Lader således eders Lys skinne for Menneskene, at de må se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.

v.22 Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag*, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka!** skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre!*** skal være skyldig til Helvedes Ild. { [*Ordene "uden Årsag" mangle i nogle af de ældste Håndskrifter.] / [**et Hånsord. 5 Mos. 16, 18 flg. Luk. 22, 66. 1 Joh. 3, 15. Matth. 18, 9.] / [***Gudsfornægter. Ps. 14, 1.] }
v.23 Derfor, når du ofrer din Gave på Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig,
v.24 så lad din Gave blive der foran Alteret, og gå hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave!

v.27 I have hørt, at der er sagt: Du må ikke bedrive Hor.
v.28 Men jeg siger eder, at hver den, som ser på en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
v.29 Men dersom dit højre Øje forarger dig, så riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at ét af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede.
v.30 Og om din højre Hånd forarger dig, så hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at ét af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede.
v.31 Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.
v.32 Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, gør, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til Ægte, bedriver Hor.
v.33 I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
v.34 Men jeg siger eder, at I må aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone,
v.35 ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
v.36 Du må heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Hår hvidt eller sort.
v.37 Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde.
v.38 I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand.
v.39 Men jeg siger eder, at I må ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag på din højre Kind, da vend ham også den anden til!
v.40 Og dersom nogen vil gå i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham da også få Kappen!
v.41 Og dersom nogen tvinger dig til at gå én Mil, da gå to med ham!
v.42 Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil låne af dig.
v.43 I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.
v.44 Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder,* { [*Nogle af de ældste Håndskrifter læse kun: "Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender og beder for dem, som forfølge eder" Rom. 12, 14. 20. Luk 23, 34. Ap. G. 7, 60. 1 Kor. 4, 12.] }
v.45 for at I må vorde eders Faders Børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgå over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.
v.46 Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Løn have I da? Gøre ikke også Tolderne det samme?
v.47 Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad stort gøre I da? Gøre ikke også Hedningerne det samme?
v.48 Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.

v.1 Vogter eder at i ikke øve eders Retfærdighed for Menneskene for at beskues af dem; ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er Himlene.
v.2 Derfor, når du giver Almisse, må du ikke lade blæse i Basun foran dig, som Hyklerne gøre i Synagogerne og på Gaderne, for at de kunne blive ærede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn.
v.3 Men når du giver Almisse, da lad din venstre Hånd ikke vide, hvad din højre gør,
v.4 for at din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.

v.6 Men du, når du beder, da gå ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
v.7 Men når I bede, må I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord.
v.8 Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trænge til, førend I bede ham,

v.16 Og når I faste, da ser ikke bedrøvede ud som Hyklerne; thi de gøre deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn.
v.17 Men du, når du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,
v.18 for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men for din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
v.19 Samler eder ikke Skatte på Jorden, hvor Møl og Rust fortære, og hvor Tyve bryde ind og stjæle;
v.20 men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Møl eller Rust fortære, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjæle.
v.21 Thi hvor din Skat er, der vil også dit Hjerte være.
v.22 Øjet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øje er sundt, bliver hele dit Legeme lyst;
v.23 men dersom dit Øje er dårligt, bliver hele dit Legeme mørkt. Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da ikke Mørket!
v.24 Ingen kan tjene to Herrer; thi han må enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon*. { [*Rigdom.] }
v.25 Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?

v.31 Derfor må I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
v.32 - efter alt dette søge jo Hedningerne -. Thi eders himmelske Fader ved, at I have alle disse Ting nødig.
v.33 Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, så skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.
v.34 Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.

v.1 Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
v.2 og med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder.
v.3 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje bliver du ikke var?
v.4 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skæven ud af dit Øje; og se, Bjælken er i dit eget Øje.
v.5 Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at tage Skæven ud af din Broders Øje.
v.6 Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive eder.
v.7 Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.
v.8 Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.
v.9 Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, når hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Sten?
v.10 Eller når han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange?
v.11 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!
v.12 Altså, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle også I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.
v.13 Går ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred, som fører til Fortabelsen, og de ere mange, som gå ind ad den;
v.14 thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livet og de er få, som finde den.
v.15 Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Fåreklæder, men indvortes ere glubende Ulve.
v.16 Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?
v.17 Således bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det rådne Træ bærer slette Frugter.
v.18 Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et råddent Træ kan ikke bære gode Frugter.
v.19 Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.
v.20 Altså skulle I kende dem af deres Frugter.
v.21 Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.
v.22 Mange skulle sige til mig på hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Ånder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn?
v.23 Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret!
v.24 Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus på Klippen,
v.25 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet på Klippen.
v.26 Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Dåre, som byggede sit Hus på Sandet,
v.27 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."
v.28 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans Lære;
v.29 thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge.

Da sagde Jesus til sine Disciple: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!

v.8 Men dersom din Hånd eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gå lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild.
v.9 Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gå enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild.
v.10 Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse små; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.

v.15 Men om din Broder synder imod dig*, da gå hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder. { [*Ordene "imod dig" mangle i nogle af de ældste Håndskrifter. 3 Mos. 19, 17. Luk. 17, 3. Gal. 6, 1. Jak. 5, 19.] }
v.16 Men hører han dig ikke, da tag endnu én eller to med dig, for at "hver Sag må stå fast efter to eller tre Vidners Mund."
v.17 Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han også Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.

v.21 Da trådte Peter frem og sagde til ham: "Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, når han synder imod mig? mon indtil syv Gange?"
v.22 Jesus siger til ham: "Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.

v.16 Og se, en kom til ham og sagde: "Mester! hvad godt skal jeg gøre, for at jeg kan få et evigt Liv?"
v.17 Men han sagde til ham: "Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du indgå til Livet, da hold Budene!"
v.18 Han siger til ham: "Hvilke?" Men Jesus sagde: "Dette: Du må ikke slå ihjel; du må ikke bedrive Hor; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd;
v.19 ær din Fader og din Moder, og: Du skal elske din Næste som dig selv."

v.25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.
v.26 Således skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;
v.27 og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl.
v.28 Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."

De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"

v.34 Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.
v.35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
v.36 "Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"
v.37 Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
v.38 Dette er det store og første Bud.
v.39 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
v.40 Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."

v.42 Våger derfor, thi I vide ikke, på hvilken Dag eders Herre kommer.
v.43 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste. i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
v.44 Derfor vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.
v.45 Hvem er så den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid?
v.46 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således.
v.47 Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
v.48 Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver,
v.49 og så begynder at slå sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne,
v.50 da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved,
v.51 og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.

v.34 Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
v.35 Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;
v.36 jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
v.37 Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?
v.38 Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
v.39 Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?
v.40 Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod én af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.
v.41 Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.
v.42 Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;
v.43 jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
v.44 Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?
v.45 Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod én af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.
v.46 Og disse skulle gå bort til evig Straf, men de retfærdige til evigt Liv."

v.7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.
v.8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
v.9 men have Sko på og: "Ifører eder ikke to Kjortler!"
v.10 Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
v.11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."

Og han satte sig og kaldte på de tolv og siger til dem: "Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener."

v.38 Johannes sagde til ham: "Mester! vi så en, som ikke følger os, uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger os."
v.39 Men Jesus sagde: "Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.

v.42 Og den, som forarger en af disse små, som tro, for ham var det bedre, at der lå en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.
v.43 Og dersom din Hånd forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild,
v.44 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]* { [*Verset mangle i flere af de ældste Håndskrifter.] }
v.45 Og dersom din Fod forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede,
v.46 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]* { [*Verset mangler i flere af de ældste Håndskrifter.] }
v.47 Og dersom dit Øje forarger dig, så riv det ud; det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede,
v.48 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
v.49 Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt+. { [+Versets anden Halvdel mangler i nogle af de ældste Håndskrifter. 3 Mos. 2, 13.] }
v.50 Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!"

v.9 Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille."
v.10 Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
v.11 Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
v.12 Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor."

v.17 Og da han gik ud på Vejen, løb en hen og faldt på Knæ for ham og spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"
v.18 Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden én, nemlig Gud.
v.19 Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; du må ikke besvige; ær din Fader og din Moder."
v.20 Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
v.21 Men Jesus så på ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: "Én Ting fattes dig; gå bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
v.22 Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.

Og Jesus svarede og siger til dem: "Haver Tro til Gud!

Og Jesus sagde til dem: "Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er." Og de undrede sig over ham.

v.33 Ser til, våger og beder; thi I vide ikke, når Tiden er der.
v.34 Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde våge,
v.35 våger derfor; thi I vide ikke, når Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
v.36 for at han ikke, når han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
v.37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Våger!"

v.27 Men jeg siger eder, I, som høre: Elsker eders Fjender, gører dem godt, som hade eder;
v.28 velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krænke eder.
v.29 Den, som slår dig på den ene Kind, byd ham også den anden til; og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke Kjortelen!
v.30 Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er, kræve du det ikke igen!
v.31 Og som I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, ligeså skulle også I gøre imod dem!
v.32 Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor? Thi også Syndere elske dem, som dem elske.
v.33 Og dersom I gøre vel imod dem, der gøre vel imod eder, hvad Tak have I derfor? Thi også Syndere gøre det samme.
v.34 Og dersom I låne dem, af hvem I håbe at få igen, hvad Tak have I derfor? Thi også Syndere låne Syndere for at få lige igen.
v.35 Men elsker eders Fjender, og gører vel, og låner uden at vente noget derfor, så skal eders Løn være stor, og I skulle være den Højestes Børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde.
v.36 Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.

v.28 Men han sagde til ham: "Du svarede ret; gør dette, så skal du leve."
v.29 Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: "Hvem er da min Næste?"
v.30 Men Jesus svarede og sagde: "Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som både klædte ham af og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvdød.
v.31 Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han så ham, gik han forbi.
v.32 Ligeså også en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og så ham og gik forbi.
v.33 Men en Samaritan, som var på Rejse, kom til ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt.
v.34 Og han gik hen til ham, forbandt hans Sår og gød Olie og Vin deri, løftede ham op på sit eget Dyr og førte ham til et Herberge og plejede ham.
v.35 Og den næste Dag tog han to Denarer frem og gav Værten dem og sagde: Plej ham! og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer igen. { [*se Matth. 18, 28.] }
v.36 Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røverne?"
v.37 Men han sagde: "Han, som øvede Barmhjertighed imod ham." Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, og gør du ligeså!"

Og han sagde til dem: "Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror på, hvad han ejer, selv om han har Overflod."

Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!"

v.34 Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle også I elske hverandre.
v.35 Derpå skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have indbyrdes Kærlighed."

Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, så tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!

Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!

Hver Gren på mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mere Frugt.

v.4 Bliver i mig, da bliver også jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver på Vintræet, således kunne I ikke heller, uden I blive i mig.
v.5 Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gøre.

v.7 Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, om hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del.
v.8 Derved er min Fader herliggjort, at I bære megen Frugt, og I skulle blive mine Disciple.
v.9 Ligesom Faderen har elsket mig, så har også jeg elsket eder; bliver i min Kærlighed!
v.10 Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kærlighed.
v.11 Dette har jeg talt til eder, for at min Glæde kan være i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.
v.12 Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder.

I ere mine Venner, dersom I gøre, hvad jeg befaler eder.

Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.

v.20 Kommer det Ord i Hu, som jeg har sagt eder: En Tjener er ikke større end sin Herre. Have de forfulgt mig, ville de også forfølge eder; have de holdt mit Ord, ville de også holde eders.
v.21 Men alt dette ville de gøre imod eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kende den, som sendte mig.
v.22 Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd.
v.23 Den, som hader mig, hader også min Fader.
v.24 Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog hadet både mig og min Fader.