v.20 og sige til Byens Ældste: "Vor Søn her er vanartet og genstridig; han vil ikke adlyde os, men er en Ødeland og Drukkenbolt."
v.21 Derpå skal alle Mændene i hans By stene ham til Døde. Således skal du udrydde det onde af din Midte, og hele Israel skal høre det og gribes af Frygt.

så at han, når han hører dette Edsforbunds Ord, i sit Hjerte lover sig selv alt godt og tænker: "Det skal nok gå mig vel, selv om jeg vandrer med genstridigt Hjerte!" Thi så vil han ødelægge både frodigt og tørt.

og sagde til hende: "Hvor længe vil du gå og være drukken? Se at komme af med din Rus!"

De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

En Spotter er Vinen, stærk Drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.

Lyst til Morskab fører i Trang, Lyst til Olie og Vin gør ej rig.

v.20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;
v.21 thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.

v.29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?
v.30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
v.31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,
v.32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
v.33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
v.34 du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.
v.35 "De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"

v.4 Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
v.5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
v.6 Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
v.7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.

v.11 Ve dem, der årle jager efter Drik og ud på Natten blusser af Vin!
v.12 Med Citre og Harper holder de Gilde, med Håndpauker, Fløjter og Vin, men ser ikke HERRENS Gerning, har ej Syn for hans Hænders Værk.

Ve dem, der er Helte til at drikke Vin og vældige til at blande stærke Drikke,

I dets Indre har HERREN udgydt Svimmelheds Ånd; Ægypten fik de til at rave i al dets Id, som den drukne raver i sit Spy.

De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik.

Man jamrer over Vinen på Gaden, bort er al Glæde svundet; landflygtig er Landets Fryd.

Ve Efraims berusedes stolte og dets herlige Smykkes visnende Blomster på Tindingen af de druknes fede Dal!

Med Fødderne trampes de ned, Efraims berusedes stolte Krans

Også disse* raver af Vin, er svimle af Drik, Præst og Profet, de raver af Drik, fra Samling af Vin og svimle af Drik; de raver under Syner, vakler, når de dømmer. { [*Judæerne.] }

"Kom, så henter jeg Vin, vi drikker af Mosten; som i Dag skal det være i Morgen, ovenud herligt!"

Og du skal sige til dem: Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Drik, bliv drukne og spy, fald og rejs eder ikke mere for Sværdet, jeg sender iblandt eder!

Vin og Most tager Forstanden.

De gør på Kongens Dag* Fyrsterne syge af Rus. Spottere giver han Hånden, { [*dvs. Fødselsdag.] }

De råber ej til mig af Hjertet, når de jamrer på Lejet, sårer sig for Korn og Most og er genstridige mod mig.

Vågn op, I drukne, og græd; enhver, som drikker Vin, skal jamre over Most, der gik tabt for eders Mund.

kastede Lod om mit Folk, gav en Dreng for en Skøge og solgte en Pige for Vin, som de drak.

På pantede Kapper strækker de sig ved hvert et Alter, og i deres Guds Hus drikker de Vin, der er givet i Bøde.

Men I gav Nasiræerne Vin, og Profeterne bød I ej at profetere.

I Fald der kom en Mand med Tomhed og Svig og Løgn: "Jeg vil præke for dig om Vin og Drik!" det var en Præker for dette Folk.

Er de end som sammenflettet Tjørn og gennemdrukne af Vin, skal de dog fortæres som fuldført Strå.

v.15 Ve ham, som lader Venner drikke en Rus af Fade og Skåle for at få deres Blusel at se.
v.16 Du mætted dig med Skam for Ære. Drik selv, vis din Forhud frem! Nu kommer Bægeret fra HERRENS højre til dig og Skændsel til din Ære.

og så begynder at slå sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne,

Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: "Min Herre tøver med at komme" og så begynder at slå Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,

Men vogter eder, at eders Hjerter ikke, nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, så hin dag kommer pludseligt over eder som en Snare.

lader os vandre sømmeligt som om Dagen, ikke i Svir og Drik, ikke i Løsagtighed og Uterlighed, ikke i Kiv og Avind;

Men nu skrev jeg til eder, at I ikke skulle have Samkvem, om nogen, der har Navn af Broder, er en utugtig eller en havesyg eller en Afgudsdyrker eller en Skændegæst eller en Dranker eller en Røver, ja, end ikke spise sammen med en sådan.

v.9 Eller vide I ikke, at uretfærdige skulle ikke arve Guds Rige? Farer ikke vild! Hverken utugtige eller Afgudsdyrkere eller Horkarle eller de som lade sig bruge til unaturlig Utugt, eller de, som øve den,
v.10 eller Tyve eller havesyge eller Drankere, ingen Skændegæster, ingen Røvere skulle arve Guds Rige.

v.19 Men Kødets Gerninger ere åbenbare, såsom: Utugt, Urenhed, Uterlighed,
v.20 Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier,
v.21 Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg også før har sagt, at de, som øve sådanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige.

Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden,

Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som beruse sig, ere berusede om Natten.