Børn reklamerer for Mardi Gras

Lagt på d. 04/03-18



Mardi Gras er navnet på det årlige karneval i New Orleans, der slutter fede tirsdag - lige før aske onsdag. Karnevalet er siden 1857 blevet fejret med optog gennem byen og varer ca. 14 dage. Festligheden begyndte d. 3. marts, 2018.

Det er en festival, som Australiens ABC, et modsvar til Danmarks Radio, en licensbetalt institution reklamerer for1, ved hjælp af børn der iklædte farvestrålende klæder forklarer "deres" forhold til Mardi Gras:

"Mardi Gras er en smuk ting" siger en ung dreng. "Det er inkluderende. Det er flamboyant". Et barn der ikke ser ældre end seks år forklarer, "Vi har Mardi Gras fordi vi fejrer bøsser og lesbiske." En anden udtaler, "Enhver kan elske den de ønsker, du ved? Om det er en mand og en mand, eller en kvinde og en kvinde"2

Som samme artikel siger, så tag et kik på Google billeder for at få en smag af hvad Mardi Gras er. Se evt. også på siden Sydney Gay and Lesbian Mardi Gras. Det er decideret usselt vanrøgt, at blande børn ind i denne fejring af samfundenes ugudelighed. Det skal jo ikke overses at der ligger en opdragelse i det her, som lærer børn at favne synden - en synd der ødelægger både menneske og samfund.

Det er iøjnefaldende at Jesus refererer til både Noas og Lots dage som forbilleder på Hans genkomst (Luk. 17:26-30). Selvom det ikke er Sodoma og Gomorra's homoseksualitet Han peger på, så er det interessant at hele verden er ved at blive som de to byer var - og igen, endda børn bruges nu til at reklamere for fejringen af utugten. Siden 2001 og frem til 2017 har 25 lande (Danmark medregnet) ved lands lov godkendt homoseksuelle ægteskaber. Østrig legaliserer det i 20193. Jesus kunne f.eks. have brugt Israels udgang fra Ægypten som eksempel, "På denne selv samme Dag førte HERREN Israelitterne ud af Ægypten" (2. Mos. 12:51), men Han valgte Noas og Lots dage, og verden buldrer frem med samme synd. Med andre ord, hvis Gud dømte Sodoma og Gomorra, kan vi ikke andet end at forvente at Han også er nødt til at dømme hele verden som den nu er blevet.

Tiden nærmer sig tydeligtvist i hast, for at Gud bryder ondskabens tag i verden. 



1 "ABC ME - 'Mardi Gras is… family.' Some of the youngest marchers at...", Facebook, d. 26-02-2018
2 "ABC promoting Gay and Lesbian Mardi Gras to CHILDREN", The Caldron Pool, d. 02-03-2018
3 "Status of same-sex marriage", Wikipedia


Debat: Børn reklamerer for Mardi Gras

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Børneopdragelse [11]; Seksualitet [31]; Tidens ende [56];

Flere nyhedsblogs fra 2018