Situationen i mellemøsten har aldrig været mere anspændt, og allerede nu, har mange lande en fod i klemme i mellemøstens dør, skønt det først er senere hele verden vil blive samlet til krig (Åb. 16:14, 16). Enden på denne tid, omhandler ikke de troende i Jesus, men verden og Israel, og Israel er målestokken for, hvor vi tidsmæssigt er i denne sidste tid. Tiden haster mod Jakobs trængsel (Jer. 30:7), og derfor vil vi også se andre ting i verden, som forbereder sig på denne trængsel, hvor begivenheder omkring den falske messias, Antikrist, fortabelsens søn, vil lægges tilrette, for at han kan træde frem.
Én af de begivenheder som skal lægges tilrette, er en holdningsændring til vore kommende søstre og brødre i Jesus, som vil give sine liv til Ham, i denne trængsel. De skal udstødes af det kommende verdenssamfund, og lide døden. Johannes så at antikrists profet fik magt til at lade alle dræbe, som ikke ville tilbede antikrists billede (Åb. 13:15). Hvad dette billede er, er der mange bud på. Jeg selv er ikke i tvivl om, at det er gudinden (muligvis på ryggen af et dyr[1]), som både hedningene siden Babel (Babylon), lige efter syndfloden, og det frafaldne Israel altid har tilbedt. Kirken for denne gudinde, moderkirken, har dæmonen Maria som sin gudinde, en figur der viser sig for tusinder og taler, præcis som Åb. 13:15 fortæller[2].
Johannes fortæller, at allerede på hans tid, få år efter Jesu opstandelse, var antikrists ånd i verden, men var samtidig en, der skulle komme (1. Joh. 4:3). Den katolske kirke ynder at føre sin oprindelse tilbage til Peter. Peter er den, moderkirken bygger sit samfund på, jf. Matt. 16:18. Johannes fortæller at et kendetegn for Antikrist er, at han fornægter Faderen og Sønnen. Peter fornægtede Jesus tre gange (Matt. 26:34, 75). Denne klippe bygger moderkirken på, mens ingen anden grundvold kan lægges, end klippen, Jesus Kristus (1. Kor. 3:11). Peter omvendte sig og fortrød bitterligt (Matt. 26:75 ; Mark. 14:72 ; Luk, 22:62) og blev regnet blandt apostlene. Men moderkirken fortsætter ad samme fornægtende vej, og har placeret Maria på Jesu trone, som mellemmand og mægler, mellem Gud og mennesket.
Antikrists ånd har skinnet igennem mange menneskers liv, og har ofte vist sit ansigt igennem massemord, som eks. igennem Hitlers liv. Men den katolske kirke, som konstant misforstås som værende kristendom, har til alle tider været morderisk. I middelalderen, de mørke århundrede, hvor moderkirken fik magt til at vise sit sande ansigt, blev tusinder brændt på bålet, hængt, halshugget osv. Derfor kan vi med 100% sikkerhed forvente os, at når Antikrist, personificeret, står frem, vil de skygger hans ånd har kastet, blomstre op i fuld flor.
Jeg vil kort trække en gammel okkult profeti frem igen, som jeg har omtalt i en tidligere artikel[3]. Det er profetien om paverækken, som den katolske profet Malakias fremsagde under trance, i 1139. Historikere fortæller, at Malakias’ forudsigelser har været forbavsende præcise og har fundet at disse mottoer har passet på enten pavernes land, navn, våbenskjold eller emblem, fødselssted, evner, lære, position eller værdighed.
Den nuværende pave gav han mottoet: “Oliventræets herlighed”. Benedikte XVI, hvis motto berører oliventræet, hvor olivengrenen traditionelt er et symbol på fred, kan sammenlagt med oliventræets symbolik for det jødiske folk, antyde den fred hvormed Antikrist vil bedrage Israel. Han skal nemlig slutte en fredskontrakt med Israel (Dan. 9:27). Senere vil Antikrist bryde denne kontrakt, besudle jødernes tempel og sætte sig tronende i templet (Dan. 9:27).
Verdens begivenheder taler med om, at den nuværende pave kan være den sidste, som skal tvinge verden til at tilbede dyrets billede, gudinden – som Johannes så ride på dyret (Åb. 17:3).
Jeg mener, at paven altid har siddet på pavestolen i antikrists ånd, og jeg mener også at paven vil være den endelige falske profet, under personen Antikrist. Derfor mener jeg vi bør skærpe opmærksomheden, når denne falske pave profet, som meget tyder på er den endelige før Antikrist træder frem, gør sig bemærket. Det er derfor jeg skriver dette korte stykke.
Det er ikke noget nyt, i den katolske moderkirke, at holdningen er denne, at protestanter ikke er retmæssige kristne. Det er heller ikke noget nyt, at den nuværende pave, ”Guds Rottweiler”, som bl.a. Kristeligt Dagblad[4] kalder ham, har denne holdning.
For syv år siden, da Ratzinger var leder af ”Samling for troens doktrin”, på engelsk kaldt ”Congregation for the Doctrine of the Faith”, men også almindeligvis refereret til som ”Inkvisitionsstyrelsen”, på engelsk ”Office of the Inquisition”, udgav han i 2000 en skrivelse ”Dominus Iesus”, hvor han skrev:
”Det er ikke desto mindre svært at se hvordan titlen ’Kirke’, på nogen mulig måde kunne tilskrives protestantiske samfund, i og med de ikke accepterer den teologiske opfattelse af Kirken, i Katolsk forstand, og at de mangler elementer anset for essentielle for den katolske kirke”[5]
Paven sagde, at protestantiske samfund kun var kirkelige samfund, og tilføjede at det var de kun fordi de:
”’på grund af fraværet af sakramentalt præsteskab’ ikke havde ’bevaret den ægte og uadskillelige substans af det Eukaristiske Mysterium’”
Det eukaristiske mysterium er ”miraklet”, at Jesus er tilstede - levende i nadveren, hvor Han ofres kontinuerligt og hvorigennem deltageren der spiser Ham, har tæt sammenværd med Ham i 15 minutter – så længe brødet er i maven.
Det er den dummeste tanke og det mest latterlige ”mirakel” af alle. Klart de sande troende ikke har bevaret sådan noget vrøvl. Men, der er mange af de såkaldte protestantiske kirker, som er faldet for moderkirkens afgudsdyrkelse. Flere og flere anerkender den dødsinstitution, som vi blev løst fra, da Gud brugte Luther til at genopfriske frelsens sande budskab. De sidste par årti, har moderkirken knoklet for, med satanisk snedighed, at samle jordens bekendende kristne (og dermed ikke sagt at de er kristne) under sine vinger. Min påstand er, at paven tidligere ikke har kunnet sige sådan som han her har sagt, uden et oprør eller anden form for modstand fra en forenet hær af Guds folk, ville have lydt til himmelen. Men folket er vendt tilbage til sit eget bræk (Ordsp. 26:11), og ”kristne” stormænd som eks. Benny Hinn, og Paul Crouch er fortalere for katolicismen[6]. Derfor kan paven nu, lige så langsomt, lukke ned for den venlige åbenhed, og føre verden tilbage til den inkvisitoriske tilstand, som vil tjene under Antikrist, meget snart.
Derfor er næste armsving fra den falske profet også interessant.
Den latinske messe har en helt særlig værdi, for den katolske kirke. Det var den messe som var den eneste anerkendte i pavekirkens storhedstid, hvor verden blev holdt i lænker, hvor gudindekirken lod ”alle dræbe, som ikke ville tilbede dyrets billede”.
Da Mel Gibson lavede sin film om Jesu lidelse, ”The Passion of the Christ”, blev den latinske messe afholdt hver morgen, før optagelserne[7]. Forståelsen for heksekraft i kristne kredse er stor set ikke eksisterende. Men verden oversvømmes af det, særligt igennem Harry Potter[8], og alt for mange mener at Guds advarsel om accepten af kvinden Jesabel (Åb. 2:20), hvis åndelige utugt bl.a. bestod af heksekraft (2. Kong. 9:22), hører fortiden til.
Der findes en kraft i den latinske messe, som også Mel Gibson har mærket. Og at denne kraft er blevet hæftet til hans katolske lidelsesfilm om Skaberen, har mere at gøre med filmens succes, selv blandt protestantiske kirker, end vi kan forstå og måske vil acceptere. Jeg har personlig fået mange drøje hug for artiklen imod filmen, for hvem kan tillade sig at gå imod århundredes bedste evangelisationsværktøj? At en film, der så tydeligt kommer med et andet evangelium, har været i stand til at forblinde pastorerne og præsternes øjne, er i sig selv bevis for at løgnes fader har et godt tag i den latinske messe, som blev udgydt over Gibsons film.
Derfor er denne latinske messe vigtig nu, hvor endetidens slutning nærmer sig i hast. Oprindeligt blev messen afskaffet ved det Andet Vatikankonsil, for at imødekomme den såkaldte liberalisme, så folket kunne få messen på eget modersmål. Alene tanken, at folket kunne komme til messe uden at forstå et eneste latinsk ord, taler for, at noget er fordækt i denne messe. Det er som at folket kom som slagtekvæg. De skulle igennem denne ceremoni og spise ”den levende gud”, uden at fatte et ord – hvorfor? Jeg er ikke i tvivl om, at en okkult kraft er kernen i ceremonien. I romerriget, hvor solguden var den, de tilbad, var latin også sproget de udførte sine okkulte ceremonier igennem, og romersk katolicisme er en fortsættelse af disse ceremonier. Alberto Rivera, en afdød jesuit, som nåede at give sit liv til Jesus og advare sine søstre og brødre i Kristus om katolicismen, siger om denne ceremoni at:
”Denne sataniske opfindelse blev officiel i år 394 e.Kr., ikke i Jerusalem, men i det store romersk katolske tempel i Rom”[9]
Over middelalderens mennesker, blev denne okkulte ånd udgydt, som bandt folket i løgnens usynlige lænker. En kraft var over dette folk, så kraftig, så de, som Hitler og adskillige andre folkemordere under antikrists ånd, formåede at myrde venner og bekendte, som ikke delte samme afgudsdyrkelse som dem. Romerrigets soldater var under samme magt, og myrdede tusinder af kristne mennesker, som gjorde det eneste forkerte, at de bekendte Jesus som Gud, og ikke hverken paven eller nadveren.
Om denne genoptagelse af den latinske messe skrev paven:
”Det, som tidligere generationer anså for helligt, består også helligt og højtideligt for os.”[10]
Endvidere sagde han at:
”Den nye messe forblev den ’almindelige’ messetype, mens den Tridentine (den latinske)version var en ’ekstraordinær’ type, som formentlig kun blev opsøgt af få katolikker.”
Der er både jøder og kristne, som udtrykker bekymring over begivenheden. Men katolske talsmænd forsøger at mane til sindsro og siger bl.a.:
”Bare fordi du har en fætter i familien, som er en smule anderledes, som du udholder og accepterer, betyder ikke at hele familien påtager sig hans meninger og levevis.”
Hvor mange gange skal historien gentage sig, før verden lærer? Hvis vi tvivler på historiens budskab, så lad os tro på Skaberens tale, der fortæller at alle der ikke påtager sig ”fætter anderledes’” mening og levemåde, vil blive myrdet, præcis som i ”gamle” dage – for mindre end 500 år siden.
Vi står i en ufattelig gunstig situation, at kunne se tilbage på historiens forløb, lige før tidslinien skifter spor. Vi har alle forudsætninger for at lære, fordi vi kan se tilbage. Vore forfædre kunne skimte fremtiden, men vi har den komplette fortid på sort og hvidt. Alligevel lader vi os narre.
En forfatter fra Cutting Edge Ministries, var på et New Age seminar, og har skrevet en artikel med noter og kommentarer derfra. Endnu en årsag til, at denne latinske messe er vigtig, er en bøn i messen, for jøderne. Lad mig igen sige, at det er en okkult messe, med en dæmonisk kraft, som udløses over folket. Derfor er det vigtigt at tage alle elementerne i ceremonien alvorligt. Som note til New Age seminaret, skrev Cutting Edge forfatteren bl.a.:
”Ny Verdensorden planlæggere er meget bekymrede over magten og indflydelsen fra de ortodokse jøder.”[11]
Den Ny Verdensorden har et anstrengt forhold til det jødiske folk. De er afhængige af genopbyggelsen af det jødiske tempel, for at deres Kristus, Bibelens Antikrist, kan sætte sig deri. Samtidig er det nødvendigt at narre jøderne, så Verdensordnens formål med templet ikke hindres af folket.
I den latinske messe findes en okkult bøn, netop for dette jødiske folk som siger:
”Almægtige og evige Gud, du nægter end ikke Jøderne din nåde; hør bønnerne som vi fremfører for det folks blindhed, så de må erkende din sandheds lys, som er Kristus, og blive befriet fra deres mørke.”[12]
Denne Kristus er ikke Guds søn, skønt navnet Jesus nævnes i de indledende ord til bønnen. Den okkulte Kristus er Bibelens Antikrist, og derfor udgydes denne okkulte bøn som en fortryllelse, for at berede vejen for Antikrist.
Genoprettelsen af den latinske messe, sammen med pavens underkendelse af protestantiske kirker, er et vink med en vognstang så stor, at alle burde rammes af alverdens alarmsignaler. Men der er mere.
En tredje ting, som peger på en kommende inkvisition, den sidste ”trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu” (Matt. 24:21)… Denne profeti har haft sin delvise opfyldelse, da selv samme romerske magt, slagtede det jødiske folk, i årene omkring 70 e.Kr. Men Jesus citerer fra Daniels bog der siger: ”Til den Tid skal Mikael stå frem, den store fyrste, som værner dit Folks Sønner, og en Trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin Mage, så længe der var Folkeslag til. Men på den Tid skal dit Folk frelses, alle, der er optegnet i Bogen” (Dan. 21:1). Dette er en klar reference til endetidens afslutning, hvor Jesus kommer igen, og Bogen, Livets Bog skal åbnes, og folket dømmes. Det er med stor sandsynlighed ærkeenglen Gabriel, der forkynder Daniel disse ord, og i næste passage siger Gabriel: ”mange af dem, der sover under Mulde, skal vågne, nogle til evigt Liv, andre til Skam, til evig Afsky” (Dan. 12:2)
Det betyder, at der er tale om denne kommende trængsel, hvor endnu et massemord ved soldyrkernes hænder, romernes beskytter, den romersk katolske moderkirke, vil feje hen over jorden. Alt vi har set ind til nu, er blot en skygge af denne kommende genstand, hvor en mand vil blive ”sjældnere end Guld og et Menneske end Ofirs Guld” (Es. 13.12).
Derfor har paven genåbnet det gamle torturkammer fra sidste inkvisitions tid:
”Fangehullet under den pavelige fæstning i Castel Sant’ Angelo, hvor paver i gammel tid indespærrede kriminelle og fjender, vil blive midlertidigt genåbnet for offentligheden på fredag, efter en 10årig lukning for at blive restaureret.”[13]
Dette gamle torturkammer, blev bygget af pave Alexander VI, i 1503. Fangehullet er et vartegn for inkvisitionen. Artiklen citeret ovenfor, fortæller videre at de besøgende:
”…går igennem formørkede celler og et berygtet retslokale, hvor dødsdomme blev overleveret”
Det var her hvor folk, som bl.a. ikke anerkendte pavedømmet og ikke ville ”tilbede dyrets billede”, blev overleveret til at gå i døden. Det var her vore søstre og brødre i Jesus blev tortureret, for at tvinge dem til at bekende pavedømmet og fornægte den levende Gud[14].
Hvorfor ville paven lade et sådan symbol på mishandling og død restaurere og genåbne? Bare for mediebevågenhedens skyld? Der er adskillige andre måder at få opmærksomhed på. Enhver der havde vendt sig fra fortidens overtrædelser, ville lade et sådant symbol nedrive for at give omvendelsen et ydre udtryk. Men ikke Ratzinger, ”Guds Rottweiler”, ”kampvognskardinalen”. Han lader verden se antikrists inkvisitoriske tænder, som snart vil æde og knuse alt og alle, på sin vej.
Der er en helt klar rød tråd i pavens handlinger. Først smækker han døren hårdt i over for protestantiske kirker, og fratager dem rettigheden til at have kirker. Dernæst tager han middelalderens okkulte dødsmesse i brug igen, og genåbner endvidere dødskamret, efter en 10årig opfriskning.
Det, der forgår her, er grotesk. Disse handlinger udføres, uden folket regerer på det. Det kan nogle gange virke som om, at menneskeheden i almindelighed er blevet et dumt slagtekvæg. Jeg arbejdede engang på nogle bondegårde, og var med til at fylde grise i lastbilerne, der kørte til slagtning. Vi lavede en aflukket vej, med store træplader, så grisene kun kunne komme én vej, og det var til slagtning. De fulgte gladelig gangene, som om det var en oplevelsestur for dem.
Det samme sker for mennesket i dag. De ledes rundt, og om de så ser deres eget mordvåben, så kan de stå med det i hænderne og mene, at det er en spændende tour, de er på. Ordet ”engang” bedrager folket i dag, for efter en fredelig periode i verden, så kan ingen forestille sig fortidens mørke opsluge nutidens lys. Engang var det sådan, men nu er alt bedre.
Paven har ikke ændret sig. Antikrists ånd er stadig i verden. Alt tyder på at også personen Antikrist nu er i verden. Mørket tager til, og verdens ondskab - og de, der bekender sig til den, ved at fornægte Jesus - vil snart gå sin endelige dom i møde.
Kender du endnu ikke Jesus, så giv dit liv til Ham mens du endnu har muligheden. Om kort tid, kan din egen vilje være sat ud af kraft, og du er ikke i stand til at vælge Ham. Paven vil snart forårsage at mængder vil tilbede dyrets billede, modergudinden, og det kan meget vel være igennem handlingslammelse, for verdens mennesker. Der er kun én mulighed – dø eller tilbed Satan. Din egen vilje vil være presset til at vælge Satan, for at bevare dette jordiske liv. Vælg Jesus nu, og få kraft til at være Hans. Han vil styrke dig, og bevare dig i evig frelse, hvis du vælger Ham! Lad Hans vilje være din, og tag imod frelsen i Ham. Da vil du leve, om end du dør (Joh. 11:25).
[1] EU skildres også med et billede af en kvinde på et dyr. Se evt. ”Den Ny Verdensorden”, http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=358, under ”Én verdensøkonomien og verdenskontrollen”-”Voldtægten af Europa”.
[2] Læs evt. artiklen ”Gud Moder Maria tilbedelsen”, http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=451
[3] Læs evt. artiklen ”Jesus kommer virkelig snart [2]”, http://tagryggen.dk/show_article.php?num=392.
[4] Kristeligt Dagblad, havde d. 20. april 2005 en artikel med navnet ”Panserpaven”, gengives en tysk avis, hvor han kaldes Guds Rottweiler og kampvognskardinalen; http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel:aid=249848
[5] ”Dismay and anger as Pope declares Protestants cannot have churches”, Guardian Unlimmited, d. 11. juli, 2007; http://www.guardian.co.uk/pope/story/0,,2123195,00.html
[6] Igen vil jeg henvise dig til artiklen ”Gud Moder Maria tilbedelsen”, under ”Maria i protestantismen”; http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=451#Mariaiprotestantismen
[7] ”The Passion of the Christ”, under “Romersk okkultisme og heksekraft”; http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=314#Romerskokkultismeogheksekraft
[8] ”Harry Potter, et omfattende kursus i heksekraft”; http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=351
[9] ”Duble Cross” s. 25
[10] ”Jewish groups protest Popes decision to revive old Latin mass”, ynetnews, d. 8. juli, 2007; http://www.ynetnews.com/articles/0,7340,L-3422621,00.html
[11] “Noter fra seminar ang. den Ny Verdensorden”; http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=263
[12] ”Jewish groups protest Popes decision to revive old Latin mass”
[13] “Papal Dungeon Opens to Visitors“, Guardian Unlimited, d. 13. juli, 2007; http://www.guardian.co.uk/worldlatest/story/0,,-6776389,00.html
[14] Læs evt. Den morderiske Romersk Katolske Kirke, del 1 og del 2 - http://tagryggen.dk/show_article.php?num=338, http://tagryggen.dk/show_article.php?num=339