"Dolly" er død

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 18/12-04



”Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et skjold for alle, der sætter deres lid til ham.” 2. Sam. 22:31.

Det er i lyset af disse ord vi bør gå videre på forskningens vej. Der er en afgørende forskel på at skabe en ny maskine og at klone et menneske. Det ene har vi lov til – det andet absolut ikke. Og ligeledes har vi ikke lov til at bruge befrugtede æg som forsøgsmateriale. Og de kloninger, der har fundet sted, må ses som forløber for menneskekloning. Derved bevæger vi os ind i noget, vi ikke kender rækkevidden af.

Menneskeliv er dyrebare for Gud, og vi pådrager os stor skyld ved at gå egne veje ved at gøre sådanne forsøg. Der foreligger rapporter, hvori det synes, som det allerede er sket.

Der gik noget af en chok gennem mange videnskabsmænd, der arbejder med kloning, da det berømte får, ”Dolly”, døde i en alder af 6 år. ”Dolly” havde en tid været en kilde til bekymring, idet to af dets led var stærk angrebet af arthritis (gigt). Allerede da det blev født som lam i juli 1996, blev der advaret om, at ”Dolly” kunne have skjulte genetiske defekter. Arthritis er ikke ukendt blandt får, men det er ualmindeligt, at sygdommen bryder ud på så ungt et får.

Kloninger


Man havde en lang række af mislykkede kloninger bag sig, udført på aber. Fejl syntes at øges i takt med, at man anvendte ”højtstående” dyr. Og ”Dollys” død fik en del forskere til at standse deres forskning med en evt. kloning af menneske.

Det genetiske materiale, der blev brugt til at skabe ”Dolly”, var taget fra en 6 år gammel hunfår. Man kan dermed sige, at ”Dolly”s celler var 6 år gamle allerede ved dets fødsel. Gælder denne regel, har man et helt nyt udgangspunkt. Men en ting står fast, at ”Dolly” fik arthritis så tidlig som tilfældet var, må skyldes kloningen.

Lignende japanske forsøg med mus, der blev offentliggjort en måned efter Dollys død, viser at alle musene døde i en ung alder, og halvdelen af dem led af lunge- og lever problemer.

Dr. Atsuo Ogura, der ledte forsøget, formodede, at det skyldtes fejl i immunsystemet, hvorfor musene derfor ikke kunne afvise sygdommene.

Den 27. dec. 1997 foretog forskere yderligere kloninger på to lam, ”Molly” og ”Polly”. Her er forskere yderligere skredet over grænsen, idet gener fra mennesker var indsat i disse kloninger. Formålet var at bruge disse fårs mælk til forsøg på at hindre blødning på mennesker.

13. Marts år 2000 blev 5 svin klonet af Roslin Institutionen i Edinburgh. Formålet var indenfor 6 år at kunne transplantere dyreorganer til mennesker.

4. Januar år 2003: En UFO cult, The Raelian Movement, bekendtgjorde, at de havde klonet det første menneske. Celler var taget fra en 31 år gammel amerikaner. Er denne okkulte kilde troværdig? Det er der delte meninger om. Men det rokker ikke ved, at mennesker piller ved noget, de ikke har lov til.

Hvor farligt kloning er ses i denne artikel: ”Klonet baby nr. to er kommet til verden! Talsmand for rumsekten Raelian, Bart Overvliet, oplyser, at verdens andet klonede spædbarn er blevet født af en hollandsk kvinde. Både barnet og moderen, der er lesbisk, har det godt. Kloning har været forbudt i Holland siden 2001. Men mange mener, at myndighederne ikke skal blande sig. Kloningen er foregået med hjælp fra Clonaid, der er knyttet til Realian sekten, der tror og mener, at der er sket kloninger af rumvæsener, der landede på jorden for 25.000 år siden.”

En undersøgelse viser, at 73 % af Danmarks befolkning er imod kloning af mennesker. De politiske partier er delte om spørgsmålet. Dog melder Dansk Folkeparti, Kristendemokrater og Socialdemokrater klart ud, at de er imod ethvert sådant forsøg.

Genplejsning


ETIKKEN skriver om gensplejsning: ”Som et eksempel på, hvor farligt det kan være at bruge gensplejsning, kan nævnes et eksperiment, der er blevet lavet i England. En meget anerkendt forsker skulle lave nogle forsøg med rotter, for at finde ud af, om de blev påvirket af at spise gensplejset mad. Han havde ikke forventet at finde nogen forskel, idet han arbejdede for et firma, der gerne ville have ham til at vise, at der ikke var nogen forskel.

Forsøget forløb på følgende måde: Der var tre grupper rotter. Den ene gruppe fik normale kartofler. Den anden fik kartofler overhældt med et gensplejset produkt. Og den tredje gruppe rotter fik kartofler, hvor midlet var indsplejset. Ved de to første grupper skete der ingen forandring med rotterne, men med den tredje skete der noget meget foruroligende: Deres hjerne skrumpede ind med 15%!!!! Det er jo enormt meget, og helt utilgiveligt. Inden der var gået en uge var forskeren fyret. Officielt pga., at han brugte uvidenskabelige fremgangsmåder. Men alle hans kollegaer sagde, at han brugte en meget normal fremgangsmåde.

Eksempler, der illustrerer, hvor galt det kan gå ved gensplejsning. Lad os antage, at vi har en mark med sukkerroer men også ukrudt, der skal fjernes. Derfor vælger landmanden at sprøjte, og det går ud over roen, og er ikke godt for naturen. Men hvis han nu gensplejser roen, så den er resistent overfor Roundup, som er et meget anvendt sprøjtemiddel, kan han sprøjte marken, uden at roen tager skade. Det skulle man jo umiddelbart tro var smart. Men man ved, at agerkål krydser sig med den genbehandlede roe. Så er naturen blevet skadet.

Og hvordan kan man være sikker på, at resistensen ikke overføres til menesker? En del forskere siger, at det ikke kan lade sig gøre at overføre en sådan resistens til mennesker. Men på forsøgscentret Risø har man lavet forsøg med gensplejsede majs for at se, om deres gener kunne blive overført til andre planter, og det kunne de. Bl.a, fik agerkål, som er en meget udbredt ukrudtsform i Danmark, overført de modificerede gener fra majsen.

Det vil være en katastrofe, hvis ukrudt bliver resistent overfor Roundup, for hvad skal man så bekæmpe det med?

For nyligt er der fremstillet en foderroe, som er resistent overfor Roundup, af de tre firmaer DLF-trifolium, Danisco og Monsanto. De vil gerne have lov til at udsætte den på dansk jord, og sagen har været meget oppe i pressen. På den positive side kan man sige, at landmanden kan reducere mængden af sprøjtemidler. Men det er også den eneste fordel. Derimod er der mange ulemper. Foderroe spises bl.a. af køer, som leverer mælk og kød til os. Derfor finder vi det helt uansvarligt at udsætte GMO’er (Gen Modificeret Organisme) i naturen. ”Citat slut.

New Age er ivrig for at blande dyr og mennesker. PAULdePARRIE & Mary Pride skiver i bogen Unholy Sacrifices of the New Age: ”Italienske videnskabsmænd har hemmelig eksperimenteret med at krydse chimpanser og mennesker. Formålet var at skabe en slaveklasse og en god organkilde.” Stein, Last Rights. De skriver videre, at kravet om organer i dag er så stor, at man næsten ikke kan vente til donoren er død.

En ny belgisk lov tillader at tage organer fra et menneske i det øjeblik, det dør, uden at indhente tilladelse fra pårørende først. Pro-life News.

I Taubate, Brasilien, er lokale læger anklaget for at fjerne organer såvel fra døde som fra levende mennesker. For eks. blev en 11 år gammel pige indlagt på hospitalet med et brækket ben og kom hjem med kun en nyre. Og der foreligger andre grimme eksempler. Det stod i ”It´s Sunday in Brazil: Count Your Kidneys. Manchester Guardian Weekly, 10. marts 1987. Og Hogg skriver i bogen Cannibalisme and Human Sacriface, side 18, at mange er rede til at fortære menneskekød, når lejlighed gives.

OG DE OFREDE DERES BØRN TIL MOLEK. (Jer. 32:35. Se også 3. Mos. 20:2-5.) Fra Winnipek, Ontario, skrev en læge, at han var villig til hvad som helst, aztekerne gjorde”, også at skære et levende hjerte ud af et foster og give det til et andet. (TIPS, april 1988.)

Og der er rækkevis af andre forfærdelige beretninger. For eks.”Babyen lå forsvarsløs på bordet. Hendes hjerte slog, og hun trak vejret. Lægen lagde hende ikke i respirator. Og medens pigens hjerte stadig slog, åbnede lægen hendes bug og tog hjertet ud. På papiret skrev han, at hun var hjernedød”.

Gud så os, medens vi var fostre


I Sal. 139:13-16 står: ”Du havde mine nyrer i eje. Du vævede mig sammen i min moders liv. Jeg vil prise dig, for jeg er blevet et underværk. Dine gerninger er som et under, og min sjæl ved det så vel. Mine ben var ikke gemt for dig, da jeg blev dannet i det skjulte og kunstfærdig knyttet sammen i moders liv. Som foster så dine øjne mig. Og i din bog var de alle skrevet ned, de dage, som var fastlagt for mig, før en eneste af dem var kommet

Og i Sal. 119:73 står: ”Dine hænder har skabt mig og gjort mig….”

Bibelen har mange ord om, at et menneskeliv har stor værdi for Gud. Men vi gør ved kloning os til herre over, om der både skal fødes dyr og mennesker med svære skader, så blot det at leve er en plage. Dyr kan aflives, men et menneske slår man da ikke ihjel – eller gør man? Bibelen har for mange i dag ingen betydning. Men dens ord står ved magt, så længe jorden står.

Fejl i kloner kan ikke opdages, før det er for sent, viser nye undersøgelser. Derfor er menneskekloning dybt uansvarligt, siger eksperter.

Hvad så med reagensbørn? ”Netdoktor” skriver: ”Reagensglasbørn har en øget risiko for en for tidlig fødsel, for lav fødselsvægt eller for at dø ved fødslen….” Og der er en anden side, som vi ikke hører om. Hvor mange befrugtede æg kastes bort, fordi der produceres flere, end videnskabsmændene skal bruge? Ifølge Salme 139 ser Gud det undfangede barn fra første færd, og dets dage er fastlagt. Men forskere afkorter disse dage.

Fuldkommen er Guds vej, men mennesker griber ind og gør den ufuldkommen. Du og jeg er sikkert ikke videnskabsmænd eller forskere. Men vi har alle et ansvar for det, der sker imod Bibelens ord. Er vi tavse, er det en slags godkendelse af det, der sker.

Hvor er respekten for menneskeliv?


Vi læste i Politiken d. 18.4.2004: ”Forskere fra bl.a. Newcastle University vil gå egne veje for at begrænse sjældne sygdomme – eksperter advarer imod konsekvenserne. I dag er den typiske kombination: ”Far, mor og børn. I en ikke fjern fremtid vil kombinationen måske hedde: Far, mor, mor og børn.”

Forskere i Storbritannien har søgt de britiske myndigheder om tilladelse til at begynde eksperimenter, som – hvis de lykkes – vil resultere i børn, født med tre biologiske forældre. Det skiver den engelske avis The Observer i en søndagsudgave.

Teorien bag britiske forskeres ansøgning er derfor, at man kan undgå sygdomme ved at tage cellekerner fra op til 12 uger gamle fostre – hvis mors mitodrier er beskadiget, og implantere disse cellerkerner i et sundt donoræg, som er blevet renset for cellekerner. Det betyder, at kommende børn vil have to biologiske mødre. En, som har leveret cellekerner. Og en, som har leveret ægget.

De britiske forskeres ansøgning har fået flere eksperter til at advare imod konsekvenserne: ”Ved at skabe et barn med i genetisk forstand tre forældre, tager disse videnskabsmænd de første skridt mod den genetiske skabelse af menneskelige væsner. Det er ikke en retning, vi bør bevæge os i”, siger dr. David King, som er direktør for Human Genetitcs Alert til The Observer.”

(www.politiken.dk den 18.10.2004)

Vi har al mulig grund til at sørge over alt dette, idet det udspringer af gudløshed. Måske ser forskeren, der udfører handlingen, ikke sig selv som gudløs. Men ved at gøre sig til herre over liv og død, står en sådan til dom ind for den himmelske domstol.

Respekten for livet er borte, fordi Gud i dag er smidt på porten. Mennesket vil selv bestemme. Men det kommer der ikke noget godt ud af.

I USA er Bibelen så hadet, at den mange steder nægtes adgang. Først og fremmest på universiteter og læreanstalter. En del domstole påbyder, at der ikke må bedes Fadervor eller anden bøn på offentlige steder. Gudløsheden farer frem som en storm, der ødelægger alt på sin vej.

Også vort land er ved at være gudløst. Men du behøver ikke at være det. Med Bibelen i tanker og sind kan du vælge skridt for skridt, hvad du vil og ikke vil.

Nogle samler sig skatte i Himlen, der vil følge dem i evigheden. Andre samler sig skatte, som Bibelen fordømmer. Sådanne skal stilles for den himmelske domstol, hvor dommen bliver hård, bl. a. for dem, der har ringeagtet respekten for menneskeliv. Citat slut.

Citat fra ”Lejeune-erklæringen”


”Lejeune-erklæringen, som mere end 300.000 læger over hele verden har tilsluttet sig, har følgende ordlyd: Fra befrugtningsøjeblikket, dvs. det tidligste øjeblik af biologisk eksistens, er barnet et menneskeligt væsen, levende og totalt forske ligt fra moderen, som giver det næring og beskyttelse. Fra befrugtningsøjeblikket til alderdommen er det det samme levende væsen, som vokser, udvikles, modnes og til slut dør. Det er udstyret med egenskaber, som er forskellige fra alle andre menneskers, og det kan derfor ikke erstattes. Lægekunst er at tjene livet fra dets begyndelse til dets afslutning. Lægekunst må have absolut respekt for menneskeliv, uanset alder, sygdom eller hvilken som helst svaghed det end måtte plages af. Når lægen står over for tragiske omstændigheder, er det hans pligt at gøre alt, hvad der er muligt for ham, for at hjælpe både moderen og hendes barn. Det strider derfor direkte mod en læges opgave at afbryde et svangerskab for at løse sociale, økonomiske, psykologiske eller genetiske problemer. Citat slut.

Se, det er respekt for menneskeliv. Men det er ikke det, der praktiseres i dag. Hver for sig skal vi vælge, om vi vil godkende manipulering ved forskernes forsøg eller værne om livet, som er skabt og givet af Herren vor Gud.