Det 20. århundredes profetier for Skandinavien

Lagt på d. 02/01-16



Det sker nu og da, at Gud minder én om tiden vi står over for. Vi glemmer i hverdagens trivialiteter let, hvilken tid vi står over for, og jeg fik igen nogle dage af alvor, da jeg læste denne profeti fra 1976, da Ron White, en evangelist fra England, fik et syn om Nordens skæbne, et syn der strækker sig fra Norge til Mellemøsten og fra Storbritannien til Rusland.

I det 20. århundrede har også Birger Claesson og Emanuel Minos tillige med den gamle dame fra Valdres fået fremtiden at se, og andre der ikke er kommet frem, f.eks. en profeti givet i 1937 i Moss, Norge, noteret af en ældstebror, Martin Andersson, der var med på mødet hvor profetien lød, som videregav den til Arvid Kittelsen, en forstander inden for pinsebevægelsen i Norge, og af denne profeti nåede kun en smule at komme frem, før profeten blev stoppet og affærdiget som vrøvl: "Når der kommer olie op fra Nordsøen og langs den Norske kyst, vil ting begynde at ske, og Jesu genkomst nærmer sig"1. Men der er disse fire profetier der har bredt sig, og jeg vil gerne dele dem med dig.

I artiklen Den Sorte Vækkelse foreslår jeg at vi skal igennem en grim tid, før Antikrist står frem, og disse profetier samstemmer med den tanke. Jeg fornemmer der er en tendens i dag, til at afskrive profetier som disse, ligesom man har gjort det med bortrykkelsen, som værende fortidslevn - at man har haft en tid med årvågenhed, men det er overstået nu. Vi kan ikke undre os at disse gamle profetier stadig er relevante. Til Israel advarede Gud om kommende dom fra helt op til 1500 år før det skulle ske. Esajas advarede mere end 100 år i forvejen, og som Han advarede sit folk Israel, har Han også advaret sit legeme, menigheden.

Birger Claesson
Birger Claesson så i 1950, i meget præcise syner Sverige, i denne krigstid før bortrykkelsen. Måden hvorpå Gud viste ham at det var før bortrykkelsen, var ved at afslutte den 4 timer lange åbenbaring med dette syn:

Så så jeg en stribe af lys over alt mørket, og ud af mørket så jeg en stor skare af hvidklædte skikkelser der rykkedes op mod lysstriben. Derfra hørte jeg en vidunderlig sang om Lammet, som har købt os frie til Gud med sit blod.2


Denne sang kender vi fra Åb. 5:9, som finder sted efter bortrykkelsen i Åb. 4:1. Der er ingen tvivl om, at når vi kommer ind i denne krigstid hvor disse profetier går i opfyldelse, vil modstanderne af bortrykkelsen bedyre at vi er i trængslen og at bortrykkelseslæren er falsk, eller at den først sker efter trængslen. Men vi skal ikke igennem trængslen3.

Birger så Sverige blive invaderet af fremmede hære. Hvem de er og hvorfra de kommer fik han ikke at se, men Ron White så at Rusland vil overtage Nordnorge, og for at indtage Norge, kan hærene gå igennem Sverige, så måske er det russerne der også angriber Sverige. Han så hvordan hele byer blev jævnet med jorden, og hvordan folket blev behandlet, og det er som historien igen og igen har vist det. Forhånelse og hård behandling af folket. Jeg har prøvet at lave en oversigt over de nævnte steder i Sverige, "på dette kort". (Du kan også downloade kort-data og åbne kortet på din egen computer med Google Earth).


Spørgsmålet som du stiller, som jeg stiller, spurgte Birger også Gud om: "Men kære Jesus, hvorfor er alt dette nødt til at komme over vort folk?" Svaret:

…Jeg kan ikke lære dem at bede, jeg kan ikke gøre dem ydmyge uden igennem nød. Og nu kommer nøden over dette folk, og mange er de som skal reddes for evigheden igennem denne nød.2


Ron White spørger om det samme, og Gud svarer:

Det er min hånd til dom, og jeg bruger disse ting for at kalde folket tilbage til mig, og bringe disse nationer i knæ igen4


Inden dette svar, giver Gud Birger de fire første vers i salme 41: "Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN på Ulykkens Dag; HERREN vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold. På Sottesengen står HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let."

Der er to ting i dette. At tage sig af den fattige, og at være ydmyg i ånden. Det første punkt tager vi i fællesskab os af, således at vi igennem skattetrykket betaler for at give den fattige. Det andet punkt er uhyggeligt mangelfuldt. Hovne og stolte er både troende som ikke troende blevet. Igennem 50 år med fred, har vi glemt hinanden, og stiler efter højere og højere materialistiske mål. Vi kikker skævt til hinanden på gaden, i trafikken, i bussen. Vi er "egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemmelige, ufromme, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, opblæste, lystens venner snarere end Guds venner" (2. Tim. 3:2-4). Det eneste der kan få os til at bekymre os om hinanden igen, er tugtelse fra Gud.

Hvor er Danmark i denne profeti? Birger talte med mange om synet for at advare og nøde til bøn, heriblandt kontreadmiral Yngve Ekstrand. Han så at profetien var stratetisk korrekt, så stratetisk set godt beregnet, at han ikke kunne tro at en person der ikke var velbevandret i militærstrategi, ved et tilfælde kunne udtænke sådan en strategi. Han sagde endvidere, at for at strategien skal kunne virke, kræver det

At Danmark er besat på forhånd af de fjendtlige kræfter. Det er ikke utænkeligt, fordi det i dette tilfælde drejer sig om en stor afsluttende krig. Hele angrebsplanen minder forresten om den kendte Tyske plan for en okkupering af Sverige.2


Ron White ser Rusland invadere Tyskland, og derfra kan de gå op igennem Danmark og videre til Sverige.

Ove Falg
I 1928 fik missionær Ove Falg et syn om Danmark, hvor han så de forskellige fraktioner, Pinse, Apostolsk, Indre Mission, Frelsens Hær, Missionsforbundet m.fl. Han så hvordan fællesskaber skød op uden for disse etablerede menigheder, skildret som grønne enge, hvilket var den sande menighed af troende mennesker. Falg bad:

Oh Herre vis mig hvad der vil komme over vort land. Røsten svarede ikke direkte, men ude mod øst i horisonten trak mørke, ildevarslende uvejrsskyer sammen. Der hørtes med mellemrum et fjernt og svagt tordenbulder. Og lynene blinkede i et stadigt tiltagende tempo derude i den østlige horisont. Pludselig var det som en hvirvelstorm fejede ind over landet, og i dette øjeblik forsvandt i et nu alle de smukke enge og græsgange sammen med deres talrige fåreflokke og alle deres små lam. På nogle få sekunder var himlen blevet sort af orkanagtige uvejrsskyer, som lod centnertunge haglsten regne ned over landet, mens lynene knitrede og som flammende pile slog ned på den store fængselsbygning, som snart var et vælddigt, bragende bål, hvis gnister føg hen over landet og forvandlede byer og landsbyer til rygende ruiner.6


Bemærk også her rækkefølgen. Vi ser trængslen trække op som et uvejr, og da hvirvelstormen fejer ind over landet, bortrykkes engene og folkene derpå, hvorefter trængslen bryder ud.

Ron White
Ron White så i 1976 hvordan Europa var i krig - en kort krig, måske ligesom eliten har planlagt det - noget der ligner 3 måneder. Russerne vil invadere Nordnorge ned til Mo i Rana, ca. midt i Norge, og selvom det vil skabe postyr i Europa, er der ingen der griber ind. Så meget for NATO og FN. Emanuel Minos så samme by på kortet, hvor en revolver blev lagt.

Ron så Berlinmuren falde (hvilket skete 13 år efter det profetiske syn) og han så tiden vi er i nu, hvor Kristendommen, og vi som kristne latterliggøres på tv, også igennem brugen af løgn. Vi har i TV haft et utal af udsendelser om sekter, såkaldte kristne mennesker, der med outrer forkyndelse og ukristelig behandling af mennesker har skadet Kristi legeme så uendeligt meget. Faderhuset, Evangelist, KBC og mange andre. Medierne har med fokus på disse sekter løjet om Kristendommen, og derigennem latterliggjort troen på Skaberen.

Et lille sidespring. Jeg er selv blevet kontaktet af TV producenter, der ville lave flere af slagsen og havde brug for mere latterliggørende input. Jeg afslog, og svarede bl.a.: "Hvorfor ikke prøve noget originalt denne gang? Hvad med at dokumentere det der i Bibelen får mennesker til endog at vælge døden for deres tro. Hvad er det for en kraft i denne tro sekterne kan udnytte til at bedrage mennesker og fange dem i et sygt samfund? Det som den almene Danske befolkning har glemt, det er hvad det er ved Bibelen der kan røre ved intellektuelle mennesker. Hvad er det Bibelen siger, som er så overbevisende at et rationelt menneske giver sit liv til personen Bibelen åbenbarer? Hvorfor er der stadig Kristne? Hvorfor tror oplyste, uddannede mennesker på Bibelen? Et hint er Bibelens profetier, opfyldt, under opfyldelse, og som venter sin opfyldelse…. Min pointe er, at du kan være med til at lave endnu et sædvanligt, måske overfladisk og ynkeligt interview med en såret person der er blevet udnyttet af en sekt, eller du kan være med til at uddanne Danmark til at forstå verdens gang - forstå kristendommen, herunder i bund og grund forstå vores traditioner, vores historie og grundlaget for det Danske folk… Vil du derimod være med til at opbygge forståelsen af Guds interaktion med os igennem Jesus, igennem vores tro, vores håb og igennem kærlighed, så vil jeg gerne se på hvordan vi kan sammensætte en dokumentation af livet med Gud.". Det ville producenten selvfølgelig ikke, og ved nærmere eftertanke må jeg også erkende, at jeg end ikke i det tilfælde ville hjælpe, for jeg har ikke tillid til at slutproduktet ville blive som jeg havde til hensigt.

Ron så at mad og vand ville blive en mangelvare, og EU vil blive opløst efter bekendtgørelse fra Bruxelles. Eliten har oprettet EU som et forsøg - et pilotprojekt for det sidste verdensriges 10 kongeriger. EU dækker allerede over flere lande end det verdenskort Club of Rome tegnede i 19737, og vil omformes. Mens Europa er i krig, vil en anden hær fra Rusland drage mod Israel, hvilket er profeteret i Ezekiel 38-39. Gud slår som profeteret Magog (Rusland) i Israels bjerge, og Ron så derefter hvordan russerne trak sig tilbage fra Europa, for at kæmpe mod Kina (Østens konger), der træder ind over Ruslands grænser.

Gud siger om sit Ord, at "det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde Hvervet, jeg gav det." (Es. 55:11) og af samme årsag som svaret på spørgsmålene "hvorfor", vil en kort vækkelse bryde løs, og tusinder vil vende om til Gud, hvorefter bortrykkelsen vil ske:

da denne vækkelse nåede toppen af velsignelse, så jeg noget andet, som næsten fik mit hjerte til at briste. Mine øjne blev løftet op mod himlen, jeg så himlene skilles, og jeg så Herren Jesus stige ned fra himlen og folket blive løftet op for at møde Herren, - tusinder blev løftet op for at møde Jesus, båret op til himlen for at være med Herren.

Der var mange, som blev ladt tilbage, men Gud viste mig dette, at i en vækkelse, som kommer, vil Gud oprette mange frafaldne… Gud viste mig også, at i mange kirker, som nu er døde og kolde, vil folk begynde at søge Gud, og Gud vil vække sin menighed. Gud vil sende genoprettelse til sit folk. Og mange af dem vil blive taget op for at møde Herren i luften.4


Ron forstod også profetien i samhørighed med Birgers, at dette går forud for trængslen, hvilket ses idet han siger at:

jeg ønsker ikke at du skal blive ladt tilbage til den store trængsel. Jeg ønsker at enhver skal få sin sag i orden med Gud. Vent ikke på at dette sker, men forbered dig lige nu på de tider som skal komme. Forbered dig på at være der, hvor Gud kan bruge dig.

Når disse krigstider kommer, må Guds folk være stærke. Gud har brug for mænd og kvinder som er trænet i åndelig krigsførelse. Mænd og kvinder der ved hvordan de skal bede og lede mennesker til Kristus. Vil du rejse dig i tro, vil du være soldat i Guds mægtige hær i disse sidste dage?5


Er disse profetier givet på forskellige tidspunkter til forskellige mennesker sande, så er det også sandt at vi skal forberede os på at tiderne bliver mørkere og hårdere, før Jesus henter os hjem. Damen fra Valdres så i 1968 den indvandring vi er vidner til i dag, og hun så vores tid som en afspænding før en kort Tredje verdenskrig bryder ud. Menigheden har været igennem to verdenskrige, og det tyder på at vi også skal igennem den tredje, hvorigennem eliten vil sende sin despot, Antikrist, på verdensscenen.

Hvad kan vi gøre for at forberede os? I den fysiske verden kan vi selvfølgelig gøre som mange har anbefalet, gøre os økonomisk uafhængige - få afskrevet alle lån m.v., og vi kan opmagasinere langtidsholdbart mad til tre måneder. Vi kan lære os at leve af naturen, udvinde vand af mennesker og dyrs efterladenskaber og hvad har vi. Jeg har dog fundet det svært at efterleve, for som almindelig småborgerlig familie i Danmark, er det næsten umuligt at være økonomisk fri. Vi ved ikke hvornår det sker, og den mad vi køber kan igen blive for gammel. Derfor er jeg 100% ene og alene i Guds hånd, når stormen rammer.

Åndeligt derimod kan vi forberede os og styrke os igennem Ordet. Bibelen viser at mangel på forståelse, trængsel og forfølgelse, bekymringer om hverdagens sysler og økonomi (Matt. 13:20-22), er elementer der forhindrer et menneske i at være stærk åndelig og stå fast i stormen. Vi må være beredte på at blive ramt, miste og lide uden at støde Gud bort. Jeg ved hvor svært det er, for jeg har selv fået det at smage. Men vi må i tro holde Gud for trofast, og lade det kommende liv med Jesus være det, vi med længsel holder fast i troen for.

1 "Emanuel Minos: Profetier om endetidens", YouTube d. 24-09-2012

2 Læs profetien herunder.

3 Læs artiklen Menighedens bortrykkelse og Herrens dag

4 Læs profetien herunder.

5 Dette er med I den Norske version af profetien, "KRIG OG BORTRYKKELSE", Ord og Liv, d. 09-05-2015

6 Læs profetien herunder.

7 Nyt forskningsprogram angående globalt demokrati er etableret






Fra Birger Claessons bog, Dom over Sverige:


Jag brukar bedja till Gud mellan fyra på morgonen och klockan sex. Sedan går jag till vila en stund igen och det har blivit en vana. Jag vaknar utan vidare på morgnarna och just när jag hade legat vaken en stund vid fyratiden den tolvte december (1950) och var färdig att stiga upp, fick jag se en stor, vit gestalt. När jag fick se den komma emot mig, blev jag förskräckt och skälvde till i hela kroppen. Jag var nämligen i fullt vaket tillstånd. Men då hörde jag honom säga:

- Frukta icke! Du är högt benådad mitt i din andliga fattigdom. Och jag vill visa dig, vad som skall ske med Nordens folk den sista tiden i denna nådeshushållning.

Så fick jag se och höra följande:

Jag fick först se, att främmande härar kom och anföll Umeå. Och hela Umeå blev jämnat med marken. Varifrån de kom, kan jag inte säga.

Sedan fick jag se främmande härar anfalla Östersund. Det var ett anfall ifrån luften, som jämnade så gott som hela Östersund med marken. Det såg ut som om fienden ville åt Östersund mest för att få ett högkvarter där. Men den svenska armén höll fästet, så att de inte kunde inta staden, men de fördärvade den mycket svårt.

Så fick jag se ett anfall ifrån havet, varvid Härnösand anfölls, men ifrån en ö, som heter Hemsö, där den svenska kustartilleribevakningen hade ganska stora militära krafter samlade, besköts fiendehären som kom. De höll fästet också där med hjälp av svenska flyget. Men mellan Örnsköldsvik och Härnösand såg jag massor av soldater, som kastades ut från flygmaskiner och de föll ned som parasoller i stora massor, i hundratal, ja, det såg nästan ut som om det skulle vara tusentals. Och de hamnade på en plats mellan Örnsköldsvik och Härnösand och jag hörde rösten ropa: - Den platsen heter Veda, varifrån de anföll svenskarna i Härnösand och ockuperade hela staden. Det blev en överrumpling, ett anfall, som svenskarna inte hade räknat med, i ryggen, medan de försökte hålla fästet utåt havet.

Sedan fick jag se ett anfall, som skedde samtidigt med anfallet mot Umeå. Det var ett anfall emot Göteborg och det anfallet var så fruktansvärt, att på några få sekunder - naturligtvis bara i synen, det är klart att det tar längre tid, när det sker, - så låg hela Göteborg jämnat med marken. Svenska militären kunde inte hålla stånd i de yttre bevakningarna i skärgården utan var tvungen att ge vika. De främmande militärerna tog de svenska befästningarna, där de ställde upp sina vapen och använde dem sedan att beskjuta Göteborg. De svenska marktrupperna och kustartilleriet gav vika ände till Kungälv. Där bet de sig fast och fick förstärkning från något annat håll och höll därifrån fienden hela tiden.

Sedan såg jag, att samtidigt med detta anfall var det också ett anfall emot Malmö. Men Malmö intogs och det såg ut, som om inte ett hus hade ramlat. Det blev också utropat som en fristad och alla invånarna, som stannade i staden, skulle behandlas lojalt. Men samtidigt som det skedde, såg jag en stor, bred rad små båtar, förmodligen invasionsbåtar, i fem rader efter varandra, komma på en sträcka, som jag inte riktigt kan beräkna. Invasionen av de främmande trupperna skedde mellan Trelleborg och Ystad.

Samtidigt som de fientliga trupperna steg i land mellan Trelleborg och Ystad, höll de fientliga trupperna den svenska armén bunden genom ett anfall mot Falsterbo, som fullständigt försvann. Sedan försvann trupperna. Jag vet inte vilka vägar de tog, men de uppenbarade sig igen och då hade den svenska armén fått ge vika till Hässleholm. Men där gjorde svenskarna ett fruktansvärt motstånd och några av de fientliga härarna stupade.

Jag såg också två stora män, som jag förstod var generaler eller något dylikt - de bar sådana uniformer. Det var alltså främmande generaler och den ene sade på mycket dålig svenska: - Om jag hade vetat, att svenskarna hade bitit ifrån sig så fruktansvärt, skulle jag ha gjort invasionen på annat sätt. De hade förmodligen förlorat mycket folk. Fienden kom inte längre på det hållet.

Sedan såg jag samtidigt med dessa anfall ett anfall mot Stockholm. Det var en främmande flotta, som anföll. Den tänkte sig in genom Vaxholm och där mötte den ett fruktansvärt motstånd ifrån svenska flottan och av svenska kustartilleriet, som besköt fienden från land, förmodligen från Oscar Fredriksborg. De sköt ned en del av denna flotta och jag hörde rösten ropa: - Det skedde i Oxdjupet. De fartyg som retirerade sköts även ned och det fanns inte ett fientligt fartyg kvar. Och som ett tecken på var själva striderna var, fick jag se en liten fyr, som jag inte själv känner till, men det stod att läsa på fyren: "Brödstycket". Strax intill den fyren skedde det stora nederlaget för fienden.

Den här lilla fyren är förmodligen en oansenlig fyr. Man hör aldrig talas om den och få människor torde väl veta, att den existerar. Jag hade inte en aning om dess existens, men häromdagen gick pastor Alvar Blomgren i Örebro och jag upp till Örebro bibliotek för att ta reda på, om denna fyr fanns. Vi fick fram en del böcker och då vi hade talat om vad vi ville ha reda på, fick vi fram en atlas. Så fort vi öppnade den, fick broder Blomgren omedelbart syn på "Brödstycket". Vi fick också närmare se, var fyren var belägen.

Och detta, sade Herrens röst till mig, skulle vara ett bevis på, att det skulle ske, som jag sett.

Det fruktansvärdaste av allt var, att många hundra flygmaskiner ifrån den främmande hären satte in ett anfall ifrån luften, samtidigt som anfallet ifrån havet och därför led Stockholms stad stora förluster genom beskjutningen ovanifrån. Staden blev inte intagen av fiendehärarna men den blev kolossalt ramponerad och en stor del av civilbefolkningen, som hade vägrat att evakuera eller inte hunnit det, förgicks fullständigt i ruinerna.

Så såg jag också ett anfall ifrån havet mot Västervik och det kom så överrumplande, att där steg de främmande härarna i land, men inte förrän Västervik låg så gott som jämnat med marken. Där kastades också marktrupper in, som marscherade inåt landet. Jag såg dem inte mera sedan, förrän jag åter fick se dem i närheten av Söderköping. Och då hörde jag en röst ropa: - Marsch mot Norrköping!

När härarna försvann, som släpptes i land i Västervik och under uppehållet där, innan jag såg dem i Söderköping, fick jag en vision över, hur civilbefolkningen hade det i de olika städerna i vårt land. Jag såg, hur fiendens soldater gick in i husen och drog ut våra kvinnor, medan kvinnorna skrek hysteriskt och ropade på hjälp. Jag såg också, att i gathörnen stod folk samlade, även äldre civila svenska män, men de kunde intet göra, fastän de såg hur kvinnorna släpades bort under rop på hjälp. Soldaterna skrattade åt dem och sade på bruten svenska: - Ingen hjälper er. Inte ens Gud i himmelen.

Så fick jag se Sundsvall med invånare bli fruktansvärt behandlade av fiendehärarna. Det var ett anfall ifrån havet, som kom, och samtidigt som svenskarna var uppehållna med detta anfall, släpptes trupper ned från luften. De marktrupper, som hade släppts ned mellan Örnsköldsvik och Härnösand, hade marscherat genom Härnösand och återstoden av dem sällade sig som förstärkning till fiendehärarna i Sundsvall.

Det var alltså de fem platser, som i min syn fick ett gemensamt anfall på samma gång. Det var Umeå, Göteborg, Malmö, Stockholm och Västervik.

Sedan fick jag se Nyköpings stad översvämmad av främmande härar och dessa marscherade i tre riktningar och den ena riktningen såg jag gick mot Katrineholm. Sedan fick jag se anfallen från luften. Den vita gestalten drog sig undan, och ställde sig bakom mig och jag fick se anfallen, som de i verkligheten blir. Och jag hörde rösten ropa: Kumla, och så jämnades Kumla med marken med ett fruktansvärt dån. Det var massor av flygmaskiner som kom. Det fanns bara tre hus kvar i Kumla mot Stenehållet till. Då hade också Kvarntorp redan förintats och sträckan mellan Kvarntorp och Kumla. Hallsberg såg jag på ett dunkelt sätt, men det såg ut, som om Hallsberg hade farit mycket illa, också det.

Sedan hörde jag rösten ropa: Örebro. Då fick jag se Örebro stad som en enda stor ruinhög, grushög på grushög, stenrös på stenrös. Mer än halva staden gick under, men det såg ut som om en del av staden skulle vara kvar åt Lindesberg- och Arbogahållet till.

Sedan hörde jag rösten ropa igen: Fagersta. Och så var det samma dån där. Det var ett fruktansvärt anfall ifrån luften och jag fick se hela Fagersta jämnat med marken. Inte ens Västanfors järnvägsstation, numera Fagersta central, var kvar. Och bron, som går över Västanforsån, höll de fientliga trupperna på att reparera.

Sedan hörde jag rösten igen: Avesta. Och Avesta blev jämnat med marken. Sedan samma röst igen: Sandviken. Och Sandviken blev det inte heller någonting kvar utav. Gävle såg jag på ett mycket, mycket dunkelt sätt. Jag kan inte säga, om staden blev ramponerad, men jag har en förnimmelse av, att jag även där såg en del ruiner.

Sedan fick jag höra rösten igen och nu ropade den: Bofors. Det blev ett våldsamt anfall ifrån luften. Men den ena fientliga flygmaskinen efter den andra ramlade ned och Bofors gick så gott som oskadad ur striden. Hela fabriksområdet var oskadat. Det var några få hus som blev ramponerade, men inte på grund av anfallen utan på grund av nedslagen, ty en del av maskinerna exploderade och tog omgivningen med sig. Karlskoga såg ganska oberört ut. Förmodligen gick det ur striden utan några som helst skador.

Sedan fick jag höra rösten igen ropa: Borlänge. Då jämnades Borlänge med alla dess förorter fullständigt med marken. Därefter blev det kolsvart, det blev alldeles svart över hela landet och strax hörde jag rösten ropa: - Mörker faller över hela världen.

Då fick jag höra ett stort jämmerskri bland folken. Så såg jag en ljusstrimma ovanför allt mörker och ur mörkret såg jag en stor skara vitklädda gestalter ryckas upp mot ljusstrimman. Därifrån hörde jag en underbar sång om Lammet, som har köpt oss fria åt Gud med sitt blod.

Då ropade jag: - Men käre Jesus, varför skall allt detta behöva gå över vårt folk? Då svarade rösten: - Läs de fyra första versarna i den fyrtioförsta psalmen.

"För sångmästaren, en psalm av David. Säll är den som låter sig vårda om den arme; honom skall Herren hjälpa på olyckans dag.
Herren skall bevara honom och hålla honom vid liv, han skall prisas säll i landet. Icke skall du överlämna honom åt hans fienders vilja.
Herren skall på sjukbädden stå honom bi; vid hans krankhet förvandlar du alldeles hans läger."

Detta folk har varit ett folk, fullt med barmhärtighet. Det har hjälpt främmande länders folk i nöd och därför har jag velat se till detta folk. Jag har slösat med min nåd och jag har slösat väckelsens ande över detta folk. Jag har givit det flera tillfällen än något annat folk, ty jag älskar det. Och de, som förbarmar sig över de arma, har jag velat hjälpa och jag vill göra det i fortsättningen. Jag skall rädda många, många tusentals människor i detta land, därför att de själva har försökt rädda andra. Men hur skall jag kunna rädda dem? Jag kan inte lära dem bedja, jag kan inte förödmjuka dem utan genom nöd. Och nu kommer nöden över detta folk och många äro de, som skall räddas för evigheten genom denna nöd. Frukta icke. Var icke rädd. Det är min kärlek, som är med i allt detta.

Jag såg dessa människor, vitklädda, i massor ryckas upp ur mörkret mot ljusstrimman, samtidigt som jag hörde sången: "Du är värdig att bryta bokrullen, ty du har köpt oss åt Gud med ditt blod." Och jag hörde rösten ropa: - Tusenårsriket kommer icke dig vid att skåda in i.

Sedan försvann allt och jag fick en inre upplevelse av, att det tusenåriga riket inträdde, som vi inte kommer att få skåda in i, kanhända inte förrän vi kommer till den tidpunkten.

Du frågar kanske: - Men såg du ingenting mera? Jo, min vän, jag såg allt detta i fyra timmar och jag såg mycket, som mitt samvete förbjuder mig att tala om. Jag hade nämligen många andra visioner. Jag trodde, att jag skulle gå ur denna upplevelse gråhårig, men en slöja drogs över den och i varje fall är jag tills vidare förbjuden att nämna om det.

Men nu, vänner, vilar nåden över oss och nådens dörr är öppen. Nu har vi alla möjligheter att göra oss redo. Och du, som inte är frälst, jag vill varna särskilt dig. En del kanske säger att vi har nedtecknat detta för att skrämma folk. Det är dock inte med sanningen överensstämmande. Nej, min vän, detta är ett budskap från himmelens Gud. Det är visserligen ett skakande budskap, men det är en appell, vari det heter: - Låten försona eder med Gud. Stå upp! Skaka fördomar och förutfattade meningar av dig och träd fram och sök nåd, medan nådens dörr ännu är öppen. I dag är Golgata källa öppen, den källan, som sprang fram, då Jesus, vår Frälsare, en gång ropade på korset: Det är fullkomnat. Den väller fram i dag. Det finns möjlighet till rening för dig och salig är du om du vaknar. Amen.





Ron White's profeti


Den l5 juni (1976) gav Herren mig et syn. Jeg gik i seng lige før midnat. Jeg var meget legemlig træt. Jeg havde været i faste og bøn en tid, og var blevet træt i sjæl og legeme. Jeg følte mig meget hvileløs. I ca. 1 time vendte jeg mig fra side til side, og blev klar over, at jeg ikke kunne sove, og jeg begyndte at bede.

Jeg begyndte at tale med den gode hyrde, og jeg følte hans mægtige salvelse komme ind i værelset og pludselig begyndte Herren at give mig et syn. Det var som om et mægtigt farveTV blev tændt i værelset. Og Herren begyndte at vise mig ting, som jeg kæmpede med i mit hjerte.

Synet begyndte med et landkort. Jeg så et kort over hele Europa- fra Storbritannien - tværs over til Rusland og fra Norge ned til Mellemøsten. For en tid studerede jeg kortet, og mens jeg så på kortet, begyndte noget mærkeligt at ske. Oppe i den øverste del af Norge begyndte kortet at skifte farve, det begyndte at blive rødt, og det rødlige gik fra den nordlige del halvvejs ned i Norge. Jeg bad til Herren og sagde: Hvad er det, Herre, du er ved at vise mig? Og Herren tillod, at jeg kom nærmere til den del af kortet. Jeg har bedt meget om det og Herren viste mig, hvad der var ved at ske. Det rødlige repræsenterer to ting. For det første repræsenterer det en åndelig fornyelse blandt folkene, men det havde også en anden betydning. Det repræsenterer en invasion af en fremmed hær. Og jeg så i dette område tusinder af kommunistiske tropper, det var den russiske hær, og Herren talte til mig, at meget snart ville dette komme til at ske. Rusland ville komme til at invadere Norges nordligste del, og Rusland ville besætte dette område af Norge. Der bliver en mængde råben op om dette i Europa. Der vil blive megen tale om det. Men Gud har vist mig, at resten af Europa ikke vil gøre noget ved denne situation. Rusland vil bare overtage her, ligesom de har overtaget Tjekkoslovakiet.

Så blev synet ændret. Nu blev jeg i Ånden ført ind midt i Europa, og jeg så på en imponerende mur. Mens jeg stod og så på denne mur, følte jeg, at jeg begyndte at ryste. Derefter så jeg muren begyndte at vakle, så begyndte den at falde, og jeg troede, den ville falde på mig, men jeg blev ført tilbage i. Ånden. Jeg så denne mur falde sammen, og Herren åbenbarede for mig, at muren repræsenterede grænsen mellem Øst og Vesttyskland. Og jeg så denne mur falde, og flere hundredetusinder soldater løb gennem muren med geværer i hænderne samt tanks og andet armeret maskineri. Og Herren viste mig meget klart, at kommunisterne ville bryde igennem ind i Tyskland og hele Tyskland blive besat af kommunisterne. Så hørte jeg geværskud og raketaffyringer, og nogle af de ting jeg så og hørte var frygtelige.

Og Herren viste mig, at der ville udbryde en krig i Europa, og at Tyskland ville være besat af russerne i en periode. Jeg så også, - og denne gang kom der en kommunistisk infiltration i de andre lande, - at der kom en forfølgelse af Guds folk, ikke blot fysisk forfølgelse, men på fjernsynet blev Guds mænd latterliggjort, løgne blev fortalt om Guds folk, og på dette tidspunkt ville krig bryde ud i Europa.

Herren viste mig også i dette syn, at der ville komme en fødevare-knaphed til Europa og mangel på vand. Der vil for mange af de tings vedkommende, vi har så rigeligt af nu, komme en tid, hvor vi ikke vil have dem så rigeligt.

Herren viste mig også, at når denne krig bryder ud i Europa, vil det blive bekendtgjort i Bryssel, at EEC (Fællesmarkedet) ikke længere kan fungere, og det vil blive opløst.

Jeg så også britiske tropper, som nu er i Irland, blive trukket ud af Irland og blive sat ind i Europa, og Herren talte til mig, at Irland ville blive kommunistisk domineret. På samme tid så jeg Skotland rive sig løs fra England og blive uafhængigt. Den krig, som vil blive i Europa, vil ikke blive en lang krig, men alle landene bliver involveret, men kun Tyskland og Nordnorge vil blive egentlig besat.

Jeg ved hvad jeg så, jeg ved, hvad Gud har vist mig. Men du må søge Gud for Åndens vidnesbyrd i dit eget liv, og hvis Helligånden vidner for dig i aften, at dette er sandt, så godtag det som fra Herren. Få dit liv i orden, bliv rede til at disse ting skal begynde at ske og bliv så rede til Herren Jesu genkomst.

Denne krig i Europa vil ikke blive en lang krig, for jeg så noget andet begynde at ske i synet. Jeg så en anden hær komme ud af Rusland mod syd. Det var en mægtig hær, og mange soldater var udstyret med heste. Der var også tanks og andre køretøjer, og jeg så denne og andre hære bevæge sig ned til Israels bjerge. Gud viste mig, at Rusland et kort stykke tid ville sende en hær til Israel, og da det så ud som om denne hær ville invadere Israel, så jeg himlene åbne sig og en uhyre stor hånd komme ned fra himlen og falde på den mægtige russiske hær, og med et mægtigt slag ødelægge Guds hånd denne hær.

Gud har vist mig sin store kærlighed til sit folk i Israel. Gud vil forsvare sit folk, Gud vil kæmpe for Israel, og når Rusland går til Israel for at ødelægge og plyndre, vil den almægtige Gud udrække sin hånd og endnu en gang kæmpe for sit folk, og den mægtige russiske hær vil blive afvæbnet ved Guds kraft!

Da dette skete, så jeg de store russiske tropper, som var i Europa, hurtigt blive trukket ud af Europa, og jeg sagde: "Herre, hvorfor dette?" Og Herren åbnede mine øjne, så jeg kunne se en anden del af synet, og jeg så den kinesiske hær bryde igennem Ruslands grænser og gå dybt ind i Rusland - plyndre, dræbe og ødelægge. Og den russiske hær, som var i Europa, blev trukket tilbage for at nedkæmpe kineserne. Og så begyndte noget at ske i Europa. Knapheden på fødevarer blev værre, og behovet for vand blev mere intens. Mægtige problemer kom til hele det indre Europa, og jeg bad i min ånd: Herre, hvorfor tillader du, at dette sker? - Gud sagde til mig: "Dette er min hånd til dom, og jeg er i færd med at bruge disse ting til at bringe disse folkene tilbage til Gud, bringe disse nationer tilbage på deres knæ igen."

Disse ting vil blive gjort af den almægtige Gud. Og jeg så noget begynde at ske ned gennem hele Europa. Jeg så mænd og kvinder falde på deres knæ - på gaderne, i hjemmene, overalt råbte mennesker til Gud om hjælp, råbte til Gud om barmhjertighed. Gud vil gøre dette, Gud vil bringe vore nationer tilbage på deres knæ. Og da folket begyndte at råbe til Herren, så jeg Gud begyndte at besvare dette råb, og mit hjerte begyndte at skælve og min ånd begyndte at synge af glæde. Jeg så flammer falde fra himlen, falde ned over hele Europa og alle vore nationer. Gud begyndte at besvare folkenes råb, og Herren talte til mit hjerte, og dette er, hvad han sagde til mig: "Der kommer en vækkelse til Europas nationer, som du ikke kan forstille dig. Men det vil ikke blive ved menneskelig kraft, det vil ikke være menneskers værk, det vil være Helligåndens mægtige værk."

Dette er højdepunktet af synet. Men Gud sagde til mig: "Dette er grunden til, at jeg vil, du nu skal gå ud og forkynde mit ord og fortælle mit folk overalt, at de skal opløfte deres røst, forkynde Guds ord, vidne om Jesus overalt, uddele traktater, lægge bøger folks hænder, og selv om du ikke ser resultater nu, så vil du dog se resultaterne af det, du sår."

Halleluja! Og dette er vigtigt min ven: du kan sommetider føle dig mismodig, når du vidner for mennesker, og ingen synes at lægge mærke til det, når du deler traktater ud, og ingen synes at blive frelst. Men jeg vil fortælle dig, hvad du gør: du sår sæden i folks hjerter, og der er en tid til at så, og der vil blive en tid til at høste.

Og Dette er, hvad jeg så skulle ske: jeg så folk, som gik på gaderne, pludselig blive overbevist om synd, og jeg så dem løbe ind i deres hjem og trække skuffer ud, søge efter en traktat, der var givet dem. Jeg så dem falde på knæ, åbne traktaten og læse den igennem og give deres hjerte til Jesus.

Min ven; vedbliv at så sæden hvor end du færdes, vidn om Jesus, fortæl om hans kærlighed og kraft, og der vil komme en dag, hvor det, du fortæller nu, vil blive brugt af Guds Helligånd til at bringe mænd og kvinder ind i hans kongerige.

Jeg så ild på vort land. Den repræsenterede Guds velsignelse som svar på sit foks bøn. Og Herren viste mig noget, som chokerede mig i min ånd, Jeg troede, denne vækkelse ville vare i lang tid, men Gud viste mig, at det ville blive et meget hastigt værk. Det ville ikke fortsætte i årevis, i virkeligheden ville det ikke vare i et helt år, kun kort tid. Herren viste mig nøjagtigt, hvor længe det ville vare ved, men jeg føler mig ikke fri i Ånden i aften til at fortælle dig det.

Men denne vækkelse, Gud vil bringe, vil blive en mægtig bevægelse af hans ånd, og den vil flyde gennem nationerne, men kun for en kort tid. Jeg ønsker, du skal huske dette! Det vil blive for en kort tid. Gud vil gøre et hurtigt værk, og han vil gøre en brat ende på det i sin retfærdighed.

For da denne vækkelse nåede toppen af velsignelse, så jeg noget andet, som næsten fik mit hjerte til at briste. Mine øjne blev løftet op mod himlen, jeg så himlene skilles, og jeg så Herren Jesus stige ned fra himlen og folket blive løftet op for at møde Herren, - tusinder blev løftet op for at møde Jesus, båret op til himlen for at være med Herren.

Der var mange, som blev ladt tilbage, men Gud viste mig dette, at i en vækkelse, som kommer, vil Gud oprette mange frafaldne, Åh, halleluja! Gud vil genoprette mange frafaldne. Jeg tror, at Gud elsker de frafaldne, gør du ikke? Gud har en mægtig kærlighed til dem, og Gud vil genoprette mange af dem.

Gud viste mig også, at i mange kirker, som nu er døde og kolde, vil folk begynde at søge Gud, og Gud vil vække sin menighed. Gud vil sende genoprettelse til sit folk. Og mange af dem vil blive taget op for at møde Herren i luften. (l. Tess.4,l7).

Dette var virkelig højdepunktet af den åbenbaring, som Gud gav mig. Der var nogle få andre ting, en af disse ting var dette; efter menighedens bortrykkelse, da, - og kun da, vil EEC (Fællesmarkedet) komme til at fungere. Det vil blive fornyet, og Gud viste mig noget, som var meget mærkeligt for mig at se. Jeg kunne aldrig have forestillet mig det, men Gud viste mig faktisk, at Israel blev en meget speciel ven af Fællesmarkedet, og ud af denne forening ville Antikrist opstå, som vil regere med jernhånd på jorden.

Lyt til dette, det er Herrens ord: Dette siger vi jer nemlig med et ord fra Herren, at vi, som lever og bliver tilbage til Herrens komme, skal ikke gå forud for dem, der er sovet hen. For Herren selv skal stige ned fra himmelen, Og der skal lyde en befaling med en ærkeengels røst og med Guds basun. Og først skal de døde i Kristus opstå, derefter skal vi, som lever og bliver tilbage bortrykkes, tillige med dem, i skyerne for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren." (1. Tess.4,15-17).






Ove Falg's profeti


Hvad herren abenbarede mig i et syn givet mig under en evangeliseringsrejse i jylland i midten af september 1928.

Jeg så - og jeg hørte: I det følgende skal jeg gengive Herrens budskab til mit hjerte for nu omkring halvtreds år siden. Intet er glemt i dette budskab, alle enkeltheder står stadig prentet i min bevidsthed, som var det hændt i går. Men hvorfor skulle det så vente i så mange år med at blive kundgjort - Selv fik jeg dette påbud fra Herren: "Du skal ikke give det videre nu, tiden er ikke inde endnu, og mit folk vil ikke forstå eller erkende at det er mig, som bar talt, men når tid er inde skal du tale og ikke frygte, mange vil tage imod og tro, men endnu flere vil forkaste og håne min advarsel.

Synet: Bladevangelist var den "gejstlige" titel, som vi i pioner årene indenfor pinsevækkelsen anvendte på vore nybegyndere i evangeliets tjeneste. Vi fartede jo omkring i landet på vore cykler for at så ud evigheds ordets velsignede sæd igennem bøger, traktater og blade, i mit tilfælde "Kirkeklokken", "Evangeliebladet" og senere "Maranatha", som nu hedder "Korsets Evangelium".

Det var en dejlig solbeskinnet septemberdag i 1928. Morgenfrisk og glad startede jeg fra byen Skjern, hvor jeg havde deltaget i et godt, evangelisk møde i Indre Mission og havde nydt gæstfrihed hos kære, kristne venner inden for denne mission. Bagagebæreren var belæsset med evangelisk såsæd foruden de fornødne personlige rejseeffekter. Jeg var forbi stationsbyen Troldhede og landskabet tegnede sig i tyverne endnu som et udstrakt, ensformigt hede landskab, men havde i øvrigt i denne første efterårsmåned sin skønneste farvetone med den blomstrende lyng. Veloplagt og vel til mode trådte jeg i pedalerne, medens Jeg nynnede for mig selv nogle af vore kære vækkelsessange. Jeg følte mig løftet, befriet og i et vidunderligt åndeligt samfund med min dyrebare frelser og den sagte nynnen gik lidt efter lidt over i jublende lovsang og gik naturligt over i sang i Ånden. Cyklen holdt sig pænt i højre vejside og benmusklerne arbejdede støt og uden besvær med at holde pedaltandhjulet og dets kædetrak i sin regelmæssige rotationsbevægelse. Hvad det angår, var der intet usædvanligt at bemærke. Kroppen fungerede helt normalt og cyklen rullede fremad mod Herning med sin rytter, som en hvilken som helst anden cyklist, som er ved sine fulde fem. Og dog hændte der noget meget mærkeligt. Mens jeg sang i tunger, hørte jeg pludselig en vidunderlig sang og musik. Skønheden og tonerne i sangen og musikken var ubeskrivelig betagende. Det hørtes først som noget langt borte, men så var det som om jeg blev løftet ud af mit eget legeme og faktisk så jeg min dødelige krop bevæge sig på cyklen, der - uden slinger, og uden at der var noget særligt ejendommeligt at mærke hos den cyklende bladevangelist stadig rullede fremad mod sit mål, Midtjyllands hovedstad Herning.

Nu blev sangen og musikken endnu tydeligere, og pludselig så jeg i Ånden under mig et stort udstrakt danmarkskort. Medens jeg med undren betragtede dette store landkort over mit fædreland, så jeg skyde op af jorden en vældig imponerende bygning i form af et kolossalt kors, der dækkede landet lige fra Skagen til Bornholm. Ud fra kors armene tegnede sig, som strålebundter en hel samling lukkede gårde. Selve bygningen virkede utiltalende og skummel. Gårdene, som formede sig som en vifte ud fra korsbygningens arme, var fyldt med mennesker. Og jeg blev endnu mere forundret, og et spørgsmål trængte sig på: "Herre, hvad betyder dog dette"?

RØSTEN: Som svar på dette spørgsmål hørte jeg en rest, som talte med stor myndighed, men også med en gribende tone af medlidenhed og sorg: "Dette angår nådetidens afslutning! - Se nøje til! - Og nu syntes bygningen at komme nærmere, og med forfærdelse så jeg at den store korsbygning var et vældigt fængsel, let at kende på de små tilgitrede vinduesåbninger. Så, så jeg en hånd, som skrev hen over bygningens tag to navne. På den lange led: "Protestantismen" og på den korte led: "Katolicismen". En knugende dødens stilhed rugede over hele den store bygning, I modsætning hertil var der stor tummel og larm i de mange fangegårde. Forvirring og uenighed prægede hele denne samling mennesker i fangenskab. Derefter så jeg atter hånden tegne over fangegårdene, navnene på alle mulige sekter og samfund, som efterhånden er blevet bygget op, i forbindelse med og ud fra, den store fængselsbygning. Meget mærkeligt så og hørte jeg i fangegårdene. Fra Baptistgården hørte jeg et afgjort og energisk råb "Graven er os nok"! Fra Indre mission lød det bestandigt: "Vi har det hele i barnedåben"! I gården som var betegnet med navnet "Frelsens Hær" hørtes klingende hornfanfarer, rungende Halelujah råb, en fane blev svunget over "Herren" med dens kendte emblem "Blod og Ild", men ordet ild var overstreget. Metodistgården: "Vi holder os til vor store John Wesley, og behøver ikke nogen pinseoplevelse"! Også fra gården, som hed "Missionsforbundet" kom et særegent råb: "Vi vælger selv, vi er ikke bundet til skriftens bogstav"! Også vi i Pinsebevægelsen var med i denne samling af samfunds- og partigårde. Apostolsk kirke havde dette: "Vor apostolske åbenbarelse om de overordnede embeder er den højeste sandhed"! Og i Pinsebevægelsens gård lød der megen skrigen og hylden, og man talte i tunger og profeterede i munden på hinanden. Desuden en dyster undertone af stridigheder om magt og indflydelse. Og der var mange andre gårde, hvor man blot hyldede visse religiøse personligheder, som Josef Smith, Mormonkirkens grundlægger. Annie Beasant, Teosoffernes præstinde og Mary Baker Eddy, indstifteren af sekten Kristen Videnskabs absurditeter.

Så talte røsten igen og sagde: "Har jeg ikke udstedt almindelig benådning for alle disse fanger? Hvorfor bliver de dog i dette fængsel?

I min Ånd råbte jeg så til Herren: "Oh Herre Jesus, vis mig hvor den sande menighed er"! Da så jeg skyde op, rundt omkring i hele landet, uden for fængslets mure, de dejligste grønne enge, vidunderlige græsgange, gennem alle rislede bække med det klareste rene vand. Overalt voksede buske med pragtfulde blomster og frugttræer med dejlige frugter. Overalt græssede store fareflokke med en mængde små lam. Over disse enge lød det med den inderligste tone af ømhed og kærlighed: "Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde har givet sit liv for fårene og lammene"!

Videre talte røsten til mig: "Ser du alle disse menneskeflokke, indelukkede i deres snævre partigårde. De er kommet ud fra den store fængselsbygning og befinder sig virkelig under en åben himmel, og dog lever de stadig som fanger i disse gårde; thi de vil holde fast ved det menneskelige lærdomsvejr, som er imod mit levende og blivende ord. - Men lad mine trofaste vidner og tjenere og tjenerinder, som jeg har beseglet med min Ånd, højlydt forkynde nådetidens afsluttende budskab til mit folk. Vær uforfærdede og frimodige. Følger tillidsfuldt i jeres Herre og Mesters fodspor. Gå ud fra løgne lærernes og de falske profeters Babylon og hav intet samkvem med deres vederstyggelige urenheder. - Nu er tiden såre nær"!

Og denne bøn kom op i mig: "Oh Herre vis mig hvad der vil komme over vort land. Røsten svarede ikke direkte, men ude mod øst i horisonten trak mørke, ildevarslende uvejrsskyer sammen. Der hørtes med mellemrum et fjernt og svagt tordenbulder. Og lynene blinkede i et stadigt tiltagende tempo derude i den østlige horisont Pludselig var det som en hvirvelstorm fejede ind over landet, og i dette øjeblik forsvandt i et nu alle de smukke enge og græsgange sammen med deres talrige fåreflokke og alle deres små lam. På nogle få sekunder var himlen blevet sort af orkanagtige uvejrsskyer, som lod centnertunge haglsten regne ned over landet, mens lynene knitrede og som flammende pile slog ned på den store fængselsbygning, som snart var et vælddigt, bragende bål, hvis gnister føg hen over landet og forvandlede byer og landsbyer til rygende ruiner.

Med forfærdelse hørte jeg røsten hæve sig igen med stor myndighed og kraft: "I min time, og på min befaling, kommer vredesdommen over den store skøge, den falske profet og det skarlagenrøde vilddyr"!

Her sluttede synet og røsten lød sig ikke mere høre.


Debat: Det 20. århundredes profetier for Skandinavien

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Europa [13]; Rusland [23]; Skandinavien [10]; Tidens ende [75];

Flere nyhedsblogs fra 2016