Charles Ndifon - Guds eller åndernes magt?
af Kim Andersen
Lagt på d. 06/08-02
Udskriv
OversigtCharles Ndifon har i længere tid rejst og rejser rundt omkring i verden og prædiker og helbreder mennesker i Jesu navn. Folk over hele verden inklusiv folk i Danmark, er blevet helbredt ved Ndifons møder.
Charles Ndifon er født i 1969 og kommer ud af en familie med 14 børn hvoraf han er den yngste. Han er født og opvokset i Afrika - Ikom, Cross River State i det sydlige Nigeria. I sine teenager år studerede han til ingeniør på University of Nigeria. Før han afsluttede sit studium, blev han og nogle andre unge sendt ud som frivillige evangelister. De startede nye menigheder, og flere af dem er i dag ledere af store kirker i Afrika på flere tusinde medlemmer.
Han kommer ud af en ambitiøs familie. Flere af hans brødre er blevet akademiske doktorer og Ndifon havde ambitioner om at skulle overhale sine søskende og tage en Ph. D. grad, før han fyldte 21.
Han er gift med Donna, med hvem han har 4 sønner.
I 1989 var han på en uges kursus med T. L. Osborne, en fremgangsteolog, der ifølge Ndifon har sat mange unge prædikanter i gang. Her modtager han en besked fra Gud som siger: ”Tag til USA og vis dem at evangeliet også virker der!”
Han prædiker Ordet, giver æren til Jesus og gør meget ud af at undervise mennesker i Ordet, så de er i stand til at tro Gud for et mirakel. Æren og fokus går 100% til Jesus.
I Åndernes Magt på TV2 har man fulgt hans møder, hvor der har været øjensynlige og bekræftede beviser på at mennesker er blevet helbredt – og efterfølgende undersøgelser viser at de ikke taber helbredelsen, men forbliver helbredt.
Jeg har lige siden jeg første gang hørte om Ndifon, da han var i Ringkøbing, haft min tvivl om det var sandt. Om det virkelig var Guds Ånd der helbredte. Gud har aldrig bedt os om, at samle mennesker med helbredelsen som hovedpunkt. Jesus siger om sådanne at: ”Denne slægt er en ond slægt. Den kræver tegn” (Luk 11:29). Jesus anser os for onde og vantro, hvis vi i stedet for at høre og holde fast ved Guds Ord, kræver tegn og undere. Det er et forkert samlingspunkt, at indbyde til underholdning på bekostning af Guds forunderlige Hellige Ånd.
Jeg så Ndifon i Åndernes Magt, og hørte om ham fra Pinsekirken København. Hele tiden sagde mit indre vidnesbyrd mig at der var noget forloren ved det hele. Henri Nissen har skrevet en bog om Charles Ndifon, der hedder ”Åndens Magt helbredelse ved bøn”, som jeg fik fat i for at se om den kunne vise mig noget.
Der er mange fortællinger om mennesker der er blevet helbredt. De er blevet interviewet, og fortæller oplevelsen fra deres egen synsvinkel. Der er forskellige oplevelser, som jeg sætter tvivl ved, men som kan skyldes det enkelte menneskes forvirring omkring det jeg vil kalde en kødelig, sjælelig oplevelse. Man kan ikke umiddelbart give Ndifon skylden for oplevelsen, men alligevel alarmerede det mig – for er der en sund og gudfrygtig atmosfære, som Bibelen viser os, ville sådanne oplevelser ikke finde sted, ”for Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud.” (1. Kor 14:33). Man kan ikke tillade sig at tilbyde åndeligt umodne mennesker, en atmosfære af tegn og undere. Sådanne mennesker har brug for en dyb og alvorlig atmosfære i åbenbarelse af Guds Skrevne Ord, så de hører og holder fast ved Ordet, hvilket ifølge Bibelen, er menighedens første prioritet. Dette ville vække Guds velbehag, frem for Hans vrede imod en ond og vantro slægt.
Dorit, en skabskristen, som bogen kalder hende, får en oplevelse af Gud, og begynder at komme i en Pinsekirke. Hun er blevet grebet af Ndifon ”jesusundervisning” og har købt båndene fra møderne, som hun lytter til imens hun dyrker Yoga (side 46-47). Jeg vil mene at et sandt møde med Gud og en inderlig omvendelse til Ham, ville medføre omvendelse fra Yoga og andre okkulte teknikker, i lighed med det vi læser i Ap.G.: ”En del af dem, der havde haft med trolddom at gøre, bragte deres bøger med og brændte dem i alles påsyn” (Apg 19:19).
Naja blev helbredt fra svære rygsmerter. Det hun oplever, er at blive suget i gulvet – ikke skubbet eller hevet i gulvet, men suget bagover mod gulvet, med så enorme rygsmerter, at hun tudbrølede. Et øjeblik var hun helt væk, hvorefter nogle prøver at hjælpe hende op. I det de prøver at få hende på benene, ser hun et kæmpe lys foran sig, og føler sig pludselig let, og har nærmest fløjet rundt siden. Hendes rygsmerter er efterfølgende væk. (side 77)
Denne hændelse er meget alarmerende og kan sættes i direkte forbindelse med ånden der virker iblandt New Age folk. For det første, resultatet af åndes virke, der forårsager at mennesker falder bag over. Vi har igennem den karismatiske bevægelse anerkendt, at Helligånden skulle bevirke, at mennesker mere eller mindre bevidstløs, falder bag over. Man har endda arrangeret såkaldte ”gribere”, til at tage fra, så mennesket ikke slår sig når det falder, da dette resultat er reglen mere end undtagelsen.
Dette fysiske lys som Naja ser, er også kendt fra New Age bevægelsen, da de igennem meditation ser dette lys, ofte inde i panden. Det er Satans lys, en perverteret efterligning af Helligåndens lys, der ikke er fysisk men åndelig, med det formål at kaste lys over Guds Ord, så vi forstår det Skrevne Ord.
Når mennesker oplever denne type tvangsoplevelser, at de ude af kontrol falder eller bliver kastet i gulvet, hvorefter de er væk, som hun selv beskriver det, er det ikke Helligånden, da Helligånden ikke arbejder med tvang, men er en mild kraft, der arbejder ved menneskers fulde bevidsthed. Helligånden tvinger ikke mennesker i gulvet, og tager ikke menneskers bevidsthed for at arbejde med dem. Djævelen bruger tvang, og kan ved menneskets bevidstløshed, under dæmonisk indflydelse give dem hvad de ikke ønsker – og direkte besætte dem uden de mærker det. Bibelen viser omvendt, at før Guds indgriben, kan sådanne ukontrollerede udsvævelser finde sted. Men efter Hans virke, er der kontrol over legemet – eks. manden i Luk 8:26-29, der efter Jesu indgriben findes ”siddende ved Jesu fødder, påklædt og ved sin fulde fornuft” (Luk 8:35)
Susanne som under et møde i Københavns Kristne Kultur Center oplevede et mirakel, selvom hun var skeptisk, oplevede næste dag alene hjemme hos sig selv, en skikkelse komme gående, som viser sig at være Jesus. Han vender sig om og ser på hende, med et blik fyldt af kærlighed og styrke, som rammer hende i hjertet, så hun begynder at græde, og føler en utrolig impuls til at følge ham. (side 45-46)
Charles møder Jesus.
Jeg når til et punkt i bogen, hvor Ndifon fortæller om vendepunktet for hans nuværende tjeneste – og jeg er pludselig ikke i tvivl om at han ikke tror på den sande Jesus, som døde for vore synder og opstod fra de døde.
Det var i 1987, da han blev sendt ud som frivillig evangelist. En ung mand lagde hænder på ham og bad for ham og da oplevede Ndifon noget helt specielt. Her fortæller han hvordan han så Jesus lyslevende foran sig, lige som han sidder over for Henri Nissen, der interviewer ham. Han så det ikke i et syn, for sit indre øje – eller med lukkede øjne, men stirrede lige ind i ansigtet på Jesus. Hans nærvær var så stærk, at Ndifon bare græd og græd. Han siger han så ham lige som Paulus så Jesus adskillige år efter Han var opstået fra de døde. Når Paulus så Ham, hvorfor skulle det så være umuligt for mig at se Jesus, spørger Ndifon.
Da Jesus steg ned fra himmelen, afklædte Han sig sin herlighed, for at vi skulle kunne være sammen med Ham, i vort forgængelige legeme. Fra skabelsens begyndelse, før syndefaldet, var mennesket fuldkomment og gik fysisk sammen med Gud. Vi ser i det Gamle testamente – efter syndefaldet, at Jesus viser sig som Herren, for mange af sine folk. Men vi læser at Han aldrig viser sig i sin herlighed, for som Han selv sagde til Moses: ”Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet” (2. Mos 33:20). Gud viste sig eks. vis for Abraham og Lot som en mand eller en engel, for Moses i den brændende busk og for Israel i skysøjlen og ildsøjlen men aldrig i sin fulde herlighed.
Efter at være taget til himmelen, er Jesus ikke længere på denne jord. At fortolke Bibelen anderledes vil lede til vildfarelse, fortæller Bibelen. Jesus er ved Faderens højre hånd og ses ikke på denne jord før Han kommer igen, for at oprette sit fysiske kongerige: han skal bo i himlen, indtil de tider kommer, da alt det genoprettes, som Gud fra fordums tid har forkyndt gennem sine hellige profeters mund. (Ap.G. 3:21). Da Jesus steg op, sagde englene til Galilærerne ”Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen” (Apg 1:11). Jesu egne ord var ”Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! eller: Her er han! så tro det ikke” (Matt 24:23) – ”Siger de derfor til jer: Se, han er i ørkenen! så gå ikke derud. Eller: Se, han er i kamrene! så tro det ikke.” (Matt 24:26) – ”Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! Se dér! så tro det ikke” (Mark 13:21) – ”Se til, at I ikke bliver ført vild. For der skal komme mange i mit navn og sige: Det er mig! og: Tiden er nær! Følg dem ikke!” (Luk 21:8).
Jesus forudsiger hvad der skal ske efter Hans død: ”Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme på himlens skyer” (Matt 26:64). Vi ved at Jesus ikke kommer på himlens skyer, før bortrykkelsen, hvor Han ikke kommer tilbage til jorden, men hvor de troende i Kristus skal mødes med Ham i skyen. Om denne dag siger Jesus: ”Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.” (Luk 12:40) – ” Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlen eller Sønnen, men kun Faderen.” (Mark 13:32) - ”Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen” (Matt 25:13).
Bibelen taler ikke om, at Jesus skal vise sig på jorden i ny og næ, men taler om Menneskesønnens dag: ”For som lynet lyser fra den ene ende af himlen til den anden, når det lyner, sådan skal Menneskesønnen vise sig på sin dag” (Luk 17:24). Som det var i Noas og Lots dage, ”På samme måde skal det være den dag, da Menneskesønnen åbenbares” (Luk 17:30).
Jesus har iklædt sig sin herlighed igen og der er ingenting i Bibelen der viser os, at han endnu engang afklæder sig herligheden, for at vise sig for os. Bibelen taler flere steder om, at når Han kommer igen, skal Han vise sig ”i sin faders herlighed sammen med sine engle” (Matt 16:27). Peter prædiker og siger: ”Denne Jesus har Gud ladet opstå. Det er vi alle vidner på. Han er ophøjet til Guds højre hånd og har fra Faderen fået Helligånden som lovet, og den har han nu udgydt. Det er det, I både ser og hører. For David steg ikke op til himlene, men siger selv: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder!” (Apg 2:32-35)
Siden Jesu himmelfart, er der ingen beviser i Bibelen for, at mennesker har set Ham fysisk på denne jord. Stefanus så himlen åbne sig og ”så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side.” (Apg 7:55), ganske som Jesus havde forudsagt – ikke på jorden, men ”ved den Almægtiges højre hånd” (Matt 26:64).
Læser vi hændelsen hvor Saulus blev slået til jorden af Jesus, ser vi i Apg 22:6-9 at han ikke ser Jesus, men et lys fra himmelen der omgiver ham. Han hører Jesu røst der siger ”Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig”. Hans ledsagere så også lyset men hørte ikke røsten. Paulus kan ikke have set Jesus fysisk på denne jord. Han kan have set Jesus i Himmelen som Stefanus, stå ved faderens højre side. Bibelen fortæller det ikke klart. Sagen er endvidere, at uanset om det blot var et syn, eller om det var i Himmelen han så Jesus, så var Paulus som resultat af dette, blind i tre dage.
Johannes får hele Åbenbaringsbogen vist i syn, som Gud ”sendte med sin engel til sin tjener Johannes” (Åb 1:1).
Under det samme møde med Jesus, siger Jesus til Ndifon med ømhed i blikket: ”Forkynd evangeliet. Bliv ikke indfanget af doktriner. Bliv ikke optaget af andre ting. Fortæl om de gode ting, jeg har gjort for dem. Jeg vil være med dig. Ingen sygdomme vil kunne stå dig imod. Ingen dæmoner vil kunne stå dig imod. Hvis du kan få folk til at tro på mig og på mit ord, så er der ingenting, som vil være umuligt. Fortæl de gode nyheder.”
Jesus ville ikke tale sådan. Jesus siger netop, at vi skal lære mennesker om Ham, og lære dem at holde det som Han har befalet. Det er doktriner Han beder os om at lære mennesker. Men det er de sande doktriner – den sande lære om Ham. Skulle Han have ændret mening?
Jeg ved ikke om det skal forestille at være en ny missionsbefaling. Jesus siger i Matt 28:19-20 ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”. Det er en noget anden befaling Han giver her. Det er ikke kun de gode ting som skal prædikes, men der skal også undervises hvordan vi holder det, Jesus har befalet.
Hvis man virkelig skal analysere hvad denne Jesus siger til Ndifon, siger han det som Satans evangelium siger. Forkynd det gode og udelad det ubehagelige. Det er det Alpha - og i det hele taget humanistisk kristendom gør. Ndifon skal lære dem de gode ting i evangeliet, og det som ikke er behageligt skal han udelade. Hvorfor? – fordi det er det ”ubehagelige” som fører os videre i vores liv med Gud. Omvendelse, ransagelse, beskærelse, lidelse m.m. Ingen lærer Gud at kende, kommer tættere til Ham eller bliver frelst ved at blive helbredt eller ved at blive overvældet af varme og behagelige følelser. At vi lader os omvende ikke bare med et ja til Jesus, men med et ja til at lade os forvandle, et ja til at blive lutret som guld i en ovn, hvor vi til tider, med smerte, må aflægge vore behagelige synder, det vil føre os videre og tættere ind til Gud, og det er netop det Satans evangelium gør alt, for at undgå.
Denne Jesus siger til ham, at han skal lære mennesker at tro på ham og på det ord han giver, så vil ingenting være umuligt. Så længe Ndifon holder denne Jesu bud, vil han gøre disse ting igennem Ndifon. Hvad hvis Ndifon ærligt valgte at sige – ”Gud, hvis det ikke er din søn Jesus Kristus, den opstandne jeg har mødt, så gør mig fri af denne Jesus, som bruger mig”? Tror du så at miraklerne ville kunne fortsætte? Jeg tror det ikke. Og jeg kan tydeligt se den parallelle linie, i det som denne Jesus siger til Ndifon, og det som bliver prædiket i kirkerne i dag. Det er en dæmonisk sammensværgelse, hvor mørkets dæmoner enstemmigt prøver at få de kristne til at acceptere Satans evangelium, som er så besnærende tæt på det sande evangelium, at det er svært med menneskeforstand at skelne. Det der bliver sagt er et stykke af vejen bibelsk, men det der bliver udeladt, er det som skulle give helheden i evangeliet. Det som giver den sande forståelse i sin helhed og som skulle få mennesker længere ind i Guds nærvær. Men fordi det ikke bliver sagt, tænker man ikke over det, og fokuserer kun på, om det der blev sagt var sandt eller falskt.
Nogle vil måske sige, at det er Ndifon selv, der finder på at han har set Jesus, også i og med han kommer fra denne ambitiøse familie. Men hvis det er noget Ndifon selv har fundet på, finder han så også selv på helbredelserne? Ndifon ser Jesus klart som var det et andet menneske. Og Jesus taler til ham. Ingen engel eller nogen gudfrygtig ånd af nogen art, ville turde udgive jeg for at være Jesus. Kun dæmoner er så respektløse, at de bruger alle kneb for at vildlede mennesker. Da flere mennesker har set Jesus efter håndspålæggelse eller bare i Ndifons nærvær (hvilket vi kommer til senere i artiklen), kan det ikke bare være opspind.
Måske er det ikke Ndifons opgave at lære mennesker op i Ordet. Men det er jo tydeligt at se, at budskabet denne dæmon viderebringer, er taget ud af samme melodi som resten af endetidens vildfarelse. ”Jesus” siger: ”Hvis du kan få folk til at tro på mig og på mit ord” – Bibelen siger at Helligånden, Talsmanden skal overbevise og ikke Ndifon. – Jesus er ikke forvirret. Han er Ordet, og ville aldrig sige noget, der var på kanten af det skrevne Ord.
Efter ”Jesus” havde talt til Ndifon, gik han ind i ham, så Ndifon faldt om som en død mand, og græd ukontrolleret i timevis. Han følte han skulle dø. Næste dag da han stod op, var han ikke klar over at han havde grædt, og heller ikke hvor mange timer han havde ligget ned. Han var forvirret i sin krop, men vidste at Jesus levede (Tænk igen på manden besat af Legion!).
Han havde set Jesus på samme måde som Paulus, siger han, og han forstod nu at Jesus var inden i ham. Der er ingen Bibelsk belæg for at Jesus er inden i os, men derimod at vi ved Helligåndens dåb får Helligånden i os (1. Kor 3:16 , 1. Kor 3:16 ).
Ndifon åbner videre op for at andre kan opleve det samme, da han siger at ”Jeg har altid sagt, at hvad han gjorde for mig, det kan han gøre for alle andre også.” Vi ved nu at Bibelen fortæller at ingen skal se Jesus før Hans 2. komme. Derved må vi endnu engang fastslå at det ikke er Jesus Kristus den opstandne som har vist sig for Ndifon. Vi må også tro at det ikke er personers egen indbildning, når de påstår at de har set Jesus.
På side 135 i bogen fortælles der om en kvinde, som under et møde i København også så Jesus gå forbi, og hun råbte højt ”Nej Jesus, gå ikke forbi mig”. Jesus stopper op, vender sig om og kikker på hende. Hun kalder på ham og han kommer hen imod hende og hun bliver helbredt (husk på Paulus, der var blind i tre dage).
I Canada, så 40 mennesker Jesus gå omkring under et møde og helbrede mennesker.
Flere gange har Ndifon selv fået en lysglans omkring sig, som ikke skulle være muligt at få, for et almindeligt dødeligt menneske. Dog forekommer sådanne hændelser i Newage sammenhænge.
Hvordan kan dette ske, og hvorfor bliver mennesker helbredt? Jesus fortæller flere steder i Bibelen, at der vil komme mennesker i Hans navn og helbrede og drive dæmoner ud, men Han kender dem ikke (Matt 7:22-23). Djævelen kan i høj grad efterligne Helligånden. Han kan efterligne helbredelser og dæmonuddrivelser, hvilket den katolske kirke også kan med Satans kraft, krucifikset, vievand og hvad der ellers hører til. Bogen fortæller i et afsnit ”Voksede op med den katolske kirke” (side 103), der beskriver at Ndifon er vokset op i den romersk-katolske kirke. Nu bliver jeg bekymret, for er der nogle som er vant til dæmonisk aktivitet – mærkelige uforklarlige oplevelser og helbredelser, så er det katolikkerne. Deres Maria dyrkelse og deres Jesus/Maria figur, som ikke er Jesus og Maria som Bibelen fortæller om, men et dæmonisk bedrag der stammer helt tilbage fra Nimrod og Semiramis, hvor Semiramis efter Nimrods død påstår, at hun på overnaturlig vis, blev gravid.
Satan kan give en følelse af lykke og opstemthed, som giver mennesker en oplevelse af noget rart – som de forveksler med Helligånden. Men under Charles Ndifons møder, er det ikke Helligånden men en falsk ånd der kalder sig Jesus, som både viser sig og helbreder mennesker. Han fortæller det jo selv, at mødet med denne Jesus, var vendepunktet for hans tjeneste. Alt forgår i Jesu navn, men Jesus Kristus den opstandende, har intet med det at gøre.
Selv Ndifons yngste dreng, der på det tidspunkt var halvandet år, helbredte en kvinde ved at puste hende i hovedet. Hun var så syg at hun ikke kunne bevæge sig. En anden af hans sønner, på 4 år, kan drive dæmoner ud. Der er ikke belæg i Bibelen for at så små børn bliver brugt til disse ting. Jeg tror at børn der har et sprog og en tro på Jesus Kristus, kan bede for syge, så de bliver helbredt. Men et barn på halvandet år, der hverken kan tale, gå eller udtale Jesu navn bliver ikke brugt til at helbrede mennesker. Et barn på 4 år, har ikke forståelse og kundskab nok til at uddrive dæmoner. Det kræver en åndelig voksen mand at arbejde med sådant.
Det er farligt, at tage imod denne Jesus. Ndifon tillige med alle andre der bliver konfronteret med denne falske Jesus og accepterer ånden som Jesus Kristus den opstandne, er blevet narret til at tro på en forkert Kristus – og har mistet troen på den sande, som frelser fra evig fortabelse.
I Gal 1:6-7, ser vi hvor farlig denne type hændelser er. ”Jeg undrer mig over, at I så snart lader eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Nåde, hen til et anderledes Evangelium; hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirrer eder. og ville vende op og ned på Kristi Evangelium.” Vi ser her at folket på Paulus tid, lader sig føre bort fra det sande evangelium, til et evangelium, som i og for sig er korrekt, men der er vendt op og ned på det. Det er så besnærende korrekt, at det ikke er et andet evangelium, men der er lavet om på nogle ting, som bringer forvirring for folket.
Mennesker føres bort fra troen på Jesus Kristus den opstandende, over til troen på en anden Jesus, som modsat den sande Jesus, viser sig fysisk på denne jord, stik imod Bibelens lære. ”Se til, at I ikke bliver ført vild. For der skal komme mange i mit navn og sige: Det er mig! og: Tiden er nær! Følg dem ikke!” (Luk 21:8-9)
Hvis det ikke er en dæmon der viser sig for disse mennesker, er mit bud at det evt. kan være Maitreya. Den samme Jesus som Benny Hinn referer til, når han i en profeti, fra nu afdøde Ruth Heflin, får at vide at Jesus vil vise sig på platformen på hans korstog. Men jeg tror nærmere det er en dæmon udsendt for at bringe masser til fald, igennem Ndifon og hans helbredelser. Denne dæmon giver helbredelser til folket, med mulig fortabelse som betaling. Det er ikke Jesus som sætter disse mennesker fri, men det er Satan der gør tegn og undere, til hvilket han i denne sidste tid har fået større magt, end nogensinde før.
Dermed er miraklerne som ses ikke af det gode, men af det onde, og noget man ikke skal involvere sig i. Hvis mennesker ikke er klar over at de har byttet troen på den sande Jesus ud, med troen på en dæmon, så går de uvidende i fortabelse - prisen for at blive helbredt af Satan. Hellere gå dette liv igennem med lidelse og komme i himmelen, end at leve i herlighed og miste evigheden.
Ndifon arbejder ikke med Guds kraft, men med Satans. Det er en falsk Jesus der har givet Ndifon den ”nye missionsbefaling” og kraften til mirakler. Det er en falsk Jesus der udfører tegn og undere ”for om muligt at føre selv de udvalgte vild.” (Matt 24:24)