Rusland og de nordiske lande

Lagt på d. 12/11-16



Som jeg fortæller i nyhedsbloggen Det 20. århundredes profetier for Skandinavien, så Ron White at Rusland ville overtage Nordnorge, ned til Mo i Rana, midt i Norge. Og der er sket en udvikling jeg tror der er værd at nævne.

Ved afslutningen af Anden verdenskrig, besatte Sovjetunionen Nordnorge - også Bornholm, ganske kort tid, efter at have befriet områderne fra Nazisternes besættelse. De forlod i efteråret 1945, efter sigende, områderne uden nogle krav til Norge, men en aftale mellem Norge og Sovjet Unionen (under Josef Stalin) bød Norge aldrig at indsætte udenlandske tropper i landet.

For første gang siden 1945, har Norge nu planlagt at indsætte 330 tropper i Værnes ved Trondheim, én time i fly fra Rana, og seks timer på landjorden. Til januar 2017 vil det efter planen ske, og Rusland har kritiseret Norge for planerne. Tropperne skal engageres i træning og manøvreringer, som følge af de forøgede spændinger mellem Rusland og vesten, grundet konflikterne i Ukraine og Syrien.

Reaktioner fra Rusland kommer f.eks. til udtryk igennem Frants Klintsevitsj, en af Ruslands mest indflydelsesrige forsvarspolitikere, og han siger:

Indsættelsen af U.S. marinekorps ved Værnes, er en del af en U.S. optrapning til en "global blitz"… Norge kan nu tilføjes til listen af mål for vore strategiske mål. Det er meget farligt for Norge og Nordmændene… Hvis det udvikler sig, vil Norges befolkning lide1.


Talsmanden for den Russiske ambassade i Norge, Maxim Gurov siger at:

Indsættelsen af U.S. Marine Corps Rotational Force unit på omkring 330 tropper ved Værnes, vil med sikkerhed ikke bedre sikkerhedssituationen i det Nordlige Europa2.


Vi ved fra Guds Ord, at Rusland under navnet Magog, vil spille en stor rolle i endetiden. Min forståelse, tillige med profetierne i nyhedbloggen angivet i begyndelsen, er at Rusland vil være den førende magt i Tredje verdenskrig. Magog er den ledende magt i krigen Ezekiel så (Ezek. Kap. 38-39), og selvom hans syn foregår i Mellemøsten, betyder det ikke at der er fred i resten af verden. Det eneste indsættelsen af en lille enhed i Norge kan gøre, er at ophidse Rusland og situationen kan antænde en voldsom konfrontation ved den mindste provokation.

Både i 2014 og 2015 har Rusland lavet øvelser der forbereder dem på at overtage Gotland, Bornholm, Åland og Nordnorge. I marts 2015, inkluderede øvelserne 33.000 russiske soldater, og i juni 2014, simulerede Rusland et angreb på Bornholm, under Folkemødet3. Dertil kommer adskillige Russiske overflyvninger af Bornholm og København. Alt sammen er en trussel mod Danmark om ikke at tilslutte sig USA's missilforsvar, hvilket Ruslands ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, skrev til Jyllands-Posten:

Jeg tror ikke, at danskerne helt forstår konsekvenserne af, hvad der sker, hvis Danmark tilslutter sig det amerikansk-styrede missilforsvar. Sker det, bliver danske krigsskibe mål for russiske atommissiler. Danmark vil blive en del af truslen mod Rusland. Det vil blive mindre fredeligt, og forholdet til Rusland vil tage skade. Det er naturligvis jeres beslutning – jeg vil blot minde jer om, at I vil miste både penge og sikkerhed. Samtidig råder Rusland over missiler, som garanteret kan gennemtrænge det fremtidige globale missilforsvarssystem4


I efteråret 2014 besluttede folketinget, med modstand fra SF og Enhedslisten, at tilslutte sig missilskjoldet. Derfor bygges spændingerne mellem Norden og Rusland op. Det, jeg fortæller her, er kun et fragment af retorikken der føres fra Rusland til Norden. For nu er det blot krigsrygter, som Jesus talte om (Matt. 24:6). Men på et tidspunkt vil det bryde løs. Vi ser at brikkerne lægges, og alle remedier til denne krig køres i stilling. Vi skønner at tiden nærmer sig, men "Se til, at I ikke lader jer skræmme, thi det må komme således", "når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig" (Luk. 21:28).

1 "'Norway will suffer': Russia makes nuclear threat over US Marines", The Local, d. 31-10-2016

2 "Norway confirms US plans to deploy 330 Marines", The Local, 25-10-2016

3 "Russia rehearsed 'takeover' of Denmark", The Local, 25-06-2015

4 "Ruslands ambassadør: Danske skibe kan blive mål for russisk atomangreb", Jyllands-Posten d. 20-03-2015


Debat: Rusland og de nordiske lande

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Europa [13]; Gog & Magog [23];

Flere nyhedsblogs fra 2016