Israel og den ubrydelige alliance.

Lagt på d. 02/03-13



Der er ingen tvivl om at den okkulte verden sitrer af forventning om sin snarlige "forløsning", hvor de okkulte planer når sin ondskabstinde siden verdens begyndelse. Retorikken kommer tættere og tættere på Bibelens sprogbrug, og vi ser at tiden nærmer sig - dog er Guds tid den der sætter historiens gang!

I 1946 holdt Winston Churchill, den britiske primærminister, en tale og kaldte den tætte forbindelse til USA for et "Specielt Forhold". Dette udtryk er blevet brugt siden, og spoler vi tiden frem til 2010, da Storbritannien fik ny regering, sagde William Hague, Storbritannien's udenrigsminister at:

USA var "uden tvivl den mest vigtige allierede for Det Forenede Kongerige" og bød præsident Obama's beskrivelse af det "ekstraordinære specielle forhold" velkommen, mellem de to lande.1


Dengang handlede det specielle forhold om alliancedannelse om at bringe den nye verdensorden til Mellemøsten2. Hillary Clinton kaldte det en "historisk alliance" og sagde at:

UK og US er "fuldt og fast forpligtet" til NATO missionen og støtter den afghanske præsident Hamid Karzai's anstrengelser...for at bekæmpe korruption og bygge en stabil og stærk regering1


Agendaen var dengang også rettet mod Irans atomprogram og Europas økonomiske krise. Hague sagde at:

den nye regering ville spille en "aktiv og aktivist rolle i EU lige fra begyndelsen1


Og så siger han noget interessant, som et udtryk som er nået til Israel:

Jeg tror at UK og US i ekstraordinær grad deler fælles prioriteter, og vi vil fortsætte med at forfølge disse prioriteter i det jeg tror vi roligt kan kalde en ubrydelig alliance1


Fra at være et "Specielt Forhold", til en "historisk alliance" og nu en "ubrydelig alliance", har vi at gøre med et sammensurium af USA og UK, der under en "ubrydelig alliance" vil samarbejde med NATO og EU om det, der i bund og grund er en omorganisering af klodens både grænsemæssige men også magtmæssige topografi - dannelsen af det sidste verdensrige. Udtrykket "Ubrydelig Alliance" har sit ophav i elitens plan om det sidste verdensrige - og de er alvorlige omkring denne alliance!

Så spoler vi videre frem i tiden til 2013, hvor Storbritannien og Frankrigs udenrigsministre har indledt en detaljeret fredsplan under EU, endnu et forsøg på at opdele Israel - ligesom Annapolis konferencen i 20073 - som skal præsenteres her i marts måned. Spørgsmålet er om Guds tid er nu - ingen ved det, men man prøver igen og igen at se om døren kan åbnes.

Ifølge israelske diplomatiske kilder, citeret af The Israeli Daily Yedioth Ahronoth, er målet for EU's plan at tilvejebringe etableringen af en uafhængig palæstinensisk stat, baseret på 1967 grænserne, med sin hovedstad i Østjerusalem... EU har til hensigt at sætte en tydelig tidsplan for forhandlingerne mellem de to sider i 2013... planen vil inkludere landudveksling mellem Israel og de palæstinensiske autoriteter, såvel som en fuldstændig fastfrysning af al Israels byggeri i bosættelserne.4


Lad mig minde om at EU blev dannet af Club of Rome, til at forme det sidste verdensrige, det genopstandne romerrige, og begge er organisationer under Illuminati. Lad mig også minde om at én af drivkræfterne i denne plan - om ikke den største drivkraft, er Storbritannien, hvis kongestol går ubrudt tilbage til det gamle romerrige5.

Samme artikel kommenterer:

Europæerne har tilsyneladende også allerede etableret kontakt med US præsident Barack Obama og udenrigsminister John Kerry angående planen.4


Det viser sig uden tvivl at være tilfældet, for som nævnt i nyhedsbloggen Luften sitrer af symbolik! har Obama taget udtrykket fra USA og Storbritannien's "Specielle Forhold" videre i planerne, og går nu side om side, på samme tidspunkt, med EU (ja hele Mellemøstkvartetten) ind i Israel under fanen "Ubrydelig Alliance" - EU i den forstand at de præsenterer sin detaljerede plan for "fred" - som samme artikel fortæller, blev formet på et møde i Amman (i begyndelsen af januar, 2013), hvor Mellemøstkvartetten USA, FN, EU og Rusland mødtes.

Og ubrydelig er alliancen, i hvert fald for menneskelige kræfter, for alliancens onde cirkel kræver indblanding direkte fra Gud, for at blive brudt: "Men i hine Kongers Dage (det sidste verdenskrige) vil Himmelens Gud oprette et Rige, som aldrig i Evighed skal forgå, og Herredømmet skal ikke gå over til noget andet Folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine Riger, men selv stå i al Evighed" (Dan. 2:44)

Et par underfundige informationer mere: Tidspunktet for Obamas besøg til Israel for at genstarte fredsforhandlingerne, falder som var det en generalprøve på det, Antikrist vil gøre når hans tid kommer (hvis den ikke allerede er kommet... jeg tror det ikke, men lad tvivlen holde døren på klem). Seks dage før den jødiske påske, pesach, der starter d. 26-03-2013, ankommer Obama ved middagstid, onsdag d. 20-03-2013 til Ben Gurion lufthavn i Tel Aviv, hvorfra han flyver videre til Jerusalem, til præsident Shimon Peres6. Seks dage før pesach, ankom Jesus til Betania, 3 km. fra Jerusalem (Joh. 12:1), i forbindelse med sin indgang i Jerusalem som "Israels Konge" (Joh. 12:13).

Dertil kommer, at man vil udskære sig et billede af Obama, en (chokolade) is skulptur (jeg kunne ikke dy mig!) i "Is Byen", der er lokaliseret ved området omkring Jerusalems gamle togstation7. En gut på Youtube, DAHBOO7, har desuden målt afstanden fra Is Byen til tempelbjerget, hvor Bibelen fortæller at ødelæggelsens vederstyggelighed skal rejses - måske en skulptur af Antikrist? - til at være 666 meter8. Det er passende med en is skulptur, i og med vi træder ind i vandmandens tidsalder, og at Antikrist skildres som et dyr der kommer op af havet...

Mystiske begivenheder i en tid, hvor alle der kender Bibelen venter på at lignende begivenheder skal ske. Jeg tror ikke tiden er nu, men det virker som en generalprøve på det, der venter i den nærmeste tid.

1"William Hague hails 'unbreakable alliance' between Britain and USA", The Telegraph, d. 14-05-2010
2 Se Tumulten i mellemøsten
3 Se Annapolis og opfyldelse af bibelprofeti
4 "EU reportedly to offer new Middle East peace plan", The Times of Israel, d. 13-01-2013
5 Se Verdensriget 2010 - virkeligt og virtuelt: Verdensrigets skjulte storhersker
6 "Obama's Israel visit itinerary released", Israel News, Ynetnews, d. 12-02-2013
7 "Jerusalem preparing Obama ice sculpture", Israel News, Ynetnews, d. 20-02-2013
8 "Alert ! Statue of OBAMA To be Put up In ISRAEL ! Obamanation of Desolation ! The Ides of March 2013", Youtube, d. 26-02-2013


Debat: Israel og den ubrydelige alliance.

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Barack Hussein Obama [24]; EU [41]; FN [33]; Israel [68]; Mellemøsten [58]; Palæstina [19]; Palæstinensisk stat [16]; Profetisk opfyldelse [26]; Tidens ende [54]; Trængslen [39]; Verdensordnen [133];

Flere nyhedsblogs fra 2013