Rabbinernes messias, Bibelens Antikrist rundt hjørnet

Lagt på d. 27/06-16



Rabbi Chaim Kanievsky advarede i november 2015 Rabbi Shteinman om ikke at rejse til Amerika, fordi deres messias kunne komme samme uge1. Nu har han som trøst til en fader, der mistede sin søn som efterlod 10 børn, sagt at:

Du skal ikke være ked af det. Messias er her allerede. Han vil åbenbare sig selv meget snart og din søn skal se sine børn igen.2


Nyhederne fortalte i juli 2015, at samme Rabbi har profeteret, og gentagne gange konfirmeret, at denne messias vil komme ved slutningen af sabbatåret3, som sluttede d. 12-09-2015. Det er nu blevet ændret til året efter sabbatsåret, hvilket er en lære der følger en gammel jødisk tradition, citeret i Talmud'en - at "messias vil komme året efter den syvårs shmittahcyklus er slut"2, hvilken afsluttes d. 02-10-2016.

Endnu en rabbi synger med i koret om en forestående geula, forløsning. Rabbi Winston siger at:

Nu går vi den endelige forløsning i møde. Uden tvivl. Messias er rundt hjørnet… Uden tvivl er han her allerede. Jeg ved ikke hvor gammel han er, hvor han sidder, hvad han laver, hvad han lærer. Men han er her. Han vil ikke fødes i morgen. Vi er bare alt for tæt på slutningen. Alt for tæt på slutningen. Han er nødt til at være her lige nu.4


Årsagen til at han siger det er, at han ønsker at energiføde nationens vilje til forløsningen. Fordi Israel ikke eftertragter forløsningen nok, så stiller denne "messias" sig ikke frem.

Rabbinerne er forblindet, fordi de ikke vil omvende sig til Jesus (2. Kor. 3:15-16). De taler om en messias der allerede er her. En messias der ikke fødes i morgen, men som er blevet født tids nok til at kunne træde frem i oktober måned. Israel skal blot have vækket sin forløsningslyst - med andre ord, gøres parate til at tage imod denne messias. Den okkulte verden siger at "sådanne en strøm kan kun ske, når menneskeheden løfter sin kollektive bevidsthed til at være passende vågne modtagere"5. Bibelen siger at, "kun må den, som nu holder igen, først fjernes" (2. Tess. 2:7).

Det er entydigt Antikrist de taler om. Rabbi Winston er nået til sin forståelse igennem de okkulte kabbalistiske skrifter4. Rabbierne venter den, der som Jesus profeterede kommer i sit eget navn, i modsætningen til den sande Messias, Jesus, der kom i sin Faders navn (Joh. 5:43). En messias der blev født få år tilbage, i modsætningen til Jesus der som barn blev født os, som Søn blev os givet (Es. 9:6) for 2.000 år siden. De søger en messias de skal forberede sig på at modtage - gøre sig fortjent til, mens den sande Messias har sagt, at det ikke er for Israels skyld, men for sit navns skyld, Han frelser (Ez. 36:22). De venter en forløsning der er lige rundt hjørnet, mens Bibelen forkynder "en Trængselstid for Jakob" (Jer. 30:7).

Gud siger dette til alle de rabbier der bedrager det jødiske folk til at komme hjem, før der ikke er plads på flyverne, når deres messias står frem, "Mit Folk skal gå til Grunde, fordi det er uden Kundskab. Da du har vraget Kundskab, vrager jeg dig som Præst; du glemte din Guds Åbenbaring, så glemmer og jeg dine Sønner" (Hos. 4:6).

Det, rabbierne siger er, at Antikrist er født, han er her og parat til at stå frem. Jeg tror på det er sandt, og jeg tror på at det er os, som Kristi Åndsfyldte legeme, der holder igen, så han ikke kan træde frem før vi er blevet bortrykket. Den okkulte verden venter også på bortrykkelsen, hvilket flere New Age kilder antyder, deriblandt Bill Lambert, leder for House of Theosophy - og læren er, at siden 1987 har "ledende ånder" for nøgleledere inden for eliten, informeret dem om at forberede deres tilhørere på en særlig global begivenhed, hvor mange mennesker vil føres bort til en anden dimension for at blive omskolet. En esoterisk side kaldt "Magick River" fortæller sine følgere, at de skal forberede sig på en masse-opstignings begivenhed næste år, 20176. Derudover fortæller siden at der siden 1972 har været udvalgte grupper af essæere - 12-strengs dna nephilims7, hvilket Maria, Josef og Jesus også var. Jesus sagde at det skulle blive som i Noas dage, og i de dage var der kæmper - hebræisk nephilims. Det er okkult lære, men de forventer sig en masse-opstignings begivenhed, som Bibelen kalder bortrykkelsen. Det fortæller os at den åndelige verden er ved at koge over af forventning. Ligesom dæmonerne på Jesu tid vidste at tiden for udførelsen af deres dom ikke var endnu (Matt. 8:29), så har de en forståelse af at tiden er meget nær - ligesom vi som Guds folk også læser tiden og ser at Jesus snart kalder vore navne, og tager os med hjem til Faderen (Joh. 14:2-3).

Tiden er nær. Jesus kommer snart!

1 "Messias" forventningen i Israel
2 "Rabbi Kanievsky: "He Will See His Orphaned Children Soon, When the Messiah Arrives", Breaking Israel News, d. 15-06-2016
3 "Leading Israeli Rabbi Says the Arrival of the Messiah is Imminent", Breaking Israel News, d. 03-07-2015
4 "Why Hasn't the Messiah Revealed Himself? End of Days Expert Weighs In", Breaking Israel News, d. 20-06-2016
5 Noter fra seminar ang. den Ny Verdensorden
6 "Reintegration of the Races into and Restoration of the Sphere of Amenti, the Three Christs, The Zionites and Preparations for 2017 AD.", Breaking Israel News, d. 20-06-2016
7 "From Anna Hayes Voyager-Vol.2. Secrets of Amenti",


Relaterede nyhedsblogs

Antikrists komme [6]; Dæmoneri [8]; Kabbalisme [4]; Trængslen [38];

Flere nyhedsblogs fra 2016