Danmark imod Israel

Lagt på d. 17/10-11



Som forventet, så blev Bilderbergeren Helle-Thorning statsminister1, og som lovet, så kæmper regeringen imod Israel, for at få oprettet den palæstinensiske stat2. Udenrigsminister Villy Søvndal er opildnet og skarp i tonen, og tordner imod Israels byggerier.

Jeg skrev en mail til Villy, selvom jeg udmærket var klar over at han ikke ville komme til at læse den - og hvis så alligevel, ville han aldrig lytte. Men jeg vil lægge brevet ud her, for at inspirere dig, til også at skrive til vores dels uerfarne men også uvidende udenrigsminister.

Kære Villy Søvndal.

Jeg har igennem de sidste mange år fulgt Israel. Det har jeg fordi, jeg i Israels udvikling ser et tydeligt pejlemærke for dels hvor verden er på vej hen, men også hvor langt henne i den Bibelske tid vi er. I årene før Balfour Erklæringen, var der ingen der troede på Bibelens fysiske omtale om et genforenet Israel, og man begyndte at åndeliggøre profetierne. Men på én dag blev nationen født som profeteret tilbage i omkring 698 f.Kr. af Esajas: "Før hun er i Barnsnød, føder hun, førend Veer kommer over hende, har hun en Dreng. Hvo hørte vel Mage dertil, hvo så vel sligt? Kommer et Land til Verden på en eneste Dag, fødes et Folk på et Øjeblik? Thi Zion kom i Barnsnød og fødte med det samme sine Børn" (Es. 66:7-8).

D. 14. maj, 1948 erklærede Israel sin uafhængighed, og var en selvstændig stat. Først efter fødslen kom veerne, og få timer efter den lykkelige erklæring, kom angrebene fra Ægypten, Jordan, Syrien, Libanon, Irak og Saudi Arabien. Siden da er krige kæmpet, og Israel har mod alle ods formået at forblive i sit land - ikke fordi de er overmennesker, men fordi de har en vogter!

Der er profeteret, at det folk der var blevet spredt ud blandt alle nationerne, de skal samles i Israel igen. Og de sidste hundrede år, er dette folk valfartet hjem. Tusinder hvert år. Mange steder i Bibelen er der profeteret, at Israel skal komme hjem igen. En rammende passage siger: "Se, jeg bringer dem hid fra Nordens Land, samler dem fra Jordens Afkroge; iblandt dem er blinde og lamme, frugtsommelige sammen med fødende, i en stor Forsamling vender de hjem. Se, de kommer med Gråd; mens de ydmygt beder, leder jeg dem; jeg fører dem hen til Vandløb ad en jævn Vej, hvor de ej snubler; thi jeg er Israel en Fader, min førstefødte er Efraim" (Jer. 31:8-9). Jeg ved ikke om du kender til den glædesgråd, den bøn og længsel dette folk kommer hjem med. Men sæt dig ind i det, Villy, for jeg ved, at du ikke ved, hvad det er du gør, når du går i spidsen for at stramme grebet om Israel. I samme passage siger Israels vogter - og Han taler også til dig: "Hør HERRENS Ord, I Folk, forkynd på fjerne Strande: Han, som spredte Israel, samler det, vogter det som Hyrden sin Hjord". Israel har en vogter, og denne vogter siger andetsteds: "jeg er med dig, lyder det fra HERREN, for at frelse dig; thi jeg vil tilintetgøre alle de Folk, blandt hvilke jeg har spredt dig, men dig vil jeg ikke tilintetgøre; jeg vil tugte dig med Måde, ikke lade dig helt ustraffet" (Jer. 30:11). Denne vogter er Gud, Skaberen - også af dig, og Han får sin vej med dig også, tillige med dit land, med både belønning og straf, for det, du gør mod Hans folk.

Der er profeteret, at en vrede mod Israel skal opbygges, således at hele verden vil af med folket. Det er en profeti der tidsmæssigt peger frem mod en snarlig dag, hvor Israels vogter, deres Messias vender tilbage, et tidspunkt hvor den vrede du står i spidsen for, når sit klimaks: "På hin Dag gør jeg Jerusalem til Løftesten for alle Folkeslag - enhver, som løfter den, skal rive sig på den! Og alle Jordens Folk skal samle sig imod det" (Zak. 12:3). Tænk på alle de kampe Israel har kæmpet. Alle fjender er slået på flugt, og Israel har tilmed vundet land.

Hvorfor vil du stille Danmark i spidsen mod Israels vogter? Det kræver et historieløst billede af Israels folk og land, for at kunne sige at "Det er en provokation midt i et forhandlingsforløb at starte en ny omgang bosættelser" (http://www.b.dk/globalt/soevndal-israel-provokerer). Hvor har du informationen til at kunne sige: "man støtter de synspunkter, der er rigtige"? Hvem har du rådslået dig med, for at finde fodfæste i den udtalelse? Må jeg ikke give dig en kort sammenfattet opdatering af Israel sagen?

I 1917 anerkendte den britiske udenrigsminister Arthur James Balfour igennem Balfour Erklæringen, at det, der i dag kaldes Palæstina, var tilsidesat for det jødiske folk. I 1919 blev det anerkendt på Fredskonferencen i Paris, hvor mere end 30 lande var repræsenteret, og i 1922 af Grundsætnings Erklæringen ved Nationernes Sammenslutnings (engelsk: Declaration of Principles of the League of Nations), som startede med en sammenslutning af 42 medlemslande.

Storbritannien fik mandat til at sikre, at "Palæstina", som var tilsidesat Israel, igen blev det jødiske folks hjemland. England bedrog folket, og oprettede Trans Jordan (nutidens Jordan). De stjal 70% af landet, som de gav til Emir Abdullah Hussein, alene for at kæle for den arabiske olie. Dette skete få måneder før Israels genoprettelse som stat, og umiddelbart efter Englands tyveri, gik Trans Jordan i sin første arab-israeliske krig i 1948, sammen med sine arabiske naboer, hvor de indtog Vest Banken - ødelagde jødernes synagoger, slagtede og jog folket væk.

Det er dette stykke jord, som Berlingske Tidendes uoplyste journalist, Louise Stigsgaard d. 18. februar 2008 kaldte for stjålen jord, i sin artikel "Flere israelske bosættelser er på stjålen jord". Jorden er ganske rigtig stålet, men den berøvede er gjort til tyven! Landet var ved mindst 42 nationer anerkendt at tilhøre jøderne, og ikke én løftede et øjenbryn, da England misbrugte sit simple og letfattelige forvalterskab, at overrække det jødiske folk sit land. Løgnen næres og føres videre i hænderne på verdens historieforladte journalister. Vil du at Israel skal opgive endnu 15% af sit land, og føle det retfærdigt at have 15% tilbage af det, de oprindeligt fik tilbage? Ville du som hyrde for en hjord stille dig tilfreds med det?

Jo - ødelæggelse vil komme over Israel, men ve enhver der byder sig til som redskab for landets undergang. Bibelen er lige så højtråbende om folkeslagenes undergang, som Israels hjemkomst. "dette skal være den Plage, HERREN lader ramme alle de Folkeslag, som drager i Leding mod Jerusalem: han lader Kødet rådne på dem i levende Live, Øjnene rådner i deres Øjenhuler og Tungen i deres Mund" (Zak. 14:12). Et andet sted siger Gud: "Thi se, i de Dage og på den Tid, når jeg vender Judas og Jerusalems Skæbne, samler jeg alle Hedningefolk og fører dem ned i Josafats Dal. Der vil jeg holde Rettergang med dem om mit Folk og min Arvelod Israel, som de spredte blandt Folkene; og de delte mit Land" (Joel. 3:6-7).

Villy. Tænk dig om en ekstra gang. Gå ikke foran i vanviddet at dele Guds land. De sidste hundrede år vidner om at Israel og Jerusalem er blevet den løftesten hvorom der er profeteret: "enhver, som løfter den, skal rive sig på den". Du er udenrigsminister nu. Brug kræfterne rigtigt!

Med venlig hilsen
Kim Andersen.


Jeg kan anbefale dig at læse artiklen Annapolis og opfyldelse af bibelprofeti


1 Thorning møder den hemmelige Bilderberggruppe

2 Rød regering vil anerkende Palæstina


Debat: Danmark imod Israel

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Israel [101]; Mellemøsten [71]; Personer [40]; Politik [115]; Profetisk opfyldelse [32]; Villy Søvndal [2];

Flere nyhedsblogs fra 2011