Hvorledes får jeg frelsens vished?

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 27/12-01



Kan vi få vished om vor frelse? Og kan vi bevare den? Ubetinget ja! Det første, vi skal gøre for at få denne vished, er at tro på Jesus. Hele hans formål med at komme til jorden var at give os liv, ja, overflod af liv. Og ”så mange, som tog imod ham, dem gav han kraft til at blive Guds børn”, Joh. 1:12. Selv sagde Jesus, at den, der tror på ham, ikke skal fortabes men have evigt liv. Men han sagde også, at dem, der ikke tror, er allerede dømt, fordi de ikke har troet på ham (Joh. 3:16 og 18.)

Jesus vil, at vi skal finde hvile i at høre ham til. Men han véd, vi let bliver frygtsomme, og at vi ofte ser på vore synder i stedet for på ham. Derfor sagde han: ”Vær frimodig, dine synder er dig forladte”. Se for eks. Matt. 9:2 og Luk. 7:48. Og i 1.Johannes 2:12 står: ”Jeg skriver til jer, fordi jeres synder er jer tilgivet for hans navns skyld.” Læg mærke til, at Johannes ikke siger, at deres synder engang skal blive tilgivet, men at de er tilgivet, nu i dag, her på jorden, for Jesu navns skyld.

Martin Luther skrev ligeledes, at det er på jorden, vi får tilgivelse for vore synder ved tro på Jesus. Vi skal ikke først gennem nogen skærsild efter vor død eller opnå frelsen ved egne eller andres gode gerninger. Frelsen får vi som gave ved at tro på Herren Jesus og tage imod ham her og nu.

”Gå bort med fred, din tro har frelst dig!” Sådan sagde Jesus til mange, som kom til ham i deres nød.

At vi kan få frelsens vished skyldes, at vi har med den levende, almægtige Gud at gøre. Hans ord vender ikke tomt tilbage. Og ved Jesu fødsel lød det: ”I dag er der født jer en frelser… han er Kristus, Herren”. Luk. 2:11. Disse ord betød simpelthen, at der er givet os en guddommelig, fuldendt frelse i Jesus Kristus.

Vi véd, vi har et evigt liv hos Gud


Johannes skriver: ”Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet”. 1.Joh. 3:14. ”Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I har evigt liv”. ”Vi ved, at vi er af Gud”. 5:13 og 19. Johannes var ikke i tvivl om sin frelse, fordi han troede på det, Gud havde sagt.

Gennem tiderne har der været og er skarer af kristne, for hvem frelsen og det evige liv var og er blevet det vigtigste af alt. De har ikke ladet sig nøje med tomme ord eller religiøs underholdning, men glæder sig ved at fordybe sig i Bibelen og ved levende sang, såsom Brorsons frydefulde sejrssalme:

Jeg er i min Faders skød,
har i Himlen hjemme.
Arven får jeg vist og sandt,
har den Helligånd til pant.

Det er ikke en tåget tale om frelsen, men et jublende udtryk for visheden derom. Gud vil, at vi også i dag skal leve i denne vished og troens glæde og ikke lade os påvirke af de mange tvivlere eller dem, der aldrig er blevet født på ny og kun har en tillært teori om, hvad kristendom er.

Vi véd, at ”ved hans {Jesu}blod er vi retfærdiggjorte, og ved ham frelses vi fra vreden”. Rom. 5:9. Da Jesus råbte fra korset: ”Det er fuldbragt!” var det vor frelse, der var fuldbragt. Det er blot at tage imod denne, fuldbragte frelse og aldrig slippe den. Ordet fuldbragt er Guds garanti for frelse – men kun, dersom vi tager imod Jesus som vor frelser.

Tårer og anger frelser ikke


Vi skal ikke se på dybden af vor anger, om vi har angret nok, eller om den har været stor nok. Hverken anger eller bedrøvelse kan frelse. Vi kan føle os fortabte over vore synder. Men det var netop de fortabte, Jesus kom for at opsøge og frelse. (Luk. 19:10.)

Tårer kan ej frelse!
Om din kind var daglig våd,
ej det gav mod synden råd,
hjertet renses ej ved gråd. Tårer kan ej frelse!

Det er heller ikke egen kraft, gode gerninger eller en stor længsel, der frelser. Jesus sagde: ”Hver den, som tror, skal ikke fortabes; men have evigt liv”. Joh. 3:15.

Det hele er at tro, som det er sagt af Jesus: ”Den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud”. Joh. 6:37. Han nævnte intet om, at vi skal komme med gode gerninger eller gode forsætter. Alt består i, at vi kommer, som vi er, og tror på Jesus Kristus som vor frelser.

En gammel kristen sagde, at det havde taget ham 42 år at lære disse tre ting: 1/ At han aldeles intet kunne gøre for at frelse sig selv. 2/ At Gud ikke forlangte, han skulle gøre det, han ikke magtede. 3/ Og at Kristus havde fuldbragt alt! Når Guds vrede over synden er stillet ved Kristi fuldbragte værk, må vi med glæde og tak tage imod denne gave ved tro på Jesus Kristus.

Tro på Krist kan frelse!
Han for mig har alt fuldbragt,
knækket døds og helveds magt,
stiftet fredens nye pagt.
Tro på Krist kan frelse!

I var førhen mørke, nu er I lys


Også Djævelen tror og véd, at Jesus er Guds énbårne Søn, at han er født af jomfru Maria, at han er pint og korsfæstet, begravet og opstanden osv. Men det er først, når du og jeg tror, han døde og opstod for mine og dine synders skyld, at den ydre viden bliver til en indre, levende vished. Og da vidner Ånden med vor ånd, at vi er Guds børn. (Rom. 8:16 og 1. Joh. 4:13.)

Mange har måttet gå gennem en åndelig krise efter deres omvendelse. Det er Djævelen, som ikke godvillig vil afgive sin ejendom og går til modangreb. Den nytændte tro i vort liv synes næsten at gå ud. Men er troen tændt af Helligånden, og vi holder os nær til Gud, vil han føre os gennem krisen. Paulus siger: ”I var førhen mørke, men nu er I lys – i Herren”. Ef. 5:8. Gud holder liv i den flakkende flamme, dersom vi holder os tæt til ham og med al kraft står Djævelen imod. ”Af nåde er I frelste ved tro, ikke af jer selv, Guds er gaven.” Ef. 2:8. Og at tro Gud på hans ord er at ære ham.

Luther havde ret, når han i sin udlægning af den anden trosartikel sagde, at ”i samme øjeblik, jeg bekender min tro på Jesus Kristus, slår jeg en tyk streg over mig selv og alt mit og sætter al min fortrøstning til Jesus Kristus, vor Herre… som nu lever ved Faderens højre side som min retfærdighed.”

Den franske forsker, Blaise Pascal, hvis tro var lige så grundfæstet som hans videnskab, døde kun 39 år gammel. Efter hans død fandt man indsyet i hans klæder et mindeblad, dateret 23. nov. 1654. På dette havde han skildret, hvorledes han på denne dag oplevede et møde med Herren. Det var ikke et møde med de lærdes eller filosofernes gud, men med Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, og det gav ham vished og glæde.

Vilh. Beck fortæller i sine erindringer om et par ældre mennesker, der byggede deres frelse på deres gamle omvendelse. De havde omhyggeligt nedskrevet denne oplevelse og gemt dette på loftet. Men en dag, de igen ville læse om deres omvendelse, opdagede de til deres forfærdelse, at rotterne havde ædt ”omvendelsen”. Hvad hjælper det, at du og jeg blev omvendt for mange år siden, dersom den ikke er en levende realitet også i dag? Dersom visheden hviler på gamle oplevelser og ikke på Guds levende løfter, kan den blive borte eller ”ædes af rotter”. Vi må bygge vor frelse på, at ”han, som grundfæster os… og som har salvet os, er Gud. Han, som også beseglede os og gav os Ånden som pant i vore hjerter.” 2.Kor. 1:21-22.

Mange bliver åndelig trætte, fordi de tror, det er dem selv, der skal holde fast i frelsen. Vi må lære at hvile i Gud. Hvile i, at det er Jesus, der har fuldbragt alt, og at vi kun kan gøre dette ene at komme til ham, som vi er, og tage imod ham.

Uden tro er det umuligt at behage Gud


”Vor tro er den sejr, som har overvundet verden.” 1.Joh. 5:4. Der er intet menneske, der kommer i helvede, fordi han har syndet,; men alle, der afslår at tage imod og tro på sine synders forladelse gennem Jesu Kristi blod, kommer i helvede. Derfor er vantroen ikke blot den største men også den farligste af alle synder.

Den tro, Gud gav os af sin nåde, medfører at vi elsker Gud og gerne vil adlyde og formes efter hans ord fra dag til dag. Og ved tro lærer vi, at han vil os det bedste, selv når han fører os gennem bedrøvelsens tider. Troen er det våben, der fører os til sejr over alt det, der ikke kan velsignes af Gud.

I og ved tro klynger vi os til Kristus. Tro fører til helligelse af hele vort jeg og arbejder sammen med Guds Ånd i os. Og tro hjælper os til at sige nej til den indflydelse, verden vil påtvinge os. Ved tro må vi følge i Jesu spor og sejre over verden – ellers vinder den over os.

Vor tro eller vantro er afgørende både for vort forhold til Gud, som vi ikke kan behage uden tro, og med hensyn til vort eget lod, en evig smerte i helvede eller evig salighed i Himlen. Jesus er ikke ubarmhjertig, og Gud ikke uretfærdig men sanddru og retfærdig, om så hvert menneske er en løgner. (Se Rom. 3:3-5.). Derfor lod Gud Jesus give sit liv for at frelse os fra helvedets fortabelse. For Gud er der ikke noget der hedder delvis en kristen. Hans frelse er fuldkommen og omfatter os helt. Og hans løfte er, at han vil bevare os som et hele, til vi dadelfri kan møde Jesus, når han kalder os hjem til sig.

Mennesket består ifølge Bibelen af tre dele: Legeme, sjæl og ånd. Gud skabte i begyndelsen Adam i sit billede. Han dannede hans legeme af jordens støv, indblæste det livets ånd, og mennesket blev en levende sjæl. Og Skriften siger: ”Må fredens Gud selv helliger jer fuldstændig. Og må jeres ånd, sjæl og legeme blive bevaret ulastelig ved vor Herres Jesu Kristi genkomst”. 1.Tess. 5:23.

Hver af disse tre dele har sine sanser. Legemet er jordisk og har sans for alt det jordiske. Sjælen har tre sanser: Erkendelsen, følelsen og viljen. Og det er et område, hvor vi stadig skal være på vagt, thi Satan forsøger med sine efterlignende vækkelser at tale til vor sjæl og derved vinde os for sine bedragerier. Ånden har den fineste og dyrebareste sans, der døde ved syndefaldet. Men ved omvendelse til Gud, hvor vi fødes på ny ved tro på Jesus, levendegør han vor ånd igen, så vi af nåde kan have samfund med ham. (Se Joh. 5:21, 6:63 og Ef. 2:5.)

Hvad er tro?


Skal vi kunne opnå frelsens vished, må vi tro på, hvad Gud har sagt i sine løfter. Vi skal tro på syndernes forladelse ved at tro på Jesus som et helligt syndoffer for os. ”Thi dette er mit blod, den nye pagts blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse.” Matt 26:28. Jo mere vi ubetinget stoler på Gud og giver os selv hen til ham, des større praktisk betydning får det i vort liv. At stole på Gud er at forlade sig på ham og at regne med ham og hans ord som det sikreste dokument. At stole på ham er at stige ud af ”båden” i tillid til ham. Troen er den hånd, hvormed vi griber Guds frelse. Den er åndens sans, hvormed vi forstår det, der hører Guds rige til. At vandre i tro er uden bekymring at gå på en smal sti imellem gabende afgrunde på begge sider, fordi han har sagt: ”Vælt din vej på Herren, stol på ham, han skal gøre det”. Salme 37:5.

Eller går du gennem farlige områder med hængedynd på begge sider af stien, kan du være tryg, dersom du har Guds Ords lys. Ved det og det alene kan du se, hvor vejen går. Stol på Ordet og lyt aldrig til vantroens frygt. Helligånden hvisker til dig i sådanne stunder: ”Frygt ikke, tro kun!” Luk. 8:50. Tro på Gud og tro på mig! siger Jesus. Gør vi det, er vi i Guds hånd på de farefulde steder.

Djævelen er utrættelig i sine forsøg på at tilsløre kraften i troen på Jesu Kristi blod. Når mennesker længes efter frelse, som en hjort længes efter levende vandstrømme, er den gamle bedrager der straks og hvisker, at det ikke kan lade sig gøre, når der er så mange synder i vort liv. Han forsøger at smugle sine egne meninger ind i Bibelens ord eller tilsløre det, der står i Skriften. Og synder vi, hvisker han: Tag det roligt, ingen er jo fejlfri! Men lytter vi til denne røst, synder vi efterhånden uden at samvittigheden rører på sig. Og da er vi i stor fare for helt at glide bort fra Gud.

”Tro er fuld tillid til det, vi håber på, overbevisning om det, vi ikke ser. Thi ved den fik de gamle godt vidnesbyrd.” Hebr. 11:1-2.

Tro er at stole på, at det Gud har sagt, i alle ting er troværdig. Tro kommer af at høre Guds ord. (Rom.10:14-17.) Tro bruger den indsigt, vi får gennem at høre og læse Guds ord. Og vi skal tro Guds ord, fordi Jesu gerninger vidner om ham. (Joh. 10:38 og 1.Joh. 2:3.)

Troen leder til frelse og helliggørelse og er en gave, som gives alle, der søger Gud i oprigtighed.

Tro forener os med Jesus Kristus. Og han siger: ”Den, som tror på mig, som Skriften har sagt, ud fra hans indre skal der flyde strømme af levende vand. Joh. 7:38.

Og troen forener os med Kristus, hvorved vi renses og retfærdiggøres ind for Gud. (Rom. 3:22, 3:25, Gal. 2:16, Filp. 3:9, Joh, 3:16-36, Ap.g. 10:43 og 16:31.)

Hellig og retfærdig


Er det muligt, at vi kan være retfærdige og hellige ind for Gud? Det kan vi, dersom vi tager imod Guds frelse, vedstå al vor synd, vor oprør mod hans bud og vor egensindighed og vantro. Jesus siger: ”Alle dem, som Faderen giver mig, kommer til mig, og den, som kommer til mig, vil jeg aldrig støde ud.” Joh. 6:37. Det gælder altså om at komme og tage imod Jesus Kristus. (Se Joh. 1:12.)

Lad os også læse Rom. 5:8-9: ”Men Gud viser sin kærlighed til os ved at Kristus døde som et syndoffer for os, medens vi endnu var syndere. Hvor meget mere skal vi da, når vi nu er blevet retfærdiggjorte ved hans blod, ved ham blive frelst fra vreden!”

”Alle har syndet og har mistet Guds ære. Men de bliver retfærdiggjort ufortjent af hans nåde ved forløsningen, den, som er i Kristus Jesus. Ham stillede Gud frem som nådestol, ved troen, i hans blod, for at vise sin retfærdighed, fordi Gud i sin langmodighed havde båret over med de synder, som tidligere var begået. Sådan ville han vise sin retfærdighed i den tid, som er nu, så han kunne være retfærdig og retfærdiggøre den, som har tro på Jesus.” Rom. 3:23-26.

Vi kan altså stole på og have tillid til, at tro på Jesus Kristus gør os fri for fordømmelse og retfærdiggør os. Jesus siger: ”Og dette er hans vilje, som har sendt mig, at hver den, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evig liv. Og jeg skal oprejse ham på den sidste dag. Joh. 8:40. Og skriv disse ord ind i dit sind, så du aldrig glemmer dem og har dem som modsvar til Djævelens anklager mod dig: ”Derfor på grund af Jesu blod er der da ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus, dem, som ikke vandrer efter kødet men efter Ånden.” Rom. 8:1.

Møder du Jesus med tro eller vantro?


Der står om Jesus: ”Og han undrede sig over deres vantro.” Mark. 6:6. Undrer Jesus sig mon over dig og mig? Jeg må tro, at han har undret sig meget over mig, når han prøvede mig og så, hvorledes jeg kom igennem de svære dage, skønt der står i 1.Kor.10:13: ” Der er ikke kommet over jer nogen fristelse, som ikke er menneskelig. Gud er trofast; og han lader jer ikke blive fristet over evne, men han skal sammen med fristelsen også sørge for en vej ud, så at I kan være i stand til at bære det.” Hvorfor havde jeg da ikke mere tillid til Gud?

Frelsens vished er for dig og mig, men kampen for at bevare den er der også. Men Gud står altid ved vor side og er rede til at hjælpe. Derfor må vi være frimodige og tillidsfulde, thi vi er på vej til altid at være hos ham, der sejrer. Der står i Åb. 21:22-23 og 25: ”Men jeg så ikke noget tempel i den, for Herren Gud, den Almægtige, og Lammet er dens tempel. Herren, Gud, den almægtige, og Lammet. Og staden behøver ikke sol eller måne til at skinne…thi Guds herlighed har oplyst den, og Lammet er dens lys”. ”Og dens porte skal ikke lukkes dagen lang – nat skal der jo ikke være.”

Det er nu, vi skal vælge, hvor vi skal være i evigheden. Det er nu, vi skal stå faste i troen og have tillid til Herren. Det er nu, vi skal tro på, at vi er retfærdiggjorte af nåde ved tro på Jesus. Og vi kan ikke værdsætte og takke Gud mere end ved at vise, at vi tror på ham.

Dec 2001
Holger Skov Særkjær


Debat: Hvorledes får jeg frelsens vished?

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Frelse

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation