Ny leder under Dagons mitre.

Lagt på d. 16/03-13



Det var ikke Romeren Peter af navn (som den midlertidige leder efter Ratzinger), der overtog vederstyggelighedens trone, men Argentine Jorge Mario Bergoglio, Francis I. Der graves selvfølgelig i at finde elementer hos Bergoglio, der kan forklare ordene i den Irske munk, skt. Malakias', okkulte vision om denne sidste pave i listen af 112. Disse ord var, for gentagelsen skyld:

I meget stor trængsel, vil sædet af den romersk katolske kirke være optaget af Romeren Peter, som vil give fårene føde igennem mange trængsler, under hvilke byen på de syv høje vil blive ødelagt, og den frygtelige dommer vil dømme sit folk.


Bergoglio er argentinsk født, men søn af en italiensk immigrant, en jernbanearbejder fra Torino, der huser en kommune kaldt Romano. Af den vej kan italiensk tradition, der kan tilføje en persons eller forfædres oprindelsessted til navnet, føre Romano, latinsk Romanus, til den nye pave. Én tanke er, at han har taget sit navn fra Frans af Assisi, som blev navngivet "Francesco di Pietro (Peter) di Bernardone", og således kommer der ved puslespillets kunst et navn frem, der på latinsk hedder Petrus Romanus. Samme Frans af Assisi skulle have advaret om trængslen lige før sin død, og have ytret at

Ved denne trængslens tid vil en mand, som ikke er kanonisk valgt blive opløftet til Pontifikatet, og ved sin snedighed bestræbe sig på at drive mange ud i vildfarelse og død1


Dette ikke-kanoniske valg kunne være udtrykt i det, at den foregående pave endnu ikke er død, og der er to levende paver nu. Det kunne også komme til udtryk ved at Bergoglio's våbenskjold mangler ærkebiskop-korset, hvilket nu er blevet tilføjet:




Det virker søgt, for på den måde kan alt tilpasses alle situationer. Men det kan ikke afvises at de forskellige lykketræf skyldes at den dæmoniske verden knokler for at få egne forudsigelser til at gå i opfyldelse. Satan ønskede at blive Gud lig, og den okkulte verden forsøger som Gud at stadfæste sin overlegenhed med opfyldte profetier. Gud er perfekt med en træfsikkerhed på 100%. Det kan intet andet eksisterende væsen hamle op med - men med hårdt arbejde, gratineret med lidt held, kan en efterligning måske vindes.

Sagen er, at Malakias' ord om paverne ikke var deres navn, men en beskrivelse - et motto. Derfor kan der ses på andre forhold, end det direkte navn. Her skal det ikke overses at Bergoglio's våbenskjold bruger jesuitternes segl, skabt af den første jesuitgeneral og okkultist, Ignatius Loyola. Det er symbolet for solguden, der med bogstaverne IHS tegner initialerne for den ægyptiske treenighed - I for Isis, moderkirkens Maria, Himmeldronningen, H for Horus, den guddommelige søn, og S for Seb, gudernes fader. Samme segl findes på oblaten i moderkirkens eukaristi, hvor initialernes betydning skjules under påstanden om at IHS er et monogram for Jesus Kristus (Iesous Christos2).

Mens nogle mener at Bergoglio har taget sit pavelige navn fra Frans af Assisi, peger andre på Skt. Francis Xavier, en jesuit berygtet for at have foranlediget inkvisitionen i Goa, Indien, der igennem mere end 200 år førte 16.202 mennesker for domstolen, hvoraf mange skæbner er uvisse3.

På billedet her ses Xavier anmode Kong Johannes III af Portugal om en katolsk ekspedition i det portugisiske Indien.


Sagen bliver intet mindre end betændt, når jesuitterne nu har sin blod-broder i højsædet. Denne hær blev dannet i pavens tjeneste for at underlægge hele Jorden pavens autoritet - og mottoet Petrus Romanus kan hentyde til genoprettelsen af moderkirkens jordiske magt. I alle samfundslag arbejder uddannede jesuitter under dække, for at opfylde deres indgåede pagter: Lydighed, fattigdom, kyskhed og særlig lydighed over for paven. Nu har de deres egen mand på magtens tinde, og er således nu særligt forpligtet til deres egen sag. Jesuitterne sidder nu på det, der meget rigtigt kan kaldes Satans trone, pavestolen - ikke blot tronen for en religion, men for et monster med over en milliard tilhængere, en nation, en stat der er den rigeste i verden - der indeholder nok penge til at opkøbe hele Amerika.

At Satan sidder på tronen af dette monster, er i særdeleshed sandt, hvis det, nu afdøde jesuit, Malachi Martin, fortæller er sandt (jeg tror det er sandt!). Malachi Martin var Johannes XXIII's skriftefader, og han fortæller i sin bog "Windswept House" at:

Tronbestigelsen af den faldne ærkeengel Lucifer, blev effektueret inde i den romersk katolske kastel d. 29. juni, 1963; en passende dato for det historiske løfte der var ved at blive opfyldt. Som de primære agenter for denne ceremoni udmærket vidste, har satanist traditionen i lang tid forudsagt at tiden for Prinsen, ville indvarsles på tidspunktet når en pave ville tage navnet efter apostlen Paulus4


Er denne skrivelse sand, er det ganske enkelt overvældende. Satan blev indsat på pavestolen i forbindelse med en satanisk profeti der sagde, at Prinsen der skal komme - hvilket er en reference til Antikrist, jf. Dan. 9:26, som omtaler folket af Prinsen der skal komme - ville indvarsles af en pave der ville tage navnet Paulus, og syv dage forinden denne ceremoni, var Paul VI blevet valgt som pave. Er denne profeti virkelig, vil Antikrist være 50+ år i dag...

Bergoglio har som jesuit taget en ed - skrevet under på en kontrakt med sit eget blod, hvori han lover at han:

til det yderste i min magt forsvare denne lærdom og Hans Helligheds ret og brug imod alle tronraner af enhver kættersk eller protestantisk autoritet, specielt den lutheranske kirke i Tyskland, Holland, Danmark, Sverige og Norge, og den foregivne nuværende autoritet og kirker af England, Skotland, og udgreningerne af samme nu etableret i Irland og i Amerikas kontinent, og hvor som helst ellers, og alle tronranende, kætterske tilhængere, der måtte være modstandere af den hellige romerske moderkirke.

Jeg fordømmer og fornægter nu enhver troskab til enhver protestantisk eller liberal konge, prins eller stat, eller lydighed mod deres love, dommere eller embedsmænd.

Jeg erklærer ydermere kirkernes lærdomme i England, Skotland, Calvinisternes, Huguenotternes og andre i protestantismens eller frimurernes navn, at være forbandet, og de der ikke vil forsage de samme, selv at være forbandet... Og gøre mit yderste for at udrydde de kætterske protestantiske... Jeg lover og erklærer ydermere at, til trods for, jeg tilslutter mig hvilken som helst religion, som er kættersk i forhold til forplantning i moderkirkens interesse... Jeg lover og erklærer ydermere at jeg vil, når muligheden byder sig, lave og føre ubarmhjertig krig, hemmeligt og åbent, imod alle kættere, protestanter og frimurer, som jeg er anvist at gøre, at udrydde dem fra hele jordens overflade; og at jeg vil skåne hverken alder, køn eller tilstand, at hænge, brænde, hærge, koge, flå, kvæle og begrave disse vanærede kættere levende; sprætte maven og livmoderen op på deres kvinder, og knuse deres spædbørns hoveder mod murerne for at tilintetgøre deres afskyelige race. Når det ikke kan gøres i det åbne, vil jeg i hemmelighed benytte giftens kop, strangulerings snoren, dolkens stål, eller bly kuglen, uden hensyn til personernes udmærkelse, rang, værdighed eller autoritet, hvad end der måtte være deres omstændigheder i livet, enten offentlig eller privat, som jeg til enhver tid må blive beordret at gøre af enhver af pavens eller overhovedets agenter i broderskabet, i den hellige fader, i Jesu samfund.5


I sin bøn efter indsættelsen bad han - efter at have påkaldt himmeldronningens beskyttelse over Ratzinger:

Og lad os nu begynde denne rejse, biskoppen og folket, denne rejse for romerkirken, som i velgørenhed præsiderer over alle kirkerne, en broderskabsrejse i kærlighed og gensidig tillid. Lad os bede for hinanden. Lad os bede for hele verden, at der må være en stærk fornemmelse af broderskab.6


Forstå nu den falskhed der ligger i Bergoglio's ord. Han beder om enhed og broderskab, men har taget en ed hvori han lover at bekæmpe alle kættere, der ikke følger moderkirkens solgudsdyrkelse. Det kan måske være derfor Åbenbaringsbogen kan afsløre at han (eller en kommende pave) i fremtiden vil "lade alle dræbe, som ikke ville tilbede dyrets (antikrists) billede" (Åb. 13:15). Bergoglio's jesuitiske baggrund indikerer, at det kan være ham der er den falske profet.

I denne tid, hvor antikrists ånd arbejder hårdt på global enhed, er det ikke mærkeligt at Bergoglio taler om en begyndende rejse af global dimension. Det er så tydeligt, at The Times kalder ham "En Ny Verdens Pave".


Han er ikke bare den nye verdens (ordens) pave, men den første pave fra det amerikanske kontinent, den første latinamerikanske, ikke-europæiske pave i tusinde år, og ikke mindst den første jesuit, såvel som den første Francis.

Mystisk numerologi:
Jesuitterne er okkultister ligesom deres grundlægger Ignatius Loyola, der brugte okkulte teknikker til at åbne sig for den dæmoniske verden, så som systematisk meditation - transcendentalmeditation og mantra teknikken - bøn, visualisering og illuminering, hvorigennem han fik evner til at tale i tunger, profetere, komme i trance og ekstase, og levitere7. Denne åndelighed blev senere desuden brugt til at overtage de intetanende protestantiske menigheder, og danne den karismatiske bevægelse som dominerer i vore dage8). Derfor kan man se megakirkepræster og prædikanter som Rick Warren, John Piper, Piers Morgan hylde Dagons ypperstepræst.



Her er Warrens ord oversat: "Velkommen pave Francis, kardinal Jorge Mario Bergoglio, Habemus Papam du har vore bønner" (Habemus Papam betyder "Vi har en pave"). Før den nye pave blev valgt skrev Warren: "Vær med mig i dag i faste og bøn for de 115 kardinaler som søger Guds vilje for en ny leder" og "Ikke alt som er anderledes er dæmonisk. Lær at sætte pris på forskelle. Øjensynligt, Gud elsker variationer".

Warren og hans kolleger, er forandringsagenter indsat efter den jesuitiske agenda, til at føre menigheden tilbage til Rom9. Warren omfavner moderkirken, og revser dem (mig) der måtte finde trang til at tale imod Satans plot mod verden, i denne tid.

Warren skriver at kardinalerne søger Guds vilje, men meget tyder på at pavevalget kun er et skuespil - at den næste pave nøje er udvalgt på forhånd. Konklavet løber ganske vidst, og der vælges - men valget kontrolleres. I samme tid, da Paul VI blev valgt, afslører Malachi Martin en sag kaldt "Siri Tesen", der siger at Giuseppe Siri af Genua, Italien, fik majoriteten af stemmerne under konklaverne i både 1958 og 1963. Af underlige årsager afslog han tronstolen, og sagde selv tyve år senere, da han blev adspurgt om sagen at:

Jeg er bundet af hemmeligheden. Denne hemmelighed er skrækkelig. Jeg ville have bøger at skrive om de forskellige konklaver. Forskellige ting er foregået. Men jeg kan intet sige10


Billedet her taler for sig selv. Her ses de tre sidste paver - Johannes Paul II, der giver hånd til den næste pave, Ratzinger, hvilket overværes af nuværende pave, Bergoglio.


I den okkulte verden er numerologi et vigtigt redskab. Tallene skal passe for at give energi og kraft til udførelse af deres okkulte planer. Og intet mindre end tallet tretten gennemsyrer dette pavevalg - det okkulte tal for fordærvelse og oprør - ligesom der i verdensordnens pyramide er 13 lag op til Horus' altseende øje - Satan selv. Tænk over dette:

Efter Ratzingers abdicering, stod pavestolen uden pave i 13 dage. Kl. 7:06 PM pulsede der hvid røg ud af skorstenen (7+0+6 = 13) og en 76årig mand var valgt (7+6 = 13), som blev offentliggjort kl. 8:13 PM, på datoen 03-13-2013, hvor der ud over dag 13 og år 13 (2013) findes et 13tal i sammenlægningen af alle datoens tal, 0+3+1+3+2+0+1+3 - hvilket giver 13. Det kan virke tåbeligt, men det tages yderst alvorligt i den okkulte verden. Som Gud har en helt utrolig matematisk orden i Bibelen, forsøger den okkulte verden at efterligne Ham.

I Åb. 13:11 ses den falske profet komme op af jorden. "Og det er intet under; Satan selv giver sig jo skin af at være en lysets engel" (2. Kor. 11:14). I forlængelse af alle tegnene der fulgte med Ratzingers abdicering11, kan dette syn der viste sig i West Palm Beach, Sydflorida, efter Bergoglio's offentliggørelse som Francis I12:


Nærmest som skudt op af jorden, ses denne engel på himmelen. Mystisk!

Bekymrende er det, at Israels præsident, Simeon Perez, udtaler at pave Francis I bringer "en ånd af håb og fred med sig", at:

Den nye pave vil blive budt velkommen i det hellige land med kærlighed og anerkendelse af jøderne, muslimerne og kristne som forenede13


Det er præcis det, Bibelen advarer om. Satan og hans tjenere giver skin af at være lysets engle, og efterligne en ånd af håb og fred, dvs. Helligånden. Er alt dette blot en generalprøve, en skygge på det, som skal komme, så ses at alt er forberedt til sidste detalje. Formentlig er Antikrist kommet, men endnu ikke åbenbaret som sådan (måske sker det i påsken?14), og nu kan den falske profet være på plads, klar til at blive åbenbaret som den falske profet, når Antikrists tid for global præsentation - efter bortrykkelsen (2. Tess. 2:6-8) - kommer.

1 "St. Francis of Assisi Prophesies of the Beast", Go Fish Ministries, Inc, d. 03-04-2012
2 "IHS", Catholic Encyclopedia: IHS Monogram
3 "Goa Inquisition", Wikipedia, The Free Encyclopedia
4 "Windswept House", side 7, af Malachi Martin.
5 Se hele eden her Den morderiske Romersk Katolske Kirke, del 1: Edens tekst
6 "Pope Francis: his first words", News.va, d. 13-03-2013
7 Se Profession: At blive en Jesuit
8 Se artiklen Den karismatiske bevægelse, nøglen til endetidens bedrag. - Kathryn Kuhlman, Benny Hinn's forgænger, var i audiens hos samme pave (Paul VI), med hvem Satan ceremonielt blev indsat på moderkirkens trone.
9 Se artiklen Målrettet søgerfølsomhed - verdens invasion af menigheden
10 "The Keys of This Blood", side 607-608, af Malachi Martin
11 Se Luften sitrer af symbolik!
12 "Angel in sky photos: South Florida sees a message from above", News Channel 5, d. 03-13-2013 Se flere billeder her:
13 "Peres: New Pope brings spirit of hope and peace", The Jerusalem Post, d. 14-03-2013
14 Se Israel og den ubrydelige alliance.


Debat: Ny leder under Dagons mitre.

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Den katolske kirke [66]; Trængslen [39]; Verdensordnen [133];

Flere nyhedsblogs fra 2013