Vi er her endnu!
af Kim Andersen

Så er Rosh Hashanah kommet og gået, og vi er her endnu, som mange havde forsikret mig om. En time efter solen gik ned i Israel d. 23/9. modtog jeg den første mail. Jeg har snakket med Daniel Mattson, forfatteren af bogen ”Signs of the End”, og han har allerede modtaget mail om, at han burde stenes. Nogle er skuffede og vrede, andre glade og lettede - jeg selv ser tiden som en ekstra mulighed for at nå de venner som jeg med stor sorg ville have efterladt, hvis Jesus havde taget os hjem nu.

Til dig der er blevet vred over at antagelsen ikke blev opfyldt, vil jeg sige: Undskyld jeg vækkede dig. Jesus kom ikke denne gang, sov du bare videre! Nogle bekymrede sig om deres jordiske planer - så kan det jo være lige meget med det ene og andet. Jeg vil mene at sådanne mennesker har haft brug for denne opvågning, hvis de da ellers blev vækket. Holdningen er jo som hos den rige yndling, der var bundet så stærkt til sit jordiske, at han ikke kunne gå ind til frelsen (Mark. 10:21-22).

Hvad er det der forgår i hovedet på os, at vi kan finde på at skrive en dato? Under en samtale blev jeg spurgt lidt anklagende af nogle kristne venner, hvorfor i alverden jeg skrev sådan noget, for det kunne jo udgyde - og udgød - frygt.

Os der spejder efter Jesus, som Mika (Mika. 7:7), ser tydeligt at tiden er højmoden. Indtil nu, igennem hele historien, har Gud ikke gjort noget pludseligt, men har en nøje og præcis kalender. Det er det vi bl.a. ser igennem både min artikel ”Bortrykkelsen 2006?” og igennem Mattsons bog. Derfor var tidspunktet for bortrykkelsen nu, et bud som stak hovedet langt frem.

Flere har ignoreret de fremstående sammenfald og med lukkede øjne fejet alt væk, med frasen at ingen kender tiden. Jeg har sågar fået at vide af én, at han kunne give flere grunde til Jesus ikke skulle komme den dag, end grundende Mattson giver for at vise muligheden. Men spejder man efter Jesus, så er sådanne udtalelser ganske enkelt utilfredsstillende - og ikke én grund er blevet givet, undtagen den sædvanlige, at vi ikke kan kende dagen og timen. Det komiske er, at i passagen taler Jesus ikke om bortrykkelsen, men om Hans 2. synlige komme, og tilmed giver Han al information nødvendig for at de der lever i den tid, vil kunne vide. Passagen er derfor ubrugelig i forhold til bortrykkelsen.

Både Mattson og jeg har gjort opmærksom på, at budskabet ikke var en påstand. Igennem min artikel hvor titlen tilmed er et spørgsmål, fordi jeg ikke kunne vide med sikkerhed, taler jeg ikke om at sådan er det, men at det tyder på det. Jeg slutter af med at fortælle at jeg ikke er skråsikker, da det kun er udregninger og mærkedage der bygges på. Mattson siger flere steder med et hvis - at hvis det er sådan eller sådan…

Forårsfesterne, indstiftet af Gud, i det jødiske samfund, blev alle opfyldt på dagen, med begivenheden der opfyldte festernes betydning. Påsken, hvor folket lige inden mørket faldt på beredte lammet, var forbillede på Jesus der blev forberedt ved den sidste nadver og følgende begivenheder (3. Mos. 23:5). Den usyrede brøds fest, hvor det usyrede brød symboliserede renhed, var forbillede på Jesu død på korset, hvor Han fjernede synden (3. Mos. 23:6). Førstegrøden forkyndte Jesu opstandelse (3. Mos. 23:9-14) og endeligt de 50 dage efter den syvende sabbat, som forkyndte pinsedagen, 50 dage efter Jesu opstandelse (3. Mos. 23:15-17). Jeg ville undre mig meget, om Gud var gået bort fra opfyldelsen, når det kommer til de sidste tre efterårsfester. Sagen er stadig at Rosh HaShanah betyder bl.a. opstandelse og bortrykkelse, og mon ikke at det Gud har forkyndt igennem denne fest, også vil få samme synlige opfyldelse som de foregående fester, på dagen derfor?

Hvad så nu?

Selvom bortrykkelsen ikke fandt sted denne gang, så er det ikke nødvendigvis spildt arbejde, som Mattson har gjort. Selvom bortrykkelsen tilsyneladende er uafhængig af endetidens rækkefølge af begivenheder, så kan vi måske stadig forvente os at alle disse sammenfald ikke er en tilfældighed.

Meget tyder på at Magog krigen er nært forestående. Mattsons antagelse peger på november måned 2006. Lad os se hvad der sker…

Uanset om disse udregninger er brugbare eller ikke, så ved vi, med alle de tegn som sker på jorden, i universet, politik, økonomi og det religiøse, at alt som Bibelen forkynder om den forestående tid, er absolut snarlig.

På trods af at krig er frygtelig og tabet af menneskeliv er ulykkeligt, så er det spændende, når nu Gud har bestemt det sådan, at kunne være Hans vidner og fremvise Bibelens troværdighed, når endetidens begivenheder udfolder sig. Gud forkynder:


På trods af den ulykkelige situation, vil denne krig være en ufattelig stor mulighed for os, til at forkynde omvendelse for folket. Gud har til formål med denne krig, at vise og lade folket kende at det de ser, er Hans værk. Han lader krigen ske, for at folket skal kende Ham.

Israel er blevet bragt hjem i vantro. Men Gud vil udgyde sin Ånd over dem. Først give de tørre ben sener, kød og hud, som vi ser i Israels fortsatte tilblivelse, og dernæst giver Han dem sin Ånd, sin Ruach Hakodesh, den ”udskillende Ånd”, som helliger folket fra at være af denne verden, til kun at være i den (Ez. 37:1-14). Israels vantro vil vendes til tro, og folket vil blive helliget Yahweh, Israels Gud som er de levendes Gud, og dermed også vores Gud, der har gjort os levende med Jesus (Ef. 2:5).

Når nu det vantro og ulydige Israel vil genkende Gud igennem Hans virke i denne krig, mon så ikke også den vantro og ulydige verden vil kunne lytte? Specielt med du og jeg som kristne mennesker, verdens lys og salt, som vidner?

Jeg vil blive ved med at spejde efter Jesus. Falder jeg over andre seriøse bud på tiden for vores rejse hjem, så siger jeg til igen. Jeg finder stadig Mattsons beregninger interessante, og måske passer det at trængslen starter i 2010, hvor Ehud Olmert, Israels premiereminister, vil have fastsat Israels grænser (http://www.jnewswire.com/article/59). Det vil højest sandsynligt først kunne ske, når Antikrist starter trængslens syv år, med en fredsaftale med Israel, jf. Dan. 9:27. Er det sådan det bliver, har vi stadig tre Rosh HaShanah’er for os, hvor bortrykkelsen kan finde sted.

Vi må følge med så godt vi kan!