Verdensdybets kilder, syndfloden og videnskaben

Lagt på d. 17/06-14



Det er yderst interessant at New Scientist, oven på al den latterliggørelse af Noas ark og syndfloden i kølvandet af den nye film Noah, nu efter sigende har fundet verdensdybets kilder - eller "massivt 'hav' opdaget mod Jordens kerne" som artiklen siger det. Lyt engang:

Et reservoir af vand, tre gange større end fylden af alle havene, er blev opdaget dybt under Jordens overflade. Fundet kunne hjælpe med at forklare hvor Jordens have kom fra.

Vandet er skjult inde i en blå klippe kaldt ringwoodite, som ligger 700 kilometer nede i jordskorpen, laget af varmt klippe mellem Jordens overflade og dens kerne.

Den enorme størrelse af reservoiret kaster nyt lys over oprindelsen af Jordens vand. Nogle geologer mener at vandet ankom i kometer når de ramte planeten, men den nye opdagelse understøtter en alternativ ide, at havene gradvist sev ud fra den tidlige Jords indre.1


Som astrofysikker Robert Jastrow, grundlægger af NASA's Goddard Institute of Space Studies sagde:

Nu ser vi hvordan det astronomiske bevis leder til en Bibelsk opfattelse af verden… for forskeren som har levet af sin tro på forstand, ender historien som en ond drøm. Han har besteget ignorancens bjerge; han er lige ved at besejre den højeste tinde; som han trækker sig selv over den sidste sten, bydes han velkommen af et hold teologer, der har siddet der i århundreder.2


På samme måde ser vi her næsten videnskaben bestige ignorancens tinde, og hører dem faktisk omtale verdendybets kilder. Lyt til Gud der fortæller hvordan:

det store Verdensdybs Kilder, og Himmelens Sluser åbnedes…Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes.3


Gud fortæller om Jorden at Han:

har grundlagt den på Have, grundfæstet den på Strømme… bredte jorden på vandet.4


Se fysiske beviser, Jordens ar efter denne begivenhed, i artiklen "Noas Ark", under punktet "Jordens Skorpe". Da verdensdybet brød ud, fossede der med enormt tryk vand fra Jordens indre op igennem Jordens skorpe op til overfladen, hvilket sammen med vandet over hvælvingen dannede syndfloden.

Hele universet var i skabelsens begyndelse omsluttet af vand, og: "Guds Ånd svævede over Vandene" (1. Mos. 1:2). Derfor er det ikke underligt at der findes vand ude i rummet. Faktisk satte Gud en hvælving midt i disse vande, en himmel og Han "skilte Vandet under Hvælvingen fra Vandet over Hvælvingen" (1. Mos. 1:7). Vandet under hvælvingen har vi her på Jorden, mens vandet over hvælvingen naturligvis er uden for Jordens himmel - over Jordens atmosfære.

Men, der er et stykke vej for videnskaben endnu. Tinden er ikke nået:

Det er godt bevis for at Jordens vand kom indefra, siger Steven Jacobsen fra Northwestern University i Evanston, Illinois. Det skjulte vand kunne også fungere som en buffer for havene på overfladen, og forklare hvorfor de er forblevet den samme størrelse i millioner af år


Ja… Som fysiker Richard Lewontin skrev sin bog "Billions and Billions of Demons":

…materialisme er absolut, for vi kan ikke tillade en Guddommelig Fod i døren.5


I fremtiden, efter trængslen hvor 1000årsriget bliver etableret, vil en flod flyde fra templet og det Døde Hav skal vrimle med liv (Ez. 47:1-10). Det er livets vand, som Åb. 22:1 taler om der løber mellem livets træer (Åb. 22:2). En forandring af kloden topografi vil ske i trængslen, hvor havene vil forsvinde og bjergene jævnes ud. Et jordskælv vil dele Oliebjerget i to (Zak. 14:4) og hele kloden vil igen, som før syndfoden, vil være beboelig (Åb. 16:18-20, Es. 40:4-5). Som i Edens have hvor en flod delte sig (1. Mos. 2:10-14) vil denne flod dele sig (Zak. 14:8) og være til velsignelse for folkeslagene. Måske er dette reservoir reserveret af Gud til 1000årsriget...

1 "Massive 'ocean' discovered towards Earth's core", New Scientist, d. 12-06-2014
2 "God and the Astronomers", af Robert Jastrow, side 116.
3 1. Mos. 7:11; 1. Mos. 8:2
4 Sal. 24:2; Sal. 136:6
5 "Richard Lewontin: Billions and Billions of Demons", drjbloom.com


Relaterede nyhedsblogs

Bibelens troværdighed [10]; Skabelse [14]; Videnskab [41];

Flere nyhedsblogs fra 2014