Er Obadias' profeti ved at nå sin opfyldelse?

Lagt på d. 02/01-17



D. 23. december, bestemte FN med fuld styrke - uden nogen veto-modstand overhovedet, at Israels bosættelser i områderne tilbagevundet i 1967, er ulovlige. Det lægger et kæmpe pres på Israel, for dels er der pladsmangel i Israel, og dels rykker den palæstinensiske terror igen endnu tættere på.

Om 13 dage, d. 15. januar, samler Frankrig 70 lande i fredens navn, for at holde liv i forsøgene på at løse konflikten. Målet er at fremme en to-statsløsning:

Repræsentanter fra ca. 70 lande vil samles i Frankrig, d. 15. januar, på en konference for at lægge det internationale samfunds vægt bag en to-statsløsning i den Israelsk-Palæstinensiske konflikt… Franskmændene har skubbet på et initiativ med målrettet oplivning af den døende fredsproces mellem Palæstinenserne og Israelerne... Siden en fredskonference i juni i Paris officielt sparkede det franske initiativ af banen, har tre grupper være igangsat med at undersøge veje til at skubbe fredsprocessen fremad… En gruppe har set på at bygge fornødne institutioner for etableringen af en Palæstinensisk stat; en anden har undersøgt de økonomiske incitamenter som fred ville give for de involverede, i særdeleshed for EU; imens en tredje gruppe arbejdede med at forstærke de civile samfunds deltagelse i processen1


For den historisk oplyste, er det endnu en lattervækkende fredskonference, der med sine tre arbejdsgrupper minder mere om de tre urene ånder i Åb. 16:13 der samler verden til krig, end tre punkter der kan lede til fred.

Som sagt før, vil en palæstinensisk stat befordre en internationalt lovlig krig mellem to stater, og "Esaus Hus skal blive Strå, og de skal sætte Ild derpå og fortære det, og ingen af Esaus Hus skal undslippe" (Ob. 1:182). Til Zakarias siger Gud at "På hin Dag gør jeg Judas Stammer til en Ildgryde mellem Brændestykker, et brændende Blus mellem Neg, og de skal æde til højre og venstre alle Folkeslag trindt om, og Jerusalem bliver roligt på sit Sted, i Jerusalem" (Zak. 12:6).

Gud forventer af Palæstinenserne, at de som efterkommere af Ismael opfører sig som Israels brødre, og Han forventer at de sammen med Israel går imod FN's resolutioner. "fordi du så til, da fremmede raned hans Gods og Udlændinge kom i hans Porte; da de lodded Jerusalem bort, var og du som en af dem… som du har gjort, skal der gøres med dig, Gengæld kommer over dit Hoved." (Ob. 1:11, 15).

Esajas profeterede om Edom at "dets ypperste bliver til intet, til Kongevalg kaldes ej der, det er ude med alle dets Fyrster" (Es. 34:12), og Obadias siger, "Visselig vil jeg på hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydde de vise af Edom og Klogskab af Esaus Bjerge. Da skal dine Helte lammes af Rædsel, o Teman, og hver en Mand ryddes ud af Esaus Bjerge" (Ob. 1:8-9).

Palæstinenserne forsøger at lukrere på det internationale samfunds respons på deres klynkeri, og forsøger at få en "konge" - men Gud vil vælte deres ypperste (politikere) og udrydde de kloge og heltene.

Måske er denne konference blot endnu en tom omgang luft. Måske er det ikke - måske betyder FN's utvetydige resolution, at verden nu står sammen mod Israel. Zak. 12:2-3 profeterer om et tidspunkt i fremtiden, hvor "alle Jordens Folk skal samle sig imod det", så på et tidspunkt sker det, og som citeret vil Jerusalem blive rolig efter Juda har været et brændende blus. Dette franske forsøg på at få en "Edomittisk konge", en to-statsløsning vil måske lykkes i forbindelse med fredskonferencen d. 15. januar, men ende i en uventet ulykke for palæstinenserne.

Som en sidebemærkning, så vil Rusland (Gog) derefter, jf. Ez. 38:11, gå imod Israel, "op imod et åbent Land og overfalde fredelige Folk, som bor trygt, som alle bor uden Mure og hverken har Portstænger eller Porte". Der er ingen ægte, holdbar fred før Fredsfyrsten kommer. Det bliver Som Paulus siger, "Når de siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem ligesom veerne over den frugtsommelige, og de skal ingenlunde undslippe" (1. Tess. 5:3).

Som endnu en sidebemærkning, vil profetierne for Skandinavien, omtalt i nyhedsbloggen "Det 20. århundredes profetier for Skandinavien", måske også gå i opfyldelse - enten som følge af, eller forud for angrebet på Israel.

2017 kan blive året hvor store begivenheder baner vejen for trængslen. Med håb og frygt må vi huske Jesu Ord til os, "Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig" (Luk. 21:28)

1 "France: Israeli-Palestinian peace summit set for January 15", The Times of Israel, d. 22-12-2016
2 Se evt. Situationen i Guds land, Israel.


Relaterede nyhedsblogs

Antisemitisme [4]; FN [32]; Israel [65]; Jerusalem [8]; Mellemøsten [56]; Palæstina [17]; Palæstinensisk stat [14]; Profetisk opfyldelse [26];

Flere nyhedsblogs fra 2017