Hellig og retfærdig ved tro på GUDS LAM

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 24/04-04



Vi læser i Kol. 1:1: “Paulus, Jesu Kristi apostel ved Guds vilje…” En apostel var Guds ambassadør og kunne tale på Guds vegne, og det gjorde Paulus ofte. Men selv om Paulus talte på Guds vegne, læser vi ikke hans ord med samme ærbødighed som udtalelser fra Gud. Nogle taler endog ringeagtende om ham.

Paulus skriver dette ”til de hellige og trofaste brødre i Kristus, som er i Kolossæ.” Alle troende er hellige, dersom de er i Kristus. Hvem er så i Kristus? Kun dem, der har en levende tro på, at Jesu blod har renset dem fra al synd og af den grund er født på ny.

Men skellet mellem dem og de kristne, der ikke tror dette, er gjort næsten usynligt i dag. Ingen må tro, at de ikke når målet. Derfor tales der så lidt eller ingenting om korset, om nødvendigheden af omvendelse og om at blive født på ny. Derfor dannes der også så mange religiøse livsstils-kristne. Ved ikke at tro på, de er i Kristus, er de ikke hellige. Paulus skriver til brødrene, at de er trofaste. Dvs at de er blevet i den rette lære og har afvist al vranglære. Det er nødvendig også i dag for at kunne være i Kristus.

Det fortæller meget om Paulus, at han tog tid til at skrive til denne, lille menighed i den ubetydelige by, som han aldrig havde besøgt. Men deres frelse lå ham meget på sinde, og derfor skrev han brevet, som også vi har stor glæde af at kunne læse.

Menigheden i Kollossæ havde store problemer at slås med. Der var nemlig elementer af mysticisme, lovtrældom og tidlig gnosticisme, der alt sammen fjernede dem fra sand kristendom. Men nogle i menigheden holdt sig til den sande lære.

Det første århundredes situationen var som nu en tid med en blanding af religiøse opfattelser, som var farlige for den sande lære, som Paulus bragte dem. Den bedste kur for dem var ifølge Paulus undervisning om at holde sig nærmere til Jesus og langt borte fra efterligninger af Kristi lære.

Evangeliet nåede Kolossæ ved Epafras. (Kol. 1:7.) De hørte ikke blot evangeliets sandhed (vers 5) men havde virkelig i sandhed erfaret Guds nåde. (V. 6.) Evangeliet og sandheden svarer til hverandre. Det nye gudsforhold (tro, håb og kærlighed) er virket af Ånden. (V. 8.) Men de troende er ikke fuldkomne. Derfor beder Paulus stadig om, at de må vokse i åndelig visdom og god gerning. (V. 9-11.)

Kun sandheden fra Gud fører til liv.


Det som kendetegner dette afsnit, er vekselvirkningen mellem åndelig erkendelse og praktisk kristenliv i gode gerninger. (1) Personlig tilegnet kundskab om Gud og åndelig indsigt. (Kol. 1:9.)

(2) Værdigt hverdagsliv i gode gerninger til behag for Gud. (Kol. 1:1 0.)

(3) Vokse i kundskab om Gud.

Og (4) Styrkes ved Guds herligheds kraft (Ef. 1:6 og 3:16) med sigte på udholdenhed i troen. For Gud har ikke bare virket, at vi vokser i kristenlivet, men først og fremmest, at vi kan få del i arven, lysets rige, Guds fuldendte rige. (Kol. 1:1 2.)

“På grund af det håb, som ligger færdig til jer i Himmelen. Dette håb har I alt hørt om gennem sandhedens ord, evangeliet. Thi også til jer er evangeliet kommet, som til hele verden, og det bærer frugt og vokser. Sådan er det også hos jer helt fra den dag, I hørte det og lærte Guds nåde at kende i sandhed.” Kol. 1:5-6.

En prædiken uden sandhed er tomhed og fører ikke til tro. Derudover vidner Guds Ånd ikke med. Døde ord fører aldrig til liv, det kan kun sandheden fra Gud.

Jesus sagde til de jøder, der troede på ham: “Dersom I bliver i mit ord, da er I i sandhed mine disciple. Og I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.” Joh. 8:31-32. Her finder vi forklaringen på, hvorfor så mange kristne ikke er frie. Evangeliet frembragte frugt i Kolossæ menighed.

Paulus bad om, at denne menighed måtte blive fyldt med kundskab om Guds vilje. Det er ikke noget, der er uopnåeligt men bliver givet til alle, der søger at blive i evangeliet.

I Kol. 1:1 0-11 står der: “… så I kan vandre værdig for Herren, til behag for ham i alle ting, ved at I bærer frugt og vokser i al god gerning gennem kundskab om Gud og blive styrket med al kraft efter hans herligheds magt, så I kan have al udholdenhed og tålmodighed.”

Vi kristne skal fryde os i lidelser for Kristi sag. Sådanne lidelser kan være mange ting. Min fader sagde ofte, når han kunne tjene lette penge på en lovlig måde på de mindre kloges bekostning: Jeg vil ikke eje penge, der lugter! Mange i dag ejer mange penge, der nok letter tilværelsen men ”lugter”.

I Gud er der intet mørke


På et tidspunkt kan I ”med glæde … takke Faderen, som gjorde jer skikket til at få del i de helliges arv i lyset.” Vers 12.

“Og det er det budskab, vi har hørt af ham og forkynder jer: Gud er lys, og der er ikke noget mørke i ham (på nogen måde.)” 1. Joh. 1:5.

“Han (Gud Fader) er den, som friede os ud af mørkets magt og satte os over i sin elskede Søns rige.” Vers 13. Det er gjort mulig på grund af Sønnen, der tog vore synder på sig ved at dø for os.

Selv om alt er gjort, er vi ikke uden for kampzonen: ”For vi har ikke (kun) kamp mod kød og blod, men mod magterne, mod myndighederne, mod verdens herskere i dette mørke, mod ondskabens åndehær i himmelrummet.” Ef. 6:12.

Enhver kristen, som vil leve værdig Herren (Ef. 4:1) i alle forhold, vil erfare, at det at leve et rent liv vil koste kamp. Vi bliver fristet indefra og udefra. Derfor er det let at tænke, at modstanden er af menneskelig art, af ”kød og blod”. Men fjenden er farligere. Bag og gennem mennesker og ens eget kød står Djævelen og hele ondskabens åndehær. (Ef. 6:11-12.) For at kunne gøre virkelig modstand (Ef. 6:13) og stå, når fristelsen og kampen bliver hård, må den troende være udrustet med kraft af anden art og styrke end det, menneskelige resurser kan give.

Forløsning


I Kol. 1:1 4 læser vi: ”I ham har vi forløsningen ved hans blod, syndernes forladelse.” Ordene “ved hans blod” er udeladt i næsten alle oversættelser. Og dog er der ingen tilgivelse, hvis ikke vi får den på grund af, at hans blod blev udgydt for os.

Her er den store forskel mellem lov og nåde trukket skarpt op. Ved loven skal vi hjælpe os selv ved at gøre noget. Ved nåde er alt gjort fra Guds side. Vor synd er udslettet ved, at Guds Lams blod blev udgydt for os.

Det siges også i Ef. 1:7: ”I hvem vi har forløsningen gennem hans blod, tilgivelse for synder, i henhold til hans nådes rigdom.”

”Forløst” vil sige, at der er betalt en pris for os, som det også tydeligt er sagt i GT. Det, som NT lærer os, er en opfyldelse af gammeltestamentlige profetier om Kristi offer.

Vi må tænke os et slavemarked, hvor vi alle er solgt på grund af vor synd. (Romerne. 7:14.) Vi er slaver og kan intet selv gøre for at blive frie. Men vi blev købt ved vor forløsers blod, som døde i vort sted. I Joh. 3:18-19 står: ”Den, som tror på ham, bliver ikke dømt. Men den, som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne Søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet ind i verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde.” Joh. 3:18-19.

Det græske ord lutroo (at løse), som er brugt flere steder, betyder at blive sat fri, fordi der er betalt en løsesum for os. (Se Joh. 8:32, Gal. 4:4-5, 5:13 og Romerne. 8:21.)

I Kristus findes hele guddommens fylde. ”Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, den herlighed, som den enbårne har fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.” Joh. 1:14.

I Hebr. 1:3 står: “Han (Kristus) er afglansen af hans herlighed og det udtrykte billede af hans væsen. Og han holder alle ting oppe ved sin krafts ord. Da han ved sig selv havde gjort renselse for vore synder, satte han sig ved Majestætens højre hånd i det høje.”

Og i “ Hebr. 2:10: ”Thi når han, for hvis skyld alt er til, og ved hvem alt er blevet til, ville føre mange sønner til herlighed, sømmede det sig for ham at føre deres frelses banebryder til fuldendelse gennem lidelser.”

I Romerne. 11:36 læser vi: “Thi af ham og ved ham og til ham er alt; ham tilhører æren i evighed! Amen.”

Og i Åb. 1:5: ”Fra Jesus Kristus, det troværdige vidne, den førstefødte af de døde og herskeren over kongerne på jorden. Han som elskede os og rensede os fra vore synder i sit eget blod.”

”Dette siger og vidner jeg altså i Herren, at I ikke længere skal vandre som hedninger, som lever efter deres sinds tomhed. De er blevet formørket i deres forstand og fremmedgjorte for livet i Gud på grund af den uvidenhed, som er i dem ved deres hjertes forhærdelse. Og eftersom de ikke længere har skamfølelse, har de givet sig over til skamløs utugt og til al slags urenhed med grådighed. Men I har ikke lært at kende Kristus således, så sandt I virkelig har hørt om ham og er blevet oplært i ham, sådan som det er sandheden i Jesus. I aflægge det, som hører til jeres tidligere fremfærd, det gamle menneske, som bliver fordærvet ved de forførende lyster. Bliv fornyet i jeres sind ved Ånden, og iklæd jer det nye menneske, som er skabt efter Gud ved sandhedens retfærdighed og hellighed.” Ef. 4:1 7-24.

Læs dette afsnit igennem igen med megen eftertanke. Der står så mange alvorlige sandheder deri, som vi må lære at kende, så ønsket om at blive et nyt menneske kan trænge igennem.

”Hemmeligheden” er Kristus


I Apg. 20:27 skriver Paulus: “Jeg har ikke holdt noget tilbage, men forkyndt jer hele Guds råd.” Disse ord skal enhver have for øje, der forkynder Ordet. Har vi ikke det, bliver den enkeltes tro forvrænget med vranglære til følge.

i Kol. 1:26 står der: ”….hemmeligheden som i tidligere tider og for tidligere slægter har vært skjult, men som nu er blevet åbenbaret for hans hellige.”

Vi læste: som nu er blevet åbenbaret for hans hellige! Vi bemærker, at det er for Guds hellige, Guds hemmeligheder er åbenbaret. Der er altså nogle, det ikke er åbenbaret for, så de ikke forstår det.

”Et sjæleligt menneske (dem, der ikke har Guds ånd) tager ikke imod det, som hører Guds Ånd til; for det er som dårskab for ham. Han kan heller ikke forstå det, thi det bedømmes åndeligt.” 1. Kor. 2:14.

Paulus skriver: “Ham forkynder vi og formaner ethvert menneske og lærer ethvert menneske med al visdom, for at vi kan fremstille ethvert menneske som fuldkommen i Kristus Jesus.” Kol. 1:28.

Paulus forkyndte og formanede overalt for at fremstille alle mennesker som fuldkomne i Kristus. Bliver de ikke det, er det menneskets (de kristnes) egen skyld, som måske er blevet indfanget i filosofi og verdens lærdomme, som Paulus viser hen til i Kol. 2:8: ”Se til, at ikke nogen bedrager jer ved filosofi og tomt bedrag efter menneskers overlevering, efter verdens ”magter” (verdslig visdom) og ikke efter Kristus.”

Der er mange, som aldrig når målet, fordi de stoler på menneskelærdomme og overleveringer i stedet for på Bibelen. “Du derimod, bliv ved det, som du har lært og er blevet overbevist om. Thi du ved, hvem de er, du har lært det af, og du kender fra barndommen af de hellige skrifter, som kan gøre sig viis til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift, som er indblæst af Gud, er også gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning.” 2:Tim. 3:14-17.

Mange kunne blive vise til frelse, som er blevet fyldt med menneskevisdom, der ikke er brugbar til nogenting. Lær at skelne, så du kan bedømme ret, hvad der er sandt og godt og være fuldt beredt til at møde ham, som alene kan frelse.

1. Krøn. 16:23-43 EFTER BIBELEN GUDS ORD

23 Syng for Herren, hele jorden! Forkynn fra dag til dag evangeliet om Hans frelse!

24 Forkynn Hans herlighet blant folkeslagene*, Hans under blant alle folk.

25 For Herren er stor og verdig all pris. Han skal fryktes framfor alle guder.

26 For alle folkenes guder er ingenting, men Herren gjorde himlene.

27 Prakt og majestet er for Hans åsyn. Styrke og glede er på Hans sted.

28 Gi Herren, dere folkenes stammer, gi Herren ære og makt!

29 Gi Herren den ære som tilkommer Hans navn. Bær fram offer og kom fram for Hans åsyn! Tilbe Herren i Hans hellighets skjønnhet!

30 Skjelv for Hans åsyn, hele jorden! Ja, verden* er fast grunnlagt, den skal ikke rokkes.

31 La himlene glede seg, og jorden fryde seg, og la dem si blant hedningefolkene*: Herren er konge!

32 La havet buldre med alt som fyller det. La marken og alt som er på den, fylles av glede!

33 Da skal skogens trær juble for Herrens åsyn, for Han kommer for å dømme jorden.

34 Pris Herren, for Han er god! For Hans miskunnhet varer evig.

35 Og si: Frels oss, Du vår frelses Gud. Samle oss, og utfri oss fra hedningefolkene, så vi kan prise Ditt hellige navn, og ha vår ros i Din pris.

36 Lovet* være Herren, Israels Gud fra evighet til evighet! Og hele folket sa: Amen!, og de lovet Herren.

37 Så lot han Asaf og hans brødre være igjen der foran Herrens paktsark, for at de stadig skulle gjøre tjeneste foran arken. Alt som hørte til tjenesten på den dagen, ble utført samme dag,

38 Obed-Edom med de sekstiåtte brødrene – når Obed-Edom, Jedutuns sønn ble medregnet – og Hosa skulle være der som portvakter*.

39 Men presten Sadok og hans brødre prestene lot han stå foran Herrens tabernakel på det høye stedet i Gibeon,

40 for stadig å ofre brennoffer for Herren på brennofferalteret, både morgen og kveld, og for å gjøre alt som står skrevet i Herrens lov, den Han hadde gitt Israel.

41 Sammen med dem var Heman og Jedutun og de andre som var utvalgt, de som var utpekt ved navn, for å prise Herren, fordi Hans miskunnhet varer evig.

42 Sammen med dem skulle Heman og Jedutun la trompeter og cymbler lyde sammen med de andre musikkinstrumentene som hørte til Guds lovsang. Jedutuns sønner var portvakter.

43 Så drog hele folket bort, hver mann til sitt hus. David vendte tilbake for å velsigne sitt hus.


Debat: Hellig og retfærdig ved tro på GUDS LAM

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Kristenlivet generelt

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.

Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation