Teknologisk bortrykkelse

af Kim Andersen
Lagt på d. 05/04-02



I det 19. århundrede, har teknologien udviklet sig utrolig kraftigt, i forhold til de forgående århundrede i verdenshistorien.

Der er næsten ikke noget som er umuligt inden for teknologien.

I starten havde man en rytter og en hest, der drog af sted med et brev, hvor leveringstiden kunne være flere uger.
Der kommer tog, skibe, biler, fly, som gør det muligt at kommunikere lande imellem.
Telefonen bliver opfundet, og man kan tale direkte med hinanden over kortere afstande.

I dag, kan man oven i købet se hinanden mens man taler i telefon, man kan i løbet af få sekunder sende en e-mail med alverdens informationer. Alt ting er blevet så raffineret de sidste 100 år, så man ikke forstår hvor al den viden er kommet fra.

Man har fået farvebilleder, farvekopimaskiner, farveprintere og TV’et har også udviklet sig kraftigt, så vi i dag har optil flere farve TV i hver husstand med tilhørende video.

I gamle dage, var der ikke andet end live musik, men i dag, kan vi høre menneskers musik som endda er døde.
Vi fik pladespilleren, båndoptageren hvor lydkvaliteten hurtig forringedes. Hurtigere jo mere man spillede. Så kom walkman’en, en mini båndoptager som gjorde at man pludselig kunne gå på gaden med denne lille maskine og høre musik og meget mere. CD’en kommer frem, og er utrolig spændende for det er ikke magnetisk og analog længere. Nu er det digitalt så der ikke er nogen lydforringelse uanset hvor meget du spiller. Denne CD afspiller bliver også bærbar, og lydkvaliteten på gaden er også i top.

Computeren kommer frem, og er en usandsynlig anderledes opfindelse, og selv i dag omkring 50 år efter opfindelsen, bliver denne stadig udviklet. Og endnu længere ned i størrelse kommer hele teknologien, efterhånden som Nano teknologien vinder frem.

Vi har fået satellitter som gør det muligt at overvåge store dele af jorden. Om der sker store ændringer i jordens udvikling og meget mere.

Hvor kommer al denne teknologiske viden fra? – Kan mennesker virkelig selv på egen hånd udtænke disse enorme regnestykker og tænke sig til denne storslåede viden?
Hvor langt kan vi nå med teknologien, og er der en grænse for, hvad teknologien kan udrette?

Jeg tror ikke at teknologien har nogen begrænsninger, men vil udvikle sig i stadig øgende hastighed, så længe der er mennesker på jorden.
Jeg tror heller ikke at mennesket på egen hånd, er nået dertil hvor vi er i dag.

Teknologien har givet os meget positivt på mange måder, men også gjort os enormt svage, da hele teknologien er bygget på en simpel kilde. Alle mulige former for teknologiske genstande, har brug for energi – elektricitet, som man uden de store vanskeligheder kan lamme, så intet teknologisk vidunder kan leve. Faktisk har USA gennem et stykke tid, arbejdet på en E-bomb (electromagnetic bomb), som ved en eksplosion i luften, udsender et enormt magnetflet som vil resultere i at al elektronisk udstyr vil brænde sammen, selv el-ledninger vil blive så varme at de smelter. (Læs evt. mere her: http://www.popularmechanics.com/science/defense/1281421.html)

Men teknologien har givet os mere skidt end godt, hvis man ser på det med andre øjne end det naturlige menneskelige øje. Det har givet os, at vi føler os så trygge i os selv, at vi kan det hele og har mange gange følelsen af at have magten over døden. Vi kan dyrke menneskelige kropsdele, bytte om på organer, så livet kan forlænges.

I den her videnskabelige og teknologiske verden, med vores viden og økonomiske sikkerhed, har vi ikke tid til at involvere os eller tænke på Gud, hvis visdom rækker langt over vores. Ham som har skabt grundlaget for alt hvad vi ser i dag. Djævelen har med det grundlag formået at gøre det meste af verden ”uafhængig” af Gud, hvis man ikke ser med åndelige øjne.

Virkeligheden er, at al denne teknologi i bund og grund er noget Djævelen har brug for i denne sidste tid, for at kunne styre denne verden igennem Antikrist.
Gud har simpelthen tilladt at teknologien er kommet så langt, fordi det er nødvendigt for at Bibelens profetier kan gå i opfyldelse. ”….store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild” Mat. 24:24

Havde Gud ikke tilladt Satan at kommunikere denne viden ud til sine sataniske medlemmer, ville menneskeligheden aldrig have set denne udvikling.

Lad os kikke på nogle af de opfindere som har givet teknologien et skub fremad.

1. Pythagoras – ophavsmand til meget af vores kendskab til geometri. Han forlod sit Græske hjem for at flytte til Ægypten hvor han ville tilslutte det hemmelige samfund, hengivet til at studere matematik og geometri. I dag er tankerne om Pythagoras så høje, for okkultister af alle slags, at vi rettelig kan kalde det beundring ’tilbedelse’. Pythagoras var mester i Ægyptiske og Babyloniske Sataniske mysterier hvorfra han lærte de tre okkulte videnskaber om musik, matematik (inklusiv geometri) og astronomi. [New Age forfatter Elizabeth van Buren, The Secrets of the Illuminati, side 33, også Nesta Webster, Secret Societies and Subversive Movements, 1924, side 6]

2. Benjamin Franklin, special opfinder – medlem af Rosicrucian secret society havde fortroligt samvær med frimurer.

3. Thomas Edison, Opfinder af lys-pæren – medlem af the House of Theosophy

4. Henry Ford, Opfinderen af masseproduktions metoder til at montere biler – medlem af the House of Theosophy

5. Opfinder af Xerox kopieringsmaskine – medlem af the House of Theosophy

6. Marcel Vogel, en af de første der opfandt computeren, har talt ved New Age tilhørere i næsten 2 årtier nu, hævder at han modtog den begyndende kundskab om at bruge de magnetiske ejendommeligheder til at bygge en computer fra ledende ånder igennem en meditationsdrøm! [Constance Cumbey, Editorial: Underemphasis Of Love Is As Bad Or Worse As An Overemphasis Of Love, New Age Monitor newsletter, June/July, 1989, side. 1]

7. Apple, Inc., prissatte deres første computer til 666$, for at demonstrere det okkulte grundlag for computer teknologi.

Dette er bare et lille udpluk af folk man ved, der har fundet sin kundskab i okkulte kredse.

Disse mennesker har bevidst eller ubevidst bidraget til at teknologien nu er i en sådan grad, at Antikrist kan bruge den til at styre faktisk hele verden. Være allestedsnærværende, via satellitter og meget andet moderne teknologi.

Holografiske billeder


New Age bevægelsen har i mange år eksperimenteret med brugen af holografiske 3 dimensionale billeder. De kan med laserstråler skabe holografiske 3D billeder.

David Spangler (http://www.findhornpress.com/bio-spangler.htm) sagde på et møde i Southfield, Michigan, d. 1.Februar 1982, at laserstråleprojektorer er installeret til brug på toppen af den episkopale Catedral of St.John the Devine, i New York City.

Constance Cumbey fortæller i bogen ”regnbuens skjulte farer” at hun har snakket med lys eksperter som fortæller hvad laserstråleprojektorer er i stand til. Og de fortæller at de kan sammenkobles med telekommunikationssatellitter.

New Agere har flere af disse til deres disposition. Når laserne springer fra satellitten tilbage til jorden, kan lysstrålerne bøjes på en sådan måde så det ligner at skyerne står i flammer. Disse satellitter kan også blive brugt til at vise et tredimensionalt holografisk billede, synligt for op til 1/3 af verdens befolkning. Der er endda teknologi til at få billedet til at tale sproget i det område som det bliver kastet i. (Regnbuens skjulte farer, 1983)

Dette er meget interessant i forhold til Åb. 13:13-15 ”Det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himlen ned på jorden for øjnene af menneskene. Det forfører dem, der bor på jorden, med de tegn, som det har fået givet at gøre for dyrets øjne, og siger til dem, der bor på jorden, at de skal lave et billede af dyret, der fik sværdhugget og kom til live. Og det fik givet at blæse livsånde i dyrets billede, så dyrets billede også kunne tale og få alle dem dræbt, der ikke vil tilbede dyrets billede.”

Igennem mange år, er Antikrists rige blevet opbygget. Og når jeg siger at Gud har tilladt at Satan har givet mennesker denne viden, går det også i spænd med at ”det fik givet” hvilket vi finder flere gange i Åbenbaringsbogen.

”Og da Lammet brød det fjerde segl, hørte jeg det fjerde væsens røst sige: »Kom!« Og jeg så en gustengul hest, og han, der sad på den, hed Døden, og Dødsriget fulgte med ham. Og de fik givet magt over en fjerdedel af jorden, til at dræbe med sværd og sult og pest og jordens vilde dyr. Åb 6:7

”Og det fik givet en mund, der talte store bespottelige ord, og det fik givet magt til at gøre det i toogfyrre måneder.” Åb 13:5

”Det fik givet magt til at føre krig mod de hellige og besejre dem, og det fik givet magt over hver stamme og folk, tungemål og folkeslag.” Åb 13:7


”Den fjerde engel hældte sin skål ud over solen, og den fik givet at brænde menneskene med sin ild.” Åb 16:8

Vi ser i Åbenbaringen at det er Jesus alene i hele universet der er værdig at bryde syv segl. Det er Jesus der giver magten til at udføre hvad der er i de syv segl.

Hele vejen er det vores Gud, der styrer situationen, han har tilladt at det er kommet så vidt som det er i dag, og Jesus giver kraften.

I dag, er specialeffekter noget som har udviklet sig så voldsomt, at man kan genoplive dinosaurer, puste liv i trolde, feer og andre uvirkelige skabninger. Det skulle være svært at finde noget som ikke var muligt med specialeffekter.

Kunne disse evner og denne kunnen overføres til holografiske laser billeder ville man måske kunne efterligne bortrykkelsen, sådan et kæmpe bedrag vil ryste hele verden. Det lyder måske fuldstændig tåbeligt. Men hvorfor ikke. ”Store tegn og undere” ville sagtens kunne indebære synske illusioner og alt mulig andet, som kan lede de udvalgte vildt.

Vi kender Satans had til Guds folk, og kender hvor langt han vil gå, og hvor snedig han er. Så forestil dig Illuminati, som er en hemmelig Satanisk organisation, som Djævelen selv er hoved for. Forestil dig dem bruge denne teknologi til at lave en falsk bortrykkelse. Tænk over den forvirring, fortvivlelse og panik som dette ville medføre. Hvis Satan ikke skulle bruge denne teknologi mod Guds Hellige, hvad skulle han så bruge det til? Han higer efter at ramme de kristne som har taget imod frelsen. Så de kristne der holder fast ved sandheden og ikke er blevet bedraget af vranglære og falske profeter, vil måske falde for øjensynlige tegn og undere.

Tænk dig, hvad det kræver for dig selv, at holde dig til ordet, hvis du pludselig så en skare af mennesker blive bortrykket. Er du funderet godt nok i Guds ord til at kunne, med fast overbevisning stemple en sådan hændelse til at være et bedrag.
Hvad hvis Illuminati oven i købet ”fjerner” div. tros prædikanter eller din egen pastor, så folk ville tro at de var bortrykket. Jeg er sikker på det kræver et meget tæt liv med Gud, for ikke at gå i panik ved en sådan hændelse. Efter denne ”bortrykkelse”, vil eksperter, Bibelkyndige og andre anerkendte personer komme på tv, og sige at dette sikkert er den forudsagte bortrykkelse af Guds folk

Satan elsker at bringe kaos og forvirring, og tænk om han kunne lamme os kristne med en falsk bortrykkelse. Alle sande kristne på denne jord, går i dag med løftede hoveder og venter på at skulle møde Jesus i skyen. Og pludselig ser de en skare af mennesker bare ikke dem selv, på vej til himmelen.

Det vil være en kæmpe test af vores tro, hvis det bliver iscenesat. Måske vil mange miste deres tro på Gud. Hvis vi ikke havde ret, hvad er så sandheden? Og forestil dig de forskellige kirkers ledere, som skal konfronteres af dem som ikke kom med. Ville de kunne klare presset at blive anklaget for øjensynligt at have prædiket falskt?

Det er den mest ”intime” hændelse i kristenheden som Djævelen kan narre med. Så det ville jo være et strategisk godt træk fra Satan, at iscenesætte sådan en falsk bortrykkelse.

Den teknologiske baggrund for denne hændelse er der. Illuminati er velvidende om, at det enhver kristen virkelig ønsker sig, er at blive bortrykket, før Antikrists komme. Så Illuminati vil være meget fristet gøre sin værste dødelige fjende ængstelig, fortvivlet, håbløs og føle sig fortabt.

Hvordan vil den virkelige bortrykkelse blive?


Jeg kan selvfølgelig ikke sige det med sikkerhed. Men Bibelen siger, at det skal være som en tyv om natten. Pludselig er folk væk. Jeg tror ikke der er en stor visuel bekræftelse på bortrykkelsen.

”Da skal der være to mænd ude på marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage. To kvinder skal male på samme kværn; den ene tages med, og den anden lades tilbage.” Matt 24:40-41

”Som det var i Noas dage, sådan skal det også være ved Menneskesønnens komme. For i dagene før syndfloden åd og drak de, giftede sig og bortgiftede lige til den dag, da Noa gik ind i arken; og de vidste ikke noget, før syndfloden kom og rev dem alle bort. Sådan skal også Menneskesønnens komme være.” Matt 24:37-39

Vi ser her at, det er en øjeblikkelig hændelse, fra det ene øjeblik til det andet, mangler der nogle mennesker.
Når Jesus kommer synligt tilbage på jorden, er det efter bortrykkelsen, hvor dommen skal stå.

Men, er vi så her når Antikrist træder frem?


Det tror jeg ikke. Som det var med Noa, var det først da han og hans familie var kommet ind i arken, at oversvømmelsen startede.

”Netop denne dag gik Noa og hans sønner Sem, Kam og Jafet, hans kone og hans tre svigerdøtre ind i arken, både de og alle slags vilde dyr, al slags kvæg, alle slags krybdyr, der kryber på jorden, og alle slags fugle, alle vingede fugle. Par for par kom de til Noa i arken, alle der havde livsånde. Af alle levende væsener kom de, han og hun, sådan som Gud havde befalet ham, og Herren lukkede efter ham.” 1 Mos 7:13-16

Vi ser her at Guds udvalgte var i sikkerhed før dommen, eller straffen kom. Det samme med Lot og hans familie, de var også i sikkerhed før straffen kom.

”Da solen stod op over landet, og Lot var kommet til Soar, lod Herren svovl og ild regne ned over Sodoma og Gomorra fra Herren i himlen.” 1 Mos 19:23-25

Jeg tror at Gud vil gøre det samme ved Antikrists fremtræden.

”I ved også nu, hvad det er, der holder igen, så at han først åbenbares, når hans tid er inde. For allerede nu virker lovløshedens hemmelighed; blot skal han, der endnu holder igen, først fjernes. Da skal den lovløse åbenbares; ham skal Herren Jesus dræbe med sin munds ånde og tilintetgøre, når han kommer synligt.” 2 Thess 2:6-8

Her ser vi, at ”han” først skal fjernes før Antikrists fremtræden, og ”han”, tror jeg burde være ”Han”, da der er tale om Helligånden. Og da Helligånden er i os, er vi også nødt til at blive fjernet før Antikrist kan stå frem i fuld flor.

”Derefter så jeg, og se, der var en åben dør ind til himlen; og den røst, jeg først havde hørt tale til mig, og som lød som en basun, sagde: »Kom herop, så vil jeg vise dig, hvad der siden skal ske.«” Åb 4:1-2

Vi ser i de første 3 kapitler af Åbenbarings bogen, at Gud revser menighederne og varsler om Jesu komme, så de kan være klare til bortrykkelsen. Hvorefter Gud viser Johannes hvad der efter bortrykkelsen vil ske.

Gør dig klar



Tiden er endnu til at få ryddet op i dit liv.
Vi er i absolut sidste sekund på denne side af bortrykkelsen.
Det er dermed tid for at våge, bede og omvende sig fra de ting som holder os her på jorden.

Er du klar til at komme hjem? – er dine klæder hvide?, har du olie på lampen? og er du podet ind på livets træ, som en gren der bærer frugt?
Vi må alle ransage os selv og gøre os af med de ting Gud har vist os, så vi ikke bliver afskåret fra evigheden med Ham. Vi må gøre os rene og helliggøre os selv, så vi kan løfte vort ansigt mod Himmelen og vente vores frelser hvornår det skal være.

Har du ting du ikke tør tage afstand fra, men som du mærker en hvis mishag ved, så er tiden her endnu til at gøre hvad der skal gøres. Snart er det for sent, at gøre sig af med ting som binder til denne verden. Men tiden er NU. Træk dig tilbage i dit bønnekammer og få dit liv på rette plads sammen med Gud. Hold dig tæt til Ham, så vil du være klar til at møde Jesus i skyen!


Debat: Teknologisk bortrykkelse

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Endetiden

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation