Udskriv

Kristne og jøder flygter fra danske ghettoer



Lagt på d. 30/01-11


Jeg har før pointeret, hvordan muhamedanere i Danmark undertrykker andre indvandrere1, og det bliver ikke bedre, for det har aldrig været hensigten fra Koranens side. Så længe verdens udråbte eksperter ikke forstår religionen som Muhammed kreerede, så vil der aldrig komme løsninger der udbedrer disse problemer.

I Vollsmose går jøder og kristne under jorden, fordi de trues med tæsk og får brændt deres biler af. I Gellerup har kirken ansat vagtværn for at få bugt med beboernes hærværk. Og i københavnske områder med mange muslimske beboere anbefales jødiske gymnasieelever at søge andre steder hen.

I belastede boligkvarterer landet over gør indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande livet så surt for deres udenlandske naboer med kristen eller jødisk baggrund, at det får en stribe organisationer og eksperter til at slå alarm.

De frygter, at landets ghettoer kan udvikle sig til bastioner, hvor religiøse mindretal ikke længere er velkomne.

Årsagen til disse problemer, forklarer ekspert og Lektor i statskundskab på Aarhus Universitet Peter Nannestad - stik imod overskriften på denne artikel:

»Den vigtigste forklaringsfaktor er en generel 'os mod dem'-holdning, som eksisterer i nogle muslimske miljøer. Og denne mistillid til andre er selvfølgelig specielt udpræget i boligområder med mange ikkevestlige beboere. Integrationen har i den grad slået fejl på dette område«, siger Peter Nannestad og tilføjer, at toneskiftet i den offentlige debat også kan være en del af forklaringen.

»Retorikken er i den seneste tid blevet hårdere. Derfor ser vi, at det i visse kredse nu bliver mere legitimt at behandle folk med en anden religion dårligt. I værste fald kan det føre til, at eksempelvis jøder vil forlade Danmark«.

Direktør for Københavns Almindelige Boligselskab, Jesper Nygård, har følgende at sige:

»Når man fra politisk side vælger at italesætte belastede boligområder som 'sorte pletter', så gør man indirekte de her ting legitime. Vi har brug for at genvinde respekten for hinanden, hvis problemet skal stoppes«

Hvem er det der flygter fra områderne? Kristne og jøder, som overskriften siger. Hvorfor er det ikke dem, der bliver aggressive af toneskiftet i den offentlige debat, og af legitimeringen af vold igennem betegnelsen "sorte pletter"? Hvis eksperternes tanker er rigtige, hvorfor er det da ikke kristne og jøder der behandler muhamedanere dårligt i disse områder?

Vi bliver ved med at gøre alle andre end muhamedanere skyldige for muhamedanernes overgreb. Vi gør dem til ofre, selvom de er skyldige. Ifølge den muslimske religion, så er det vi ser det tredje stadie i jihad, kaldt "jihad stadiet"2 - i en isoleret lokal form. Meningen er, at det skal brede sig til resten af landet. Koranen, hvad enten der er tale om moderate muslimer eller ikke, spiller en vigtig rolle i deres verdensforståelse, lige som Bibelen spiller en rolle i Danmark, hvad enten vi tror eller ikke - landet er opbygget på Bibelske principper. Denne Koran siger til sine tilhængere:

"Kæmp imod de af dem som er blevet givet Skriften som ikke tror på Allah og heller ikke den Yderste Dag, og ikke forbyder hvad Allah har forbudt ved Hans budbringer, og som ikke følger Sandhedens Religion, indtil de betaler skat velvillig, i underkastelse" (Sura 9:29)

"Profet! Bekæmp de vantro og hyklerne! Vær skånselsløs mod dem! Deres herberg bliver Helvede. Hvilket ondt endeligt!" (Sura 9:73)

"Tag ikke nogen af dem til venner, før de udvandrer for Guds sag! Hvis de vender sig bort, skal I pågribe dem og dræbe dem, hvor I end finder dem! Tag ingen af dem til ven eller hjælper!" (Sura 4:89)

Vil eksperterne nå ind til benet af problemet, så må de sætte sig ind i og forstå religion, forstå mekanismen der igangsættes i et menneske som underlægger sig en gud. Men det er vel eksperters spidskompetence? Tilsyneladende ikke... Har du underlagt dig Bibelens Gud, da må du efterleve næstekærlighed - hvilket Danmark svælger i, men i en misforstået version. Vi skal hjælpe vore søstre og brødre i verden - som den gamle Danske Bibel siger: "han (Gud) har gjort, at al Menneskens Slægt boer paa den ganske Jordens Kreds af eet Blod". Men bider de os i hånden, så må de selv sagt finde hjælp andre steder. Vi skal ikke hjælpe på bekostning af vore egne eller andre fremmede, det er idioti!

Hvorfor holdes denne idioti i live - og hvorfor er eksperterne intetanende - mon ikke de oprigtigt set kan se "lyset"? Jeg kan kun komme i tanke om én årsag. Europa skal bringes i knæ. Det er oldgammel krigsteknik, at svække samfundene ved at blande folkeslagene, og det ses i hele EU. Verset fra Bibelen citeret ovenfor, siger i sin fortsættelse, at Gud: "fastsatte bestemte tider og landegrænser for dem". Vi har brug for grænser, men det system vil nedbrydes i den Nye Verdensorden - det ultimative oprør mod Gud som mislykkedes i Babel, og Illuminati som er hjernen bag dette, havde selv udviklingen af Europa som punkt på deres Bilderberg agenda i 2010, under titlen: "Udvikling i Europa: Europas exit-strategi...i bero?"3. I deres protokoller for overtagelse af kloden, Zions Vises Protokoller, siger de: "Der er endnu en kort vej at gå og hele den lange bane vi har trådt er nu klar til at lukke sin cyklus af den symbolske slange, med hvilken vi symboliserer vort folk. Når ringen sluttes, vil alle Europas Stater blive låst i dens vikling, som i et kraftfuldt skruestik" (protokol 3, punkt 1). Adam Weishaupt nævner selv i sin syvfold plan om overtagelse af kloden, at nationalisme skal afskaffes, og det er en mikstur af folkeslagene historisk set et fremragende redskab til. Europa, og dermed Danmark skal bringes i knæ, hvilket EU's logo med kvinden på tyren symboliserer - voldtægten af Europa4.


1 Se "Jøder bliver jaget vildt i København" og "Jødehad er udbredt blandt indvandre".
2 Se Alle troende er muslimer - Jihad forberedelse...
3 Se artiklen Verdensriget 2010 - virkeligt og virtuelt
4 Se artiklen Den Ny Verdensorden under afsnittet "Én verdensøkonomien og verdenskontrollen" -> "Voldtægten af Europa".
Kilde: politiken.dk

Relaterede nyhedsblogs

  
Islam [39]; Racisme [3]; Verdensordnen [123];

Flere nyhedsblogs fra 2011