En fuldkommen frelse

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 03/12-04



Med frelse fra lysten til synd begynder den fuldkomne frelse hos dem, der søger HERREN, som er ordenens Gud og opdrager sine børn til at være en pryd i sin familie. Unddrager vi os Guds opdragelse, vanærer vi Guds hellige navn og kan ikke tage imod de gaver, Gud giver til dem af sine børn, som vil gå ad hans veje.

Det er en gudgiven gave at nå så langt, at vi kan hade det onde og elske hellighed. Det er en gave, som alle får, der fødes på ny af Guds hellige Ånd.

En ny skabning


Spørger du om, hvorledes du kan blive født på ny, er svaret: Du må læse Bibelen og lære af den. Jesus sagde: ”Ingen kan komme til mig, uden at Faderen, som har sendt mig, drager ham.” Joh. 6:44. Du har brug for i tro at tage imod hele guddommen. Faderen drager dig, så du ønsker at blive frelst. Yahshua (Jesus Kristus) fødtes som menneske af en jødisk jomfru. Han levede et liv uden synd og kunne derfor bære vor synd og dø i vort sted som det offerlam, der sonede vore synder. Tror du det, vil Helligånden gøre Bibelens ord levende for dig.

Bibelen fortæller, at det første skridt til et nyt liv er at tro. Tager du imod Guds frelse ved tro på Guds Lam og ivrigt søger at forstå Bibelens budskab til frelse, sker der en dag det under, at du fødes på ny. Da bliver alting nyt. Paulus skriver: ”Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus.” 2. Kor. 5:18.

I Apg. 13:39 står: ”Ved ham bliver alle, som tror, retfærdiggjort fra alt det, som I ikke kunne blive retfærdiggjort fra ved Mose lov.”

Og i Romerne. 5:1 læser vi: “Da vi altså er blevet retfærdiggjort af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus. Ved ham har vi også ved troen fået adgang til den nåde, som vi står i”.

Retfærdiggørelse


Ingen bliver altså retfærdiggjort, fordi de gør en mængde gode gerninger eller er et fromt menneske, der lever et pænt liv. Der står: ”Alle har syndet og har mistet Guds ære.” Romerne. 3:23.

Retfærdiggørelsen er Guds gerning, idet han erklærer den benådede synder retfærdig. Den guddommelige retfærdighed er retslig tilregnet ham på grundlag af nåde, den ufortjente barmhjertighed fra Gud, åbenbaret i Kristus, som forberedte den. (Romerne. 3:24.) Troen på Kristi blod virker i mennesker ved Ånden, så at nåden bliver tilegnet. (Romerne. 3:28.) Dette er den fuldkomne grundlag for synderens retfærdiggørelse (Romerne. 3:26) og tager al grund for ros til mennesker bort i denne sag. (Romerne. 3:27.)

Vi bliver frelst fra den trældom at have kærlighed til synd. Tro ikke, at der her kun er tale om dem, som er dybt faldet i synd. Det kan være ”pæne” mennesker, der blot tror på egen retfærdighed. De trænger til at blive frelst fra den forkerte opfattelse, at deres fromhed og pæne livsførelse kan frelse dem. ”Hjertet er svigefuldt, mere end noget andet; det er håbløst. Hvem kender det?” Jer. 17:9.

Men hvad der er umuligt for mennesker, er mulig for Gud. Tager vi ham til os som Herre, renser han os for lyster og kærlighed til synd. Det er et stort under og kun af nåde, at den Almægtige bøjer sig ned og gør os til nye mennesker i Kristus.

”Frygt for Herren er at hade det onde.” Ordsp. 8:13. Der opstår ingen tomhed ved, at vi kaster det onde ud. Thi ”håbet (om alt det, Gud har at give) gør os ikke til skamme, thi Guds kærlighed er blevet udøst i vore hjerter ved Den Hellige Ånd, som blev givet os.” Romerne. 5:5. Men vi skal ville, at den gudgivne tro skal hersker i os. Er vi vaklende, får vantroen en mulighed til at få grobund til at skyde nye skud, der gror op og gør stor skade.

Med en bevidsthed, der er gjort følsom ved den nye fødsel, bliver vi årvågne overfor synden. Men det gamle menneske, med lyst til synd, skal vi holde under kontrol, så lysten til synd ikke igen vækkes til live.

Tilegnet Kristi retfærdighed


Jeg elsker det efterfølgende vers, fordi sandheden om frelsen ved tro deri er sagt så tydeligt: ”Af nåde er I frelst, ved troen, og det er ikke af jer selv, det er Guds gave.” Ef. 2:8. Hvor mange kæmper ikke med at ”blive gode nok”? Det bliver ingen. Derfor må vi tro på Jesus Kristus, som det ”Lam”, der bar al verdens synd, altså dine og mine synder. Tager vi imod, at han bar vore synder, regner Gud Fader os for at være retfærdig og hellig. Disse herlige ord er til alle, der tror: ”Derfor, brødre, har vi frimodighed til at gå ind i helligdommen (græsk TA HAGIA, Det Aller Helligste) ved Jesu blod.” Hebr. 10:19.

Lad os også se på dette skriftsted: “Men han blev såret (til døden) for vore overtrædelser, Han blev knust for vore misgerninger. Straffen for at vi skulle få fred, ramte ham, og ved hans sår har vi fået lægedom.” Es. 53:5. ”Fået lægedom”, se Sal. 41:5: ”Herre, vær mig nådig! Helbred min sjæl, for jeg har syndet mod dig.”

Han blev knust for vore uretfærdigheder. Han bar på sit eget legeme alle vore synder op på et træ. (1. Pet. 2:24.) Fordi Kristus led i mit sted, kan jeg gå fri. På grund af hans død som syndoffer kan jeg gå fri.

Disse dyrebare skriftord løfter os op til en glæde så stor, at ord ikke kan beskrive det. Læs igen: ”Og ved ham bliver alle, som tror, retfærdiggjort fra alt det, som I ikke kunne blive retfærdiggjort fra ved Mose lov.” Apg. 13:39.

Alle, der ikke tror på Jesu Kristi forsoningsdød i vort sted, er skyldig at holde hele loven. Jesus Kristus holdt hele loven. Han sagde: ”Hvem af jer kan overbevise mig om synd?” Joh. 8:46. Derfor kunne han, den retfærdige, sone vor synd ved at dø i vort sted og opstå som sejrherre over døden. Derfor bliver alle, der tror på ham, tilregnet Kristi retfærdighed. Paulus skriver. ”På samme måde skal I regne jer som døde for synden, men som levende for Gud i Kristus Jesus.” Romerne. 6:11. Og skriver videre: “Derfor er der da ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus, de, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden.” Romerne. 8:1. (De vigtige ord med punkt understegning er ikke medtaget i danske bibeloversættelser.)

At være uden fordømmelse og at være erklæret retfærdig fortæller, at loven er opfyldt, og at der intet mangler i at opfylde Guds Faders krav.

Skylden for al vor synd er lagt på Guds Lam. Paulus skriver: ”Ham, som ikke kendte til synd, gjorde Gud til synd for os, for at vi skulle få Guds retfærdighed i ham.” 2. Kor. 5:21.

To naturer


Men den troende skal vokse i åndelig betydning og ikke nøjes med at være en kødelig kristen. Vi skal få en ny natur ved en ny fødsel. I Joh. 3:3 siger Jesus til Nikodemus: ”Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, som ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.”

Den troende har to naturer i sig, en som er syndefuld, og en anden som er åndelige. Disse to naturer er fuldkommen forskellige og står hinanden imod. Paulus skriver: ”Kødet begærer mod Ånden, og Ånden imod kødet. De to står hverandre imod, for at I ikke skal gøre det, I vil.” Gal. 5:17. Begge disse to naturer vil være herre i dit liv. Vælg den rette! Det kan skabe kampe, thi Djævelen bruger kødelige ønsker som sin forbundsfælle. Men stå Djævelen imod, så skal han fly fra jer. Vi skal hver dag have åndelig føde, og det får vi i Guds ord: ”Der står skrevet: Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord, som går ud af Guds mund..” Matt. 4:4. Og Peter viser hen til det, når han siger: “Som nyfødte børn skal I længes efter ordets uforfalskede mælk, for at I kan vokse ved den.” 1. Pet. 2:2.

Den nye natur, du har fået ved at blive født på ny, skal have den rette mad. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvad du læser og hører. Paulus skriver: ”Iklæd jer Herren Jesus Kristus, og plej ikke kødet, så at lysterne vækkes.” Romerne. 13:14. For nogle kan kampen mod kødets lyst være en hård kamp, men vær udholdende, kampen kan og skal vindes.

Undgå venner, der fører fristelser med sig. Det, vi ikke kan bede Gud velsigne, er ikke godt for os. Vi skal altid have for øje, at vi er kaldede til at være hellige. Jesus bad for sine disciple: ”Jeg har givet dem dit ord. Og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, sådan som jeg ikke er af verden.” Joh. 17:14.

Der er stor forskel på at have med vantro at gøre i det daglige og at gøre dem til nære venner. Vi skal have for øje, at vi ”må aflægge det, som hører til jeres tidligere fremfærd, det gamle menneske, det, som bliver fordærvet ved de forførende lyster, bliv fornyet i jeres sind ved Ånden, og iklæd jer det nye menneske, som er skabt efter Gud, ved sandhedens retfærdighed og hellighed.” Ef. 4:22-24.

Paulus skriver: ”Derfor arbejd på deres egen frelse med frygt og bæven! For det er Gud, som virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje…. så at I kan være ulastelige og rene, Guds dadelfrie børn midt i en vrang og fordærvet slægt. Blandt dem skinner I som strålende lys i verden.” Fil. 2:12-15.

Se på Jesus Kristus


”Ingen kan komme til mig, uden at Faderen, som har sendt mig, drager ham.” Joh. 6:44. To ting er nødvendig, at Faderen drager os, og at vi vil tage imod Guds frelse. Alle dem, der er kommet til Kristus, er blevet draget. Gud Fader sendte Jesus Kristus og drager os til ham. Og Gud Helligånd åbner Skrifterne for os, så vi kan forstå, hvad vi læser.

Det er et stort indgreb fra Guds side, for at vi kan blive frelst. Og det er et livslangt hårdt arbejde for os ikke at blive påvirket af verden. ”Vi ved, at vi er af Gud, og at hele verden ligger i det onde.” 1. Joh. 5:19. Eftersom vi er i verden, kan vi ikke undgå at mærke det. Vi er altid under angreb på et eller flere områder. Tro ikke, at livet som kristen altid er at plukke roser. Vi kan komme ud for at skulle gå igennem tjørnekrat, der river og stikker. Mange sidder og venter på, at Gud skal give dem viljen. Men vi skal også selv have viljen til at ville det, Gud vil.

Når vor vej over jord
er i lys af Guds ord,
i hans hellighedsglans vi skal bo;
når vi vil, hvad han vil,
får vi kræfter dertil.
Alt er vel, når vi lyde og tro.

Det kan ikke siges mere klart. Vil vi, hvad han vil, får vi kræfter dertil. Eva så og blev fristet og tog imod løgnen uden at tænke sig om. Hun vidste bedre, men gjorde ikke brug af sin viden. Det er det samme, der fælder mange mennesker i vor tid. Vi ser og bliver fristet og glemmer at tænke os om, fordi fristerens løgne fordrejer sandheden. Eva glemte, hvad Gud Herren havde sagt, og konsekvensen var forfærdelig. Det vil den også blive for os, når vi glemmer at sandheden gør fri, medens løgnen binder.

Kunne Adam og Eva tale til os i dag, ville de advare og sige, at vi skal stå fristelserne imod. Fristelser er som et fange en sæbeboble, der kan skinne i skønne farve og se fascinerende ud men ingenting er og kan ingenting give os. Vend i stedet dit blik imod Jesus.

Vend dit blik imod Jesus,
mod ham, som på Golgata led,
og al verdens larm vil forstumme brat,
og din sjæl finde hvile og fred.

Vend dit blik imod Jesus,
mod ham, som kan skabe på ny.
Som et frø i jord vokser livets ord
i hver sjæl, som i ham finder ly.

Og i følgende sang ser vi, hvilken ven i har i Jesus:

Hvilken ven vi har i Jesus!
Sukket hører han i løn.
O, hvor herligt, vi må bære
alting frem for ham i bøn!
O, hvad fred vi tit forspildte,
selvskabt sorg for Adams køn!
Alt, fordi vi ikke bærer
alting frem for Gud i bøn.

Har vi prøvelser og kampe,
sukker tit vi dybt i løn,
håbet skal dog ej beskæmmes -
bær det frem for Gud i bøn!
Deler nogen ven så trofast
al vor kummer som Guds søn?
Al vor svaghed kender Jesus, -
bær det frem for Gud i bøn!

Er forsagte vi og svage,
skælver vi for syndens løn,
frelseren er dog vor tilflugt, -
bær det frem for Gud i bøn!
Svigter vennerne, så trøst dig,
ømt dog favner dig Guds Søn.
Han mod nød er skjold og værge, -
bær det frem for Gud i bøn!

Vi må se på Jesus, når fristelsens storme jager hen over os. Vi kan blive så betaget af ”sæbebobler”, at vi glemmer at tænke os om og er rede til næsten hvad som helst, for at kunne eje den. Se i stedet på Jesus Kristus. Se, hvad vor synd kostede ham, og tænk over, hvad den vil koste os, dersom vi ikke omvender os fra den. Tænk på, hvad Gud har beredt for enhver, der tror. Guds frelse er så ubeskriveligt stor, at vi kun kan fatte den i troen.

Vi må altid være på vagt over vor hovmodighed, som får os til at vi føler os store. Men giver vi Helligånden lov til at arbejde i os, fjernes vor stolthed, fordi vi da kommer til at se os selv som det vi er, en synder, der har behov for Guds nåde. Det er sådanne, vor store Gud kan bruge som sendebud til andre, der hungrer efter et sandt budskab.

Gør det lidet, du kan, og betænk at vor Gud
kræver kun, at en tjener er tro!
O, vær glad, du må gå med hans ringeste bud,
og han selv vil i kraft hos dig bo!
Hvilken fryd, om på hin dag han siger til dig:
Hvad du gjorde, blev gjort imod mig!

Hvilket fællesskab har lyset med mørket


Noget af det sværeste at lære, er at vi trænger til at blive ydmyget. Så længe vi er stolte og hovmodige, hører vi ikke efter, hvad Gud siger ved Ånden eller ved hans ord. Job bad: ”Hjælp mig at forstå, hvor jeg for vild!” Job. 6:24. Og vi må lære at sige som salmisten: “Det er godt for mig, at jeg blev ydmyget, for at jeg kan lære dine forskrifter.” Sal. 119:71.

Ydmyger eller tugter Gud, er det ofte for at holde os på hans vej og ikke lytte til falsk lære.

“Drag ikke i fremmed åg med vantro! For hvilket fællesskab har retfærdighed med lovløshed? Eller hvilket fællesskab har lyset med mørket? Hvilken samklang er der mellem Kristus og Belial? Eller hvilken delagtighed har en troende med en ikke-troende? Og hvilken enighed er der mellem Guds tempel og afguder? I er den levende Guds tempel. Thi Gud har sagt: Jeg vil bo hos dem og vandre iblandt dem og vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Derfor: Drag ud fra dem og vær adskilt, siger Herren. Rør ikke det, som er urent, så vil jeg tage imod jer.” 2. Kor. 6:14-17.

Vi ved meget om Guds vej, som vi ikke retter os efter. Derfor må han ofte føre os ad veje, som vi ikke bryder os om. Det kan være, at vor økonomi bryder sammen. Det kan være helbredet, der fejler, så vi må sidde stille og tænke over meget. På den måde skærmer Gud os fra verden og giver os en visdom, der er mere værd end penge. Han giver os øjne til at se, at det vi jagede efter, kun var brudte cisterner, der aldrig giver friskt vand. Vi skal søge efter kilden med levende vand, som er Kristus selv.

Kampen mellem det gode og det onde


Vi tager mange beslutninger, som måske aldrig bliver til noget. Paulus skrev: ”Det gode, jeg vil, gør jeg ikke. Men det onde, jeg ikke vil, det gør jeg. Hvis jeg gør det, jeg ikke vil, da er det ikke længere mig, som gør det, men synden, som bor i mig.” Romerne. 7:19-20.

Paulus skriver videre: ”Jeg, som vil gøre det gode, finder da den lov i mig selv, at det onde ligger mig nærmest. For i mit indre menneske fryder jeg mig i Guds lov. Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, som ligger i strid med loven i mit sind og tager mig til fange under syndens lov, som er i mine lemmer. Å, jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig ud fra dette dødens legeme? Jeg takker Gud, ved Jesus Kristus, vor Herre! Så tjener jeg da Guds lov med mit sind, men syndens lov med mit kød.” V. 21-25.

Derfor er der altid en kamp i os imellem det gode, som vi vil, og det onde, som vi ikke vil. Her er det, at Gud møder os med nåden ved tro på Jesus Kristus. Han tog vor skyld og bar vor skam, så vi med frimodighed kan træde frem i det Allerhelligste som rene og udadelige. Vi glædes over ordene i Romerne. 8:1-5: ”Derfor (fordi Kristus tog vor skyld og bar vor skam) er der da ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus, dem, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden. Thi livets Ånds lov har i Kristus Jesus gjort mig fri fra syndens og dødens lov. For det, som var umulig for loven, fordi den var magtesløs på grund af kødet, det gjorde Gud ved at sende sin egen Søn i syndig køds skikkelse og for syndens skyld. Han fordømte synden i kødet, for at lovens retfærdige krav skulle blive opfyldt i os, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden. Thi de, som lever efter kødet, retter sindet mod det, som hører kødet til; men de, som lever efter Ånden, retter sindet mod det, som hører Ånden til.”

Under over under, at vi kan blive frelst ved at tro på Guds Lam som et fuldkomment, helligt syndoffer, der fuldkomment slettede al vor skyld. Derfor er vi for Gud Fader hellige og retfærdige. ”For sådan som de mange blev stillet frem som syndere ved det ene menneskes (Adams) ulydighed, sådan skal også de mange blive stillet frem som retfærdige ved den enes (Jesu Kristi) lydighed.” Romerne. 5:19.

Kristi medarvinger


Vi har et levende håb at se hen til. Og “i dette håb blev vi frelst. Men et håb, som vi ser, er ikke længere noget håb. Men hvis vi håber på det, vi ikke ser, længes vi efter det med udholdenhed.” Romerne. 8:24-25.

Vi må i troen tænke på den rigdom, vi ejer oventil. Thi ”hvis vi er børn, da er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt vi lider med ham, for at vi også skal blive herliggjort sammen med ham.” Romerne. 8:1 7.

Så sandt vi lider med ham! Lider vi med vor Frelser, når vi ser menighederne fyldes af verdslighed? Lider vi, når Satans musik får indpas og ødelægger menneskers sind? Lider vi med Kristus, når vi ser vore børn og unge vælger den forkerte vej? Og lider vi med ham, når de store skarer vil have underholdning frem for en ægte, sand forkyndelse om frelsen ved tro? Lider vi med ham, når han bedrøves over mange kristnes glæde ved at eje det, verden giver? Dersom vi ikke deler hans sorg over alt dette og over synden i os og omkring os, skal vi ikke arve sammen med ham.

Hvor forfærdelig, dersom vi ikke får del i alt det, vor Frelser har vundet ved sin lydighed mod Skriften. Han sagde ofte: Der står skrevet! I dag ser mange ikke efter, hvad der står skrevet men om underholdningen er sat først og musikken er god at danse til. Mange vil hellere eje en ”sæbeboble” end en rigdom af visdom, som kun Gud kan give dem gennem sit ord.

Men tager vi imod frelsen ved tro, skal vi arve alt det himmelske sammen med Jesus Kristus. Denne herlighed er så stor, at alt det, verden kan give, er for intet at regne mod den.

”Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som er på jorden. Thi I er døde (fra synden), og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, vort Liv, åbenbares, da skulle også I åbenbares med ham i herlighed.” Kol. 3:2-4.

Tror vi det, kan vi ikke nøjes med show og underholdning men vil vide mere og mere om alt det vidunderlige, som Bibelen taler om. Den taler om så meget, at vi her på jord kun forstår en lille del. Men engang i herligheden skal vi forstå fuldt ud. Følger vi i Jesu fodspor i dag og i morgen, så længe vi er her på denne syndige jord, samler vi os rigdomme, som aldrig på evighedens side forgår. Vi må derfor sætte alt ind på aldrig at blive trætte af at værne om vor frelse.