet men alligevel udenfor. Det var som i gamle dage i vort land hvor kirkerne ofte var bygget ved hovedvejen eller i et gadekryds. Før og efter mødet samledes folk udenfor kirken og snakkede sammen og spurte nyt.
Således var det at komme i Salomos søjlegang, hvor mange mødte Jesus. Og denne gang var der nogle, der sagde til ham: Hvor længe vil du holde os i uvished? Er du Messias, så sig os det rent ud! Folket ville have klar besked. Men da Jesus gav dem klar besked, ville de ikke tro ham, hvis han ikke samtidig gjorde undere.
Vi vil have tegn og undere
Således vil mennesker heller ikke i dag tro ham uden tegn og undere. Men kravet om bevis er ingen farbar vej. Vi kan ikke diktere vilkårene for troen i vort liv. Troen forholder sig heller ikke som et bevis. Det er ikke os, som vælger Kristus, men ham, som vælger os.(Joh 15:16.) Sådan har det været helt fra begyndelsen. Jesus sagde: Kom til mig, følg mig, hør mig! Og nogle kom og fulgte ham. Medens andre blev vrede på ham.
Står du ved et vejkryds i dit liv og ikke ved, hvilken vej du skal følge, vil jeg sige til dig: Troen kommer, når vi hører Guds tale til os gennem Bibelen. Jesus siger: Jeg og Faderen er ét. Mine ord og mine gerninger viser, hvem jeg er! Da han sagde dette til jøderne, greb mange til sten for at stene ham. Også i dag vil mange ”stene” Guds Søn og siger: ”Det du siger er hård tale. Det vil vi ikke høre! Men når du hører hans røst, så tag imod ham i tro! Han siger: Mine får hører min røst, jeg kender dem, og de følger mig. Og jeg giver dem evigt liv, de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.”
Du er nødt til at spørge dig selv: Har jeg fået evigt liv af Jesus, så jeg ikke går fortabt? Det er livets vigtigste spørgsmål. Har du svaret ærligt på dette spørgsmål?
Satan er meget interesseret i din sjæl. Han vil, du skal følge ham, så I sammen kan opleve Guds dom, ILDSØEN! Men Gud er endnu mere interesseret i din sjæl. Og han har betalt den højeste pris for den, der kan betales. Men vil du løskøbes? Kommer du ham i møde eller vender du dig bort fra ham? Guds fjende har intet betalt for dit liv og vil kun give dig tomhed og løgnelære, så du ikke får taget dig sammen til at gå VEJEN, der er eneste vej til at komme ind i Guds rige.
Han har mange lejesvende, som du måske gerne følger, thi de stiller ingen krav om omvendelse men lover dig både det ene og det andet – ganske som de falske profeter i den gamle pagts tid. Hør ikke på dem, selvom de måske har utallige helbredelser at fremvise.
I Det evige evangelium står:
Kan tro helbrede?
“Søg først Guds rige og hans retfærdighed.” Det er alt, hvad Gud forventer af os, og yderligere føjer skriften følgende forsikring til,så skal Gud give jer alt resten i tillæg.
Budskabet er klart, hvis vi forstår og gør vor del, så vil Gud i sin visdom gøre resten, og intet vil mangle. Det er denne enkle tro, som er så sjælden i vor tid, hvor vi vil have tegn og bevis.
Tegn og mirakler er aldrig et tegn, som kan stå alene. Sand tro bygger ikke på beviser men på overbevisning og tillid. Når Gud overbeviser os om sin kraft, sker det gennem den stille røst, som i vort sind får sat tingene på plads. Det sker samtidigt med, at Guds Ord bliver sat i centrum i vor måde at forholde os til situationen. Det var netop det, som skete den dag, Jesus kom med udtalelsen: Større tro har jeg ikke set i Israel Situationen var den, at en romersk hærfører kom til Jesus med en bøn om helbredelse for sin søn, og hærføreren afviste, at Jesus behøvede at komme hjem til sønnen, han troede blot på Jesu Ord.
Vor tro og Guds ledelse kan ikke testes på, om bøn om helbredelse opfyldes eller ej. En sådan holdning er i direkte modstrid til Bibelens lære.
Vi skal leve i tro og af tro, hvilket betyder at overlade til ham, hvad der sker og ikke sker i vort liv. Vi kan og skal komme til Gud med alle vore problemer og glæder, men vi skal ikke teste Gud eller vor egen religion på, om vore bønner opfyldes. Vi er ganske enkelt ikke i stand til at vurdere Guds veje.
For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren. (Es 55:8.) Ikke alle helbredelser er et Guds under. I dag er der skabt et lighedstegn mellem vækkelse og tegn og undere. Og hvis ikke forkyndelsen følges op med tungetale og helbredelser, vil mange kristne i dag ikke anerkende, at Guds Ånd kan være tilstede.
Derfor er det naturligt at stille spørgsmål til, om al helbredelse skyldes Guds indgriben gennem et mirakel. Ingen, som læser Bibelen, skulle være i tvivl om, at Gud kan og vil gøre mirakler, ej heller behøver vi at betvivle, at helbrelser er en del af Guds mange mirakler. Hver dag er på en eller anden måde et mirakel, og når vi tænker over det, så er der meget i vort liv, som vi i bakspejlet ser var Guds ledelse. Alligevel behøver det ikke at være blasfemi, fordi der stilles spørgsmål ved, om alle de helbredelser, som sker i Jesus navn, nu også er et resultat af Guds indgriben. Bibelens Gud tåler at blive stillet på prøve. Jesus anerkendte dette princip, så derfor bød han engang en af dem, som var blevet helbredt af ham: Gå hen og bliv undersøgt af præsterne! Luk 17:14. Der er grund til en god portion skepsis i forbindelse med de såkaldt kristne helbredelsesmøder, og det er klogt en ekstra gang at overveje, hvordan Jesus helbredte og herefter gøre sin egen konklusion.
Hvad sker der egentligt, når Gud udfører et mirakel? Når et Guds barn beder om Guds indgriben, så griber Gud ind, men han gør det ikke nødvendigvis efter vort ønske. Piet Hein skrev: Sygdom er ikke, hvordan du har det, men hvordan du ta´r det” I Bibelen lærer vi, at Gud kan give det enkelte menneske kraft til at stå noget igennem. Guds nåde dækker over langt mere end at forbarme sig over os, Han giver endnu mere.
På vort sprog tænker vi på nåde som tilgivelse eller overbærenhed. Men når Gud giver nåde til at bære eller leve med en sygdom, så betyder ordet langt mere. Gud giver dig alt den psykiske styrke, som behøves, ja Gud vil bære dig på englevinger igennem sygdommen. Det betyder ikke, at der ingen smerter eller symptomer er, men det betyder noget mere, som ord ikke kan beskrive.
Hvis Gud i sin nåde griber ind med helbredelse, så kan det ske ved et mirakel eller som en gradvis proces, hvor Gud beskytter og leder den syge igennem til helbredelse.
Gud tilsidesætter ikke menneskelige hjælpemidler som medicin, behandlinger eller råd om rigtig levevis, tværtimod bruger Gud ofte disse ting. Men der er en klar betingelse. Gud har aldrig anvendt sig af okkulte behandlingsmetoder.
Gud vil ikke anvende helbredelsesmetoder, som går imod hans egne naturlove, som eksempelvis er åbenbaret i anatomi og fysiologi. På samme måde har Gud aldrig gjort halve mirakler. Og det er netop det, som er problemet med en stor del af såkaldte kristne helbredelsesmøder. Mennesker bliver tilsyneladende helbredt, men alligevel er omstændighederne ved helbredelserne ikke samstemmende med den stilhed og ro, som prægede Jesu metoder. Mange af disse helbredte er blevet raske på grund af deres tro (indbildning) og ikke på grund af Guds virkelige indgriben.
Tro er at overlade enhver situation i Guds hænder, samtidig med at vi bruger den forstand og sans for fornuft, som Gud har udstyret os med.
I vore bønner skal vi ikke holde en prædiken for Gud. Vi behøver ikke at fortælle ham vor livshistorie. Vi kan ikke meddele ham noget, som er ham ubekendt. Han kender vore inderste tanker; enhver hemmelighed ligger åben for ham. For ham kan intet skjules.
Troen kan ikke bevises ved tegn og undere, men hvis Gud i sin nåde udfører et sandt mirakel, så er det for det første et fuldendt mirakel, og for det næste er det ikke som en anerkendelse af, at din tro fortjener en belønning. Tro er ikke et handelsmiddel overfor en almægtig Gud, men bibelsk tro er en holdning overfor Gud. Tro er en fast tillid, en overbevisning om ting, som ikke ses. ”
Gud vil engang ”tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet.” Åb 21:4. Citat slut.
Den prædikant, der kan helbrede, bliver berømt og folk strømmer til hans møder. Medens den, der taler om omvendelser og helligelse, kun samler ganske få og får ingen berømmelse. Vi vil narres og vi bliver narret, dersom vi ikke beder Gud om åbne øjne og ører. Situationer som den vi her læser om, er normale i vor tid.
Akab og Josafat skulle i krig mod aramæerne og Josafat sagde: ”Søg først råd hos Herren!”.... Israels konge kaldte så på en hofmand og sagde: ”Få hurtigt fat på Mika, Jimlas søn!”...Budet, som var gået hen efter Mika, sagde til ham: ”Hør her! Da profeternes ord er enstemmigt til gavn for kongen, så lad dine ord være som deres og giv et godt svar! Men Mika sagde: ”Så sandt Herren lever: Kun hvad Herren siger til mig, vil jeg tale!” Da han nu var kommet til kongen, sagde kongen til ham: ”Mika, skal vi gå i krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?” Han svarede: ”Gå imod den, og du får lykken med dig! Herren vil give byen i kongens hånd!” Men kongen sagde til ham: ”Hvor mange gange skal jeg besværge dig, at du ikke siger mig andet end sandheden i Herrens navn?” Da sagde Mika: ”Jeg så hele Israel spredt på bjergene som får uden hyrde, og Herren sagde: De har ingen herre, lad dem alle vende hjem i fred!” Israels konge sagde da til Josafat: ”Var det ikke det, jeg sagde til dig! Han profeterer mig ikke noget godt, kun ondt!” Men Mika sagde: ”Så hør da Herrens ord! Jeg så Herren sidde på sin trone, og hele himlens hær stod til højre og til venstre for ham. Herren spurgte: Hvem vil lokke Akab, så han drager op og falder ved Ramot i Gilead? Nu råbte den ene ét, den anden noget andet. Men så trådte en ånd frem, stillede sig foran Herren og sagde: Jeg vil lokke ham! Da Herren spurgte ham: hvordan? svarede han: Jeg vil gå og blive en løgneånd i munden på alle hans profeter. Herren sagde: Du er i stand til at lokke ham, gå ud og gør det! Altså er det en løgneånd, Herren har lagt i munden på alle dine profeter her!” 1. Kong 22:5-23.
”En løgneånd!” Gud tillod en løgnens ånd at fremføre en løgn, thi det var det, kongen og folket ville høre. Havde de ønsket at høre sandheden, havde de for længst fundet den i Herrens åbenbarede ord, eller Herrens profet ville have sagt den til kongen og folket. I dag ser Gud, at mange ikke vil høre sandheden, og da tillader han, at løgneånder får lov at tale gennem prædikanter, der taler til folket. Og folket tror dem. Den enlige profet, der vovede at tale imod de 400 falske profeter, bliver helt til grin, thi hvad var én mod 400. Og således er det også i dag.
Disse eksempler på, hvad der foregår i forskellige trossamfund, har jeg beskrevet, for at du må tænke over, hvad profeten sagde om løgneånder, og for at få dig, som kommer i sådanne menigheder eller overvejer at komme der, til endnu engang at vurdere, om det er sande eller falske menigheder.
Mange sjæle falder for dæmoners løgnelære, der måske tales til dig af en person, som selv er gået i fælden og tror på de ”400 profeters” løgne. Er det dig, der også er gået i løgnelærernes fælde, er det på tide, at du græder over din tåbelighed, thi da har du solgt din sjæl og fået bedrag i stedet.
Kan Guds ord endnu røre dit hjerte, er der håb. Søg helhjertet sandheden, Jesus Kristus, og du vil finde ham. Og du vil opleve, at følgende ord stadig er i kraft: ”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.” Joh 1:12.
Vil du i dag række dine hænder frem og sige: Kom Herre Jesus! Kom ind i mit hjerte og fyld det med SANDHEDENS ÅND? Vær fast i din beslutning om at give dit liv til ham, der er VEJEN, SANDHEDEN og LIVET, og den sande fred vil blive givet til dig.