OversigtJeg vil vise dig, at Islam er en religion, der er dannet for at udnytte muslimerne, en ondskabsfuld jesuitisk plan, som til dels er fejlet, men ikke helt uden held. Omkring 1,2 milliarder mennesker, er bedraget af dette påfund, endda så godt, at det næsten er umuligt at nå dem med sandheden omkring deres profet, og de kristnes Herre og Frelser, Jesus Kristus.
Endnu engang, har Alberto Rivera givet os uvurderlig information, som jeg vil give videre til dig, som vil læse denne artikel med et åbent sind. Jeg har brugt timer på, at krydstjekke hans informationer i denne artikel, så godt som det er muligt, og har for min egen sag fuldt ud tillid til at det han siger, er sandt! Informationen har jeg taget fra hæftet ”The Prophet” som du kan få hos ”Chick Publications”
Jeg har også taget information fra en virkelig god bog, et fremragende stykke arbejde af Rolf Slot-Henriksen – ”Koran Kommentaren”.
I Vatikanet, havde og har jesuitter under deres uddannelse hemmelige orienteringstimer, hvor de får sandheden omkring historiens hændelser at vide. En Jesuit kardinal ved navn Augustin Bea, viste her Alberto Rivera og hans klasse, hvor desperat de romerske katolikker ønskede Jerusalem, ved enden af det tredje århundrede.
På grund af dens religiøse historie, og dens strategiske placering, blev den Hellige By anset for en uvurderlig skat. En plan blev udviklet, for at gøre Jerusalem en romersk katolsk by.
Araberne blev offer for en af de mest udspekulerede planer nogensinde. Ismaels efterkommere, et antal på ca. 1,2 milliarder mennesker, kunne hjælpe Vatikanet med at tage Jerusalem for Vatikanet.
Under forfølgelsen af de kristne, efter Jesu tid, hvor romerne ville udrydde de sande kristne, blev det gode evangelium ustoppeligt ved med at sprede sig. Troende gik frem med evangeliet, selv ind i Afrika, hvor de startede kirker. Her blev de mødt med enorm modstand. Både jøderne og den romerske regering forfulgte de troende i Kristus for at stoppe denne bevægelse fra Gud.
Jøderne gjorde oprør mod Rom, og i år 70 e.Kr., smadrede den romerske hær under Titus Jerusalem, og ødelagde det store jødiske tempel, som var hjertet af jødisk tilbedelse, hvilket opfyldte Jesu profeti i Matt 24:2. ”Men han sagde til dem: ’Ser I alt dette? Sandelig siger jeg jer: Der skal ikke lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned.’”
Det var et frygteligt blodbad. Nogle Jøder blev taget til fange, mens andre undslap i alle retninger for overlevelse. Nogle af de jødiske flygtninge, bosatte sig som nomader og levede i telte i Nord Afrika. Roms agenter fulgte dem, og holdt øje med deres bevægelser.
Der var omfattende forandringer i vinden. Korruption spiste af det romerske imperium, og det var klar til at kollapse. Ligegyldighed, grådighed, ondskab, perversion og oprør spiste af dets fundamenter og enden var i synlig. Forfølgelsen af de kristne, var nyttesløs. De troende fortsatte med at ligge deres liv ned, for evangeliet.
Den eneste måde Satan kunne stoppe dette fremstød, var ved at skabe en efterlignende Kristen religion, for at ødelægge Guds værk. Løsningen var i Rom. Deres religion var kommet fra det gamle Babylon, og alt den havde brug for, var en ansigtsløftning. Men dette skete ikke over en nat. Det tog tid. Spiren startede med skriverierne fra de såkaldte Tidlige Kirke Fædre. Det var igennem deres skriverier, denne nye religion ville tage form. Satan var i gang med at skabe sit uhyre.
Den store efterlignende religion blev kaldt Romersk Katolicisme. Jesus kaldte den Det store Babylon, moder til skøgerne og jordens afskyeligheder. Hun blev oprejst, for at blokere evangeliet, slagte de troende i Kristus, etablere religioner, skabe krige og drikke nationerne fulde i hendes utugts vin.
Da det romerske imperium var i opløsning, kunne de ikke længere betale for spioner. Så den nye katolske religion overtog det ansvar. Fremgangsmåderne som var opsat af det gamle romerske imperium, blev fortsat - udspionering af Jøder og Kristne (de troende i Kristus), og kortlægning af deres ødelæggelse.
Klostre spirede frem i Nord Afrika. De blev strategisk placeret hvor der var Kristen kolonisation. De religiøse overhoveder i Rom, havde deres øjne på efterkommerne af Ismael, som levede som nomader spredt over Nord Afrika. (”The Profet” s. 8-10)
I det Gamle Testamente, 1. Mos. 16, læser vi om Hagar og Ismael. Gud udvalgte Abraham til at være fader til en mængde folkeslag (1. Mos 17:5). Gud lovede Abraham en søn, men da Abraham var gammel og hans kone Sara ligeså – endda ufrugtbar, gjorde de den fejltagelse at se på omstændighederne i stedet for at tro Gud.
Sara sagde til Abraham, at han skulle ligge sig hos hendes trælkvinde og få en søn ved hende. Abraham gik ind til trælkvinden Hagar, som blev gravid. Hagar begyndte, da hun fandt ud af hun var gravid, at se ned på Sara, hvilket gjorde at Sara behandlede hende så hårdt, at hun til sidst flygtede ud i ørkenen.
En engel mødte hende derude, ved en kilde ved vejen til Shur og sagde, at drengen hun skulle føde, skulle hedde Ismael. Herren sagde til Abraham, at han ville velsigne Ismael, gøre ham frugtbar og give ham et overmådeligt talrigt afkom. Tolv stammehøvdinger skulle han avle. (1. Mos 17:20)
Hagar går på englens befaling tilbage til Sara, og finder sig i den dårlige behandling, og føder en søn, hun kalder Ismael.
13 år efter, taler Herren igen til Abraham om den lovede søn. Med denne søn, ville Gud oprette Sin pagt, en evig pagt som også gælder hans efterkommere. Sønnen skulle Abraham kalde Isak. Sara føder et år efter en søn, som Abraham på Guds befaling kalder Isak.
Sara vil, at Abraham skal jage Hagar og Ismael bort, for at Ismael ikke skulle arve sammen med Isak.
Hagar forlod Abraham og Sara, ud i ørkenen med en sæk vand, som Abraham havde givet dem med. Da vandet slipper op, tror Hagar at de skal dø. Men en engel talte til hende, at hun skulle rejse sig, og tage Ismael ved hånden, for Han ville gøre ham til et stort folk. Gud åbnede da hendes øjne, så hun fik øje på en brønd med vand, hvorfra hun kunne give drengen vand at drikke.
”Gud var med drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i ørkenen og blev bueskytte.” (1. Mos 21:20)
I dag, har efterkommerne af Ismael, det Arabiske folk, nået et antal på ca. 1,2 milliarder sjæle.
Jeg vil lige understrege her, at Guds evige pagt og løfter ikke galt Ismael men Isak, hvilket mange diskuterer.
- ”Men Gud sagde: »Nej, din kone Sara skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Isak. Med ham vil jeg oprette min pagt som en evig pagt for hans efterkommere.” (1. Mos 17:19)
- ”Men min pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig næste år ved denne tid.” (1. Mos 17:21)
- ”Gør alt, hvad Sara siger til dig, for det er efter Isak, dine efterkommere skal have navn.” (1. Mos 21:12)
I det 4. århundrede, hørte masser i de landlige områder om den hellige mand i Rom, som erstattede Cæsarerne. Han havde en besynderlig hær af præster, munke og nonner, som fastede, bad og hjalp de fattige. Folket så på denne religiøse mands (paven) følgere, med frygt og stor respekt.
I Algeriet, Nordafrika, i 354 e.Kr., fødte en from romersk katolsk moder en dreng, som hed Augustin. Augustin var et geni og blev til sidst en helgen, i den romersk katolske religion. Han var biskop i det romerske Afrika. Denne trofaste romersk katolske leder kaldes en Kirke Fader.
Augustin skrev to berømte værker: The City of God (Guds By) og Confessions (Bekendelser) som har, ukendt for den arabiske verden, påvirket deres liv enormt, i århundrede. Augustin havde travlt med at vinde Arabere for romersk katolicisme, inklusiv hele stammer.
I tide, blev spioner sendt ud til disse fjerntliggende nomader, som afviste katolicismen, og spredte ordet at en dag ville en stor leder fremstå, som ville samle alle araberne. (”The Prophet” s. 11)
200 år efter Augustin, omkring 570 e.Kr., blev Muhammed født i Mekka, Saudi Arabien. Denne mand ville ændre kursen på verdenshistorien. Muhammed kaldte sig selv ”Guds budbringer”. Han etablerede Islams store religion. Mindre end 20 år efter hans død, besejrede hans hære Byzantinske og Persiske imperier (”Encyclopedia Britannica, Micropedia (Muhammed)”). Senere fejede hans hære ind i Europa. (”The Prophet” s. 11)
Mekka er muslimernes helligste by. Islam påstår, at Abraham (i Koranen Ibrahim) og Ismael (i Koranen Ismail) byggede ”Guds Hus” (”The House of God”), ved siden af brønden (ZamZam http://i-cias.com/cgi-bin/eo-direct.pl?zamzam.htm), som redede Ismael og hans moder Hagars liv.
I begyndelsen, bragte besøgende gaver til ”Guds Hus”, og Kaaba’ens vogtere var venlige mod alle som kom. Nogle medbragte deres afguder, og for ikke at ville krænke disse folk, blev deres afguder placeret inde i helligdommen.
Der er fortalt, at jøderne anså ærbødigt Kaaba’en for et afsidesliggende Herrens tabernakel, indtil det blev forurenet med afguder.
Til sidst, havde folket ikke længere adgang til brønden, fordi stammen som vogtede de hellige steder, var uretfærdige. Disse folk var fra Yemen, og blev kaldt Jurhumittere. Juhurmitterne havde også kontrol over Mekka og til sidst rejste folket sig mod dem, for at drive dem væk.
Som Jurhumitterne forlod stedet, fik de hævn. De smed dele af Kaaba’ens skatte og pilgrimmenes gaver, som havde hobet sig op i årevis, ned i brønden og fyldte den med sand, så den forsvandt. En stamme kaldt Khusaittere overtog. Men de tillod den moabittiske gud ”Hubal”, at blive placeret i Kaaba’en og fortsate med afgudsdyrkelsen.
Khusaitterne blev erstattet af Kuraisherne, en magtfuld stamme af arabiske efterkommere af Ismael.
Der opstod en mand i Mekka, som var respekteret af kuraisherne, selvom han var af Hashims stamme. Hans navn var Adb Al-Muttalib, og han var farfar til profeten Muhammed.
Abd Al-Muttalib blev givet visioner, der fortalte ham hvor han kunne finde brønden ZamZam. En ånd fortalte ham at han skulle lede efter blod, gødning, myretue og pikkefugle (http://www.islamic-paths.org/Home/English/Muhammad/Book/Millennium_Biography/Chapter_004.htm).
Han fandt sporene mellem to afguder, hvor kuraisherne gjorde deres ofringer. Han gravede og fandt brønden og dens skatte og blev Mekkas helt.
Abd Al-Muttalib bad til sin gud, og afgav et løfte, at hvis gud ville velsigne ham med 10 sønner, ville han ofre en af dem til ham ved kaaba’en. Med årene blev hans bønner svaret. Hans yngste søn var hans favorit, et kønt ungt menneske med navnet Abd Allah (Abdullah). (http://ccminc.faithweb.com/iqra/articles/9303muttalib.html)
Det var tid til at holde sit løfte til sin gud. I Kaaba’en foran den Moabittiske gud ”Hubal”, blev pile brugt ved en guddommelighedsceremoni. Loddet faldt på hans yngste søn. Abd Allahs moder modsatte sig ham, sammen med andre. Hans sønner tiggede ham om, at lade deres broder leve. Han besøgte en viskvinde, for at få råd. Hun konsulterede ham med hendes ”tjenende” ånd, og hun bad Abd Al-Muttalib om igen at kaste lodder, for at se om gud ville acceptere ofringen af kameler i hans søns sted. 100 kameler blev dræbt, og Abd Allah blev skånet. Han blev fader til profeten Muhammed. (http://www.islamic-paths.org/Home/English/Muhammad/Book/Millennium_Biography/Chapter_005.htm)
Det var de romersk katolske arabere der fremskyndte konceptet med en ventet Arabisk profet, på samme måde som jøderne ventede deres Messias. Hvem anden end en profet, ville være i stand til at afskaffe arabernes tilbedelse af falske guder? I Kaabaen var endda et ikon af jomfru Maria
og Jesus. (Muhammad, s.17, af Lings, Inter. Traditionals Intl. Ltd., New York)I 569 giftede Abd Allah sig med Aminah. Han måtte tage af sted med en karavane, for at handle. Han blev syg og døde og Aminah var gravid med hans barn.
Traditionen lærer, at hun hørte en stemme sige til hende, Du bærer i dit moderskød folkets herre; og når han bliver født sig da Jeg sætter ham under beskyttelsen af den eneste ene, fra enhver misundelses ondskab; navngiv ham da Muhammed. (http://www.geocities.com/islamicwayz/prophet_muhamm.htm, Muhammed, s. 21)
Da barnet var født, bar hans farfar, Abd Al-Muttalib lille Muhammed til Kaabaen, og bad taksigelsesbønner til Allah, for hans gave.
Araberne som levede i byen, havde en tradition, at sende deres børn ud i ørkenen og vokse op med beduinerne. De troede på, at de ville blive klogere og stærkere, og at de ville få mere kendskab til det arabiske sprog.
Det var ved den tid på året, hvor kvinder fra ørkenen kom til Mekka, for at tage by børn med sig. Hver kvinde var på udkik efter et barn fra en rig familie. Imellem kvinderne var Halimah Al Sa’dyiah. Da Muhammed blev ført til hende, følte hun en slags forbindelse med ham. Hun elskede ham, og accepterede at tage ham med sig. (http://www.alimas.netfirms.com/Syrah1/Syrah1_1/Syrah1_5.htm)
Halimah var fattig og havde mange børn, men så snart Muhammed ankom i huset, startede velsignelserne med at falde over huset. De havde rigeligt med mad, og børnene var altid mætte og glade. (http://www.alimas.netfirms.com/Syrah1/Syrah1_1/Syrah1_6.htm)
Islam lærer, at da Muhammed var en lille dreng, viste der sig to mænd i hvide klæder, som lagde ham ned, åbnede hans brystkasse, tog hans hjerte ud og åbnede det. De tog en sort klump fra hjertet, som de kastede væk, hvorefter de vaskede de hans hjerte og krop med sne, fra et gyldent vandfad. (http://answering-islam.org/Silas/suicide.htm) Der var ikke noget mærke på hans bryst, men der var et smalt ovalt mærke på hans ryg, som havde været der fra fødslen.
År senere, var han i stand til at beskrive denne hændelse mere udførligt, og da fremførte Muhammed denne utrolige udtalelse ”Satan berører enhver af Adams sønner, den dag hans moder føder ham, undtagen Maria og hendes søn.” (http://answering-islam.org/Silas/satan.htm; ”Muhammad”, s. 26)
Hvorfor var Muhammed så pågående med romersk katolsk lære? Er det ikke underligt?
Muhammeds moder, Aminah, døde da han var seks år gammel, og efterlod ham forældreløs. Da tog hans farfar sig af ham, men to år senere døde han også. Dette var to af de største sorger i hans liv.
Da Muhammed var ni år, var han med sin onkel i en karavane. En romersk katolsk munk, Bahira, så ham og spurgte ham om forskellige ting, som blev besvaret tilfredsstillende. Til sidst spurgte han om han måtte se drengens ryg. Der mellem skuldrene, var mærket og han udråbte, ”Dette er profetens sejl”. Han rådgav Muhammeds onkel, om at beskytte Muhammad imod jøderne, for hvis de så i ham, hvad Bahira havde set, så vil de prøve at skade ham. Han forudså, at store ting var i vente for denne dreng.” (http://ccminc.faithweb.com/iqra/articles/9305seal.html; ”Muhammad”, s. 30)
Den romersk katolske munk, havde pustet til flammerne for fremtidig jødisk forfølgelse, ved hånden af Muhammeds efterfølgere.
Muhammed var 25 år gammel, da han giftede sig med en velhavende enke, Khadijah, som var ca. 40 år på det tidspunkt. De havde to sønner som døde unge, og fire døtre. Den mest berømte var Fatimah, som giftede sig med Muhammeds efterfølger, hans fætter Ali.
Omkring 610 efter Kristus, påstod Muhammed at han havde en vision fra Allah, af et majestætisk væsen, som han kaldte englen Gabriel (i Koranen Jibril), som sagde Du er Allahs budbringer. (http://www.muslimaccess.com/sunnah/seerah/7.htm#2) Dette var starten til Muhammeds karriere som Allahs profet. Fra dette tidspunkt af, fortsatte Muhammed med at modtage beskeder, som han lige til han døde, påstod kom fra Allah.
Med hjælp fra sin kones romersk katolske fætter, Waraquah, var profeten Muhammed i stand til at fortolke disse budskaber. Waraquah sagde ”Sandelig, Muhammed er dette folks profet.” (”Muhammad”, s. 44) Nogle af hans åbenbaringer, kom i Koranen i 650 e.Kr. Andre af hans skriverier, blev aldrig publiceret.
I det 5. år af Muhammeds mission, kom der forfølgelse imod hans efterfølgere, fordi de nægtede at tilbede afguderne i Kaabaen. Muhammed instruerede nogle af dem, til at flygte til Abessinien i Etiopien. Negus, Abessiniens romersk katolske konge, accepterede dem, på grund af Muhammeds syn på jomfru Maria, som var meget tæt på den romersk katolske lære. (”The Meaning of the Glorious Koran”, s. 220, 221; Muhammad, s. 81-84)
Muhammed påstår, at en nat hvor han sov ved siden af Kaabaen, blev han vækket af en engel kaldt Gabriel, som førte ham til et slags himmelsk dyr med vinger, kaldt ”Buraq” (http://www.geocities.com/khola_mon/myth/Miraj.html), et fabelvæsen med en kvindes hoved, et muldyrs krop og en påfugls hale. (http://www.geocities.com/khola_mon/Meraj.html) Da han steg op på dyret, fløj de til jødernes tempelruiner i Jerusalem. Muhammed sagde, at ved tempel stedet, tilsluttede profeterne Abraham, Moses, Jesus og andre sig, som bad bag ved ham.
Efter bønnen, steg han op på ”Buraq” og steg op og ind i himmelen, hvor han igen mødtes med profeterne og endeligt Gud selv. Muhammed påstår at han har modtaget Islams trosbekendelse og instrukserne om de fem daglige bønner, direkte fra Gud i himmelen. Denne vision, fik en stor indvirkning på verdenshistorien, senere hen.
På grund af forfølgelse, emigrerede Muhammed til Medina i 622 e.Kr., ca. 320 km. nord for Mekka. Derfra ledte han ”Razzias”, som angreb karavaner fra Mekka.
Han vandt mindre kampe, og de som modsatte sig ham i Medina, blev myrdet. (”Encyclopedia Britannica”, volume 12, s. 607; http://rationalthinking.humanists.net/assassinations.htm) Det var i Medina, Muhammed begyndte at vise sin fjendtlighed imod jøderne,ved at overfalde jødiske bopladser. (s. 608)
Muhammed giftede sig med andre kvinder, af politiske grunde, for at binde tættere bånd med kvindernes fædre eller pårørende, og for at styrke sin position.
Mekka udsendte en hær på 10.000 mænd, for at dræbe Muhammed. Men de mislykkedes. De kunne ikke gennemtrænge hans forsvar. Efter en nat med vind og regn, opløstes den store hær. (http://www.islamic-paths.org/Home/English/Muhammad/Biography/Siege.htm) Som en statsmand, ønskede Muhammed ikke at ødelægge Mekka, men at vinde dem til Islam.
I 630 e.Kr., erobrede Muhammed med 10.000 mænd Mekka og Kaabaen blev renset for afguder. Muhammed ville skabe sin egen religion og havde brug for støtte fra sin magtfulde stamme. Han valgte Allah, måneguden, hvilken de tilbad som den eneste gud, og han erklærede sig som Allahs profet.
Historien beviser, at før Islam kom til eksistens, tilbad Serbere i Arabien måneguden som var gift med solgudinden. De fødte tre gudinder som blev kaldt Al-lat, Al-uzza og Manat. De blev afguder og blev tilbedt over hele den del af verden som ”Allahs Døtre”. Halvmåne symbolet er overalt i Islam. I 1950 blev denne månegud udgravet ved Hazor i Palæstina.
Disse billeder viser Allah som sidder på en trone. Læg mærke til halvmånen på brystet.
Alberto Rivera fortæller, at Vatikanet var desperat efter Jerusalem, pga. dens religiøse betydning, men var forhindret af jøderne. Et andet problem var de sande kristne i Nordafrika, som prædikede evangeliet. Romersk katolicisme voksede i magt og ville ikke tolerere nogen modstand.
På en eller anden måde, måtte Vatikanet skabe et våben, for at fjerne både jøderne og de sande troende kristne, som nægtede at acceptere romersk katolicisme. I Nordafrika, så de masserne af arabere, en kilde af arbejdskraft til at gøre deres beskidte arbejde.
Et antal arabere var blevet romerske katolikker, og kunne blive brugt til at rapportere information til deres ledere i Rom. Andre kunne blive brugt som en femte kolonne (et undergrunds spion netværk), til at udføre Roms mesterplan, at kontrollere de arabiske masser, som fuldstændig afviste romersk katolicisme.
Da ”St.” Augustin dukkede op på scenen, vidste han hvad der foregik. Augustin var en meget magtfuld og indflydelsesrig mand, med sin egen lille hær af efterfølgere. Hans klostre fungerede som baser til at opsøge og ødelægge bibelhåndskrifter, ejet af de sande kristne. Augustine blev ”helliggjort” for trofast at have tjent sin ”Moderkirke”.
Vatikanet ville skabe en messias for araberne, en de kunne opfostre som en stor leder, en mand med karisma som de kunne træne, og eventuelt forene alle de ikke-katolske arabere bag ham, og derved skabe en mægtig hær som i sidste instans kunne erobre Jerusalem for paven.
I Vatikanorienteringen, fortalte Augustin Bea eleverne om Muhammeds kone Khadijah. Hun var en velhavende arabisk enke, som var en trofast følger af paven, og hun spillede en stor rolle i det drama. Hun havde givet al hendes rigdom til ”Moderkirken” og trukket sig tilbage i et kloster.
Mens hun var der, blev hun givet en speciel opgave, og sendt tilbage til verden. Hendes opgave var at finde en begavet ung mand, som af Vatikanet kunne blive brugt til at skabe en ny religion, og blive en messias for Ismaels efterkommere. Snart fandt hun unge Muhammed, og de blev gift.
Khadijah havde en fætter ved navn Warawuah, der som hende selv, var en trofast romersk katolik. Han havde en kolossal indflydelse på Muhammed. Vatikanet fik ham placeret på et afgørende sted, som Muhammeds rådgiver.
Rom havde fundet sin mand, og penge var ikke noget problem. Lærere blev sendt til den unge Muhammed, og han gennemgik intensiv træning. Muhammed slugte Sankt Augustins værker, under Waraquahs undervisning og blev fanatiker af hans værker. Dette forberedte ham for hans ”store kaldelse”.
Satan var besluttet på at sætte en stopper for at Jesu Kristi evangelium skulle nå Ismaels efterkommere. Ved at bruge Vatikanet, lukkede Satan døren i århundrede og afskar araberne fra at høre om Jesus Kristus.
På befaling fra Vatikanet, begyndte romersk katolske arabere over hele Nordafrika, at sprede historien om en stor mand, som snart skulle opstå imellem folket, og være deres guds udvalgte.
Mens Muhammed blev optrænet, blev han fortalt at jøderne var hans fjender. Han blev også fortalt, at romerske katolikker var de eneste sande kristne, og at de andre som kaldte sig kristne, faktisk var ugudelige bedragere, og Djævelens børn, som skulle tilintetgøres. Denne sataniske lære bliver troet i dag, af muslimer verden over, og ødelægger muligheden for at nå dem for Kristus, i enhver muslimsk nation.
Da Muhammed begyndte at modtage ”guddommelige” åbenbaringer i en hule i bjerget Hira, ikke langt fra udkanten af Mekka, blev Warawuah dybt involveret i at fortolke visionerne Muhammed blev givet. Og endeligt, ud af dette fremkom den ”hellige” Islamiske bog, kaldt ”Koranen”, som indeholder megen af Muhammeds skriverier. Interessant er det, at fra et tidligt stadie, fik muslimer beskyttelse af katolske konger, på grund af Muhammeds åbenbaring angående jomfru Maria.
Men der er stadig upublicerede værker fra Muhammed. De er nu i hænderne på højt rangerede mænd (Ayatollaher) i den Islamiske tro. Disse skriverier, fortalte Bea, er beskyttet fordi de indeholder information, som binder Vatikanet sammen med skabelsen af Islam. Begge sider har så meget information på hinanden, at hvis det blev afsløret, ville det skabe sådan en skandale, det ville forårsage en enorm katastrofe for begge religioner.
Da Muhammed døde, eksploderede religionen Islam. De arabiske nomadestammer forenede deres styrker i Allah og hans profet Muhammeds navn.
I deres ”hellige” bog, Koranen, anses Jesus kun for at være en profet. Hvis paven var hans repræsentant på jorden, måtte han også være en Guds profet, hvilket forårsagede at Muhammeds efterfølgere frygtede og respekterede paven som en anden ”hellig mand”.
Paven var hurtig, og udsendte bestemmelser der bevilligede arabiske generaler tilladelse til at invadere og besejre Nordafrikas nationer. Vatikanet hjalp med at finansiere opbygningen af disse massive Islamiske hære, i bytte med tre specielle tjenester:
- Tilintetgøre jøderne og de kristne (sande troende, hvilke de kaldte vantro).
- Beskytte de Augustiske munke og romerske katolikker.
- Erobre Jerusalem for ”hans hellighed” i Vatikanet.
Som tiden gik, blev Islams magt kolossal. Jøder og kristne blev slagtet, og Jerusalem faldt i deres hænder. Men interessant er det, at romerske katolikker aldrig blev angrebet, heller ikke deres helligdomme, igennem denne tid.
Da det var tid for tilbagebetaling, spurgte paven efter Jerusalem. Men da de arabiske generaler mærkede sejrens munterhed hvor end de drog hen, følte de at intet kunne stoppe dem. Pavens nøje planlagte planer, begyndte at give bagslag, og smuldrede lige for øjnene af ham.
Under Waraquahs ledelse, havde Muhammed skrevet den store løgn i Koranen, at Abraham ofrede Ismael. Bibelen gør det klart, at Isak blev ofret (1. Mos 22:1-18), men Muhammed fjernede Isaks navn og indsatte Ismael i stedet. Som resultat af dette, og Muhammeds vision, byggede muslimerne en moske (klippemoskeen) til ære for Ismael, på den side af det jødiske tempel, som blev ødelagt i år 70 e.Kr. Dermed gjorde de Jerusalem til det andet helligste sted, i den Islamiske tro.
Paven indså, at det de havde skabt, var ude af kontrol, da han fandt ud af at muslimerne kaldte ”hans hellighed” for en vantro.
De muslimske generaler, var besluttet på, at vinde verden for Allah, så de vendte nu deres øjne mod Europa. De Islamiske ambassadører henvendte sig til ”hans hellighed” i Vatikanet, og spurgte efter pavelige bestemmelser, til at give dem tilladelse til at invadere de europæiske lande.
Vatikanet var rasende og krig var uundgåelig. Temporal (jordisk) magt blev anset for pavens grundlæggende ret. Paven etablerede sine hære og kaldte dem korsfarer, til at tilbageholde efterkommerne af Ismael fra at rage det katolske Europa til sig.
Krigen fortsatte i århundrede, og Jerusalem gled ud af pavens greb. Tyrkiet faldt, og Spanien og Portugal blev også invaderet af Islamiske styrker. I Portugal, opkaldte de en bjergby ”Fatima” til ære for Muhammeds datter, uden at have drømt om, at den ville blive verdensberømt.
År senere, da muslimske hære var samlet på øerne ved Sardinien og Korsika, for at invadere Italien, var der et seriøst problem. De var ikke stærke nok, og de havde ikke alle fornødne forsyninger. De Islamiske generaler indså, at de havde strækket sig for langt, og det var tid for fredsforhandlinger. En af forhandlerne var Frans af Assisi.
De gennemgik formelle forhandlinger og underskrev konkordater (overenskomster). Resultatet af forhandlingerne var, at muslimerne fik tilladelse til at tage Tyrkiet, i et ”kristent” land, i besiddelse, og katolikkerne fik tilladelse til at tage Libanon, i et Arabisk land, i besiddelse. Der blev også aftalt, at muslimer kunne bygge moskeer i katolske lande, uden indblanding, så længe romerske katolikker kunne blomstre i arabiske lande.
Kardinal Bea fortalte, at både muslimerne og de romerske katolikker, blev enige om at hindre og destruere deres fælles fjenders bestræbelser, nemlig Bibel troende kristne missionærer.
Igennem disse konkordater, konstruerede Satan den åndelige ødelæggelse af Ismaels efterkommere. Han byggede en solid væg af modstand imod Guds Ord, for at afholde det fra at nå de stakkels arabere.
Efter konkordaterne var underskrevet, blev der holdt tæt kontrol med muslimerne, fra Ayatollahen ned gennem de Islamiske præster, nonner og munke. Vatikanet konstruerede også en hads kampagne mellem araberne og jøderne. Før dette, havde de levet sammen i fred.
Hele det Islamiske samfund, ser på Bibel troende missionærer, som en djævel, der kommer med gift, for at ødelægge Allahs børn. De hjerteknusende rapporter fra forvirrede, udslidte og modløse missionærer, fortæller, at igennem flere års arbejde, er der kun konverteret en håndfuld fra den muslimske tro. De forstår ikke hvorfor de ikke kan nå dem. Disse missionærer kender intet til de hemmelige aftaler mellem Mekka og Vatikanet, som har ødelagt deres indsats for sjælevinding i disse mørke lande.
I 1910, blev Portugal socialistisk. Røde flag kom til syne overalt. Den romersk katolske kirke, stod over for et stort problem. De ville ødelægge kirkens magt, med en social republik.
Det var ved at være den rette tid til, at jomfru Maria skulle have sin tilsynekomst. Men der skulle være flere fordele af denne operation, end bare at holde Portugal i Vatikanets jerngreb. Jesuitterne ville have Rusland involveret, og placeringen af denne vision, ved Fatima, kunne spille en nøglerolle i at trække Islam til ”Moderkirken”.
I 1917, viste jomfruen sig i Fatima. ”Guds moder” produktionen, var en fantastisk succes, spillet for overfyldte masser. Resultatet af det var, at Portugals socialister, led et kæmpe nederlag.
De romerske katolikker over hele verden, begyndte at bede for Ruslands konvertering. Og Jesuitterne opfandt Novene (en bøn eller andagt, som afholdes i 9 på hinanden følgende dage; http://www.katolsk.dk/verdenskirken/mini_lex/n.html#a1531), hvilken de kunne udføre over hele Nordafrika, og sprede god reklame for den Islamiske verden. De stakkels arabere troede selvfølgelig, at de ærede Muhammeds datter Fatima, og det var lige hvad Jesuitterne ville have dem til at tro.
Som et direkte resultat af Fatimas vision, beordrede pave Pius XII hans nazi hær at smadre Rusland og den ortodokse religion, og gøre Rusland romersk katolsk.
Få år efter han tabte Anden Verdenskrig, forbløffede pave Pius XII verden med hans falske dansende sol vision, for at holde Fatima i aviserne. Det var et stort religiøst show business, og hele jorden slugte det. Ikke overraskende, var det kun pave Pius der så denne vision.
Ud af alt dette, er en gruppe ar følgere vokset til en Blå Hær verden over, indeholdende millioner af trofaste romerske katolikker, som er parat til at dø, for deres velsignede jomfru.
Men vi har ikke set noget endnu. Jesuitterne har planlagt, at deres jomfru Maria skal vise sig fire eller fem gange i Kina, et antal gange i Rusland, og nogle virkelig store tilsynekomster i USA. Og folket vil komme til at købe det.
Hvad har alt dette at gøre med Islam? Lad os se hvad den seneste biskop Sheen havde at sige om jomfru Maria og Islam.”Vor frues tilsynekomst ved Fatima, mærkede vendepunktet for historien af verdens 347.000.000 muslimer, de mest vanskelige af alle religiøse mennesker, at konvertere til ’kristendom’ (romersk katolicisme).
Muslimerne havde besat Portugal i århundrede, og har forladt deres plads.”
Efter sin datter Fatimas død, skrev Muhammed om hende, at hun ”er den mest hellige af alle kvinder i paradis, efter Maria” (”The Woman Shall Conquer”, s. 164, af Sharkey)
Biskop Sheen troede på, at jomfru Maria valgte at blive kendt som ”vor frue af Fatima”, som et tegn og et løfte, at muslimer som tror på Kristi jomfru fødsel, vil komme til tro på Kristi guddommelighed.
Han gjorde opmærksom på, at pilgrim jomfru statuerne af ”vor frue af Fatima” blev entusiastisk modtaget af muslimerne i Afrika, Indien og andre steder, og at mange muslimer nu kommer ind i kirken (den romersk katolske). Som bestyrer af troens forplantningssamfund (The Society for the Propagation of the Faith), talte biskop Sheen med autoritet. (”The Woman Shall Conquer”, s. 164)
I den sidste halvdel af 1800 tallet, gennemgik Spanien politiske omvæltninger. Det romersk katolske monarki var vaklende, og dronningen blev afsat i 1868. Spanien blev en republik, som kun holdt i to år. Monarkiet blev genetableret i 1923. Som de politiske tilstande blev værre, blev Spanien igen kaotisk. Vatikanet var rasende, da Spanien igen valgte at blive en republik, og øjeblikkeligt handlede den katolske kirke for at sabotere det.
Igennem denne tid, fra 1931 til 1936, kom og gik omkring 5 præsidenter. Spanske romerske katolikker, viste deres foragt for Vatikanets magt (uden at drømme om, hvad der var dem i vente). De beskattede kirkeejendomme, og fjernede præster og nonner fra undervisningen i offentlige skoler.
Vatikanet ville gøre et eksempel ud af Spanien, og ødelægge dem og kalde det et korstog mod kommunisme.
De Islamiske ledere blev kontaktet. De havde en gæld til Vatikanet, for at have ført Rom bag lyset med Jerusalem. Efter de havde underskrevet et konkordat, lovede de at hjælpe paven i nødens stund, endda at etablere en hær, hvis det var det han bad om.
Nu var det tid. Jesuitterne havde gjort deres arbejde og de stakkels Spanioler skulle nu lide.
Igennem hemmelige forhandlinger, blev en enorm arabisk hær etableret, under general Francos befaling. Vatikanet finansierede denne krigsmaskine, for at give Spaniolerne en lærestreg.
I 1936, eksploderede den nye Spanske inkvisition. Den blev kaldt Den Spanske Civilkrig, som i hemmelighed var dirigeret af Vatikanet. For at afholde verden fra at kende sandheden, blev det i nyhederne fremlagt, så det så ud som om at Vatikanet kæmpede imod kommunisterne i en hellig krig.
I virkeligheden var der kun en håndfuld kommunister i Spanien. Den romersk katolske institution, havde beordret et blodbad på sin egne tilhængere. Under Vatikanets fane, invaderede muslimske styrker de Kanariske øer, og angreb derefter syd Spanien. Spaniolerne så chokerede på, mens kardinal Pedro Segura ledte den Islamiske hær, og nådesløst slagtede utro romersk katolske mænd, kvinder og børn.
De muslimske tropper fik endeligt deres hævn, med pavens velsignelse.
Alberto Rivera fortæller, at da han var tre år gammel, kan han huske han så disse muslimske tropper invadere deres hjem. Hans familie overlevede med held den terror.
Da inkvisitionen nåede sit mål, lå Spanien i ruiner, blødende og slået, men sikkert tilbage i Vatikanets hænder. Sejrsråbet lød vi har befriet Spanien fra kommunismen, takket være den velsignede jomfru.
Omkring fire millioner muslimske tropper tog Spanien i besiddelse, som beskyttere af den romersk katolske tro. Islam havde betalt sin gæld til den antikrist, som sad i Vatikanet.
Araberne lovede i top hemmelige forhandlinger, at de ville kæmpe i Spanien for Vatikanet på en betingelse, at paven aldrig ville anerkende nogen Israelsk stat, som måtte komme til eksistens - og paven accepterede.
Kardinal Bea fortalte hvordan både de ortodokse jøder og zionisterne pressede på, for en uafhængig stat i Israel.
I juni 1994, anerkendte Vatikanet Israel som en nation, fordi det ville have et ord at skulle have sagt i dispositionen af Jerusalem, hvilket vil være på dagsordnen på en såkaldt freds proces.
Jesuitterne planlagde meget nøje, at en muslim skulle skyde paven. Meget skulle vindes ved den episode. Det gav både paven og Præsident Reagan noget til fælles. Begge var blevet skudt, og de blev hurtigt venner. Paven fik verdenshvid dækning og sympati fra alle verdens ledere.Igennem denne episode, kom Islam tættere på Vatikanet. Muslimerne var så ydmygede ved tanken om, at en af deres egne skød den, der repræsenterede profeten Jesus på denne jord, at Ayatollaherne sende kondolencer og undskyldninger til paven.
Sidst og ikke mindst, kunne skylden ligges på KGB, hvilket fik verden til at tro, at kommunisterne er pavens fjender. Det er et stort spil fra galleriet. Pave Johannes Paul II, har været en god kommunist i mange år.
Hvis det lyder koldt, så tænk på at snigmorderen Mehmet Ali Agca, er en af Europas top lejemordere og en skarpskytteekspert. Han affyrede sit skud på en afstand af kun 3 meter. Hver kugle ramte paven under naglen. Han havde ingen intention om at dræbe paven. Han fulgte ganske enkelt jesuitternes instrukser.
Højdepunktet var, da verden så paven tilgive Mehmet Ali Agca, for at have skudt ham. Næsten en milliard muslimer havde ikke andet til overs end beundring for hans hellighed (”The Prophet” s. 18-31)
Her er et billede af slutningen ved en audiens med Patriarch Raphael I af Irak, hvor paven ”bøjede sig for” muslimernes hellige bog, Koranen.Ved Paven ikke, som ellers er anset for at være den romersk katolske kirkes ufejlbarlige stemme, hvad Koranen siger om Jesus? Ved han ikke, at Jesus bliver degraderet fra at være Messias, til kun at være Guds budbringer?
Vi ved nu, at pavens handling, at kysse jorden i de lande han besøger, ikke er en handling i ydmyghed, men et symbol på hans temporale magt, at landet er hans. Hvad symboliserer hans kys ang. Koranen? – at hans religion har skabt den, og derved er det hans?
Muslimerne mener at Koranen er en guddommelig, ufejlbarlig bog, opbevaret i Himmelen, hvor ånder og engle lytter til den. Muhammed har som Allahs profet, citeret denne bog. Koran betyder recitere og fremsige og i Sura 17.106 står der at Allah nedsender ”en Koran, som vi (Allah) har delt op i enkeltdele, for at du skal fremsige den for menneskene efterhånden, og vi har bragt den som en nedsendelse”.
Muhammed mente ikke, at Bibelen har bevaret sin renhed (”De har forfalsket Bibelen”, Sura 3.25), men at han nu kom med Guds åbenbaring uforfalsket og derfor er Koranen Guds sidste ufejlbarlige ord. (”Koran Kommentaren” s. 12)
”Ifølge islamisk tradition fik Muhammeds efterfølger kaliffen Abu Bakr sin sekretær Zaid ibn Thabit til at påbegynde en indsamling af korte sentenser nedskrevet på potteskår, dyreknogler og palmeblade, samt hvad man kunne huske fra hukommelsen. Disse indsamlede stykker skal efter traditionen være blevet givet videre til den næste kalif Umar, der atter gav samlingen til sin hustru Hafsa. Denne historie er dog ikke videnskabeligt dokumenteret.
Den officielle islamiske fortælling siger videre, at den 3. kalif i rækken ved navn Uthman nedsatte en kommission, der skulle lave en anerkendt Koran. Det skyldtes, at der verserede forskellige Koransamlinger i riget. Og da der under de muslimske felttog mod Armenien og Azerbajdjan indløb klager fra kommandanterne over, at der ikke var lighed mellem Koranudgaverne, måtte man gøre noget. For den manglende lighed førte til åbenlys strid mellem kommandanterne. Denne harmonisering var desto mere vigtig, da Koranens indhold jo samtidig var kalifatets lovgivning med regler for straffe, krigslove og love om bytte til soldaterne. Derfor måtte de forskellige Koraneres lovgivning nødvendigvis harmoniseres. Hærlederen Hudhayfa opfordrede derfor kaliffen til at ensrette Koranen. Uthman brugte til den endelige Koran ifølge traditionen både nyt materiale og Hafsas Koransamling og lod derefter alle andre kendte Koransamlinger destruere, fordi der kun måtte være en officiel Koran.
Denne ene officielle Koran er således baggrunden for at hævde, at hvert ord, komma og bogstav er nedsendt til profeten direkte fra Himlen. Indenfor de seneste årtier er der dog fundet rester af andre Koransamlinger bl.a. i Yemen. Disse afviger i tekst og indhold. Teksterne kan dokumentere, at der er forskelle. Dette er et problem for islamisk teologi, da den islamiske lære om Koranen som urbogen – ”Alle Skrifters Moder” – udelukker forskelle i teksten.” (”Koran Kommentaren” s. 15-16)
I ”Koran Kommentaren”, ser man at Muhammed ikke var inspireret af St. Augustins værker alene, men også af andre kilder. På side 119, viser Rolf Slot-Henriksen dette skema, som viser disse kilder.
Man ser, at dele af åbenbaringerne fra den første tid, er gengivet som poesi, i stil med digtekunsten i oldarabiske og førislamiske kulturer.
”Muhammeds forhold til digterne i hans nærhed ændres. Hurtigt kommer det til sammenstød med de arabiske digtere både i Mekka og siden i Medina. De påstår, at han suger tingene ud af fingrene, og at historierne ikke har noget med åbenbaringer at gøre. Andre påstår, at han blot er digter, ligesom man gør i den arabiske digte- og fortællekunst. Denne kritik reagerer Muhammed på med stor vrede.
Muhammed tilbageviste enhver påstand om, at han hørte til blandt digterne. F.eks. Sura 36.39 ”Vi lærte ham ikke at digte, det ville ikke sømme sig, det (nedsendte) er en advarsel, en tydelig Koran (recitation)”.
Ligeledes Sura 69.39-41 ”Hvad I ikke ser. At dette er talen af et ærværdigt sendebud. Og ikke en digters tale – kun få (er I), som tror”.
De arabiske digtere samlede sig i en stadig mere samlet front mod profeten. De beskyldte ham både for at snyde med bud skaberne, men også for magtgalskab. Højt på listen over digtere, som Muhammed ønskede lukket munden på i Medina, var den kvindelig digter Asma bint Marwan. Muhammed kunne ikke tolerere kritik, især ikke fra digtere og slet ikke overfor sine åbenbaringer, som var indiskutable. Men digterne og deres måde at udbrede et budskab på, var en meget respekteret og anset kunstform blandt araberne på den tid. Muhammed blev stadig mere klar over, at deres kritik skadede ham. Han besluttede da, at Asma skulle være den første digter, der skulle stoppes. Hun var i digt og tale gået imod profeten, og havde i god tid advaret folk i Mekka og især advaret mod udviklingen i Medina, at de muslimer, der var kommet som indvandrere og gæster til byen, uden tvivl ville prøve at tage magten.” (”Koran Kommentaren” s. 28-29)
”Asma bin Marwan blev dolket medens hun sov, spiddet til sengen med sit barn i armene Snart efter blev endnu en digter ved navn Abu Afak myrdet, medens han sov. ”Dagen da Asma blev myrdet, var dagen, da islam viste sin kraft...” ”Den dag blev mændene fra Banu Khatma omvendt til islam, fordi de så islams magt”, skriver krønikeskriveren Ibn Hiham. Kompromisløs magtudøvelse blev et effektivt våben til at overbevise modstandere om islams magt. Nu var der flere, der sluttede sig til ham. Kun digteren Kaab ydede stadig modstand. Han drog til Mekka for at få hjælp. Han ville overbevise folk i Mekka om, at de skulle slutte sig sammen, før det blev for sent. Men det var for sent. Da han kom hjem gav Muhammed ordre til at skære halsen over på ham. ”Sværdets magt sejrede over ordets”, skrev forfatteren Paul Fregosi som en kommentar til episoden i sin bog ”Jihad in the West” (s.45).” (”Koran Kommentaren” s. 31)
Som vi kan se, er Koranen også stærkt inspireret af Bibelen, der som vist af historien, er flere hundrede år yngre end Bibelen. Muhammed forvandler Bibelske personer – konger og ledere fra det gamle testamente til profeter – selv Adam er i Koranen en profet. Alle disse ”profeter” var ifølge Muhammed muslimer, hvilket jøder og kristne har skjult ved at ændre de hellige skrifter.
”Adam Kain og Abel Noah (Nuh), Abraham (Ibrahim), Lot (Lut), Jakob (Ja’qub) og Ismael (Ismail) Josef (Jusuf), Moses (Musa) og Aaron (Harun), Jetro (Shuab), kong Saul (Talut), kong David (Da úd), og kong Salomo (Sulaiman) etc. er i Koranen alle profeter.... De fleste af de nævnte personer fra Det gamle Testamente hører vi i Koranen kun få ting om. Tilmed er de fleste historier fra Det gamle Testamente ofte gengivet i småstumper forskellige steder i Koranen, så det kan være svært at forstå sammenhængen.” (”Koran Kommentaren” s. 63)
Abraham i Koranen
”Muhammed giver Abraham navnet Ibrahim. Og overfladisk kan man tro, at det er samme person, han omtaler, og samme historie, han genfortæller, men i realiteten ændres historien totalt. Abraham og Ibrahim har som religiøse skikkelser næsten samme navn, men ganske forskelligt indhold. Den jødiske beretning handler om Abraham, som vandrer ind i Israel og bliver jødernes første stamfar, som bygger et alter i sit nye land ved Hebron og opretter en pagt med Israels Gud Jahwe. Gud sætter ham på prøve. Vil han ofre sin egen søn Isak, hvis det befales ham? Han består prøven. Jahwe opretter en pagt med ham og lover ham det landområde, som siden kong Salomo
kommer til at herske over fra Egypten i syd til Libanon i nord og Eufrat i øst. Gud lover Abraham, at hans slægt skal blive et stort folk og talrigt som stjernerne. Abraham køber jorden i Mamrelund, hvor han og hans hustru siden begraves. Hos jøderne og i Det gamle Testamente er Abraham og Sara, deres søn Isak og barnebarnet Jakob Israels og jødernes stamfædre. Jakob får endog navnet Israel af Gud, det navn som siden landet Israel får.
Muhammed ændrer beretningen grundlæggende. Fra at have været en grundberetning om Israels grundlæggelse bliver Abraham nu ikke den 1. jøde og den første som troede Israels Gud; nu bliver han ”Hanif den første muslim. Islam bliver urreligionen. Og Abraham ofrer nu ikke Isak men Ismael, Og han bygger ikke et alter i Hebron, hvor han dyrker Israels Gud Jahwe. Nej, han rejser til Mekka og bygger sammen med Ismael Kaabaen for Allah. Ligesom jødedommen og troen på den ene Gud Jahwe opstår gennem en pagt mellem Jahwe og Abraham, således opstår islam gennem Ibrahims bygning af Kaabaen.” (”Koran Kommentaren” s. 58)
Moses (Musa) i Koranen:
”En samlet Mosesfremstilling findes i Sura 28. En pudsig ting er, at historien om Jakob, der gifter sig med Labans to døtre Rakel og Lea (1. Mos. 29), i Koranen overføres på Moses, der lover at gå i tjeneste for Jetro (her Suaib) for at få den ene af dennes døtre men ender med at få to (Sura 28.22-28). Sandsynligvis er der her tale om en ren og skær erindringsforskydning fra Muhammeds side.” (”Koran Kommentaren” s. 68)
”Interessant er beretningen i Sura 28 hvor det forklares hvordan kong Farao giver befaling til bygning af pyramiderne. Her tager Muhammed lidt fra beretningen om Babelstårnet (1. Mosebog 11.1-9) og blander i sin åbenbaring helt uvedkommende personer fra Det gamle Testamente (nemlig skurken Haman fra Esters bog) ind i beretningen om Moses: Farao befaler i Koranen sin vesir Haman: ”Haman! Brænd ler (til tegl) og byg heraf et højt slot (tårn). Måske kan jeg så stige op til Moses Gud. Men jeg mener, at han (Moses) er en løgner”. (Hvor grotesk og kaotisk denne sammenblanding er, bliver klart, når man ved, at pyramidebyggeriet i Ægypten fandt sted ca. 3000-2500 år før Kristus, medens Moses levede 1300 år før Kristus, Haman og Ester 480 år før Kristus og i Persien!, medens Babelstårnet, som blandes sammen med pyramiderne, lå i Babylon dvs. det nuværende Irak og ikke i Ægypten!!)” (”Koran Kommentaren” s. 69-70)
David i Koranen
”I Koranen blandes Natan og David sammen. Natans geniale lignelse om Urias hustru og eneste ”lille lam” Batseba, som David uretmæssig tilegner sig og har indføjet i sit harem af kvinder (fåreflokken), falder nu totalt på gulvet. I Koranen bliver det til en flad og banal sag, hvor David som dommer skal tage stilling til ejendomsretten til et får/lam, som to mænd strides om: Sura 38.17-29” (”Koran Kommentaren” s.79)
Der er flere gode eksempler i ”Koran Kommentaren”, og jeg kan varmt anbefale dig at anskaffe denne bog, da den er god op oplysende!
(Køb den evt. her: http://www.schultzboghandel.dk/book.asp?book=W259692)
Ud af denne artikel, skal man have blinde øjne og døve ører, for ikke at kunne konkludere, at Allah ikke har noget med Bibelens Gud at gøre. Der er fundet arkæologiske genstande fra det gamle Babylon, hvor selv nutidens afgudsdyrkelse stammer fra, hvor navnet Allah er indgraveret.
Allah er en afgud, hvor igennem en dæmon eller Satan selv modtager tilbedelsen 5 gange dagligt, fra 1,2 milliarder mennesker. En tilbedelse der fra før menneskets skabelse, har været en kamp om, mellem Gud og Satan - den faldne engel.
Mennesker er igennem historien blevet narret, til at tro, at denne religion er guddommelig og ufejlbarlig. Sandheden viser, at den er alt andet end guddommelig og ufejlbarlig. Muslimerne er bedraget så kraftigt, at de er villige til at give deres jordiske liv, for denne afgud.
Muslimer mener, at Bibelen er utroværdig, fordi den har en historie, hvorimod Koranen er givet direkte fra himmelen, formidlet igennem Gabriel uden noget menneskes medvirken. Men Koranen har beviseligt en historie, som er langt mere upålidelig end Bibelens. Bibelen taler endda åbent om sin tilblivelse, at den igennem Guds inspiration og ledelse af mennesker, er indgivet af Gud.
Muhammed var ikke nogen profet. Han var en morder, en landevejsrøver og ikke mindst en løgnhals, som stjal mange af sine ”åbenbaringer” fra digtere. Skulle det være den samme gud der gav os Bibelens Ord, som gav Muhammed Koranen, er denne gud i splid med sig selv, forvirret og upålidelig – absolut ikke en person der skulle kunne forstå at skabe alt vi har omkring os. Skulle Gud i Bibelen benægte at der er andre guder, og påpege Han ikke tolererer afgudsdyrkelse, og så senere igennem Muhammed acceptere Maria dyrkelsen? Skulle Gud i Bibelen ophøje Jesus som sin Søn, hvis Han igennem Muhammed degraderer Ham til profet? – og skulle Han ombestemme sig, og give Adam, Kain og Abel samme profetstatus? Skulle Gud i Bibelen kalde sig YHWH og mange andre navne undtagen Allah, hvis Han igennem Muhammed giver sig til kende som Allah?
Ser man de mennesker, som Gud brugte som sine profeter osv., ser man, at Han også tog mennesker, som ikke var ”rene i kanten”. Moses og Paulus var begge mordere. Men efter mødet med Gud, ændrede de sindelag og blev brugbare for Gud. Moses måtte have 40 år i ørkenen som hyrde, før han var formet. Paulus mødte, som kristen forfølger, Jesus igennem et lys på vejen til Damaskus, hvorefter han i tre år måtte i støbeskeen.
Muhammed, ændrede også karakter. Men han blev efter ”Gabriels” åbenbaringer mere og mere aggressiv, og fuldstændig uanvendelig for Gud, efter Bibelens standard.
Kristne mennesker rejser ud som missionærer, og bliver slået ihjel, som resultat af dette fantastiske bedrag. Arild Edvardsen fra Troens Bevis, Sarons Dal, evangeliserer i de muslimske lande, med den fejlagtige løgn, at Allah også er Bibelens Gud. Mange kristne tror på påstanden at Allah er græsk for Bibelens Gud, hvilket er en satanisk løgn.
Man kan undre sig, at en mand som Arild Edvardsen, som kristen mand, får lov til at evangelisere blandt muslimerne. Men ved et nærmere blik på ham, finder man ud af at han er en rendyrket karismatiker (læs evt. ”Den karismatiske bevægelse, nøglen til endetidens bedrag.”), som er lige så bedraget af Vatikanet, som muslimerne, og kommer derfor med et acceptabelt, udvandet evangelium.
Kære læser. Bedraget er presserende på alle måde i denne sidste tid. Sandheden skjules for os, på alle mulige måder og områder, så vi ikke kan stole på noget som helst af det som offentligheden præsenterer for os.
Jeg håber denne artikel taler til dig, og du vil anerkende, at over en milliard muslimer tager fejl, når de siger at Allah er Gud, og Muhammed Hans profet. Jeg håber du vil kunne se at det ikke er sandt, når kristne forsikrer, at Islams gud er den samme som de kristnes Gud.