To kendte og én ukendt forfader

Lagt på d. 30/10-16



Et forskerteam fra Texas Universitet, har under statistik genetiker Ryan Bohlender lavet endnu et studie af uddød genetik1, båret af nutidige mennesker. I fossiloptegnelserne har man fundet bevis for to arter af forfædre, som de kalder dem, og de går under navnet Neandertaler, og Denisova. Sidstnævnte er identificeret ud fra fundet af en fingerknogle og to tænder i Denisova-hulen der er lokaliseret i Altai Krai, Rusland, og man har tilpasset alderen til at være fra et individ der levede for 41.000 år siden.

Dette forskerteam har fundet DNA fra en såkaldt tredje art, som de ikke kan forstå de har overset. Der findes ingen arkæologiske fund der kan understøtte fundet, og de ved ikke om de mangler en befolkningsgruppe i DNA optegnelserne, eller om de har misforstået fortidens sammenhæng mellem nutidens homo sapiens og fortidens forældede art.

Når al "videnskabelig" tankespind lægges til side, og vi tager bøgerne frem, der fortæller os om menneskets tilblivelse og ophav, så lærer vi, at menneskeheden efter syndfloden stammer fra tre forfædre - Sem, Kam og Jafet - kan det være det, forskerne ser? Moses forklarer at, "Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet… og fra dem stammer hele Jordens Befolkning" (1. Mos. 9:18-19). I kapitel ti af samme bog, findes optegnelsen af nationerne, og vi ser hvordan efterkommerne spredte sig ud i verden, hvor områderne blev navngivet efter folkene. I store træk spredte Sems efterkommere sig i Mellemøsten, Kams ud i sydvestlige Asien, Afrika og Kana'an i Israel - nord for det Døde hav - og Jafets efterkommer spredte sig ud i Europa og Asien.

Historien er simpel, men "videnskabens" teorier forplumrer billedet så voldsomt, at de må kæmpe hårdt for selv at finde hoved og hale i deres plot mod Bibelens beretning. Jeg tror at forskerne i deres forvirring, uvidende bekræfter Bibelens troværdighed.

1 "Pacific Islanders appear to be carrying the DNA of an unknown human species", Science Alert, d. 25-10-2016


Debat: To kendte og én ukendt forfader

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Arkæologi [10]; Bibelens troværdighed [18]; DNA [4]; Evolution [57]; Neandertaler [5];

Flere nyhedsblogs fra 2016