Bibelen lærer os at: "Slet omgang fordærver gode sæder" - eller som KJV siger det: "ond kommunikation fordærver gode manerer" (1. Kor. 15:33), og Gaga kommunikerer et ondt budskab i sin nye sang, der ophøjer forbilledet på Antikrist, Judas - hvem Jesus kaldte "fortabelsens søn" (Joh. 17:12). Endnu en god grund til at forsvare dine børn imod hendes kommunikation som fordærver.
I denne sang synger Gaga bl.a. om Judas:
“ | Jeg er forelsket i judas...Når han kommer til mig, er jeg klar. Jeg vil vaske hans føder med mit hår hvis han har brug for det. Tilgive ham når hans tunge lyver igennem hans hjerne. Selv når han har forrådt mig tre gange. Jeg vil lægge ham ned, lægge ham ned, ned. En konge uden krone, konge uden krone. Jeg er bare et helligt fjols, oh baby, det er så ondt, men jeg er stadig forelsket i Judas, baby! Jeg er bare et helligt fjols, oh baby, det er så ondt, men jeg er stadig forelsket i Judas, baby! I den mest Bibelske forstand, er jeg hindsides omvendelse. Berømmelses luder, prostitueret skøge, gylper hendes sind. Men i den kulturelle forstand taler jeg bare i fremtid. Judas kys mig hvis du er forarget, eller brug ørekondom næste gang. Jeg vil elske dig, men noget trækker mig væk fra dig. Jesus er min dyd, Judas er dæmonen jeg klynger mig til, jeg klynger mig til. | ” |
Tekster skrevet i en rus, en tilstand Gaga har fortalt hun ofte skriver i (hun elsker whisky), er ofte svære at forstå, men ofte yderst dæmoniske. Derfor er det ikke overraskende at denne sang fordrer tilbedelse af Antikrist. Gaga siger selv:
“ | Videoen tema og måden hvorpå jeg æstetisk ønskede at skildre historien, var som en motorcykel Fellini film, hvor apostlene er revolutionære i et moderne Jerusalem...og jeg spiller Maria Magdalene, der leder dem ind i byen hvor vi møder Jesus1 | ” |
Når Gaga tager os med ind i Bibelens fortælling, så lad os sammenstille teksten med Bibelen, og du vil se at der byttes rundt på Jesus og Judas, så Judas får tilbedelsen:
Gaga | Bibelen |
---|---|
Jeg er forelsket i judas | "Nåde være med alle dem, som elsker vor Herre Jesus Kristus" (Ef. 6:24) |
Når han kommer til mig, er jeg klar | Jesus siger: "Jeg er kommen i min Faders navn, og I tager ikke imod mig; hvis en anden kommer i sit eget navn (dvs. fortabelsens søn, Antikrist som Judas er et forbillede på) , ham vil I tage imod." (Joh. 5:43) |
Jeg vil vaske hans føder med mit hår | En forkert tradition siger at det var Maria Magdalene der vaskede Jesu fødder med sit hår, men det var en anden Maria - Marta’s søster (Joh. 11:2). Men tydeligt er det, at Judas får tilbedelsen |
Jeg er bare et helligt fjols...men jeg er stadig forelsket i Judas | Bibelen siger at "Lad ingen bedrage sig selv! Hvis nogen iblandt jer mener, at han er viis i denne verden, må han blive en dåre, for at han kan blive viis." (1. Kor. 3:18). Tilhører vi Jesus vil vi være dårer for Ham - tåber i verdens øjne, men Gaga er en dåre for Judas |
Judas er dæmonen jeg klynger mig til | At klynge sig til, vil sige at håbe, stole og tro på, og Jesus siger: "Tro på Gud, og tro på mig" (Joh. 14:1) |
I musikvideoen er Judas med i en motorcykel bande, som tæller Filip, Simon, Thomas, Johannes, Peter, Lebbæus (også kaldt Taddæus) m.fl. - og de har alle Skull and Bones logoet på deres læderjakker, ligesom Johannes på billedet her:
Gaga sidder bag på "Jesus" der har en krone på, og hun er klædt ud som noget der mest af alt minder om "Babylon, den store, moder til jordens skøger og vederstyggeligheder" (Åb. 17:5), som jo vil trække mennesket væk fra Gud, og ind i tilbedelsen af Antikrist. Senere viser det sig, at hun er Babylon, Illuminati’s verdensreligion. Hendes øjenmakeup er et stiliseret Osiris øje (Illuminati’s logo).
Dernæst viser hun en scene, der minder om fødslen af Venus - der siges at være blevet mirakuløst skabt i havskummet ved strandkanten. I okkultismen er Venus identisk med Satan, og det er præcis fødslen af hans domæne der skildres. Ses sekvenserne bag fra, minder det om dyret, Satans søn, Antikrist, der kommer op af havet.
Se det bagfra her
Gaga siger at:“ | Jeg ser ikke videoen som en religiøs erklæring. Jeg ser den som en social erklæring. Jeg ser den som en kulturel erklæring. Det er en metafor. Det er ikke ment som værende en bibelsk lektion.2 | ” |
Der er så meget religiøs erklæring i den sang, at hendes ord intet er værd. Hendes egen beskrivelse af sangen er derfor på ingen måde troværdig. Her er hendes egen forklaring på sangen:
“ | Den handler om at forlade dit mørke for at komme til lyset...Jeg har mange ting som har hjemsøgt mig fra min fortid - beslutninger, mænd, narkomisbrug, at være bange for at tage tilbage til New York, konfrontere gamle romancer - og Judas repræsenterer, for mig, noget som er dårligt for mig, som jeg ikke kan undslippe. Jeg bliver ved med at gå tilbage og frem mellem mørket og lyset for at forstå hvem jeg er.3 | ” |
Man kan undre sig over, hvor forvirret en person kan være. Et gennemtænkt nummer, der klart og tydeligt viser det modsatte af hvad Gaga selv mener, det betyder. Men hvad ved et redskab om sin mesters håndværk? Hvad ved en hammer om et søm?
Hvis Gaga forsøger at flygte fra sin Judas, hvorfor er hun så forelsket i ham? Hvorfor klynger hun sig til ham? Hvorfor skal han kysse hende? I videoen får hun muligheden for at dræbe Judas, men kan ikke - selvom det ville redde Jesus, hendes dyd, det hun så må mene er alt det gode for hende.
Gaga har givet endnu et Illuminati budskab, der forkynder den Ny Verdensorden. Vil du lade hendes kommunikation fordærve dig og dine?
Læs også Påsken, verdensordnen og Lady Gaga