Udskriv
OversigtVi advares stærkt om ikke at falde fra Skriftens sikre grund. Peter skriver: ”Vær på vagt, så ikke I også bliver ledet bort ved de ugudeliges vildfarelse og miste jeres faste stand.” 2. Pet 3:17. Vi bliver også opfordret til at sikre vort kald som en Jesu efterfølger: ”Derfor, brødre, skal I være endnu mere ivrige efter at gøre jeres kald og udvælgelse fast. Thi hvis I gør det, skal I aldrig nogen sinde snuble. For så skal der blive givet jer indgang til vor Herres og frelsers Jesu Kristi evige rige.” 2. Pet 3:17.
Vær på vagt, thi ved at undlade nøje at følge Bibelen kan vi blive indfanget i dæmoners lærdomme. (1. Tim 4:1.)
Jesus advarer om, at kun dem, der står fast på Ordets grund og holder ud indtil enden, bliver frelst. (Matt. 10:21-22, Matt. 24:13 og Mark 13:13.)
Og vi skal vogte os for ikke at falde i den snare at tro, at når vi engang er frelst, er vi for evig frelst og kan ikke falde fra troen. Bibelen siger klart, at det er muligt at miste troen og blive en frafalden. I Hebr 6:4-6 står der: ”Dem, som én gang er blevet oplyst og har smagt den himmelske gave og har fået del i Den Hellige Ånd og har smagt Guds gode ord og kræfterne fra den kommende tidsalder –, for dem er det umulig at blive fornyet til omvendelse igen, hvis de falder fra. For de korsfæster Guds Søn for deres del på ny og stiller ham åbenlyst til skamme.”
I Hebr 10:26-27 læser vi: ”Dersom vi synder med vilje efter at have fået erkendelse af sandheden, gives der ikke længere noget offer for synder, men kun en skræmmende forventning om dom og en brændende nidkærhed, som skal ødelægge dem, som står imod.” For dem gælder Jesu offer altså ikke længere. Hvilken forfærdelig tanke!
Og i Hebr 10:38-39 : ”Den retfærdige af tro skal leve. Men hvis nogen unddrager sig, har min sjæl ikke behag i ham. Men vi tilhører ikke dem, som unddrager sig til fortabelse, men til dem, som tror til sjælens frelse.”
Er vi ikke på vagt og er tro mod Jesu og apostlenes ord, bliver vore navne slettet af livets bog. (Se for eks. Åb 21:27.)
Har du en tro, der ikke er bygget på Bibelens grundvold, er du i stor fare for aldrig at finder frem til målet. Thi da vil du ofte sætte en ”lap” på din gamle tro af den nye, Bibelen lærer dig.
Der er utallige varianter af sandheden, men der findes kun én sandhed, JESUS KRISTUS, som er Guds ord. Vi ser besnærende forkyndelser som for eks. LOV og EVANGELIUM. Vor kødelige opfattelse er, at vi ikke frelses fuldkommen af nåde men selv skal gøre noget for at blive det. Og det passer fint ind med, at vi skal forkynde både lov og evangelium. Thi så får kød og ånd hver sit. Men det er ikke bibelsk lære og må anses for ekstrem farlig. Kødet og loven kan ikke hjælpe til frelse. De ti Bud er sat som en rettesnor men må ikke forkyndes som at være et redskab til frelse.
Vi kan ikke sige, at forkynde lov og evangelium er falsk lære, men at det er en ufuldstændig lære. Og dem, der hører og tager imod et sådant budskab, bliver let indfanget i lovtrældom. Når grundvolden er usikker, vil hele bygningen stå usikker. Vi må derfor med Bibelens ord pege på, at ”altså kommer troen af det, som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi ord.” Romerne 10:17.
Og vi må som fast grundvold holde fast i: ”Derfor er der da ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus, dem som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden. For livets Ånds lov har i Kristus Jesus gjort mig fri fra syndens og dødens lov. ” Romerne 8:1-2.
Dette vers skal ses i lyset af Romerne 7:14-25: ”Vi ved, at loven er åndelig; jeg derimod er kødelig, solgt som træl under synden. Jeg forstår ikke det, jeg gør. For det, jeg vil, det gør jeg ikke. Men det, jeg hader, det gør jeg. Men gør jeg det, jeg ikke vil, da giver jeg jo loven medhold i, at den er god. Så er det ikke længere mig, der gør det, men synden, som bor i mig. For jeg ved, at i mig, det er i mit kød, bor intet godt; thi viljen har jeg, men at gøre det gode magter jeg ikke… Jeg finder altså den lov hos mig, jeg som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for hånden. For i mit indre menneske slutter jeg mig med glæde til Guds lov. Men i mine lemmer ser jeg en anden lov, som strider mod loven i mit sind, og som tager mig til fange under syndens lov, som er i mine lemmer. Jeg elendige menneske! hvem skal fri mig fra dette dødens legeme? Gud være tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Jeg, som jeg er, tjener da Guds lov med mit sind, men syndens lov med mit kød.”
”Alle dem, som bygger på lovgerninger, er under forbandelse. For der står skrevet: Forbandet er hver den, som ikke holder fast på alle de ord, som er skrevet i lovens bog, så at han gør dem. Og at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved loven er klart, thi kun den, som er retfærdig af tro, skal leve. Loven er ikke af tro men siger: Det menneske, som gør det budene siger, skal leve ved dem. Kristus har købt os fri fra lovens forbandelse, idet han blev en forbandelse for os. For der står skrevet: Forbandet er hver den som hænger på et træ.” Gal 3:10-13. (”Træ”, se 5.Moseb. 21:23.)
”Loven blev lagt til for overtrædelsernes skyld, indtil slægten skulle komme, som løftet blev givet til. (Se Luk. 16:16.)… Er da loven imod Guds løfter? Langt fra! For hvis der var givet en lov som havde kraft til at levendegøre, da ville retfærdigheden virkelig være kommet af loven. Men Skriften har indesluttet alt under synd, for at løftet, af tro på Jesus Kristus, skulle blive givet til dem, som tror. Men før troen kom, blev vi holdt i varetægt under loven, indesluttet indtil den tro kom, som senere skulle blive åbenbaret. Sådan er da loven blevet vor tugtemester til Kristus, for at vi skulle blive retfærdiggjort af tro. Men efter at troen er kommet, er vi ikke længere under tugtemesteren. Alle er I nemlig Guds børn ved troen på Kristus Jesus.” Gal 3:19-26.
Loven kan ikke udfri os fra synd. Der er kun fordømmelse i loven, dersom vi ikke holder den. Derfor har vi brug for at sige: ” Gud være tak, ved Jesus Kristus, vor Herre! Jeg, som jeg er, tjener da Guds lov med mit sind, men syndens lov med mit kød” Ingen fordømmelse! Det betyder, at jeg ved tro på Kristus er fri for fordømmelse, min sjæl er sat i frihed. Det skete ikke ved lovens hjælp men ved nåden i Kristus Jesus.
Der er ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus, fordi vi er retfærdiggjort ved tro, idet vi i Kristus er udfriet fra lovens krav. Paulus skriver, at det gælder om at ”blive fundet i ham, ikke med min egen retfærdighed, som er af loven, men med den, jeg får ved troen på Kristus, retfærdigheden fra Gud på grund af troen” Fil 3:9. ”Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny skabning, det gamle er forbi, se, alt er blevet nyt.” 2.Kor. 5:17.
Dette fællesskab mellem Kristus og hans forløste folk er sammenlignet med et vintræ og dets grene. (Joh. 15:1-6.) Og troende, der er i Kristus, får al kraft fra ham til det nye liv, som vi får ved Helligånden. Og ved Åndens kraft bærer vi Åndens frugt, som er ”kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed.” Gal 5:22-23. Dersom nogen ikke bærer disse frugter, er der noget i vejen med forbindelsen til det sande vintræ.
Guds lov var fra først af skrevet i menneskets samvittighed, ”i deres hjerter”, Romerne 2:15. Ved synden blev denne naturlige lov fordunklet, og samvittigheden blev ofte en dårlig rettesnor, derfor måtte den skrevne lov komme, og en pagt mellem Gud og Israel oprettes. (2.Moseb. 20. - 24. kap.)
Jesus forklarede loven i dens dybere mening i modsætning til de falske forklaringer, som forekom på hans tid. (Matt. 5:21-48.) Loven skal ikke forgå. (Matt. 5:18.) ”Den, som holder hele loven, men snubler i blot et bud, er blevet skyldig i dem alle.” Jak. 2:10. Guds lov kræver hellighed, fordi Gud er hellig. (1. Pet 1:16.) Gud kan aldrig se gennem fingre med dem, som har brudt hans lov. En soning er nødvendig, før Gud kan tilgive synd.
Soningen ved Jesu blod består både i hans handling og lidende lydighed. Ved sin handlende lydighed opfyldte han frivillig og fuldkommen loven som vor stedfortræder ved at udgyde sit blod og vandt lovens retfærdighed fra Gud. På den måde har Jesus - og gennem vor stedfortræder også vi - givet Gud ret i hans krav til os om hellighed og opfyldelse af hans lov. (Matt. 5:17, Luk. 10:26 og Romerne 5:18-19.)
Derfor kan vi ikke bringe et budskab om, at loven og evangeliet skal følges ad. Det er en forklædt lovtrældom. Vi læser i Es. 45:22: ”Vend dig til mig og bliv frelst, du vide jord, thi Gud er jeg, ellers ingen” I Ap.g. 16:30-31 står: Han spurgte: ”Hvad skal jeg gøre for at blive frelst? De sagde da: Tro på Herren Jesus, så skal du blive frelst, du og dit hus!” I Romerne 10:9-10 læser vi: ”Dersom du med din mund bekender Jesus som Herre og i dit hjerte tror, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst. For hver den, som påkalder Herrens navn, skal blive frelst.” I Ef. 2:5: ”Da vi var døde ved vore overtrædelser, levendegjorde han os med Kristus - af nåde er I frelste!” Og i Ef. 2:15: ”Ved sit kød afskaffede han den lov, som kom med bud og forskrifter. Dette gjorde han for i sig selv at skabe de to til ét nyt menneske og således stifte fred.”
Disse skriftsteder er kernen i det budskab, vi skal bringe om frelse. Der står intet om, at vi skal forkynde lov og evangelium. Vi skal som Jesu efterfølgere ikke komme med bud og forskrifter men med læren om frelse ved tro.
Troen bygges op på, at vi ved Herren Jesus Kristus har fået forligelse (soning). Vi møder dette ord som det eneste sted i NT i Romerne 5:11 , medens det er hyppigt anvendt i GT. (For eks. 2.Moseb. 29:33, 36-37, 30:10 og 15-16.)
Denne soning eller forligelse har at gøre med Kristi død, hvorved vi, som var fremmede for Gud, bliver hellige. Ordet, der er brugt om dette, er katallasso, der betyder en anden race eller nation men som i Kristus bliver regnet for Guds husfolk. (Ef. 2:19.)
Men for at kunne det, måtte Gud først løskøbe os. I Salme 31:6 læser vi: ”I din hånd befaler jeg min ånd. Du forløser mig, HERRE, du trofaste Gud.” Vi forløses fra al vor skyld og overtrædelser ved at GUDS LAM med sit blod betalte vor skyld. Det glemte galaterne, og derfor skrev Paulus: ”I uforstandige galatere! hvem har forhekset jer sådan, at I ikke længere skulle lyde sandheden, I som hos jer selv har fået Jesus Kristus malet for øje som korsfæstet? Kun dette vil jeg have at vide af jer: Var det ved lovgerninger, I fik Ånden, eller ved i tro at høre? Er I så store dårer? I begyndte i Ånden, vil I nu fuldføre i kødet? Har I erfaret så meget forgæves? – hvis det da virkelig var forgæves? Han, som giver jer Ånden og virker kraftige gerninger blandt jer, gør han det ved lovgerninger eller ved, at I hører i tro? Sådan var det med Abraham: ”Han troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.” Derfor skal I vide, at kun de, som er af tro, er Abrahams børn. Og da Skriften forudså, at det er af tro, Gud retfærdiggør folkeslagene, forkyndte den evangeliet for Abraham på forhånd: ”I dig skal alle folkeslag blive velsignet.” Så bliver da de, som er af tro, velsignet sammen med den troende Abraham. For så mange som bygger på lovgerninger, er under forbandelse.” …. Kristus har købt os fri fra lovens forbandelse, idet han blev en forbandelse for os. For der står skrevet: ”Forbandet er hver den, der hænger på et træ”, for at Abrahams velsignelse skulle komme til hedningefolkene i Kristus Jesus, for at vi ved troen kunne få Ånden, som der var givet løfte om.” Gal 3:1-14.
Vi læser i Rom. 3:23-24: ”Alle har syndet og har mistet Guds ære. Men de bliver retfærdiggjort ufortjent af hans nåde ved forløsningen, som er i Kristus Jesus.” Og i 1.Kor. 1:30 læser vi: ”Ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som for os blev visdom fra Gud til retfærdighed og helliggørelse og forløsning.” (Se også Ef. 1:7 og Kol 1:14.) Læg mærke til, at loven og dens krav ikke er omtalt, thi vi er forløst fra lovens krav.”
Hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige. Og han er selv soningen for vore synder, og det ikke bare for vore, men også for hele verdens.” 1.Joh 2:1-2.
”I dette er kærligheden, ikke at vi har elsket Gud, men at han har elsket os og har sendt sin Søn til soning for vore synder.” 1. Joh 4:10.
”De bliver retfærdiggjort ufortjent af hans nåde ved forløsningen, som er i Kristus Jesus. Ham stillede Gud frem som nådestol*, ved troen, i hans blod, for at vise sin retfærdighed, fordi Gud i sin langmodighed havde båret over med de synder, som var gjort tidligere.” Romerne 3:24-25.
* Nådestolen, låget på Pagtens ark i det allerhelligste, på hvilket offerdyrets blod blev stænket.
”Hovedsagen i det, vi siger her, er at vi har en sådan ypperstepræst, der satte sig ved højre side af Majestætens trone i Himlene, en præst i helligdommen og i det sande tabernakel, som Herren og ikke et menneske har rejst.” Hebr 8:1-2.
Alle har vi syndet, fordi vi ikke kan holde loven. Det er her, Gud i sin nåde bringer dette ord til os: ”Og ved ham bliver alle, som tror, retfærdiggjort fra alt det, som I ikke kunne blive retfærdiggjort fra ved Mose lov.” Ap.g. 13:39. Derfor og alene af den grund kan vi også fryde os over dette budskab: ”Da vi altså er blevet retfærdiggjort af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus.” Romerne 5:1.
Det er det, vi må bygge vor tro på!
Svaret er kort og klart JA, det har de, dersom de har taget Bibelens ord til sig, som det står.
Tilgivelsen for synd, som vi går til Gud med og vedgår som synd, skete på Golgata. Ved omvendelse fra vantro til tro blev vi indpodet i Kristus. Og er vi i Kristus, har vi del i den fulde forløsning, han ved sit blod gav os. Det står fast som et faktum, at i ”ham har vi forløsningen ved hans blod, tilgivelse for overtrædelserne, efter hans nådes rigdom.” Ef. 1:7. Og: ”I ham har vi forløsningen ved hans blod, syndernes forladelse.” Kol 1:14.
Tror vi på Kristus og på hans blods kraft til at rense os fra al synd, har vi del i frelsen. ”Om ham vidner alle profeterne, at hver den, som tror på ham, skal få syndernes forladelse ved hans navn.” Apg 10:43.
Og så tydeligt er det sagt: ”Du skal åbne deres øjne, så de vender sig fra mørke til lys. fra Satans magt til Gud, for at de kan få syndernes forladelse og en arv blandt dem, som er helliget ved troen på mig.” Apg 26:18.
Så fuldkommen frelser Gud dem, der kommer til ham og beder om den. Og han siger: ”Deres synder og deres lovbrud skal jeg aldrig mindes mere.” Hebr 10:17.
Af hvilken grund tilgiver Gud os vor synd? ”Jeg skriver til jer… fordi jeres synder er jer tilgivet for hans navns skyld.” 1. Joh 2:12.
Vi kan bedrage os selv ved at tro på ”en anden Jesus”
Vi læser i Joh 1:12 : ”Men så mange som tog imod ham, dem gav han ret (autoritet og evne) til at blive Guds børn, dem som tror på hans navn.” At tro på hans navn betyder at følge ham og gøre, som han siger. Da fødes vi på ny og er med rette at barn af Gud. Men nogle går ikke ind gennem døren (Jesus). Og til dem siger Jesus: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, som ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver.” Joh 1:12.
Det nytter ikke at have al tænkelig lærdom og bibelkundskab, hvis vi ikke har taget imod verdens frelser, Guds Lam. På Jesu tid var farisæerne vise i kundskab om Skriften. Men Jesus kaldte dem derfor for tyve og røvere. De regnede sig for at være hyrde for Israels ”fåreflok” men var i stedet lejesvende.
En fårefold var på Jesu tid i Det hellige Land en indhegning af sammenflettede grene i en vis højde, så rovdyr og tyve ikke kunne komme ind. I denne hegn var der en dør, hvorigennem hyrden gik ind og ud, og hvorigennem han ledte fårene.
En sand menighed er en fårefold. Der er mange ”folde” (menigheder), men kun én hyrde. (Joh 10:16.) For at have ret til at være i ”folden”, skal du være født på ny. (Joh 10:16.)
Hvem klatrer over hegnet? Det gør hyklerne og bedragerne, også kendt som falske profeter, der fylder folket med et ”andet evangelium” og viser hen til en ”anden Jesus”.
Tænk over disse ord: ”Jeg undrer mig over, at I så hurtigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium, som slet ikke er et evangelium; det er bare nogle, der forvirrer jer og søger at forvrænge Kristi evangelium. Men om så vi selv eller en engel fra Himmelen forkyndte evangeliet i strid med det, vi har forkyndt jer, forbandet være han! Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.” Gal 1:6-9.
Følgende skriftsteder viser ikke hen til, at vi skal forkynde både lov og evangelium. Tværtimod!
- Joh 8:31 : Frelst, hvis I bliver i mit ord.
- Ap.g. 4:12: Frelst ved Jesu Kristi navn.
- 1. Kor 15:1-2 :Frelst ved evangeliet.
- 2. Kor 7:10 :Frelst ved sorg over synden, som Gud vil, fører til omvendelse.
- 2. Tim. 3:15 :Frelst ved visdom fra de hellige skrifter.
- Hebr 5:9 :Frelst ved lydighed.
- Jak 1:21 :Frelst ved ordet (evang.), som har magt til at frelse.
- 1. Joh 1:7-9 :Frelst ved at ”vandre i lyset.
- 1. Kor 1:21 :Frelst ved tro.
Det er således klart, at fuldstændig frelse mere er en proces end en begivenhed, selv om mange frelsende begivenheder kan medvirke til den fuldstændige frelse i det øjeblik, man bliver født påny og ser Guds rige på den måde, at man bliver klar over sin egen synd og hvor fremmedgjort man er overfor Gud. (Joh 3:3.)
Hvis nogen spørger, hvordan man kan blive frelst, må vi lære om Kristi evangelium på en bibelsk plan og undgå de moderne fraser. Vi må fortælle lige ud, at for at få den ”kostbare perle” i eje, må vi ”sælge” vore egne interesser for at kunne ”købe den mark”, hvori perlen findes. (Det er det samme som at gå gennem den smalle dør, som igen svarer til en ny fødsel.)
At oplyse mennesker om frelse uden at fortælle dem sandheden, som Bibelen lære os den, er at bedrage, så mennesker kan tro, at man ikke behøver at gå gennem døren og klatrer over hegnet.
Sandheden frigør. Og den, som kommer til Kristus, bliver fri for sine byrder. Med disse ord sigter Jesus måske også til de byrder, farisæerne lagde på folket. Vi læser i Ap.G. 15:10: ”Hvorfor sætter I da Gud på prøve ved at lægge et åg på diciplenes nakke, et åg, som hverken vore fædre eller vi har været i stand til at bære?”
I dag er det os, der lægger byrder på mange, som vi gerne vil kalde til tro, dersom vi forkynder LOV og EVANGELIUM.
Loven og budene fører ikke til frelse. Kun Jesus Kristus kan frelse os. Hvilket følgende også viser:
Matt. 22:36-40: Det største bud er kærlighed til Gud. (Se også Luk 10:25-28.)
Loven havde sin tid. Nu er det evangeliets tid. (Luk. 16:16. Se også Joh 1:17.)
Flere steder kalder Jesus loven for ”jeres lov”, se for eks. Joh 8:17 og 34, og 15:25.
1. Kor 9:21 : Alle der tror på frelsen ved tro, er under Kristi nye lov.
Mose lov er forbi og vi er nu under en ny lov, som også i Gal 6:2 kaldes KRISTI LOV, og LIVETS LOV i Rom. 6:2, som er fuldkommen uafhængig af love i GT. KRISTI LOV rummer alt det, en nytestamentlig kristen skal vide. For eks. findes ni af De ti Bud i Kristi lov, men det betyder ikke, at Mose lov er i kraft. (Se også Gal 6:2 , 3:11-15 og 3: 19-26.)
Se også Gal. 5:4 og 14, 5:18 og 6:2, Ef. 2:15, Filp. 3:8-9, 1. Tim. 1:5-11, Hebr. 7:19, 10:15-16 og Jak 1:25. Lovens formål.
Vi læser om loven i 2. Kor 3:7-11 : ”Men dersom dødens tjeneste, indgraveret i bogstaver på sten, var herlig, så at Israels børn ikke direkte kunne se på Moses´ ansigt på grund af hans åsyns herlighed – som dog svandt hen – hvor meget rigere på herlighed skal da ikke være over Åndens tjeneste? For dersom fordømmelsens tjeneste havde herlighed, så skal retfærdighedens tjeneste så meget mere overgå den i herlighed. Thi det, som sådan delvis blev herliggjort, har nu ingen herlighed i sammenligning med den herlighed, som er så meget mere overvældende. For hvis det, som forsvinder, havde herlighed, da skal så meget mere det, som forbliver, have herlighed.” Jeg tror Gud bliver bedrøvet, når vi, som har den fulde herlighed i Kristus, også henviser til den forsvundne herlighed, der kun var i kraft indtil Kristus kom.
Loven blev lagt til for overtrædelsernes skyld, indtil slægten skulle komme, som løftet blev givet til.
”Men Gud viser sin kærlighed til os ved, at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere (under loven). Så meget mere skal vi da, når vi nu er blevet retfærdiggjort ved hans blod, ved ham blive frelst fra vreden! For når vi blev forligt med Gud ved hans Søns død, da vi var fjender (under loven), så skal vi så meget mere blive frelst ved hans liv, efter vi er blevet forligt (ved Jesu blod).” Romerne 5:8-10.
Som i et spejl viser loven os vore fejl. Men vi fik nåde i Kristi lov. ”Nu er vi frigjort fra loven, idet vi er døde fra det, som holdt os fanget, så vi tjener i Åndens nye væsen og ikke i bogstavens gamle væsen.” Romerne 7:6.
”Thi det, som var umulig for loven, fordi den var magtesløs på grund af kødet, det gjorde Gud ved at sende sin egen Søn i syndig køds lighed og for syndens skyld. Han fordømte synden i kødet, for at lovens retfærdige krav skulle blive opfyldt i os (ved at Jesus blev født med kød og blod som vi), vi som ikke vandrer efter kødet (loven), men efter Ånden.” Romerne 8:3-4.
Loven blev skrevet på stentavler. (2.Kor. 3:2.) Men om Kristi lov står der: ”Dette er pagten, jeg vil oprette med Israels hus efter de dage, siger Herren. Jeg vil lægge mine love i deres sind og skrive dem på deres hjerter.” Hebr 8:10.
Loven på stentavler skulle miste sin gyldighed, medens Kristi lov forbliver for altid.
Jesus siger: ”Kom til mig alle I, som er trætte og bærer tunge (lovens) byrder, og jeg vil give jer hvile!….” Matt 11:28.
Bringer vi budskabet om frelse ved tro på Kristus, bringer vi hvile til den, der er træt af sine byrder. Forkynder vi om andet til frelse end evangeliet, øges byrderne. Vi skal ikke øge byrderne, men tværtimod (ved evangeliet) bære hverandres byrder. Da opfylder vi Kristi lov. (Gal 6:2.)
Paulus kunne sige: ”Men jeg ved, at når jeg kommer til jer, skal jeg komme med Kristi velsignelses fylde.” Romerne 15:29. Han ville give dem det bedste. Og allerede i Romerne 15:29 skrev han: ”Jeg længes efter at se jer, for at jeg kan give jer del i en åndelig nådegave, så I kan blive styrket, det vil sige, at vi sammen hos jer kan blive oplivet i vor fælles tro, (nåden i Kristus) jeres og min.”
Han vidste, at han kom med glædens budskab, thi han kom ikke med sit eget men med Kristi budskab, som var summen af det, han havde prædiket. ”Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde.” Joh 1:16.
”For alle profeterne og loven, lige til Johannes, profeterede.” Matt 11:13.
Men med Kristus kom nåden ved tro.