Udskriv
OversigtEt er nødvendigt fremfor noget andet, nemlig at søge Guds rige og hans retfærdighed Heri er mange enige Men det gamle menneskes viljestærke sindelag hindrer os ofte i helhjertet at følge Jesus og ikke blot i munden at kalde ham Herre Bibelen skjuler ikke, at der løbende er konflikt imellem de to naturer, der er i os - vor gamle natur, og den gudgivne, vi fik ovenfra, da vi blev født påny (Joh 3:3) Ingen kan komme ind i Guds rige, uden deres liv er blevet forandret ved at blive født påny Født påny kan også oversættes til: Født ovenfra Gennem vor fysiske fødsel bærer vi ikke omvendelsens frugter, kun ved at blive født påny ovenfra For at analysere, hvilken vej vi går og hvilke frugter vi bærer, vil vi se på det efterfølgende
Dersom vi ikke lever og vandrer i Ånden, viser vi, at vi har glemt eller tilsidesat, at Guds nåde er dyrekøbt Paulus skriver: “I Ånden venter vi med iver på det håb om retfærdighed, som vi har i tro” - “Vandrer i Ånden, og ikke i kødets lyster For kødets lyster er imod Ånden og Ånden imod kødet Kødets gerninger er åbenbare Det er ægteskabsbrud, hor, urenhed, skamløs utugt, afgudsdyrkelse, trolddom, had, stridigheder, jalousi, vrede, selvhævdelse, splittelse, partier, misundelse, mord, drukkenskab, usømmelige fester og andre lignende gerninger Om sådanne gerninger siger jeg jer på forhånd, som jeg også sagde til jer tidligere, at de, som gør sådant, skal ikke arve Guds rige Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed,, godhed, trofasthed, sagtmodighed, selvtugt de, som tilhører Kristus, har korsfæstet kødet med dets lidenskaber og lyster Hvis vi lever i Ånden, så lad os også vandre i Ånden!” Gal 5:5 og 16-25
Når vi lever i Guds dyrekøbte nåde, kan vi med Paulus sige: “Derfor er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus, de, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden” Romerne 8:1
Paulus skriver: Aflæg det gamle, iklæd jer Kristus! “Overgiv derfor jeres syndige lemmer til døden: hor, syndigt begær, ond lyst og grådighed, som er afgudsdyrkelse På grund af disse ting kommer Guds vrede over ulydighedens børn”, Kol 3:5-6 (Læs også Joh 15:1-8) Dersom vi ikke vil miste Guds nåde, må vi aflægge vor gamle, syndige natur
Det er desværre almindelig i mange menigheder i dag, at der også skal være plads til kødelige lyster Selv om Bibelen flere steder kalder homoseksualitet for synd, trives den godt blandt kristne og tiltager sig flere og flere rettigheder - og accepteres Også anden umoralitet accepteres, medens man på samme tid mener at være i nåden Men Bibelen siger: “På grund af disse ting kommer Guds vrede over ulydighedens børn” En af de mange grunde til, at Jesus gav sig selv, var at “ købe os fri fra al uretfærdighed og rense for sig selv et ejendomsfolk,” Tit 2:14 Hvad er mere forfærdeligt end at se bort fra et så vigtigt spørgsmål som dette?
“Et godt menneske henter godt frem fra sit hjertes gode skat thi menneskets mund taler ud fra hjertets overflod”, Luk 6:45
Vi dømmer et træ ud fra dets evne til at bære god frugt Således også med vort discippelskab Vi kommer til at bæve, når vi hører Jesu ord: “Jeg siger jer, at hvert unyttigt ord, menneskene taler, skal de aflægge regnskab for på dommens dag Thi efter dine ord skal du blive retfærdiggjort, og efter dine ord skal du blive fordømt”, Matt 12:36-37 Der er tale om onde ord, men også om ord, vi siger i et øjebliks vrede men ikke rigtigt mener, når vreden er forbi Vi spreder ord om os alt efter, hvorledes vort sindelag er i dette øjeblik Men Jesus siger “Efter dine ord bliver du retfærdiggjort, og efter dine ord skal du blive fordømt” Altså vidner ordene om vort sindelag Gode ord kommer fra et godt “træ” og er et vidnesbyrd om, at nåden mod os ikke har været forgæves Og vrede ord kommer fra et dårligt “træ” Det er ikke en “billig” nåde, Gud giver os, Jesus gav sit liv, for at vi kunne få del i den
I Luk 6:39-45 prøver Jesus at lære disciplene, at deres arbejde for ham er en tjeneste, hvor karakteren har afgørende betydning Det er ligegyldigt, om vi siger, vi tjener Herren, dersom vore handlinger modsiger det Et træ kan skinne med fine blade men dømmes til omhugning, dersom det kun bære dårlige frugter
Vi har ikke ret til at være gnavne, vrede eller andet, der udspringer fra vort gamle, uomvendte sindelag. Sådanne dårlige frugter er et skridt mod en evig dom, dersom vi ikke tager afstand fra vore synder og beder om tilgivelse. Vel frelses vi af nåde ved tro på Jesus. Og hans blod borttager al vor synd. Men vi må ikke falde til hvile i, at Jesus har gjort alt, og så behøver vi ikke at gøre noget - eller ikke ret meget. Kun Jesus kan frelse os, men det er vore ord og gerninger, der viser, om vi er med Jesus, og om han er i os. Det er vore ord, der er med til, at vi erklæres retfærdige eller vi dømmes.
Prisen for at sige hastige, uoverlagte ord kan i værste fald være, at vi bliver sjælemordere, idet vi hos andre slår håbet, troen og gnisten til at holde ud ihjel I Matt 18:28 læser vi om en tjener, der havde fået sin skyld eftergivet Men han nåede kun lige udenfor, før han greb en medtjener i kraven og forlangte at få det betalt, som denne var ham skyldig (Et ganske lille beløb) Denne bad om henstand, thi det var ham umulig at betale beløbet Således kommer vi til Gud og beder om tilgivelse for dette eller hint Men andre, som skylder os omtanke m m, afkræver vi betaling (et liv uden fejl) her og nu Da er vi jo ikke bedre end tjeneren, som viste sig ubarmhjertig Da ser vi splinten i vor broders øje men ikke den langt større i vort eget
Fra vers 35 læser vi om, at Gud er kongen som viser os sin nåde, når vi ikke kan betale vor skyld. Vi har fået eftergivet et ubetaleligt stort “beløb” hos Gud, medens vi ikke er villige til at eftergive dem, som blot skylder os et meget mindre “beløb”.
Jesus siger: “Hvorfor kalder I mig “Herre, Herre!” når I ikke gør, som jeg siger?” Luk 6:46 “Herre” betyder, at han har fuldstændig autoritet over vort liv, at vi tilhører ham og er skyldige at gøre det, som han byder os At kalde ham Herre og undlade at gøre, som han siger, er selvmodsigende Det er heller ikke nok at sige, at vi elsker Jesus Vi må vise det Sand kærlighed udviser lydighed Vi kan ikke virkelig elske ham og tro på ham, dersom vi ikke vil gøre, som han siger
Geoffrey O´Hara sagde det på denne måde:
I kalder mig “vejen” og bruger mig ikke.
I kalder mig “liv” men tager ikke imod mit liv.
I kalder mig Mester og adlyder mig ikke.
I kalder mig “brød” men spiser ikke dette brød.
I kalder mig “sandhed” og tror mig dog ikke.
I kalder mig “Herre” men tjener mig ikke.
Hvis jeg fordømmer dig, skal du ikke dadle mig.
“En lille rest surdej gennemsyrer hele dejen” Gal 5:9 Surdej er en betegnelse for synd Og Gud viser os, at vi hele tiden skal kæmpe for at ikke en rest ”surdej” skal gennemsyre os Paulus skriver: “I mig, det vil sige: i mit kød, bor der intet godt; thi viljen har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke; thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg”, Romerne 7:18-19
Paulus havde viljen til at gøre det gode, men siger: Det gør jeg ikke. Men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg! Er vi ligeså ærlige? eller ønsker vi ikke at ransage os selv? Paulus kæmpede mod kødets sindelag, der fik ham til at gøre det, han ikke ville. “Kødet” betyder den syndige natur, som alle har fået i arv fra Adam, og som er en kilde til alle onde handlinger.
Der er intet godt i os Når vi indser det, bliver vi også klar over, hvor megen ret Paulus havde, når han sagde, at det gode, som han ville, det gjorde han ikke Selv om vi er født påny (Joh 3:3) , har vi to naturer i os, som altid vil være i konflikt med hinanden Og i det nytter vor egen kraft lige så lidt som et anker, der ikke er kastet udenbords, kan hjælpe et skib til at ligge stille
Alle har syndet og mangler æren fra Gud Men der er hjælp at hente Der står i 1 Joh 2:1-2 : “Dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde Men synder nogen, så har vi en Talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; og han er en soning for vor synder” Gud har lovet at gøre alting nyt for os og i os Når det alligevel går galt for os, er det fordi vort gamle sindelag får lov at styre vort liv Vi bliver vrede, som det passer os, og i vreden synder vi Og mange andre, syndige ting får lov at have et stærkt greb i os Vi indser i begyndelsen vore mange nederlag Men en dag er det en vane, at således er det Vi kalder os stadig en kristen og kommer i kristne kredse Ordene om lunkenhed kan vi ikke bruge til noget og tager i det hele taget kun de gode ord med rige løfter til os
Derfor sker der ikke noget i vort liv med Gud. Ved vor omvendelse begyndte vi i “begynderklassen”, og der forbliver mange. Men vi er kaldede til at vokse i visdom og til at få vort sind fornyet og til at adlyde Guds ord.
Jesus advarer om, at porten til det kristne discippelskab er smal og vejen vanskelig (Matt 7:13-14) På den anden side er der en stor og vid port, hvor de store skarer drager igennem, thi vejen til denne port er let at færdes på, idet man der har lov at følge kødet og gøre som man vil “Mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje”, Ordsp 16:25 Det koster noget at færdes på den smalle vej både af kampe, forsagelser og modgang Men det er kun den, der fører til Himlen Det kunne synes, at den logiske vej til Himlen er at være god og gøre godt Men sandheden er, at alle, der kommer til Himlen, er syndere, der kun er frelst af nåde
Jesus er både vejen og den smalle port. Og for at følge ham, kræves der tro, lydighed og udholdenhed. Men dette vanskelige liv er den eneste form for liv, der er værd at stræbe efter.
Paulus siger: “Da vi nu er retfærdiggjorte af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi i troen har fået adgang til den nåde, som vi nu står i”, Romerne 5:1 Det er nåde over nåde, at vi på grund af tro på Jesus, og fordi vi er i Jesus, kan stå i en retfærdig position ind for Faderen og være fuldkomne Og at vi kan se frem til den tid, hvor vi ikke blot i troen skal se Guds herlighed, men at vi med vore øjne skal se den blive åbenbaret i herlighed (Joh 17:22)
Dette vidunderlige kan ske, fordi Jesus ved sin død udslettede den barriere af synd, der skiller os fra Gud, og åbnede en ny, levende vej til det Allerhelligste, hvor vi, som tror på Jesus Kristus, med frimodighed kan gå frem for Gud og hente hjælp til et helligt liv Men vi står midt i en åndelig kamp Paulus skriver: “Kødets sindelag er død, men Åndens sindelag er liv og fred” “De, som da er i kødet, kan ikke være til behag for Gud”, Romerne 8:6 og 8
Ikke være Gud til behag! det lyder som en dom Men vi glemmer, at har vi ikke Guds nåde, frelses vi heller ikke fra hans vrede og kommer for dommen (jvf Romerne 5:9) Og frelses ikke ved hans liv (5:10) og har ikke del i den nåde, som er blevet mange rigelig til del (5:15) “Frelses fra hans vrede” betyder frelst fra enhver berøring med Guds vrede både her i tiden og i evigheden
Dersom vi tager let på de advarsler, hvoraf vi har været igennem nogle i denne artikel, glemmer vi, hvor dyrebar nåden er Vor gamle naturs sindelag er fjendskab imod Gud, og tillader vi denne natur igen og igen at få noget at sige over vort nye liv med Gud, er der grund til at se efter, om vi virkelig bygger på klippen, som er Kristus Eller om vi bygger på sand, hvor blot lidt modgang kan få vor trosbygning til at falde sammen Det er her og nu, vi er sat på prøve, om vi mener noget med at ville følge Jesus Ingen steder i Bibelen loves der os et liv i succes og medgang “Den, som ikke tager sit kors og følger efter mig, er mig ikke værd”, Matt 10:38 At tage sit kors op vil sige at nære en sådan hengivenhed for Jesus, at alt andet sættes tilside for at følge ham Og denne kærlighed driver os til at gøre, som Jesus byder os Er det kærlighed til Jesus eller kærlighed til os selv, der driver os?
Hvad får os til at glemme, at nåden er en dyrebar skat?
Dem, der kun tror i perioder, falder fra i fristelsens stund (Luk 8:13)
Timelige bekymringer, rigdommens bedrag og forskellige begæringer kvæler Ordet, så det bliver uden frugt (Mark 8:19)
Den, der ser sig tilbage på det gamle liv (Luk 9:62)
Lader sig fylde med debatter, strid, vrede, sladder og forvirring (2. Kor 12:20)
Lytter til et andet evangelium (Gal 1:6-8)
Er kommet bort fra Kristus og er faldet ud af nåden (Gal 5:4)
Lytter til forførende ånder og dæmoners lærdomme (1. Tim 4:1)
Lader hjertet forhærde af synd (Hebr 3:12)
En bitter rod kan forårsage, at vi mister nåden (Hebr 12:15)
Den, som afslår at vende om (Jer 8:5)
Alle disse ord er advarsler om, at der er mange måder, hvorpå vi kan komme til at dreje af fra den rette vej. Og Satan bruger alle midler til at lede os ind på den brede vej.
Lykkelig alle dem, der kan sige: “Vort hjerte veg ikke fra dig, vore skridt forlod ej din vej”, Sal 44:19
* * * * *
”Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i, og vi er stolte af håbet om Guds herlighed Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed, udholdenheden fasthed, og fastheden håb Og det håb gør ikke til skamme, for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os For mens vi endnu var svage, døde Kristus for ugudelige, da tiden var inde Der er næppe nogen, som vil gå i døden for en retfærdig; måske vil man vove livet for en, som er god; men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere Så meget mere skal vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af hans blod, ved ham frelses fra vreden For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever Og ikke alene det, vi har også vores stolthed i Gud ved vor Herre Jesus Kristus; ved ham har vi nu fået forligelsen” Romerne 5:1-11