I kender hverken dagen eller timen – men tiden

af Kim Andersen
Lagt på d. 06/06-04



Jesus fortæller os om Sin genkomst, at ikke engang Han kender timen eller dagen, men kun Faderen i Himmelen kender den: ”Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen” (Matt. 24:36, Mark. 13:32). Dermed har mange sagt, at vi intet ved om hvornår Jesus kommer igen. Men det er ikke rigtigt.

Til eftertanke


Vi plejer på tagryggen at levere håndfaste og faktiske oplysninger og lære. Men jeg har den sidste tid fået vist nogle ting, som jeg finder yderst interessant og som jeg gerne vil vise dig også. Det er et svært emne og det har været svært at skrive artiklen, for når man ikke kan komme med faktiske beviser – hvilket er svært med tidssætning af Jesu genkomst, er der mange ting man kan slå ned på, pege fingre af og ryste på hovedet af.

Jeg personligt er ikke i tvivl om at Jesus snart henter os hjem. Tidens begivenheder viser jo klart, at alt er lagt tilrette for at Bibelens sidste scenarier kan udfolde sig som profetierne har forudsagt.

Guds symbolik


Vi kender Guds symbolik i hændelsen om Abraham der var villig til at ofre hans lovede søn Isak (1. Mos. 22:1-12), som var forbilledligt for Jesu Kristi offer. Både Moses og stenen han slog på i ørkenen for at få vand (2. Mos. 17:6), var et billede på Jesus og Ham som det levende vand. At Moses brød Herrens befaling om anden gang at tale til klippen men igen slog på klippen (4. Mos. 20:11-12), vakte Herrens vrede, da det billedligt var at ofre Jesus to gange (Hebr. 6:4-6).

Der er uendelig meget symbolik, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at Gud underviser os på mange måder igennem enkelte handlinger.

Jesus sagde: ”Lær denne lignelse af figentræet: Når dets grene bliver bløde og får blade, ved I, at sommeren er nær. Sådan skal I også vide, når I ser alt dette, at Han står lige for døren. Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker” (Matt. 24:32-33). Paulus sagde: ”Men I, brødre, er ikke i mørke, så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv” (1. Tess. 5:4).

Noa og Lot, blev ikke overraskede over Guds dom. Syv dage før syndfloden kom, blev Noa advaret (1. Mos. 7:4) og Lot blev advaret dagen før Sodoma og Gomorras ødelæggelse (1. Mos. 19:23). Således advarer Gud os også i dag, med tidens veer og profetiernes opfyldelse, deriblandt Israels oprettelse, der i Jesu forudsigelse symboliseres ved figentræet.

Nogle vil mene at denne symbolik ikke er sand. Men figentræet får blade hver sommer, hvilket, om ikke figentræet var Israel, betyder at Jesus ville kunne have kommet, før ”Alt dette” (Matt. 24:5-31) var sket. En anden sag er at forbandelsen af figentræet der ikke bar frugt (Matt. 21:19), vil miste en sund og meningsfyldt betydning. Jesus forbandede ikke dette figentræ bare for at vise troens magt. Det virker fuldstændig latterligt og fejlplaceret at Jesus skulle forbande for at vise sin tro, når Han med alle andre undere og helbredelser gjorde godt for at opfylde profetierne. Det er sådan Satan viser sin magt. Jesus gjorde denne handling for at symbolisere Israels undergang på grund af ufrugtbarhed. Ezekiel så hvordan Gud ville opvække landet igen (Ez. 37:7-14) i endetiden, hvilket vi dagligt ser gå i opfyldelse og det kan ikke være andet end Israel Jesus har i tankerne når Han nævner figentræets frugtbarhed i Matt. 24.

Andre mener at denne tanke ikke er sand, på grund af Lukas’ tilføjelse ”og alle de andre træer” (Luk. 21:29). Men ser vi tilbage på tiden omkring 1948, ser vi også mange andre nationer blive skabt – Irland bliver selvstændig, den føderale republik i Tyskland blev oprettet, folkets republik i Kina blev officielt erklæret m.m.

Altså dag og time kender ingen, men Faderen. Tiden derimod siger Jesus at vi kan kende og Paulus siger at om vi lever i lyset - i Kristus og dermed i Sandheden vil endog ikke dagen overraske os.

Jesus sagde: ”Hvem er så en tro og klog tjener, som af sin herre er sat til at give hans folk deres kost i rette tid? Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer” (Matt. 24:45-46). Jeg synes at se, at Gud de sidste ti års tid, har trukket sine til side og kaldet dem til helligelse for Ham. Han har kaldt sit folk ud fra Laodikea menigheden til åndelig renhed ”for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager” (Åb. 18:4). Derfor vil jeg med denne artikel - om ikke andet, opmuntre dig til at forberede dig, for Jesus kan komme i dag. Jeg tror at dette budskab er en del af den rette kost i rette tid, og jeg håber du vil bruge det til eftertænksomhed, selvom det ikke kan bevises som fakta.

Gud har forseglet forståelsen af endetidens gang, for hvem den ikke berørte - selv for Daniel: ”Og du, Daniel, skal holde ordene skjult og forsegle bogen til endetiden”. Gud har altid åbenbaret Hans vilje for sit folk og Han har jo også fortalt os i dag, hvad der er os i vente, og tiden for det.

Jesus sagde: ”Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker” (Matt. 24:34). ”Alt dette” har vi set de sidste hundrede år. Vildførelse og frafald, krig og krigsrygter, folk mod folk og land mod land, hungersnød, jordskælv og sygdom har de sidste hundrede accelereret mere end nogen sinde før. Men dette er blot veer som vil ende med at verden ”ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund” (Matt. 24:15).

Nogle mener at der med ”denne slægt” menes menneske racen og ikke en generation, der ifølge jødisk tankegang er 49 år. Denne betegnelse findes omkring 16 gange i Bibelen og omhandler alle gange et spand af tid – altså et antal år.

Guds Matematik.


Vi har allerede kikket på noget af Guds symbolik, og du skal se noget af den matematik, der findes i Ordet.

Den russiske matematiker, dr. Ivan Panin, fandt at Guds Ord var Bygget på syvtaller.

Verden blev skabt på 7 dage (2. Mos. 20:11). Af hver art af rene dyr og fugle blev der taget 7 ind i arken for ”at holde sæd på al jorden i live” (1. Mos. 7:2) Der blev givet Noa 7 dages varsel (1. Mos. 7:4). Ved Mosebøgernes offerlove og højtider forekommer 7 lamper, 7 usyrede brød, som skulle nydes i 7 dage, 7 årlige højtider, 7 uger, 7 år, 7 gange 7 år og 7 dages adskillelse på grund af urenhed (2. og 3. Mosebog).

Man kan blive ved og det gør vi…

Blodet blev stænket 7 gange, og der var 7 altre og 7 lam. Dette fortsætter helt frem til Johannes Åbenbaring med de 7 breve til de 7 menigheder, de 7 ånder, de 7 guldlysestager, de 7 stjerner, de 7 engle - bogen med de 7 segl, dyret med de 7 horn. De 7 øjne, de 7 basuner, de 7 tordener, de 7000 personer, der blev slået ihjel, dragen med de 7 hoveder og de 7 kroner, de 7 plager, de 7 skåle, de 7 bjerge og de 7 konger.

I bladet New York Sun lagde dr. Panin sit materiale frem for læserne: ”Den første del af stamtavlen,” skrev han ”indeholder 49 ord (7x7). Disse består af 266 bogstaver (38x7)”.

Der findes 42 substantiver (6x7). Af disse er 35 egennavne (5x7) og de resterende 7 almindelige substantiver. Af de 35 egennavne er 28 mandlige (4x7). De 7 øvrige er kvindelige.

Men dr. Panin lod det ikke være ved dette. Han gik videre end til kapitlets indledende stamtavle, og tog også beretningen om Jesu fødsel med, som står nedskrevet i versene 18-25.

Disse vers indeholder 161 ord (23x7). Hele ordforrådet tæller 77 ord (11x7), som forekommer i 105 former (15x7). Idet englen taler til Josef, benyttes 28 ord (4x7). Af de 105 former anvender englen 35 (5x7). Summen af ordenes talværdi er delelig med 7.

Dette er blot et lille udpluk af forekomsterne. Der er meget mere, men jeg tror du har set det ejendommelige i ovenstående eksempler.

Jerusalems frafald.


For jeg siger jer: Fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!” (Matt. 23:39)

Fra Adam til Jesus, har bibelforskere udregnet, er der 4.000 år. 2. Pet. 3:8 siger at: ”Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag” og Sal. 90:4 siger: ”Tusind år er i dine øjne som dagen i går” og det er meget interessant, i forhold til det du nu vil se.

Gud skabte verden på seks dage og på den syvende hvilede han. Da vi har set Guds matematik og symbolik, kan vi forvente os, at Han med dette vil sige mere end at fortælle om skabelsen.

Da Jesus var på jorden, var der gået 4.000 år siden skabelsen, hvilket for Gud er som fire dage. Nu er der gået 2.000 år, altså to dage i Guds øjne, siden Jesus var hos os, hvilket giver os et årstal på 6.000 år, den sjette dag i Guds øjne.

Hoseas


Hoseas 6:1-2 fortæller om trængselstiden, hvor Israel vil vende om til Gud igen: ”Lad os vende om til Herren; han har sønderrevet, men han vil helbrede os, han har slået, men han vil læge os. Han giver os liv efter to dage, rejser os på den tredje dag, og vi skal leve for Guds ansigt”.

Det er fantastisk interessant det her. Jesus profeterede, at Israel ikke skulle se Ham igen, før de siger ”Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!”. Ezekiel fortæller om Israels oprettelse, der ender med at ”Så skal de forstå, at jeg er Herren deres Gud, når jeg efter at have ført dem bort til folkene samler dem i deres land uden at efterlade nogen af dem derude. Jeg vil aldrig mere skjule mit ansigt for dem, for jeg udgyder min ånd over Israels hus, siger Gud Herren” (Ez. 39:28-29).

Vi ser dagligt hvordan Gud giver Israel liv, fuldstændig identisk med Ezekiels syn. Det er 2.000 år siden det jødiske folk blev spredt ud over hele jorden og efter disse 2.000 år, profeterede Hoseas, ville Israel igen få liv.

Menighedens tid blev indført med Jesus. Dermed var frelsen for det jødiske folk sat tilbage til fordel for hedningene. Frelsen udgik fra det jødiske folk og i 2.000 år, altså 2 dage i Guds øjne, har de levet adskilt fra Ham. Hoseas profeterede at på tredje dagen, ville Gud rejse dem, altså 2 dage, eller 2.000 efter deres frafald.

Vi er gået ind i den tredje dag og startet på det 3.000. år – den syvende dag hvor Gud hvilede og vi ser Bibelens profeti gå i opfyldelse lige foran vore øjne. Kan vi udlægge Hoseas profeti sådanne, så skal vi på den tredje dag leve for Guds ansigt, altså de sidste tusinde år – den sidste dag, hvor Gud hvilede. Kan der så være tale om andet end tusindårsriget? Bibelen fortæller, at det eneste tidspunkt Guds folk for evigt skal være med Ham, er i og efter tusindårsriget. Thess 4:17 siger: ”Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren og Esajas siger at ”Før de kalder, svarer jeg, endnu mens de taler, hører jeg” (Es. 65:24), hvilket betyder at Gud igen vil lytte og være sammen med sit folk. Ezekiel siger ”Min bolig skal være hos dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Så skal folkeslagene forstå, at jeg er Herren. Jeg helliger Israel, for min helligdom er hos dem til evig tid” (Ez. 37:27-28).

Jesus og den Samaritanske kvinde (Joh. 4:1-42).


Historien fortæller, at samaritanere og jøder ikke havde noget med hinanden at gøre og at samaritanerne var hedningefolk. Når unge mænd ville giftes, gik de til brønden hvor kvinderne kom for at trække vand op. Når Jesus mødte denne samaritanske kvinde ved brønden, viser det så forbilledligt at også hedningene skal være indlemmet i Jesu brud – det ny Jerusalem? Når Jesus afslører hende, at hun har fem mænd, understreger det så blot synden i utugt? - Eller da hedningene er kendt for at have mange guder (Joh. 4:22), viser Han så at Han vil, at vi kun skal have én Herre, nemlig Jesus? ”Jesus sagde til hende: »Det er mig, den der taler til dig.«” (Joh. 4:26). Han fortæller hende, at ”der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen” (Joh. 4:21). Det er en profeti om, at frelsen skal gå ud til hedningene.

Det interessante i forhold til hedningenes tid, er følgende: ”Da nu samaritanerne kom ud til ham, bad de ham om at blive hos dem. Han blev der i to dage” (Joh. 4:40). Endnu engang ser vi to dage, altså 2.000 år, hvor Gud skal tilbedes uden for Israel. Vi ved at Gud i trængslen vil forsegle sine 144.000 jødiske vidner og tilbedelsen skal igen foregå ikke blot blandt hedningene men også i Jerusalem. Jesus blev hos de hedenske samaritanere i 2 dage og gik tilbage til det jødiske folk. I 2.000 år har Jesus været hos hedningene og nu sætter Han snart sine fødder på Oliebjerget og skal for evigt være jødernes og de omvendte hedningers Gud. Som jeg ser det, er symbolikken slående.

Det er en fantastisk spændende tid vi lever i. De sidste af de sidste dage er disse. Vi står lige foran målstregen og derfor vil jeg opmuntre dig til at indvie dit liv til Herren igen, om du er frafalden eller følger Satans evangelium, der omfavner vildfarelse og synd. Giv slip på den falske lære og den selvretfærdige menighed der mener at være rig og seende. Gud kalder på dig i dag og vil, at du skal leve for Ham.

Lad os se på flere af Guds symbolske handlinger, der måske kan fortælle os hvordan vi kan kende tiden.

Sinajs bjerg.


Gå ned til folket; du skal hellige dem i dag og i morgen, og de skal vaske deres klæder. De skal holde sig rede til i overmorgen, for i overmorgen vil Herren i hele folkets påsyn stige ned på Sinajs bjerg” (2. Mos. 19:10-11).

Endnu engang ser vi, at Gud lader vente på sig. I to dage skal Israel hellige sig, for at Gud på tredje dagen kan stige ned iblandt dem. Det Hebræiske ord ”qadash” betyder bl.a. ”at sætte til side” eller ”at blive sat til side”. Gud beder Moses forberede folket til at Han stiger ned blandt dem. To dages helligelse og forberedelse før tredje dagen, hvor Gud stiger ned på Sinajs bjerg. Hvorfor vente? Hvorfor to dage?

Her blev jøderne sat til side, for at være sammen med Gud på tredjedagen. I Guds frelsesplan, er jøderne forhærdet (Romerne. 11:25), for at hedningene kan blive frelst. I 2.000 år har de været sat til side og Jesus vil før tusindårsriget igen sætte sine fødder på oliebjerget (Zak. 14:4) og indlede sit Kongerige på jorden – i Jerusalem. Endnu engang ser vi en slående symbolik

Forklaringens bjerg.


Vi hører i Matt. 16:28, Jesus tale om sin genkomst. I næste vers Matt. 17:1-2: ”Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset”.

Vi hører i denne fortælling, at Jesus taler om sin genkomst og seks dage efter, altså på syvendedagen, viser Han sig for dem i sin genkomstsskikkelse, hvor Han sætter sine fødder på Oliebjerget for at oprette tusindårsriget, parallelt med den syvende dag Gud hvilede. Vi ser igen dette mønster – 6 dage, 6.000 år og en syvende dag, det 7.000. år, der henviser til Jesu genkomst.

Jesu korsfæstelse og opstandelse


I Luk. 13:32, advarer farisæerne Jesus imod Herodes, der vil slå Ham ihjel. Jesus forudsiger sin korsfæstelse: ”Se, jeg uddriver dæmoner og foretager helbredelser i dag og i morgen, og den tredje dag er jeg ved målet” og tre dage efter korsfæstedes Han.

Vi ved, at historien om Jonas og hvalen, er et forbillede på Jesu død og opstandelse. Jesus sagde: ”En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end Jonastegnet” (Matt. 16:4) og tegnet var at Jesus døde og genopstod.

Jesus døde og gik til dødsriget hvorfra Han bortførte de fangne (Ef. 4:8) og på tredjedagen opstod Han: ”Ham oprejste Gud på den tredje dag og lod Ham træde synlig frem” (Apg. 10:40).

Altså. Jesus forudså at Han ville arbejde to dage og være ved målet den tredje, svarende til den syvende dag, hvor Gud hvilede. Overført har vi 2.000 år hvor Jesu frelse har virket blandt hedningene og i dette 3.000 år – altså det 7.000. år, vil Gud lade ”Ham træde synlig frem” og ”stå på Oliebjerget, som ligger øst for Jerusalem”. I tusindårsriget vil hele jorden hvile, som Gud på den syvende dag, da Satan vil være bundet disse år (Åb. 20:2).

Enok og Laodikea.


Føler man Adams slægtstavle ud af Sets gren, ser det således ud: Adam, Set, Enosj, Kenan, Mahalal’el, Jered og Enok.

Bibelen siger om Enok at: ”Han vandrede med Gud. Så var han der ikke mere, for Gud havde taget ham bort.” (1. Mos. 5:24)

Enok blev bortrykket. Hebr. 11:5 fortæller: ”I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden, og han var der ikke mere, for Gud havde taget ham bort; for det er bevidnet, at før han blev taget bort, havde han behaget Gud”.

Jud. 1:14 fortæller: ”Enok i syvende slægtled efter Adam profeterede om: Se, Herren kommer omgivet af sine titusinder af hellige”.

Det er interessant, at Judas nævner Enok der blev bortrykket, det syvende slægtled og Jesu genkomst. Ser man på menighederne i Lilleasien, som eksisterede på Johannes’ tid, er de ikke bare forbipasserende men er samtidig symbolske for menighedstyperne op igennem tiden. Laodikea menigheden var den syvende Gud omtalte, men også den sidste. Der kan drages mange paralleller fra Laodikea til nutidens kulturelle og alternative menigheder, der florerer overalt i verden, som en ondartet virus.

Den vægtlægning af bortrykkelsen, slægtsleddet og Jesu genkomst der er omkring Enok, undrer mig. Hvorfor? – Hvorfor fortæller Gud os det, hvis det ikke har betydning? - Kan det igen være Guds matematik, Hans planlægning og symbolske praj til os?

Det er seks forskellige historier, der hentyder til Jesu komme rent tidsmæssigt. Jeg mener det er et massivt vink med en vognstang til de der vil lytte. Men der er faktisk en antydning mere, som måske kan virke søgt. Jeg har valgt at tage den med alligevel, da jeg mener at der kan være noget om symbolikken.

Johannesevangeliet Kap. 1-2


Vi har i disse kapitler, fortællinger der spænder over en uge, eller nærmere fem dage. Det første kapitel starter med at Johannes forklarer os hvem han er: ”Jeg er en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej!‹ som profeten Esajas har sagt” (Joh. 1:23). Vers 29, 35, 43 adskiller dagene for de forskellige fortællinger, hvilket giver os en tid på fire dage – 4.000 år. Joh. 2:1, starter på en ny dag, men ikke femtedagen: ”Tredjedagen derefter var der bryllup i Kana i Galilæa”.

Disse fortællinger springer dag fem og seks over - symbolsk svarende til 2.000 år, og springer fra den fjerde dag til den syvende, hvor der oven i købet er bryllup.

Symbolikken er, at de første fire dage – 4.000 år, er Jesus hos jøderne. De næste 2 dage, 2.000 år, hører vi intet, hvilket symboliserer jødernes forhærdelse og hedningenes tidsalder. Men på syvende dagen, svarende til tusindårsriget, starter fortællingen blandt jøderne igen ved en bryllupsfest.

Uanset om man griner og tager sig til hovedet, eller om man tager det alvorligt, så er det da til eftertænksomhed at Gud i de forskellige fortællinger lader vente på sig, i et mønster der leder til en syvende dag og ender med: liv for Guds ansigt, Jesus der vender tilbage til det jødiske folk, Gud der stiger ned blandt det jødiske folk, Jesu herlighed og død, opstandelse og tilsynekomst og til sidst bryllup.

Bortrykkelsen – hvornår?


Bibelen antyder at hændelserne mellem Israels oprettelse d 14. maj, 1948 og Jesu genkomst, skal ske inden for en generation. Men der er stor uenighed om hvor mange år en generation spænder over. Det er lige fra 30-100 år, mens den jødiske tradition som sagt antyder 49 år.

Det vil sige at bortrykkelsen kunne finde sted mellem 1978 og 2048. Om det er sandt, har vi ca. 44 år tilbage. Bortrykkelsen vil finde sted syv år før Jesu genkomst (mere om det senere), hvilket fratager os disse syv år og dermed kan Jesus komme inden for 0-37 år. Så hurtigt som skyggerne tager til, tror jeg ikke det varer 37 år endnu.

Begivenhederne i mellemøsten lægger stærkt op til en fredsaftale med Israel, hvilken der vil indlede trængselstiden.

Hvad siger Bibelens symbolik os, om trængslen (dommen) og bortrykkelsen?

Vi ved at Noa og hans familie var reddet ind arken før dommen kom og Lot var reddet ud af Sodoma og Gomorra før dommen. Vil Gud endnu engang redde sine ud før dommen?

Symbolikken i det jødiske bryllup, hvor gommen pludselig kom efter bruden hvorefter de var sammen i syv dage, viser også, i og med Jesus taler om bryllupsfesten i Himmelen, at det er til dette Han refererer.

I Åbenbaringsbogen, hører vi i de første 3 kapitler Johannes’ kaldelse til at skrive og om menighederne. Men Gud siger i kap. 4 at: ”Kom herop, så vil jeg vise dig, hvad der siden skal ske” (Åb. 4:1), hvorefter vi intet hører om menighederne før bogens konklusion Åb. 22:6-21). Det vil sige at siden hen – efter menighederne, vil denne trængsel bogen beskriver, udvikle sig. Gud siger til Johannes i Åb. 1:19 at: ”Skriv det, du har set, og det, som er, og det, som siden skal ske”. Det som er, er menighederne og det som siden hen skal ske – efter menigheden, er trængslen.

Åb. 4:4 fortæller om de ”fireogtyve ældste i hvide klæder og med guldkrone på hovedet”, som er repræsentative for bortrykkelsen. Jesus sagde ”Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer” (Matt. 19:28), hvilket er i tusindårsriget. Inden da, er alle retfærdige i Kristus i paradis (Luk. 23:43) og troner endnu ikke med Ham.

Jesus tilskynder os til at våge og bede om styrke til at undslippe trængslen (Luk. 21:36). Han gav os magt til at være Guds børn (Joh. 1:12) og så længe vi afslører løgnen og holder os til sandheden og troen på Jesus Kristus, vil vi undslippe trængslen.

For Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede” (1. Tess. 5:9) ”blot skal han, der endnu holder igen, først fjernes. Da skal den lovløse åbenbares” (2. Tess. 2:7-8). Han der skal fjernes, er menigheden. Mange mener at menigheden symboliseres med bruden, men bruden er det ny Jerusalem og ”han” er menigheden. Menigheden omtales som Kristi legeme, og da Jesus er en mand, ville det ikke være passende at kalde hans legeme ved hunkøn.

Der er flere ting der kunne siges, men jeg tror disse er bevis nok til at se, at Gud også i fremtiden vil frelse sine fra dom.

Bibelens ottetal


Vi har set, at Bibelen med sit syvtal viser det perfekte. Bibelen er perfekt og tallet syv er gennemgående på alle måder i Bibelen.

Tallet otte, betegner opstandelse, gendannelse – en ny begyndelse eller en afslutning. Otte er en ny første og er et tal der har med Herren at gøre. Efter tusindårsriget afsluttes dommen og Johannes så en ny jord og himmel (Åb. 21:1). Gud genopretter jorden til os der gik fri af dommen og dermed er cirklen for denne gang sluttet. Vi er symbolsk tilbage ved jordens skabelse og hvad Gud har for os herefter vides ikke. Men en ting er sikkert, vi skal for evigt være sammen med Ham - uden slangen til at forføre os til oprør endnu engang.


Debat: I kender hverken dagen eller timen – men tiden

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Jesu genkomst

 

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation