Guldstøv - hvad og hvorfor ??

af Kim Andersen
Lagt på d. 07/03-01



Flere og flere har hørt om og oplevet at guldstøv manifesteres på kristne møder. Nogle får det i hænderne, andre ryster det ud af håret. Der er til og med folk der har fået guld kroner på tænderne. I Danmark, er det sket flere steder – i Brande, Holbæk og på Apostolsk kirkes lands stævne i Kolding 2000. Her dryssede der guldstøv ned fra oven. Damen (Theresa) fra Afrika, som blandt andre har turneret rundt med disse hændelser – og som også var til stede i Kolding, har selv fået analyseret guldet hos en guldsmed i Afrika. Han vejede det og satte det ud fra vægten og med troen på at det var guld, til 14 karat.

En mand har i Pinse kredse profeteret, at grunden til at guldstøv manifesterede sig under møderne, var, at Gud nu er færdig med at bygge vore boliger i himlen, så nu fejer han gaderne af guld. Det var der så adskillige mennesker der tog for gode varer.

En deltager på landsstævnet, tog noget af dette guld i en pose, og fik det analyseret hos teknologisk institut i Århus.

Analysen siger som billedet her under viser, at 0,89960% af ”guldet” er svovl og det resterende 99,1003% er nikkel.
Det vil sige at intet af det materiale som de kristne anerkender at være guld, har noget guld indhold. Guld er et rent materiale. Det vil sige at guld er 100% guld og ikke andet.

Jeg fandt denne beskrivelse hos gold institute - http://www.goldinstitute.org/faq.html:

The purity of gold articles is generally described in three ways:

PERCENTFINENESSKARATS
(parts of gold per 100)(parts of gold per 1000)(parts of gold per 24)
100 percent999 fine24 karat
91.7 percent917 fine22 karat
75.0 percent750 fine18 karat
58.3 percent583 fine14 karat
41.6 percent416 fine10 karat


Måske kunne det være tankevækkende at bringe historierne frem om guld kalven og Sodoma og Gomorra. Hvorfor er det guld der er tale om. Er det et middel for djævelen til at få menneskers blik væk fra Gud, lige som guld kalven. – Og realiteten at det ikke er guld, men svovl og nikkel – hvor svovl var en af ingredienserne af Sodoma og Gomorra’s undergang…

1 Mosebog kapitel 19 vers 23 - 24: ”Da solen stod op over landet, og Lot var kommet til Soar, lod Herren svovl og ild regne ned over Sodoma og Gomorra fra Herren i himlen.”

2 Mosebog kapitel 32 vers 1-6: ”Da folket så, at Moses stadig ikke kom ned fra bjerget, samledes de om Aron og sagde til ham: »Lav os en gud, som kan gå foran os, for vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, som førte os op fra Egypten.« Aron svarede dem: »Tag de guldringe af, som jeres koner og jeres sønner og døtre har i ørerne, og bring dem til mig.« Så tog hele folket de guldringe af, de havde i ørerne, og bragte dem til Aron; han tog imod dem og støbte dem i en lerform til et billede af en tyrekalv. Da sagde de: »Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten.« Da Aron så det, byggede han et alter foran den og lod udråbe: »I morgen er der fest for Herren.« Næste morgen ofrede de brændofre og bragte måltidsofre, og folket satte sig ned og spiste og drak; og de rejste sig for at danse.”

Hvis vi nu antager, at Gud virkelig kommer med guld. Hvad er så hans formål med det – og hvad nytte gør det for os ?? Kender man Gud, ved man at han ikke gør noget som ikke har en værdi for os.
Hvis vi havde en dårlig tand, ville Gud så give os en guld krone – eller ville han give os en ny tand ?? – jeg er ikke i tvivl! Hvis Gud gav en guld krone, skulle effekten være årsag til ophøjelse og tilbedelse af ham. Men, det som folk fokuserer på, er guldtanden.
Når der falder guldstøv, er det ikke Gud man bliver forundret over. Det er det guldstøv som man har mellem hænderne eller som ligger på gulvet.
Det svarer til, hvis et menneske mangler et ben, så vil der pludselig være en plastik protese hvor er før ikke var noget.
Ville man så begynde at prise Gud og sige tak. Det er jo også de samme midler som lægerne bruger.
Hvis man fik en ny hvid tand eller et nyt ben, ville æren til Gud automatisk vælde frem i vores sind. Men det andet er trylleri og vi vil forundres, at der ud af det blå, kom noget ”op af hatten” som vi ikke vidste hvor kom fra.

Har det overbevist dig, at det ikke er fra Gud, når det ikke er guld, men svovl og nikkel der kommer ned ?? Ville det være acceptabelt at sige det er Gud, hvis det havde været guld ?? Guld har ingen betydning for Gud! Moses kunne lige så godt have lavet et alter af jern. Men at guld har en værdi for os mennesker og dermed er et offer for os at give, er en velduft for Gud. Det er jo det samme som at de ikke ofrede et sygt kvæg, men et sundt og raskt, som var et offer for dem at give.

Gud er ingen tryllekunstner. Han laver ikke tryllerier for at vise mennesker hans eksistens eller nærvær. Satan gør ligegyldige kunster og mirakler som ikke har nogen evigheds effekt, bortset fra at det i mennesker skaber en adskillelse fra Gud. Nogle mener at disse hændelser er en del af åndens frugter, men i Bibelen står der i Galater brevet, kapitel 5, vers 19-26:

”Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige. Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden.”

Der er bibelsk belæg for, at åndens frugter fører til helbredelse af syge – lamme som går, blinde der ser osv. Men her er der igen behov for bedømmelse. For der er mennesker som helbreder i Jesus navn, der ikke er kendt af Gud.

Mattæus evangeliet kapitel 7, vers 21-23:

”Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!”

Guldstøv, guldtænder, engle fjer og andre udefinerlige og ikke Bibelske manifestationer, er en del af denne endetidens vildfarelse. Det er et redskab til at få de kristne væk fra det essentielle i kristendommen og væk fra den vej som fører til himmelen. Kirkerne i dag, er mere infiltreret af newage filosofi og lære, end de vil erkende. De fleste kirker i dag lever i en illusion af vækkelse som lige så langsomt vænner dem væk fra Gud og hans sunde natur. Kristne accepterer alt hvad der har en etiket hvorpå Guds navn nævnes. De kristne er blevet så glade for de følelses messige sammensværgelser, at de ikke formår at gennemskue og erkende deres vildfarelse fra det sande evangelium som holder os tæt ved Gud.