Kristen eller religiøs

Paulus blev bedrøvet, da han så, at Demas, en af hans medarbejdere, fik kærlighed til verden og forlod ham. (Kol. 4:14 og 2.Tim. 4:10.) Ligeså at menigheden i Galatien, som var begyndt godt, lod sig lokke bort fra nåden i Jesus Kristus. (Gal. 1:6 og 5:4.) Og Hymenæus og Alexander var også på den rette vej men led skibbrud på troen. (1.Tim. 1:19-20.)

Når vi i dag ser ud over menighederne i vort land, kan vi ikke undgå også at blive bedrøvet. Der er mange, som ikke har bevaret det, de er kaldet til, fordi de er blevet indfanget i forførerisk lære. Mange kalder sig religiøse og mener, det er nok. Men at være kristen betyder, at vi følger i Kristi fodspor. Medens det at være religiøs betyder, at vi kan følge hvilken som helst religion. Satan bekæmper sand kristendom men har intet imod, at mennesker er religiøse, idet det er de religiøse, der mest villigt tager imod den verdensreligion, man også kan kalde kristendom uden Gud, beskrevet som den store skøge i Åb. 17.kap.

For få år siden var det vanskeligt at se, hvorledes det skulle gå til at forene de forskellige grene indenfor kristenheden til at blive en del af skøgen. Men i dag ses det så tydeligt, at alle burde være klar over det. Personer som Billy Graham, Jack van Impe, Robert Schuller m. fl. har banet vejen til, at paven er blevet taget imod som en ”talsmand” for den samlede kristendom og til at forene katolikker og protestanter. Hvilket er sket i mange kristne samfund i for eks USA og England.

”Skøgen” er ved at få magt

Skøgen er ved at få magt til at drage mennesker bort fra Gud til at være åndelige prostituerede. Det begyndte i stor stil i 1987 med ”The North American Congress on the Holy Spirit and Vorld Evangelization”, som var en forbavsende blanding af evangeliske kristne, karismatikere samt medlemmer af Den romersk katolske Kirke. En official derfra fik hovedindflydelsen. Ved afslutningen af mødet råbte 40.000 tilhørere: ”Lad os stoppe striden. Vi vil stride mod Djævelen men ikke mod hverandre (katolikker og protestanter). Lad os gå ud og evangelisere verden, Og det kan vi kun, dersom vi er en enhed!!!” Denne form for ny-kristendom er en blanding af katolsk og karismatisk kristendom, der uden Jesus som frelser, Herre og Konge vil skabe en ”kristendom”, der vil byde antikrist velkommen.

Stærke kræfter arbejder på at få dig med i denne ny-kristendoms bevægelse, der kan se ret så besnærende ud. Den har storhed, glans og pressedækning, samtidig med, at store navne fra evangeliske og katolske kredse støtter den. Og under dække af, at der er romersk katolske karismatiske folk med, tror nogle, at det er seriøs kristendom.

Ulven i fåreklæder ligner et får. Johannes så ”et andet dyr stige op af jorden, og det havde to horn som et lam, men talte som en drage.” Åb. 13:11. Ny-kristendommen ligner ”et lam, men taler som en drage”, der er forløberen for den falske profet og vil vende manges hjerter til antikrists løgne.

Paulus så den tid, vi nu er inde i, og beskriver den, som om han var tilstede iblandt os i dag. Så præcis kan Guds Ånd vise kommende tider. Han siger i 2.Tim. 3:2-5: ”Menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemmelige, ufromme, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, opblæste, lystens venner snarere end Gud venner, de har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft.” 2.Tim. 3:2-5. Der tales her om bekendende kristne, hvis handlinger taler højt om, at de er løgnere. De ønsker at være religiøse men også at beholde deres synder. De er hverken kolde eller varme, som der står i Åb. 3:15. Det er et forfærdeligt billede af en frafalden kristendom. En ny form for hedenskab, maskeret som kristendom. Forledt dertil af ”Skøgen”.

Hverken varm eller kold

New Age (Ny Tid) med sin okkulte religion vil erobre mange kristne, fordi den følger tidens ånd og bringer religion uden bibelsk tro til folket. Enhver tale om korset og forløsningen ved Jesu blod og et liv i hellighed er eller på vej til at blive skåret ud af forkyndelsen.

Jeg må spørge dig, om du er at finde i den ”rest”, der holder fast ved Bibelen og den tro, der engang blev overgivet de hellige (Judas vers 3). Eller er du er med i den store skare, der hverken er varm eller kold. Ikke varm vil sige, at du ikke er helt med Gud eller tager hans advarsler alvorlig. Og ikke kold er, at du har et gudfrygtigt skær over dit liv, medens du fornægter Guds kraft.

Vi er i den tid, der i Åb. omtales som Laodikea menigheden, der var selvglad og tilfreds med sin kristendom og sagde: ”Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget”, og ikke ved, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen.” Åb. 3:17. Der er også nogle i dag, der siger om sig selv, at de ”ikke trænger til noget”, har nok i deres religiøsitet, og har det, de behøver. Og som dog udfra deres ord er fattige, blinde og nøgne. Vi har mange sådanne jeg trænger ikke til noget kristne, som ikke kan se deres fattigdom og blindhed.

Jesus sammenligner vor generation med Noas tid. Det, der kendetegnede den var, at Noa prædikede til sin samtid i 120 år, men at kun få tog imod Guds frelse.

I dag er ”arken” ved at være færdigbygget. Jesus kommer snart for at hente os ind i sin ”ark.” Vi har hørt om dette vidunderlige, men flertallet er som folket på Noas tid. Selv på det tidspunkt, hvor Noa og hans familie var på vej ind i arken, var der ingen reaktion. Men hvad tænkte den store skare, da det, efter at døren var lukket, begyndte at styrtregne og ikke holdt op igen? Jordens kilder åbnede sig og vandet steg, så de måtte klatre højere og højere op, men vandet nåede dem alligevel. Da var det forsent at skifte sind og søge frelse i arken. Døren var lukket.

Nådens tid! Hvilke vidunderlige ord. Endnu er nådens tid, men hvor lang tid varer det, før Gud byder sit folk at gå ind i ”arken”? Og selv om Guds nåde også efter den tid vil være at finde, vil det også være en vredens tid, hvor Gud lader sine domme gå over jorden. Og da vil det være svært at blive og være en kristen.

I Noas tid var det også svært at holde sin sti ren og være uplettet af sin gudløse samtid. Om vor tid kan tillægges, at den er endnu mere farefuld end på Noas og Lots tid. Der står om Lots tid, at ”de spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede.” Luk. 17:28. De var optagne af det daglige og de nære ting. Men der står ikke, at de spottede Gud, var rå, fjender af det gode, eller at de udgav sig for at være noget, de ikke var. De levede et liv uden Gud og passede deres egne ting.

Jeg er rig og trænger ikke til noget
Vi lever altså i en ond og farlig tid, også fordi mange kristne som synes, der ”mangler noget”, er lettere at få med i de nye bevægelser, der siger, de har det hele, men som har en falsk salvelse. Det kan se så spændende ud når de viser, hvorledes Ånden arbejder hos dem. Der er blot det, at det ikke er Guds Ånd, der manifesterer sig. Men er du som en af dem, der omtales i Laodikea menigheden, kan du ikke se det og siger som dem: ”Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget”, og ikke ved, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen”. Åb. 3:17. Gud giver frihed, medens Djævelen binder dig til falsk tungetale, tvungne bevægelser, latter, hvor du burde græde over din elendighed, og klappen i hænderne, hvor du burde falde på knæ for Gud og bekende, at du har syndet ved at tage den forkerte vej.

Satan kan tale om omvendelse og anger over synden og lade dig synge lovprisning til Gud, medens han holder dig i et jerngreb, så du ikke får kraft til at gå ud af vantro, synd og et hårdt hjerte. Han har intet imod, at du synger lovsange, blot det ikke er Guds hellighed men dine egne følelser og din kødelighed, der bliver ophøjet. Han ved, vi er skabt til at elske noget ud over os selv og have en vis gudsfrygt. Derfor sender han en falsk salvelse, der kan være så intens, at du bliver opstemt ved oplevelsen og ikke formår se, at det er en falsk forestilling. Kun dem, der har sand salvelse, givet af Helligånden, kan se og forstå, at det er et Satans narreværk, de overværer.

Og Satan har et stort regi at byde på. Der er Pensacola, Alpha og Beta kurser, Promise Keepers, Den katolske Kirke, Trosbevægelsen, Jehovas Vidner, de verdsliggjorte kirker og stribevis af andre, religiøse forestillinger, der alle har det ene formål at lede dig bort fra Guds rige og ind i religiøse fælder, hvorfra kun få slipper ud igen.

At fortælle mennesker, der er indfanget i disse plagiater af kristendom eller måske scientology, Østens mystik, reinkarnation, eller hvad, det ellers kan være af falsk lære, er som at tale for døve ører. Hovedparten har valgt og har kasseret den sande Gud og tror på løgnen fremfor sandheden.

Gud giver dem hen

Det blev sagt om jøderne: ”Hør kun, dog skal I intet fatte, se kun, dog skal I intet se…. Gør hjertet sløvt på dette folk, gør… dets øjne blinde, så det ikke kan se med øjnene, ej heller høre med ørerne, ej heller fatte med hjertet og omvende sig og læges.” Es. 6:9-10. Sådan er det, når Gud giver et folk hen. Paulus skriver også om nogle, som kendte Gud, men ikke ærede og takkede ham som Gud. Derfor blev deres tanker tomme, og deres hjerter uforstandige. ”Derfor gav Gud dem hen i deres hjerters lyster…” Rom. 1:24. Tre gange siges der, at Gud gav dem hen. Til urenheder (vers 24). Til vanærende lidenskaber (v. 26). Og til et uværdigt sind (v. 28).

De kendte Gud. Men i 1:25 ser vi, at de fravalgte Gud for at tjene afguder, en falsk repræsentation af Gud. Det samme som de gør mange steder med uhyrlige manifestationer. Det var en anden gud, de tjente. Og fordi folket ikke satte pris på at kende Gud, gav han dem lov til erotiske aktiviteter, hvorved de ringeagtede Guds forordning om ægteskab.

Homoseksuelle synder er dobbel synd. De synder med deres legeme, og begæret ligger i deres sjæl. I dag prøver man at lappe over med en løgn ved at kalde denne sexform for sygdom. Men det er ingen sygdom. I 3.Moseb. 18:22 og 29 og 20:13 bliver det omtalt som en synd til døden. Og vi ser i Rom 1:32, at de, der ”kender Guds retsordning, at de, der handler således, fortjener døden…” Gud giver dem hen.

Når Bibelen taler om tilgivelse for synder, må vi forstå, at det er efter vor omvendelse til Gud, han tilgiver, dersom vi afstår fra de overtrædelser af Guds ord, vi har begået. Man kan ikke vende om til Gud og med åbne øjne fortsætte i de samme synder. I 1.Kor. 10:13 står, at Gud ikke ”vil tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem.” Men vi skal ville afstå fra dem.

”Da de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, gav Gud dem hen til et uværdigt sind.” Rom. 1:28. Det giver svar på, hvorfor nogle forbliver i sådanne synder. De regner det ikke værd for noget at kende Gud. Og det er blot begyndelse, dernæst kommer der alskens uretfærdighed, ondskab og havesyge, slethed, misundelse, mordlyst, kiv, svig og ondsindethed. (Vers 29 – så også 30-32.)

Når Guds sandhed skiftes ud til at tro dæmoners lære og menneskeopdigtede fabler, sker der noget med sådanne mennesker. En sten kan holde sig oppe, så længe nogen bærer den; men i det øjeblik den slippes, falder den til jorden og bliver der, indtil en samler den op igen. Gud holder til en vis grad mennesker oppe, selv om de ikke tror på ham. Men ringeagter og forkaster de bevidst hans ord, må Gud gribe til at give dem hen. Han slipper ”stenen”, og en sådan person falder til jorden og kan ikke løfte sig selv op igen. Det var det, der skete for Israel. De forkastede og ringeagtede Guds ord, til han til slut gav dem hen, og så faldt de som en sten. Beretninger i evangelierne fortæller også tydelig, hvor stærkt det kan gå. Judas, farisæerne, saddukæerne, folkets ældste og ypperstepræsterne er vidnesbyrd derom.

Er du villig til at tage ved lære af Guds ord?

Mange i dag regner det ikke for noget værd at kende Gud. De gør sig ikke den anstrengelse at lære, hvad Gud siger om sig selv, om sin hellighed, og om sit had til synden. Eller at han sendte sin søn til at bære de synder, som vi alle har øvet. Nej, mange vil hellere have liberal forkyndelse, brygget sammen af nogle, som ikke virkelig kender til at frygte Gud men bygger på fabler og dæmoninspirerede lærdomme. Og som i mangel af Guds Ånd lokkes til at godkende en anden ånd og kalder den for Helligånden. Som Israels folk, der efter at have gjort guldkalven sagde: Her har du Herren din Gud, som har ført dig ud af Ægypten! Gud blev vred. Og han bliver vred i dag, når nogen giver andre hans ære.

Er du med til at give Guds ære til andre? Har du godkendt de løgnemanifestationer, der sker i Pensacola og andre steder? Er du rede til at tage imod, når forføreren og ”evangelisten” Steve Hill til efteråret kommer til København. Han vil uden tvivl få skarevis til at komme under falske ånders kontrol i form af ukontrollerede bevægelser, såsom voldsomme ryk i arme, ben, hoved eller måske hele kroppen, som regnes for synlige tegn på ånders virksomhed. Det er det også, men det er ikke af Guds Ånd. Sådanne er stolte over denne ånds manifestationer i dem og tror, det er Gud der har udvalgt dem fremfor andre. Nogen af dem kan rives ud af ilden, andre ikke, fordi de ikke selv vil. De vil ikke høre på Guds advarsler. Og slet ikke høre om, at han er en hellig Gud, der vil sætte dem i frihed fra deres nuværende stade. Har de del i en falske salvelse, formår de ikke selv at se det.

Pensacola m. fl. menigheder fører en bibel-fremmed lære. Howard-Browne, der har været med til at opbygge denne forkyndelse, lærer bl.a., at Jesus blot var en jordisk profet. Og Benny Hinn lærer, at der er ni guder. Denne usunde og ubibelske lære kan også spores hos Hagin og Kenyon, som er fædre til Trosbevægelsen. Howard-Browne siger i sin bog The Coming Revival: ”Jeg vil hellere være i en kirke, hvor Djævelen og det kødelige manifesterer sig, end i en kirke, hvor der ingenting sker…Hvis nogen kommer til et møde, ruller rundt på gulvet, ler i Helligånden, eller gør noget kødeligt, er han i det mindste ikke fuld eller er dopet.” Sådant må vi afvise som ikke at være fra Gud. Gud lader ikke sin Ånd være med i en paradeforestilling, der ser ud som folk er tossede. Men desværre er mange kristne faldet for denne, kødelige tåbelighed. Howard-Browne kalder sig selv for Helligåndens bartender. Hvilken spot imod Ånden.

Der kommer en dag, hvor Gud ikke længere vil spare de genstridige

Du undrer dig måske over, hvorfor jeg skriver så meget om Howard-Browne. Det gør jeg bl.a., fordi det er samme forførende ånd, der udgår fra ham som fra Pensacola, Trosbevægelsen m. fl. Og du tænker måske: Hvorledes kan sådan en falsk lære dog fremstå? Vi læser allerede om det i Jeremias 6:8: ”Jerusalem, tag ved lære, at min sjæl ej vender sig fra dig, at jeg ikke skal gøre dig til en ørk.” Mange kristne vil ikke lære af Guds ord, og sådanne vil Gud gøre til en ”ørken”, som vi for eks. ser med føromtalte personer. Herren sagde til Israel: ”For hvem skal jeg tale og vidne, så de hører derpå….?” V. 10. ”Lederne læger mit folks synd som den simpleste sag, idet de siger: ”Fred, fred!” skønt der ikke er fred”. V. 14. Herren sagde til dem: ”Stå ved vejene og se efter, spørg efter de gamle stier, hvor vejen er til alt godt… Men de svarede: ”Det vil vi ikke!” Og jeg satte vægtere over dem: Hør hornets klang!” Men de svarede: ”Det vil vi ikke!” V. 16-17.

Mon ikke Gud også i dag siger, som han sagde til Israels folk: I kommer og står for mit åsyn og siger: ”Vi er frelst!” – for at gøre alle disse vederstyggeligheder.” 7:10. Profeten Amos skuede Herren, som stod på en mur med et blylod i hånden: ”Herren sagde til mig: ”Hvad ser du, Amos?” Jeg svarede: ”Et blylod!” Da sagde Herren: ”Se, jeg sænker loddet midt i mit folk Israel; jeg vil ikke spare det længer.” Amos 7:8.

Der kommer en dag, da Gud ikke længere vil spare de genstridige, som nok kalder sig kristne men gør, som de vil, og lader Herrens ord sige, hvad det vil, uden at rette sig efter det. Megen lære i dag kommer ikke fra Gud men er hentet fra filosofiske betragtninger, ældre, hedensk opfattelse, New Age m.m. og kan ikke tåle at blive prøvet med Herrens ”blylod.” (Et blylod viser om noget er bygget lige eller skævt.)

Gud prøver sit folk. Og har det bygget på menneskelige grundvolde, fælder han sin dom. Prøv ud fra Bibelen at se, hvor meget der i dag er bygget på menneskelærdom og ikke på klippen, Guds ord. Ofte lyttes der til selv-salvede ”profeter”, som ikke taler sandhed. Eller til prædikanter, som Herren ikke har sendt. Måske ved du dette, men går alligevel den ene gang efter den anden hen for at høre dem. Skulle Herren ikke fælde dom over sådant? Bibelen siger: Kom ud fra ”Babylon”, medens du endnu kan høre Guds advarsler!

Har du flirtet med Trosbevægelsen, Pensacola eller den nye form for økumenisk kristendom, er du i fare for at blive både åndelig blind og døv. Du må lære at sige et klart nej til den forkerte salvelse. Satan kommer som en lysets engel, og det samme gør hans repræsentanter. Du betages af deres tilsyneladende hellighed, men det er blot et spil for at få dig til at gå i snaren. Bag facaden er det glubske ulve, der ønsker at knuse dig og få dig til at vælge vejen til helvede. Satan ved godt, han havner i ildsøen. Og han ønsker at få så mange som muligt med dertil.

De falske profeter siger, at vækkelsen er ”lige om hjørnet.” Skulle Gud mon sende vækkelse, når hans folk vælger at lytte til falske profeter? Eller som møder frem for Gud med en ustyrlig latter og siger, at deres manifestationer, som peger hen på Satan og hans åndehær, kommer fra Gud?

Det ser mørkt ud for kristenheden i vort land. Men vi må tro, at som Gud lod Elias midt i Israels mørke tid se, at der alligevel var 7000 i Israel, som ikke havde ophørt med at tro på den sande Gud (1.Kongeb. 19), således er der også i dag nogle, som ikke bøjer knæ for ”Baal”. Måtte du og jeg være blandt dem.

Herren vor Gud siger om sig selv, at han i går, i dag og til evig tid er den samme. Derfor skal vi tage disse, alvorlige ord til os: ”Profeterne profeterer løgn, præsterne skraber til sig, og mit folk vil have det så. Men hvad vil I gøre, når enden kommer?” Jer. 5:31.

Jeg kan anbefale dig at læse Dave Hunts bog: Occult invasion, som giver et indblik i tusinder af måder i mange nuancer af forførelser, Satan stiller op for at lede folk vild. Han bruger forførende lærdomme. Han opfinder djævelske sexformer og gør mennesker til trælle af denne synd. Han benytter narko, som gør folk til slaver af den, og som tilsidst ødelægger deres liv eller helt tager det fra dem. Han frister dig til ”bare at prøve” både det ene og andet. Når en edderkop spinder sit net om en flue, har den ikke en chance for selv at komme fri igen. Således binder Satan sine ofre. Kun Gud kan hjælpe dem fri. Men mange ønsker ikke at blive fri. Et liv i synd, narko, alkohol eller sex har et så stærkt greb i dem, at de ikke kan undvære det igen.

Kun Guds ord kan holde os på den rette vej

Læser du i dag disse advarsel og kan takke for, at du er bevaret for endetidens frafald, må du lovprise Gud for hans nåde, at ingen kan rive dig ud af hans hænder, dersom du vil forblive der. Men er du frivilligt gået ud af hans hånd og været en åndelig prostitueret ved at bøje dig for Satans ånd – om end i forklædning – da er du på en farlig kurs. Vender du ikke om til Gud, giver han en dag dig hen til alt det, Satan har at give, til et endeligt, hvor du får løn for din indsats i synden. Og syndens løn er død. Hvorimod Gud giver evigt liv hos ham i herlighed og glæde til dem, der følger ham.

Tag en beslutning om at læse Bibelen under bøn om Åndens ledelse, og skriv de sandheder ned, som rammer dig og giver dig noget at tænke over. Vor eneste frelser, vor Herre Jesus Kristus, er nær i sit ord. Og hans klare løfte er, at søger du af hjertet ham, vil han lade sig finde af dig.

Gud vil forme dig til sit velbehag. Men kun, så langt du selv tillader det. Uden at kende Guds ord og holde os til det, kan vi ikke kende Guds kraft og heller ikke Guds vilje. (Matt. 22:29.) Uden Guds ord kan vi ikke lære Bibelens Jesus at kende og tager derfor let imod ”en anden” Jesus, som vil forføre os. Og kun ved Guds ord lærer vi om synden i vort liv og at få afsky for den. Guds ord er det eneste våben, vi har mod Djævelen. (Hebr. 4:12.) Guds ord er evigt og forandres ikke, om så alt andet forandres. Vi må følge Ordets anvisninger og afvise deres tale, hvis ord ikke stemmer med det, Gud har givet os.