Evigheden og de frelste

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 24/06-03



Hvor skal du tilbringe evigheden?



Vi har travlt med at nå det hele, og for manges vedkommende er stress et velkendt fænomen i en eller anden form. Men det vigtigste af alt, at søge Guds rige, glider ubemærket i baggrunden, til vi får ”bedre tid”. Derved bliver vi uden at ville det lunkne kristne. Og sådanne kan ikke arve Guds rige.

Giv dig tid til at læse disse ord: ”Jeg kender dine gerninger: du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.” Åb 3:15-16. Du har haft tid til mange ting, du har villet se nyhederne og måske sporten og en sjov film eller andet, medens du over for dig selv påstod, at du ikke havde tid til læse Bibelen, så du kunne blive bevaret mod lunkenhed. Er dette sandheden om dig, må du nu i dag træffe det valg, at du først af alt vil søge Guds rige.

Nogle bliver sure, når de vækkes af en god søvn. Og nogle bliver det, når de hører eller læser noget, der vækker dem op af en åndelig søvn. Men vælg at du vil være med til at høre om evigheden og de frelste. Der er også en evighed for dem, der går fortabt. Men uvilkårlig forestiller vi os sikkert, at vi skal tilbringe evigheden sammen med Gud – eller er vi faldet så dybt i søvn, at vi slet ikke tænker over, hvor vi skal tilbringe den?

”Jeg hørte en lyd fra Himlen som lyden af vældige vande og som buldren af voldsom torden, og den lyd, jeg hørte, lød som af harpespillere, der spiller på deres harper. Og de synger en ny sang foran tronen…” Åb 14:2-3. ”Vort borgerskab er i Himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.” Fil 3:20-21. Tænk at opleve dette!

Det bekræftes, hvor sikkert Guds råd er (jfr. Åb 16:17), at det er ham, der står bag alt det, som der er profeteret om, både om dommen og løftet om frelse (jfr. Åb 1:4 , 8, 18), og at livets vand gives uforskyldt (jfr. Åb 22:1 og 17, Es 12:3, 55:1, Joh 4:10 og 14 og 7:37.) Og til sidst løftet: ”Den, som sejrer, skal arve dette.” 21:7. Et udtryk, som knytter dette afsnit nøje til de syv sendebreves budskab. (Åb. kap. 2-3.) Her er den evige ret, som et barn af Gud har, understreget.(Jfr. Romerne 8:14-18.)

I Åb 20:11 beskrives dommen. Og vi læser om forskellige eksempler på, hvordan synd fører til fordømmelse. (Jfr. Åb 9:20-21 og 22:15.) Det er her og nu, vi skal bestemme, hvor vi skal tilbringe evigheden.

I Åb 21:9 står: ”Og en af de syv engle, som havde de syv skåle, fyldt af de syv sidste plager, kom og talte med mig, og sagde: ”Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.” Det er samme introduktion, som da englen bekendtgjorde dommen over skøgen (Babylon). (Åb 17:1.)

Det ny Jerusalem


Det ny Jerusalem er beskrevet i Åb 21:2 og yderligere i 21:9 til 22:5. Dens herlighed er ubeskrivelig, og derfor er der ofte brugt billedsprog som for eks. i Ez 40:2 ff og Hebr 12:22-24.

Om stadens herlighed understreges det, at den har Guds egen herlighed. (Åb 21:11.) Dernæst peges der på, at den er omgivet af en mur: Over portene i muren står navnene på Israels tolv stammer. (Åb 21:12, jfr. Ez 48:31-34.) Og navnene på Kristi apostle danner grundstenene. (Åb 21:14, jfr.Ef 2:20.) Staden har et omfang på 12.000 stadier (vers 16), der svarer til ca. 2400 km., og den beskrives tredimensional. Altsa 12000 stadier i længde, højde og bredde. 1 stadier er = 192 m.

Bymuren er 144 alen høj. (V. 17.) 1 alen = 46 cm. Byen dækker i areal 5.308.416 km2. (Danmark er kun på 43 094 km2.) Altså et ganske fantastisk bygningsværk, som Djævelen gør alt for at efterligne med forskellige pyramidebygninger og lignende, som er blevet så moderne i vor tid. Men det vil kun blive efterligninger, for skabe nyt formår han ikke - det kan kun Gud.

”Og intet urent skal nogen sinde komme ind i den, ej heller nogen, som øver vederstyggelighed og løgn; kun de, der står skrevet i Lammets bog, som er livets bog.” Johs. Åb 21:2 7.

Stadens herlige mure er af ædelstene, hver port er en stor perle og gaderne er af guld. (21:18-21.)

I Åb 21:2 2-23 ser vi, at Gud Herren selv er stadens tempel og dens lys. I GT var templet en bygning, som repræsenterede Guds nærhed, og hvor soning for synd måtte udføres. I NTs tid er det ikke længere behov for nogen tempelbygning, for Kristus har fuldført soningsværket. Og de troende er Guds tempel. (Jfr. 1. Kor 6:19,Ef 2:22 og 1. Pet 2:5.)

Der har tidligere været tale om templet som et billede på den himmelske virkelighed. (Åb 3:12, 11:19, 15:5, jfr. 2. Mos 25:9 og Hebr 9:24.) Det gjaldt da Guds doms- og frelseshandlinger overfor verden. Men nu er alt fuldendt, og de frelste får Herren selv at se i herlighed. Videre understreges det, at de frelste kommer fra alle folkeslag. (Åb 21:2 4 og 26, jfr. Åb 5:9 og 7:9.)

Staden er fuldstændig tryg, fordi alt ondt er borte. (Åb 21:2 5, jfr. Åb 21:4 og Zak 2:8 f.) Og intet urent kan komme ind. (Åb 21:2 7 og 22:14.) Den er helt og fuldt præget af Guds hellighed og retfærdighed. (Jfr. 2. Pet 3:13.)

Vi får ikke en generel beskrivelse af denne nye Himmel og jord. Det, der fokuseres på, er ”det nye Jerusalem”, som stiger ned fra Himmelen. (Åb 21:2 .) I dette billede er der flere træk, som er en symbolsk beskrivelse, der omfatter både de frelste personlig og deres evige tilstand.

Det nye Jerusalem omtales både som ”den hellige stad” og som ”en brud”, der er Kristi menighed. (Jfr. Åb 21:9 -10 og 19:7.) Det er klart, at udtryksmåden ikke må presses, eftersom den evige salighed er så forskellig fra det, vi oplever i verden. Derfor er det om at gøre at få frem, hvad det betyder for os. Tre gange understreges det, at det er Guds tale, som bringer os dette budskab. (Åb 21:3, 5, 6.) Det er ham, som sidder på tronen, som er hele verdens dommer (jfr. Åb 20:11), som bekræfter, hvem der er frelst. (21:7.)

I Åb 22:1-5 vises tilbage til Guds oprindelige skaberværk, dog præsenteres dette syndfrie paradis meget stærkere. Johannes får lov se at livets vand flyde i stadens gader. (Jfr. Åb 21:6.) Forbandelsen over synden er borttaget for evigt. De frelste er fuldkomment fri både fra syndens fordømmelse og fra dens følger og er i fuldkomment samfund med Gud og tjener ham og kun ham i evigheden. Nu bliver det åbenbaret, hvilket mål de havde at se frem imod, som bekendte Herrens navn. Igen bliver det understreget, at samfundet med Gud betyder, at de frelste ser Gud i hans herlighed.

Guds engle på opgaver


“Jeg hørte en høj røst fra templet, som sagde til de syv engle: ”Gå af sted og tøm de syv Guds vredesskåle ud over jorden!” Og den første gik af sted og tømte sin skål ud over jorden. Da kom onde og farlige bylder på de mennesker, som havde dyrets mærke, og som tilbad dets billede.

Den anden engel tømte sin skål ud i havet. Det blev til blod som af en død mand, og alt liv i havet døde. Den tredje engel tømte sin skål ud i floderne og vandkilderne, og de blev til blod. Og jeg hørte vandenes engel sige: ”Retfærdig er du, fordi du har dømt sådan, du som er og som var, du Hellige. For blod af hellige og af profeter har de udøst, og blod gav du dem at drikke…..Og jeg hørte alteret sige: ”Ja, Herre Gud, du Almægtige. Sande og retfærdige er dine domme.”

Den fjerde engel tømte sin skål ud over solen, og det blev den givet at brænde menneskene med ild. Og menneskene hærgedes af svær hede. Og spottede Guds navn, ham, som har magt over disse plager. Og de omvendte sig ikke til at give ham ære.

Den femte engel tømte sin skål ud over dyrets trone. Og dets rige blev formørket, og folk tyggede deres tunger i pine. De spottede Himmelens Gud for deres pine og for deres bylder; men de omvendte sig ikke fra deres gerninger.

Den sjette engel tømte sin skål ud i den store flod Eufrat. Og vandet i den tørredes bort, for at der skulle ryddes vej for kongerne fra Østen. Og jeg så, at der af dragens mund og af dyrets mund og af den falske profets mund kom tre urene ånder, som lignede padder. Det er dæmonånder, som gør tegn. De går ud til kongerne i hele verden for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag.” Åb 16:1-14. Der er i dag mange dæmonånder, som gør tegn.

Guds herlighed


Skal vi forstå noget af alt dette, må vi forstå et glimt af Guds herlighed og karakter, og også for ikke at falde for Djævelens billige kopier af Guds storhed. Hvis man i sandhed har smagt lidt af Guds herlighed, har man ikke lyst til efterligninger. Man vil vide mere om den sande Gud. Og denne viden får man gennem Guds ord, Bibelen og ikke gennem subjektive indtryk, drømme eller ”profetier”.

Først og fremmest ses Guds herlighed i selve skabelsen og i hans evighedskarakter. Ofte er vi så indviklede i religiøse sammenhænge, at vi trænger til at få et glimt af Guds evighedskarakter, og at Gud er mere almægtig, end vi mennesker forstår, og ikke kan hindres af løgnelærdomme og fordrejede sandheder.

Profeten Amos blev sendt til den frafaldne, nordlige del af Israel, som selv havde lavet sig en kopi af det sande Jerusalem, nemlig Samaria, og en kopi af det sande tempel i Jerusalem, Bethel og Gilgal. (”Beth-El” betyder ”Guds hus”). Guds retfærdighed kan ingen kopiere, så alt dette var tværtimod korrupt og uretfærdigt.

Guds retfærdighed udspringer af hans herlighed. Hans herlighed, hans retfærdighed og hans sandhed står urokkeligt fast fra før grundlæggelsen af universet. Sand retfærdighed er begrundet i sand gudsfrygt, hvor man frygter den Gud, der eksisterede før dannelsen af alt det, der er. Det er som Amos peger på nattehimlen og siger: Hele universet er skabt af Gud!

Dette bringer os til et andet aspekt af Guds herlighed, nemlig hans sandhedskarakter. Jesus gjorde det meget klart at. Han behøvede egentlig ikke at overbevise nogen, hans sandhed ville tale for sig selv, fordi den er den eneste sande, objektive sandhed, som er gyldig for alle, fordi den er af Gud. Jesus siger i Joh 7:17: ”Dersom nogen vil gøre hans vilje, skal han erkende, om læren er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv.”

Apostlen Peter så et glimt af Guds herlighed. Han vidste, at Jesu budskab var sandheden, på trods af at den til tider næppe var til at fatte, og at Jesus til tider skuffede sine efterfølgere i deres forkerte forventninger. Men Peter vidste, at Guds herlighed er vigtigere, end at det går os godt nu og her, eller om vore forventninger bliver indfriet eller ej. Han forstod, at Guds herlighed ikke bestod i noget glitrende her på jorden, men i helligheden og livet, der kommer fra Gud, fra evigheden og fra hans væsen.

Værdig er Guds Lam


I Åb 5:1-13 står: ”Og jeg så, at han som sad på tronen, havde en bogrulle i sin højre hånd. Den var beskrevet både indeni og udenpå, og den var forseglet med syv segl. Og jeg så en mægtig engel, som råbte med høj røst: ”Hvem er værdig til at åbne bogen og bryde seglene på den?” ”Og der var ingen i Himmelen eller på jorden eller under jorden, som kunne åbne bogen eller se i den. Da græd jeg meget, fordi ingen var fundet værdig til at åbne bogen eller se i den. Men en af de ældste sagde til mig: ”Græd ikke! Se, løven af Juda stamme, Davids rodskud, har sejret. Han kan åbne bogen og de syv segl på den.”

Og jeg så: Midt mellem tronen og de fire livsvæsener og de ældste, stod der et lam, ligesom det havde været slagtet… Lammet kom hen til ham, som sad på tronen, og tog bogen af hans højre hånd. Da det tog bogen, faldt de fire livsvæsener og de fireogtyve ældste ned for Lammet. Hver af dem havde en harpe, og guldskåle fulde af røgelse, det er de helliges bønner. Og de sang en ny sang: ”Værdig er du til at tage imod bogen og åbne dens segl, fordi du blev slagtet og med dit blod har du til Gud købt os af hver stamme og tunge og folk og æt, og gjorde dem til konger og præster for vor Gud. Og de skal herske som konger på jorden.” Og jeg hørte røster af mange engle omkring tronen og de fire livsvæsener og de ældste – tallet på dem var ti tusind gange ti tusind og tusind gange tusind. De sagde med høj røst: ”Værdig er Lammet, som blev slagtet, til at få magt og rigdom og visdom og styrke og ære og pris og velsignelse!” Og hver skabning i Himmelen og på jorden og under jorden og på havet, og alt det, som er i dem, hørte jeg sige: ”Ham som sidder på tronen, og Lammet tilhører velsignelsen og æren og lovprisningen og magten i al evighed!”

Guds råd er historiens herre og betegnes ofte med billedet af en bog eller bogrulle. (2. Mos 32:32, Sal 139:16, Ez 2:9-10 og Zak 5:2.) Det var usædvanlig at skrive på begge sider af bogrullen, det peger på, hvor omfattende Guds råd er. Men bogen i Åb 5:1-2 er fuldstændig lukket, forseglet med syv segl. Det præciserer, at ingen kan åbne rullen - en understregning af, at åbenbaring udenom Guds ord er falsk, enten den kommer fra engle, mennesker eller dæmoniske ånder. (Vers 3.) Johannes var blevet bortrykket netop for at få åbenbaring om Guds råd. (Åb 1:1 og 19.) Og hans reaktion ser vi i Åb 5:4, hvor det udtrykker smerten over, at verden er kommet så meget på afstand fra Gud, at Guds råd er skjult.

Sangen til Lammets ære, Åb 5:5-7.

På denne baggrund træder Kristi centrale stilling klart frem. Han er enestående, og det er ved ham, Guds råd bliver åbenbaret. (Jfr. Joh 1:18 ogEf 1:3-14.) Omtalen viser tydelig sammenhængen mellem Jesu første og andet komme. Det er netop, fordi han som frelser er gået i døden og har sejret, at han også har nøglen til fremtiden. Udtrykkene peger både på, hvem han er, og på hans gerning og det, som er åbenbaret om ham i Det gamle Testamente. Løven af Juda stamme betegner Messias kongelige stilling. (Jfr. 1. Mos 49:9-10.) Davids rodskud. (Jfr. Åb 22:16, Es 4:2, 11:1, 53:2, Jer 23:5, 33:15, Ez 17:22, Zak 3:8 og 6:12.) Og som det vigtigste er betegnelsen Lammet, som peger på Kristi soningsværk for vore synder. (Åb 1:5, 2. Mos 12:3-13, Es 53:7, Joh 1:29, 1. Kor 5:7 og 1. Pet 1:19.) Han har sejret og er den levende frelser men bærer stadig sårmærkerne.

Som den, der fornedrede sig og gik i døden for vor skyld, er han den sejrende Herre. Han er både løven og Lammet. Han har syv horn - symbol på fuldkommen myndighed. (Jfr. Matt 28:18.) Og han virker i verden ved Helligånden. (Syv øjne/ånder, jfr. Åb 1:4, 3:1, Joh 14:16-17 og. 16:7-11.) Vi bemærker også det aktive i, at Lammet gik hen og tog imod bogen. (Åb 5:7.) Sådan er hans autoritet.

Det himmelske lovsangsbrus bliver langt stærkere, når Lammet træder frem. Det er en ny sang, hvor frelsen er grundtonen. (Åb 5:9, jfr. Åb 14:3, Sal 40:4 og 96:1.) Der nævnes tre afdelinger i lovsangen:

1) De fire livsvæseners og de fireogtyve ældstes sang. (Åb 5:8-10.) Det er tilbedelse og lovsang ledsaget af harpespil. (Jfr. Åb 14:2, 15:2 og Sal 150:3.) Guldskålene viser, hvor højt de troendes bønner værdsættes i Himmelen, selv om det kan se anderledes ud her fra jorden. (Jfr. Åb 8:3-4, Sal 141:2, Es 62:6 og Luk 18:1 og 7) Sangens indhold omtaler Kristi stilling og hans forløsningsværk (Jfr. Åb 5:6 og 1:5), og resultatet af hans død for vore synders skyld. Der er tale om den universale betydning af hans frelse og de frelstes stilling overfor Gud. (Som konger og præster. Jfr. Åb 1:6, 4:4 og 1. Pet 2:9.) Og om deres sejr over verden. (Jfr. Åb 2:26 og 3:21.)

2) Englenes kor. (Åb 5:11-12.) Tidligere har englene stået i baggrunden (kap. 4), men nu stemmer myriader af engle i en højlydt lovsang til Lammet. (Jfr. Luk 2:13-14 og Hebr 12:22.) Det er en syvfoldig pris til Kristus på grund af hans frelsergerning.

3) Enhver skabnings lovprisning. (Åb 5:13, jfr. Salme 148.) Her sammenfattes lovsangen til Skaberen og Frelseren i en firfoldig gruppering og firfoldig lovprisning. Og slutter med et bekræftende Amen fra livsvæsenerne* og i tilbedelse fra de ældste. (V. 14.)

*Vi undres måske over, hvad disse væsener er. Det græske ord for det peger på, at det er en art dyr. At de er med i lovprisningen af Gud er ikke underligt, thi hele skabningen har lidt under syndefaldet og længes efter genoprettelsens tid. ”Vi ved jo, at hele skabningen til denne stund sukker og stønner sammen som i veer.” Romerne 8:22.

De to vidner


Vi ser fremad mod det, der kommer. Det himmelske Jerusalem er nær. Og snart vil de to vidner, som vi læser om i Åb 11:3-14, stå frem. Disse vidner er ikke navngivne men har gammeltestamentlige forbilleder. (Åb 11:4 og 6 og Zak. 4.kap.) Det kan være Enok og Elias, idet disse to blev taget op til Himlen uden at dø. Og som specielle vidner kom de til jorden, vidnede og døde. Således kommer også dette ord til at passe: ”Det er menneskets lod en at dø og derefter dom.” Hebr 9:27.

Varigheden af de to vidners virksomhed er nævnt med vægt lagt på dagtallet (Åb 11:3), antageligt et udtryk for sammenhængende og intenst virke. Stedet for deres virke bliver kaldt med et symbolsk navn, så det er usikkert, om der tales om en bestemt geografisk lokalitet. (Åb 11:8.) I så fald må vi tænke på Jerusalem eller den sidste tids ”verdenshovedstad”. Mere sandsynligt er det, at det er et symbol for den religiøse magt, den frafaldne kristenhed har. (Jfr. Åb 11:1-2, 14:8, 16:19 og 17:1-3 og 15 og 18.)

Vidnernes hovedmodstander, dyret, omtales som en kendt person, selv om det er første gang, han nævnes i Åbenbaringen. (Åb 11:7.) Der er sikkert tale om Antikrist, som nu er steget frem på historiens arena (Jfr. Åb.13:1 og 1. Joh 2:18 ), som mobiliserer hele sin magt for at rydde Guds to vidner af vejen. Det får han magt til at gøre, når tiden for deres virke er omme. Og det bliver betragtet som en stor sejr. (Åb 11:7 -10.) Men verdens glæde over dette bliver kortvarig. Efter (3½ dag bliver de levende igen. (Åb 11:11-13.)

Det himmelske Jerusalem

Den himmelske Jerusalem er det mest perfekte og det fineste, som Gud har skabt. Det er hans egen bolig, som han vil dele med englene og de troende.

Byen er beskrevet ”som en brud, der er prydet for sin brudgom.” (Åb 21:2.) Dette betyder ikke, at byen er Jesu brud, men den er sammenlignet med en brud, smykket for sin brudgom. Det er byens indbyggere, der er bruden. Det er det samme som ”Lammets hustru”. ”Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.” Åb 21:9.

Videnskabsmænd, bl. a. professor Lekin ved Mount Ihowa observatorium, har opdaget et kæmpemæssigt hul i planetkonstellationen Orion Nebula, som er så stort, at hele vort solsystem kan få plads i det. Vor ”Mælkevej” med dens 100 milliarder stjerner er kun én galakse blandt millioner. - De største kendte stjerner lyser over 1 mill. gange stærkere end solen, og enkelte af dem kan være over 1000 gange så store som solen - en diameter på måske 2 milliarder km.

Endnu mere bemærkelsesværdig er det, at videnskabsmænd ved hjælp af deres meget stærke kikkerter kan iagttage objekter af skinnende metal og krystal. For hver gang dette kompleks af objekter er blevet fotograferet, kommer en lille plet på indersiden i lyset i Orion stadig nærmere til hullets åbning. En videnskabsmand siger, at det nærmer sig med lysets hastighed, som er på 300.000 kilometer i sekundet, ud til Neptun, godt og vel 4.5 milliard km. væk fra Solen.

Professor Lekin siger, at de ved hjælp af deres stærke kikkerter og fotografier klart kan se detaljer i objekter, som er 10 lysår borte.

Et lysår er 9.500.000.000.000 km. Vores nærmeste stjerne er ca. 4 lysår borte. ”Mælkevejen” har en udstrækning på ca. 100.000 lysår. - Læs Sal 8:4-5.

Astronomer fortæller, at de føler en sælsom højtidsstemning, når de betragter disse fotografier. Det er som at være i DEN ALMÆGTIGES NÆRVÆR, siger de.

Vi kan selvfølgelig ikke fastslå, at dette fænomen er Det ny Jerusalem. Der kan også være tale om blot et genskin af Guds herlighed. Vi forstår blot, at Gud er større og mægtigere, end vi kan fatte.

Lad os i ærbødighed læse Bibelen og i troen se hen imod det, vi ved der kommer, og mod det, vi i troen ser der vil komme, om end vi ikke ser klart endnu. - Læs Åb. 22. kap.

Jeg har hørt om en stad i det høje
over jordlivets brusende vande
lang fra lidelser, farer og møje
og engang, ja engang er jeg der.
Jeg med undren og glæde må synge,
når jeg tænker på Himlen og staden.
Mange trin kan bli´ trætte og tunge.
Men engang, ja engang er jeg der.


Debat: Evigheden og de frelste

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Assorteret

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.

Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation