OversigtGud har i de sidste dage talt til os ved sin Søn ”Derfor må vi desto mere give agt på det, vi har hørt, så vi ikke driver bort fra det” ”Hvorledes skal vi kunne undfly, dersom vi ikke agter på så stor en frelse?” Hebr 2:1 og 2:3a (læs også 1:1-2) Og Paulus skriver advarende: ”Giv nøje agt på dig selv og på læren”, 1 Tim 4:16
Som aldrig tidligere ”driver” mange bort fra Bibelens klare ord og giver ikke agt på frelsen men lader sig ved lokkende ord narre til at tage imod falsk lære. For eks. var 500 mænd fra 50 kirkesamfund i Danmark samlet til et Promise Keepers møde. Og Alpha kurser er at finde i så mange menigheder landet over, at det er forfærdende. Begge lærdomme bliver snedig ført frem men leder i deres falskhed os i armene på Den katolske Kirke, som ganske tydelig er Djævelens organisation.
Den katolske Kirke og kristendommen har intet tilfælles
Det er ikke for stærke ord Lad os blot se på ét enkelt punkt fra dens falske lære Den katolske Kirke lærer om en skærsild, hvor de synder renses bort, der ikke er blevet tilgivet her på jorden (Canon Cafferata, The Catechism, side 49) Til røveren, der må formodes at have uopgjorte synder, men som satte sin lid til Jesus, sagde han: ”Sandelig siger jeg dig: i dag skal du være med mig i Paradis”, Luk 23:43 Han skulle ikke først gennem skærsilden Vi ser også i Luk 23:43 , at der er et uoverstigeligt svælg, som ingen kan komme over, imellem de gudfrygtige og de ugudelige afdøde Og efter Jesu død og opstandelse er dette svælg endnu større Læg også mærke til, hvad Paulus siger: ”Så er vi ved godt mod og vil hellere vandre bort fra legemet og komme hjem til Herren”, 2 Kor 5:8 Vi kan altså slå fast, at han anså Herren Jesu offer på Golgata som tilstrækkeligt til at blive retfærdiggjort uden skærsild Den katolske Kirke tillægger jomfru Maria
følgende titler: ”Guds moder! Himlens dronning! Englenes dronning! Døren til Paradis! Himlens port! Nådens moder! Barmhjertighedens moder! Og at ”Maria er vor mellemmand” (Pave Pius IX, Encyclical, 1846) (Og disse udtalelser er aldrig trukket tilbage) Men Jesus sagde: ”Jeg er vejen, sandheden og livet, ingen kommer til Faderen uden ved mig”, Joh 14:6 Der er kun ”én mellemmand imellem Gud og mennesket”, 1. Tim 2:5 Derfor har Den katolske Kirke og sand kristendom intet tilfælles.
Mariadyrkelsen er i Den katolske Kirke øget gennem mange år på grund af, at ”Maria” ikke blot ses i syner men til tider også i legemliggjorte ånder, der udgiver sig for at være Jomfru Maria. ”Ved det militære akademi West Point i USA har mange set ”ånder” der foregiver at være Maria. (Time , 4. Dec. 1972.) Og andre, der ikke har set Jomfruen, er overbevist om, at hun har bevirket, at deres rosenkrans har skiftet farve.
Sådanne episoder, som Den katolske Kirke tillægger Jomfru Maria, er set i Europa, Asien, Nicaragua, Mellemøsten, Afrika og Amerika, og som giver instruktioner, syner, budskaber eller inspiration. (Michael H. Brown, The Final Hour, 1992.)
Ikke så få er blevet vildledt at disse ”Maria ånder” Og andre, for eks psykiatriker Elizabeth Kübler-Ross, påstår, hun har talt med ”vogtende engle”, som har vejledet hende (Rosen, Times, side 22-23) Og G Richard Fisher, en kult-overvåger, siger i sin bog: Ask Your Angel…! at han har talt med engle, der har givet ham okkulte råd Hvad der er klart forbudt i 5 Mos 18:10-12 og kan få forfærdelige følger (1. Krøn 10:13)
I år 1251 ”åbenbarede” Vor Frue sig på Karmel-bjerget for St. Simon Stock og gav han det løfte: Dem, der dør bærende et scapular, skal ikke lide i den evige ild. (Scapular består af to stykker klæde, der er forbundet med hverandre med en bånd. Det ene bæres foran, det andet på ryggen over den ene skulder. Der findes 18 forskellige arter af scapular. Også en for lægmænd.) Og betydningen af scapularen blev bekræftet af pave Alexander V, Clement VII, Pius V, Gregory XIII og Paul V. (St.Alphonsus de Liguori, The Glories of Mary, 1931.) Denne, dæmoniske løgn er siden blevet lært videre til millioner, som er blevet bedraget til at tro noget andet end det, Bibelen lærer. Pave Joh. Paulus II siger: ”Jeg vil bære en scapular. Dem, der bærer en scapular, skal ikke lide i den evige ild.” (Messages from Our Lady, in Our Lady of Merjugorje, 25 jan. 1993.)
Time magazine skriver 30 dec. 1991, at der har været så mange ”syner” af Jomfru Maria rundt om i verden, at dette århundrede er blevet et særligt århundrede. I Frankrig er der 937 Maria helligdomme. Også i mange andre lande er der helligdomme, der hvert år besøges af et stort antal pilgrimme. Lourdes i Frankrig har 5.5 mill besøgende hvert år. Fatima, Portugal, 4.5 mill. besøgende pr. år. Efter at pave Joh. Paulus II besøgte Marias helligdom i Knock, Irland, er besøgsantallet der gået op til 1.5 mill. Og helligdommen for Vor Frue ved Guadalupe nær Mexico city topper med henved 20 mill. pilgrimme hvert år.
Bibelen lærer, at al vor hjælp alene kommer fra Herren vor Gud og Kristus vor frelser At vente hjælp fra nogen anden er afgudsdyrkelse og en hån mod Gud ”Gud er vor tilflugt og styrke, en stærk hjælp i en nødens stund”, Sal 46:1 ”I Gud er min frelse… min tilflugt er i Gud”, Sal 46:1 ”Herren… er min tilflugt… på ham vil jeg tro”, Sal 46:1
Ikke kun Den katolske Kirke tror på Jomfru Maria som himmeldronningen, også en del andre religioner har samme opfattelse. Også mange protestanter finder denne lære tiltrækkende. Ved en kvindekonference i november 1993 deltog ”flere end 2000 i en liturgi til … en kvindelig guddom….Kvinderne bragte mælk og honning til ære for guddommen.” (De fleste af disse kvinder kom fra protestantiske trosretninger.) Charisma, maj 1994.
Den nuværende pave er en hengiven Maria tilbeder og har indviet sig selv og Pontiff værdigheden til Vor Frue. (The Fatima Crusader, Winter 1992.) Og på indersiden af hans klæder står der på latin: is totus tuus sum Maria (Maria, jeg er helt igennem din). I et syn under sin rekreation efter skuddramaet mod ham blev det fortalt ham, at Maria havde sparet hans liv til en speciel opgave, som han måtte fuldføre for at bringe fred. (Malachi Martin,The Keys of this Blood…)
”Gennem alt det, der skete mig den dag, følte jeg en ekstra ordinær moderlig beskyttelse og omhu, som viste sig at være stærkere end dødbringende kugler”. (Citeret på bagsiden af et kort med et foto af paven, der bøjer sig for en statue af Vor Frue i Fatima). Hvorfor skulle du have brug for Gud, når du har Marias beskyttelse?
Paven har ved flere lejligheder indviet hele verden til Maria. Og da Berlinmuren faldt, takkede paven direkte Vor Frue i Fatima for denne begivenhed.
Alle paver i de sidste 60 år har æret Vor Frue i Fatima og tror, at lydighed mod hende bringer fred. ”Maria” kræver Kristi ære til sig selv og siger: Jeg vil aldrig forlade dig… Mit hjerte vil være din tilflugt og vejen, der vil lede dig til Gud…. Jeg lover at assistere i dødens time med al den nåde, der er nødvendig for at frelse dig… Gå til communion (katolsk nadver), læs fem rækker af rosenkransen…. og mediter en time på rosenkransens mysterier…!”(Lucia Speaks on the Message.) Eller som det lyder i et katolsk TV program: ”Sig rosenkransen hver dag for at få fred….” Og: ”Der er ingen problemer, der ikke kan løses med rosenkransen!” Det er endnu en katolsk benægtelse af, at der kun er frelse i navnet Jesus.
Dave Hunt skriver i sin bog A Woman Rides the Beast: ”Verden er ved at blive forberedt for den ene, der rider dyret Selv evangeliske ledere og deres forsamlinger er ved at blive bedraget” Det er årsagen til, at jeg så stærkt advarer imod det bedrag, der sker lige for vore øjne Der bliver serveret den ene lækre ”gryderet” efter den anden for os Men vi skal vogte os, for der er gift i mange af disse ”retter” Er vi ikke opmærksomme på dette, får vi hele tiden små giftmængder i os, som langsomt, åndeligt slår os ihjel Vi er udsatte for forførende ånder med dæmoniske lærdomme, som har det mål at lede os bort fra troen på Jesus Og at få os til at tro, at troen på Jesus ikke er tilstrækkelig til frelse Men Jesus sagde efter sin opstandelse: Der ”skal prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslagene”, Luk 24:47 Og i Apg 13:38 står: ”Så skal I da vide, brødre, at ved ham [Jesus] forkyndes jer syndernes forladelse…” Bibelen viser intet sted hen til Maria som frelser eller medforløser, som Den katolske Kirke lærer Derfor er denne kirke skøgen, som bedriver utugt i en grad, som kun de færreste ser omfanget af Og derfor hedder det også: Drag ud af hende, mit folk! (Åb 18:4)
Helgenbilleder, helligt vand og diverse katolske ritualer stammer ikke fra Bibelen men er hentet fra hedenskaben i woodoo og beslægtede religioner. For eks. siges det om folkene på Haiti, at de er 85 % katolikker og 110 % woodoo.
Millioner af katolske præster og nonner og talrige læg-katolikker er involverede i forskellige former for okkultisme, der har ført dem til et nært forhold til New Age.
Satanisme i Den katolske Kirke er et så alvorligt afsnit, at jeg vælger at henvise til Dave Hunts bog Occult Invasion, side 431. Jeg vil blot nævne, at det er forbudt exorcister i denne kirke at angribe Djævelen. (The Fatima Crusader, Winter 1997.)
Derfor har Den katolske Kirke og kristendommen intet tilfælles.
Den katolske Kirke er kristendommens største fjende.
Den romersk katolske Kirke frygter og hader sande kristne så meget, at de forbander dem. Ved kirkemødet i Trent udtaltes anathema (forbandelse) mere end 100 gange over sande kristne. Vatikan II bekræftede denne forbandelse og tillagde sin egen. Katolikkerne fordømmer i dag alle evangeliske kristne til evig helvede og siger, at den eneste vej til frelse er at vende om til Rom. Og et af midlerne til at få evangeliske kristne til at vende om er at række hånden ud til fællesskab med dem og få paven til overhoved. [Se nærmere i førnævnte bog af Dave Hunt, side 521].
Katolikkerne er ikke kristne, når de forkaster Jesu død og opstandelse som endegyldig grund for deres retfærdiggørelse, og sætter jomfru Maria som mellemmand imellem dem og Gud.
Desuden er katolikkerne indfanget i en væld af løgne. Den katolske Kirke indsnører verden i sine løgne gennem sin uendelige store magt og indflydelse.
Der er to ting, Vatikanet foragter: Protestantismen og demokrati (Se The Secret History of the Jesuits). Der var to mænd, der banede vej for Hitler. Den mest kendte var Pacelli, som senere blev pave Pius XII. Scenen gjordes rede for Tysklands nye, katolske stjerne, Adolf Hitler. Og det var en katolsk præst, der skrev Hitlers bog Mein Kampf. Denne bog var jesuiternes mesterplan for, hvorledes Hitler kunne overtage Tyskland. Blodige stride opstod i gaderne imellem nazistiske katolikker og kommunistiske katolikker. Der skete mange drab, men prisen var ikke for høj for Vatikanet, der ville være herre over alle i Tyskland. Det samme sker i dag i Polen, i El Salvador, i Chile og delvis i Canada. Og der foreligger ligeledes planer for USA desangående. {Denne type af politiske aktioner er der skrevet om i TIME 24. febr. 1992}.
Da det blev kendt, at pave Pius XI støttede Hitler, førte de romersk katolske stemmer Hitler til magten i 1933. Og Von Papen, romersk katolik, skrev i Der Voelkischer Beobachter 14. Jan. 1934: ”Det tredje rige, som ikke kun anerkender men også udøver de høje principper i pavedømmet.”
Hemmelige romersk katolske agenter arbejdede hårdt for at skaffe sig adgang til protestantiske forsamlinger og vinde præsternes tillid, så de ikke mødte indsigelser, når de skandaløse overgreb mod jøderne skulle iværksættes. Jesuiterne havde travlt med at opbygge en femtekolonne i Frankrig og Belgien med flere lande for at få de militære ledere i disse lande til at nedlægge våbnene, når de tyske tropper rykkkede ind. Og i USA nåede jesuitfaderen Cough (apostel for hagekorset) at få mere end 20 mil. tilhængere via radioen. (Se bogen Secret History of the Jesuits og ”Encyclopedia Britannica.)
Det tyske efterretningsvæsen SS eller Gestapo, var dannet af Himmler efter jesuiternes principper. Mange katolske præster bar den sorte SS-uniform. Og det var hovedsagelig denne organisation, der bragte 6½ million jøder til tortur og død. Bibeltroende Protestanter, som bad for jøderne og forsøgte at hjælpe, havnede selv i koncentrationslejrene.
En sending guld, der skulle køre gennem den amerikanske frontlinje, reddede nazisterne sig ved at foregive, at det var medicinsk hjælp fra paven. Sendingen bar pavens flag, og derfor kunne det køre uhindret igennem til Schweiziske banker.
Pave Bonifacius sagde om sig selv: ”Den romerske pave dømmer alle mennesker men dømmes ikke af nogen .” ”Vi… betoner, at… den romerske pave helt igennem er nødvendig for frelse.” Og: ”Jeg er alt i alle og over alle… Jeg er mægtig til at gøre alt det, Gud kan gøre.” (Den hellige pavebulle, 18. nov. 1302 og The Catholic Encyclopedia.) Og dette har stadig gyldighed.
”Kirken” i Rom er ikke en kirke for Jesus men for Maria som repræsentant for Guds kærlighed. Det bliver fortalt de arme katolikker, at ”det ikke er Jesus men Maria, der frelser deres sjæle.” Hvilken bespottelse! (Fifty Years in the Church of Rom, Charles Chiniquy.)
Hver gang paven løfter højre hånd med to strakte fingre, siger han dermed, at hans magt hviler på Apostolisk Succession og Temporal Power. Med Temporal Power viser paven, at han har autoritet over kongerne på jorden. Og Apostolsk Succession vises hen til, at han er Peters efterfølger.
Denne, katolske påstand er kun et religiøst show, hvormed paven prøver at sælge verden en stor løgn Det er let ved en grundig gennemgang at bevise, at ingen af disse standpunkter kan holde ved en grundig gennemgang Peter var ikke ufejlbarlig, hvad vi bla ser af, at Paulus irettesatte ham (Gal 2:11 ff) Og Peter var gift (Mark 1:30) , medens paven ikke må gifte sig Den sande kirke er grundlagt på klippen og ikke på et stykke af klippen ”Hvem er en klippe uden vor Gud?” Sal 18:32 b Jesus har aldrig kaldt Peter en klippe I den græske tekst står der Petra om den store klippe, og Petros om Peter, som betyder en lille sten
Paven viderefører antikrists ånd, og i Åb 17:2 står: ”Jordens beboere har beruset sig i hendes* utugts harmes vin”
*Den store skøge, som sidder ved de mange vande (vers 1).
Mange driver særlig i vor tid bort fra sandheden. Rækkevis af protestantiske menigheder er rede til at tage imod paven som deres åndelige overhoved og de mange former for vranglære, der kommer fra Den katolske Kirke. Og som jeg tidligere har skrevet arbejdes der for, at alle religioner skal anerkende pavens overhøjhed. Vær med til at værne om den sande tro og fortæl om den løgnelære, der udgår fra Vatikanet, at vi ikke alle skal beruse os i ”skøgens” vin.
Skønt Clinton ikke er bekendende katolik, er han oplært af jesuiter i sin skolegang og på universitetet. Og han har senere erklæret sin kærlighed for jesuiterne. Og denne kærlighed har kunnet spores i hans politiske beslutninger. For eks. da den katolske Gerry Adams fra det irske Sein Fein parti besøgte New York og vandt sympati for sine terrorist synspunkter. Og ligeledes, da Clinton med US styrker genindsatte jesuiten Aristide i Haiti.
Derved ser vi igen, at Vatikanet har ”plantet” personer rundt omkring, der kan arbejde for dets planer. For eks. er Englands hemmeligheder videregivet til IRA via Det hvide Hus. Det har en tidligere amerikansk ambassadør i London (1991 til 1994) fortalt. I 1990 valgte London at forhindre, at følsomme oplysninger blev videregivet til præsident Clinton og hans rådgivere. (The Stand, juni/juli 1998.)
Den katolske Kirke vil gå i ”hellig” krig mod de sande kristne
Dave Hunt skriver: Den mest betydningsfulde begivenhed i henved 500 år af kirkens historie blev en kendsgerning 29. Marts, 1994. På den dag underskrev ledende protestanter og katolikker en fælles deklaration med titlen: ”Evangelicals and Catholics Together”. (Evangeliske og katolikker sammen). Dette dokument kastede reformationen til side og vil få stor betydning for de kommende år.
Hvert trin i deklarationen var omhyggelig godkendt af Vatikanet. Og The New York Times skrev 30. Marts 1994:
”…. I denne, historiske deklaration arbejdede evangeliske kristne, omfattende Pat Robertson og Charles Colson (en af hovedmedarbejderne) sammen med konservative romerske katolikker…. Det betyder, at al aggressiv evangelisation og vinden proselytter fra hverandre skal ophøre.” Citat slut.
Ulykkeligvis er der ikke beskrevet eller omtalt nogen steder i denne deklaration, hvad det betyder at være en kristen. Det er, som der slet ikke eksisterer nogen forskel i religiøs opfattelse.
Den teologiske forskel i meningsopfattelser var engang så stor, at millioner gik i døden hellere end at gå på kompromis. Men disse mange millioner, der blev martyrer før reformationen, fordi de stod den katolske lære imod, havde ikke nogen betydning for de protestantiske deltagere ved deklarationen.
Vatikanet presser den franske regering til på ulovlig vis at forsøge at vinde proselytter. Andre steder kræver katolikkerne, at evangeliske kristne skal underskrive et dokument som det omtalte fra USA om ikke at vinde proselytter.
En reporter skriver: ”Chokeret over den protestantiske kirkes fremgang i Syd Amerika har lederen for Den katolske Kirke truet med at gribe til ”hellig krig” imod protestanterne.” Og han antyder, at en ”hellig krig” kun kan undgås, dersom de 13 største protestantiske menigheder og trosretninger underskriver, at de vil stoppe enhver form for evangelisation. Til gengæld vil katolikkerne ophøre med at omvende protestanter til katolicismen og love ikke mere at forfølge protestanterne. (Charisma, maj,1994, side 62.) Katolikkernes aggression skal ses i lyset af, at mange katolikker vindes for den protestantiske tro.
Der foreligger talrige udsagn fra tidligere katolikker om, at bliver en katolik omvendt til sand kristen tro, må denne for sin frelses skyld nødvendigvis gå ud af Den katolske Kirke, fordi man ikke samtidig kan være katolik og kristen.
Vil vi bevare en oprigtig tro på Herren Jesus som frelseren, der alene kan retfærdiggøre os, må vi på det bestemteste afvise alle Vatikanets løgne. Ellers driver vi bort fra sandheden og kan ikke undgå at rammes af Guds vrede. Derfor må vi give agt på det, Gud har sagt os i sit ord. Vi ser mange steder i Bibelen, hvorledes Gud mener sine ord som de er sagt. Evangeliet er talt til os af Jesus Kristus selv og er blevet bekræftet af apostlene. Og Gud selv har stadfæstet dette budskab med tegn og undere. I dag er vi vogtere af dette budskab (se Judas brev vers 3). Og tier vi overfor de vranglærdomme, ”Skøgen” sender ud over hele jorden, er vi skyldige i ikke at give agt på så stor en frelse, som Bibelen fortæller os. En skyld, der er endnu større end ikke at holde den lov, Gud gav til Moses.
Var Noa blevet frelst, dersom han ikke i tro havde bygget arken og gået ind i den, så Gud kunne lukke døren bag ham? Var Lot blevet frelst, dersom han ikke i hast have forladt Sodoma? Var Israels folk blevet frelst, dersom de ikke havde strøget blodet på dørstolperne, som Gud havde påbudt dem? Eller dersom de ikke var rejseklare, da ordren til opbrud kom?
Israel agtede ikke på Guds påbud i ørkenen, selv om de så hans undere dag for dag. Derfor døde de i ørkenen og nåede ikke ind i Løftets land.
I dag er det os, der er vi på vej til Løftets land. Vi har Guds ord og ser hans magt i hele naturens gang. Men vi står hele tiden overfor et stort valg. Vil vi tro Gud på hans ord – eller tror vi mere på ord, som mennesker har tillagt Guds ord? Vort liv og vore handlinger vil vise, om vi tager imod Guds frelse. ”Hvorledes skal vi kunne undfly, dersom vi ikke agter på så stor en frelse?” Det er nu i dag, vi skal træffe vort valg.