Jeremias, profeten for vor tid

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 04/03-02



Jeremias kaldtes som profet, ikke blot for det jødiske folk, men også for de omkringliggende nationer. Hans røst burde høres også i dag, for de ord, han bragte fra Herrens dengang, er også til vor tid, og hans advarsler rækker helt frem til endetiden. Han lærer os, at vi ikke bør tænke store tanker om os selv men lære af Guds vise ord. Han siger også, at dem der har et budskab fra Herren, ikke skal frygte for menneskenes hårde ansigter men tale med frimodighed. Thi hvad politikere mener, har kun en kortvarig betydning og er kun som et vindpust, der farer forbi, medens Guds ord forbliver til evig tid.

Jeremias blev født ca. 650 før Kr. i Anatot, ikke langt fra Jerusalem. Han var søn af præsten Hilkia, og han voksede op i den ugudelige kong Manasses regeringstid, hvor gudløshed og afskyelig afgudsdyrkelse herskede i Judariket, medens Josia endnu var umyndig. Året efter at kong Josia begyndte sit reformarbejde, ca. 627 f.Kr., blev Jeremias kaldt til profet. Og som sådan virkede han helt til tiden efter Jerusalems fald i 586. Og han var også profet for de jøder, der var flygtet til Ægypten. I den første tid i hans gerning boede han højst sandsynligt i fødebyen, senere flyttede han til Jerusalem og blev vidne til byens ødelæggelse.

Jeremias er mere kendt end nogen anden profet i GT. Hans personlige oplevelser var nøje knyttet sammen med hans profetkald, og hans personlige stemninger prægede hans taler. Han var af naturen øm og mild, men Guds budskab krævede en urokkelig fasthed af ham. Han led under en dobbel smerte. Han kendte sig ét med sit folk. Og det smertede ham, at han måtte udtale sådanne straffedomme fra Herren. Hans indre lidelse - noget af Guds egen smerte - var værre for ham end de ydre mishandlinger, han blev udsat for.

Gennem kaldsoplevelsen (Jer. 1. kap.) minder han os om Amos, men hans forkyndelse var også beslægtet også med Hoseas´ og Esajas´. Hans Messias-profetier om den nye pagt, var præcise og vigtige. (Jer. 31:31ff.) En åndelig pagt, skrevet i menneskenes hjerter. (Se Matt. 26:28.)

Jeremias forkyndte omvendelse


Før vi læser mere udførligt om Jeremias, må vi tænke over, om hans profetier og advarsler ikke også gælder Danmark i dag. Vi læser i Jer. 6:13-14: ”Fra den mindste til den største af dem er de alle grådige efter uretfærdig vinding. Både profet og præst, alle sammen går frem med falskhed. De læger mit folks skade på en overfladisk måde, og siger: Fred, fred!, endda der ikke er nogen fred.”
Gud taler gennem profeten Jeremias flere ganger om omvendelse. - Bedre jeres vej, bortskaf afgudsdyrkelse, drab, hor, løgn, tyveri....etc.

Folk troede på Jeremias´ tid, at alt stod vel til med dem selv og deres liv. De var jo med til gudstjeneste i templet. Hvor mange er der ikke i Danmark, der ligeledes er gudfrygtige i det ydre, men som trænger til at høre, at de skal få afgudsdyrkelsen ud af deres liv?

Videre kan vi læse i Jeremias 7:9-11: ”Kan I virkelig stjæle, slå ihjel, bedrive hor, sværge falsk, brænde røgelse for Baal og følge andre guder, som I ikke kender, og så komme og stå for mit åsyn i dette hus, som er kaldt ved mit navn, og sige: ”Vi er frelst!” for at kunne gøre alle disse vederstyggeligheder? Er dette hus, som er kaldt ved mit navn, blevet en røverhule i deres øjne? Se, jeg, ja jeg har set det, siger Herren.”

Tidligere i dette kapitel lover Gud velsignelse til sit folk, hvis de vil omvende sig og holde sig til ham. Gud siger ”Bedre jeres veje og jeres gerninger ...... Så vil jeg lade jer bo på dette sted.” Jeremias formaner, advarer og varsler om straf. Han havde et tungt kald - pålagt af Gud at sige det, som Gud ville, folket skulle høre. Men p.g.a. genstridighed og ulydighed mod Gud og trods mange advarsler fortsatte folket deres onde veje. Så måtte Gud straffe det. Og straffen var hård.

Vi kan videre læse i Jeremias 8:3: ”Da skal de vælge døden i stedet for livet, alle de, som bliver til rest af denne onde slægt, de, som bliver tilbage på alle de steder, jeg fordriver dem til, siger hærskarernes Herre.”

Videre kan vi læse i 11:3-4: ”Du skal sige til dem: Så siger Herren, Israels Gud: Forbandet er den, der ikke adlyder ordene i denne pagt, som jeg befalede jeres fædre at holde, den dag jeg førte dem ud af Ægypten, fra jernovnen, og sagde: Hør min røst og gør i alle ting efter det jeg befaler jer. Da skal I være mit folk, og jeg skal være jeres Gud.”

Men folket hørte ikke efter Jeremias´ ord. (Vers 8.) De ville til og med dræbe ham p.g.a. de profetier, han kom med. Konsekvensen var, at Herren lod sige: ”Se, jeg vil kræve dem til regnskab. De unge skal dø ved sværdet, og deres sønner og døtre skal dø af hunger.” V. 22.

Også Paulus forkyndte omvendelse


Jeremias levede i den gamle pagts tid. Men var det ligeså, da Jesus kom med en ny pagt? Lad os læse Rom. 1.kap., hvad Paulus skriver efter sit møde med Jesus – hvor han så sandheden om Gud og Jesus Kristus:

”Paulus, Jesu Kristi tjener, kaldet til apostel, udvalgt til Guds evangelium; det som han på forhånd lovede ved sine profeter i hellige skrifter om sin Søn, han, som er kommet af Davids slægt efter kødet.….

Derfor, så langt det står til mig selv, er jeg villig til at forkynde evangeliet også for jer i Rom. For jeg skammer mig ikke over Kristi evangelium, for det er Guds kraft til frelse for hver den, som tror, for jøde først og så for græker. Thi i det bliver Guds retfærdighed åbenbaret af tro til tro, som der står skrevet: Den, som er retfærdig af tro, skal leve. For Guds vrede bliver åbenbaret fra Himmelen over al ugudelighed og al uretfærdighed hos mennesker som holder sandheden nede i uretfærdighed.

Det, vi kan vide om Gud, ligger åbent for dem, Gud har åbenbaret det for dem. For helt siden verdens skabelse har hans usynlige egenskaber vært klart synlige; det gælder hans evige kraft og hans guddommelighed, der kan kendes ud fra de gerninger, som er gjort. Således er de uden undskyldning. For selv om de kendte Gud, ærede de ham ikke som Gud, eller takkede, men de blev tomme i deres tanker, og deres dåragtige hjerter blev formørket. Mens de gjorde krav på at være vise, blev de blot dåragtige, og de byttede den uforgængelige Guds herlighed bort med et billede, lig et forgængeligt menneske, og billeder af fugle, firbenede dyr og krybdyr. Derfor overgav Gud dem også i deres hjerters lyster til urenhed, så de vanærede deres legemer imellem sig. De ombyttede Guds sandhed med løgnen og tilbad og tjente skabningen i stedet for Skaberen, han, som er højlovet i al evighed. Amen.

På grund af dette overgav Gud dem til vanærende lidenskaber. Til og med byttede deres kvinder det naturlige samliv ud med et, som er i strid med naturen. Det samme gjorde også mændene. De forlod det naturlige samliv med kvinden, og de optændtes i deres lyst efter hverandre, så mænd drev skammelig utugt med mænd. Og den velfortjente straffeløn for deres vildfarelse pådrog de sig selv. Og eftersom de ikke fandt nogen værdi i at holde sig til Gud, overgav Gud dem til et uværdigt sind, så de gør de ting, som ikke sømmer sig. De er fulde af al slags uretfærdighed, seksuel umoral, usselhed, grådighed og ondskab. Fulde af misundelse, mord, strid, svig og falskhed. De blev rygtespredere, bagtalere, gudshadere, voldsmænd, stolte, pralende og finder på al slags ondt. De er ulydige mod forældre, uforstandige, upålidelige, uden naturlig kærlighed, vil ikke tilgive, er ubarmhjertige. De kender Guds retfærdige dom, og de ved at de, som driver med den slags, fortjener døden. Alligevel gør de ikke blot det samme selv, men de giver endog deres støtte til andre, som gør det.”

Paulus siger altså det samme som Jeremias, at hvis vi holder fast ved vore synder og dør i denne indstilling, kommer vi under Guds vrede, og NT lærer os, at det betyder en evig tilværelse i Helvede. Denne artikel skal således også ses om en advarsel og en påmindelse om, at afgår du ved døden uden at have taget imod frelsen ved tro på Jesus Kristus, må du vide, hvad der i så fald sker med dig.

Men vi skal også se, hvad der står i 1.Joh. 1:9: ”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os synderne og renser os fra al uretfærdighed.”

Læs Bibelen med omhu, for det gælder din evige tilværelse. Når vi går ud fra dette liv, ender vi enten i Himmelen eller i helvede. Du har valget og kun du kan vælge imellem disse to muligheder. Jesus har med sit blod som soning for vor synd banet en vej til Himmelen, som du i tro må tage imod. Forkaster du denne vej, træffer du et valg, som du i evigheden vil angre.

Tilbage til Jeremias og hans samtid og læs videre om, hvilke fejl Israel gjorde, som medførte Guds dom over dette folk.

Jeremias som Guds røst:


”I perserkongen Kyros´ første regeringsår vakte Herren perserkongen Kyros ånd, for at Herrens ord i Jeremias´ mund skulle gå i opfyldelse. Derfor udsendte han en kundgørelse over hele sit rige…” 2.Krøn. 36:22.

Og vi læser i Jer. 28:2-17: ”Dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: ”Jeg vil bryde babylonerkongens åg. Alle de kar fra Herrens tempel, som Babylons konge Nebukadnezar tog fra dette sted og bragte til Babylon, bringer jeg om to år tilbage til dette sted. Og Judas konge Jekonja, Jojakims søn, og alle de landflygtige fra Juda, som er kommet til Babylon, fører jeg tilbage til dette sted, siger Herren. Ja, jeg bryder babylonerkongens åg.”

Profeten Jeremias svarede profeten Hananja i nærværelse af præsterne og hele den forsamling, som stod i Herrens tempel. Han sagde: ”Det ske! Måtte Herren handle sådan! Måtte Herren stadfæste de ord, du har profeteret, og bringe karrene fra Herrens tempel og alle de landflygtige tilbage fra Babylon til dette sted. Men hør nu de ord, jeg taler til dig og til hele forsamlingen: De profeter, der levede i gamle dage, før din og min tid, profeterede om krig, ulykke og pest for store lande og mægtige riger. Men hvis en profet profeterer om fred, kan man vide, at det virkelig er Herren, der har sendt ham, ved at hans ord går i opfyldelse.” Da tog profeten Hananja åget af profeten Jeremias nakke og brækkede det. Og Hananja sagde i nærværelse af hele forsamlingen: ”Dette siger Herren: Sådan vil jeg om to år bryde det åg, babylonerkongen Nebukadnezar har lagt på alle folkenes nakke.”

Men efter at profeten Hananja havde brækket åget på profeten Jeremias nakke, kom Herrens ord til Jeremias: ”Gå hen og sig til Hananja: Dette siger Herren: Du brækkede et åg af træ; i stedet skal du lave et åg af jern. For dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Jeg lægger et jernåg over alle disse folks nakke, for at de skal trælle for Nebukadnezar Babylons konge, de skal trælle for ham. Selv de vilde dyr giver jeg ham.”

Profeten Jeremias sagde til profeten Hananja: ”Hør, Hananja! Du er ikke sendt af Herren! Du har fået dette folk til at sætte sin lid til løgn. Derfor siger Herren: Nu vil jeg slænge dig bort fra jorden! Du skal dø i år, for du har prædiket frafald fra Herren.” Profeten Hananja døde samme år i den syvende måned.”

Oprør mod Herre og ringeagt for hans ord bringer sorg og elendighed. Og drager vi paralleller mellem det følgende og vor tid, er der meget vi kan genkende:

”Zedekias var enogtyve år, da han blev konge, og han regerede elleve år i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i Herren hans Guds øjne. Han ydmygede sig ikke over for profeten Jeremias, som talte ord, der kom fra Herrens mund. Han gjorde tilmed oprør mod kong Nebukadnezar, der havde taget ham i ed ved Gud; han gjorde nakken stiv og hjertet hårdt og ville ikke vende om til Herren, Israels Gud. Alle de ledende præster og overhovederne for folket blev mere og mere troløse og fulgte alle folkeslagenes afskyelige skikke. Herrens tempel, som han havde helliget i Jerusalem, gjorde de urent. Herren, deres fædres Gud, sendte dem igen og igen advarsler gennem sine sendebud, fordi han ynkedes over sit folk og sin bolig. Men de spottede Guds sendebud og lod hånt om hans ord og holdt hans profeter for nar, indtil Herren blev så vred på sit folk, at han ikke længere ville skåne det. Han lod kaldæerkongen drage op mod dem, og han dræbte deres unge mænd med sværd i deres hellige tempel. Han skånede hverken yngling og jomfru eller gammel og olding; alle gav han i hans magt. Alle karrene fra Guds hus, både store og små, og skattene i Herrens hus og kongens og hans stormænds skatte, alt bragte han til Babylon. Så stak de ild på Guds hus og rev Jerusalems mur ned, og alle dens borge brændte de ned, så alle dens kostbare skatte blev ødelagt. Dem, der var undsluppet sværdet, førte han i eksil til Babylon. De blev trælle for ham og hans sønner, og det var de, lige til perserkongen fik magten.” 2.Krøn. 36:11-20.

Og i Jer. 1:11-12 læser vi: ”Herrens ord kom til mig: ”Hvad ser du, Jeremias?” Jeg svarede: ”Jeg ser en mandelgren.” Og Herren sagde til mig: ”Du ser rigtigt, for jeg våger over, at mit ord bliver udført.”

Mandeltræer har løv og sandsynligvis blomster lig dem på Arons stav. De blomstrer tidligt på året og må ses som et billede på Guds årvågenhed. Jeremias skulle også være årvågen, når Herren kaldte på ham.

”Herrens ord kom til mig for anden gang, og det lød sådan: Hvad ser du? Jeg svarede: Jeg ser en kogende gryde, og den vender åbningen hertil fra nord. Jer. 1:13.

Israel var moden til straf, thi folket ville ikke høre. Derfor kom Guds vrede over dem ved at kaldæerne, syrerne og ammoniterne fik lov at plage dem. Og til sidst blev Israel ført i fangenskab i Babel.

”Dette ord kom til Jeremias fra Herren: ”Stå i porten til Herrens hus og udråb dette ord og sig: Hør Herrens ord, hele Juda, I, som går ind gennem disse porte for at tilbede Herren! Så siger hærskarernes Herre, Israels Gud: Gør jeres veje og jeres gerninger bedre, så skal jeg lade jer bo på dette sted.” Jer. 7:1-3.

I gamle dage havde porten stor betydning for forsvaret af byer og fæstningsværker. Småbyer havde måske bare én port med dobbel jernbeslåede døre. (Josva 2:7 og Sal. 107:16.) Porten kunne være overbygget og havde et vagttårn. (2.Sam. 18:24.) Lige indenfor porten var der en offentlig plads for handel, rettergang og kundgørelser. (Ordspr. 1:21 og 8:3.) Porten var også et symbol på magt. (Es. 60:18.) Men ”Dødsriges porte” skal ikke overvinde Guds menighed. (Matt. 16:18.) Det nye Jerusalems porter skal aldrig lukkes, for der skal aldrig være nogen nat der. (Åb. 21:25.)

Gud hører ikke de rænkefuldes bøn


”Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: ”Hør denne pagts ord, og sig til judæerne og til Jerusalems indbyggere: Dette siger Herren, Israels Gud: Forbandet den, der ikke vil høre denne pagts ord, som jeg befalede jeres fædre, dengang jeg førte dem ud af Egypten, fra jern-smelteovnen. Jeg sagde: ”Adlyd mig, og følg disse ord, nøjagtigt som jeg befaler jer, så skal I være mit folk, og jeg vil være jeres Gud og opfylde den ed, jeg tilsvor jeres fædre om at give dem et land, der flyder med mælk og honning, som det er sket i dag.” Jeg svarede: ”Det ske, Herre!” Herren sagde til mig: ”Udråb alle disse ord i Judas byer og Jerusalems gader: Hør denne pagts ord, og følg dem! Fra den dag jeg førte jeres fædre op fra Egypten og til i dag, har jeg igen og igen indskærpet jer: Adlyd mig!” Men de hørte ikke og lyttede ikke, hver vandrede i sit onde hjertes stivsind. Derfor lod jeg alle denne pagts ord gå i opfyldelse; jeg havde befalet, at de skulle følge dem, men de gjorde det ikke.”

Og Herren sagde til mig: ”Der er afsløret en sammensværgelse blandt judæerne og Jerusalems indbyggere. De er vendt tilbage til deres forfædres synd; de nægter at høre mine ord, og de følger andre guder og dyrker dem. Israel og Juda har brudt den pagt, jeg sluttede med deres fædre. Derfor, siger Herren: Nu bringer jeg en ulykke over dem, og de skal ikke undslippe den. Når de råber om hjælp til mig, vil jeg ikke høre dem. Judas byer og Jerusalems indbyggere gå hen og råb om hjælp fra de guder, de tænder offerild for, men de kan ikke frelse dem, når ulykken kommer. Thi du har lige så mange guder, som du har byer, Juda. I har bygget lige så mange altre for skændselen (at de havde vendt sig bort fra Gud), som der er gader i Jerusalem, altre, hvor I tænder offerild for Baal. Du må ikke gå i forbøn for dette folk. Du må ikke holde klage eller bøn for dem, for jeg vil ikke høre, når de råber til mig i deres ulykke.”

Hvad vil min elskede i mit hus,
når hun handler så rænkefuldt?
Hvis fede dyr og helligt kød
holdt ulykken borte fra dig,
da kunne du juble!
Et grønt oliventræ med smukke frugter
kaldte Herren dig.
Med buldren og bragen
breder ilden sig i dets løv
og opbrænder dets grene.

Hærskarers Herre, som plantede dig, truer dig med ulykke på grund af den ondskab, som Israel og Juda øvede, da de krænkede mig ved at tænde offerild for Baal.” Jer. 11:1-17.

Israel og Juda bævede ikke ved at høre disse ord fra Herren. Så er spørgsmålet om vi gør det, der læser dem i dag? Dommen kom over dette folk. Og den vil også komme over os i den tid og på den måde, Herren vælger.

I Jer. 14:1-6 står:

”Herrens ord, som kom til Jeremias, om tørken.
Juda sørger,
deres byer sygner hen.
Sørgende sidder de på jorden,
klageråb løfter sig fra Jerusalem.
Tjenerne sendes efter vand af deres herre,
de kommer til brønden,
men finder intet vand
og vender hjem med tomme krukker.
De bliver til spot og spe og må tilhylle deres hoved.
Jorden er sprukken,
thi det har ikke regnet i landet;
derfor bliver bønderne til skamme
og må tilhylle deres hoved.
Selv hinden efterlader sin nyfødte kalv på marken,
thi der er intet grønt.
Vildæslerne står på den nøgne jord
og snapper efter vejret som sjakaler,
deres øjne stirrer sig trætte,
for der er intet græs.”

Vi vil følge vor egen vej


”Gå ned til pottemagerens hus; der skal du få mine ord at høre. Så gik jeg ned til pottemagerens hus; han sad og arbejdede ved drejeskiven. Når det kar, pottemageren var i gang med at forme af ler med hånden, mislykkedes, lavede han det om til et andet kar, som han nu ville have det.

Da kom Herrens ord til mig: Kan jeg ikke gøre med jer, Israels hus, som denne pottemager? siger Herren. Som leret i pottemagerens hånd er I i min hånd, Israels hus. Snart truer jeg et folk eller et kongerige med at rykke det op med rode, rive det ned og ødelægge det. Men hvis det folk, jeg har truet, vender om fra sin ondskab, så fortryder jeg den ulykke, jeg har planlagt mod det. Snart lover jeg et folk eller et kongerige at bygge det op og plante det. Men hvis det gør, hvad der er ondt i mine øjne og ikke adlyder mig, fortryder jeg det gode, jeg lovede at gøre mod det. Sig nu til judæerne og Jerusalems indbyggere: Dette siger Herren: Jeg former en ulykke mod jer og lægger planer mod jer. Vend jer dog om fra jeres onde vej, og gør jeres færd og jeres gerninger gode! Men de vil sige: ”Vi vil ikke vende om! Vi vil følge vores egne planer og handle efter vores onde hjertes stivsind.” Jer. 18:1-12.

Vi læser videre i Jer. 18:18: ”Kom, lad os lægge planer mod Jeremias, for hverken præstens belæring eller den vises råd eller profetens ord slår fejl; kom, lad os lukke munden på ham, lad os ikke lytte til hans ord.”

Og i 19:14: ”Så kom Jeremias tilbage fra Tofet, …. Han stillede sig i forgården til Herrens tempel og sagde til hele forsamlingen: Dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Over denne by og over alle landets byer bringer jeg al den ulykke, jeg har truet den med, for de har gjort nakken stiv og vil ikke høre på mine ord.”

Og videre i 20:1-6: ”Da præsten Pashkur,… der var overopsynsmand i Herrens tempel, hørte Jeremias profetere disse ord, slog han ham og lod ham lægge i blokken i den øvre Benjamin-port til Herrens tempel. Og da Pashkur næste dag løslod Jeremias fra blokken, sagde Jeremias til ham: Herren kalder dig ikke mere Pashkur, men Alle-Vegne-Rædsel. Thi dette siger Herren: Jeg gør dig til rædsel for dig selv og alle dine venner; de skal falde for deres fjenders sværd, mens du ser på det. Hele Juda giver jeg i babylonerkongens magt; han skal føre dem bort til Babylon og hugge dem ned med sværd. Jeg overgiver denne bys rigdom og gods, alle dens kostbarheder og Judas kongers skatte til deres fjender; de skal tage det som bytte og bringe det til Babylon. Og du, Pashkur, og alle, der bor i dit hus, skal gå i fangenskab; du skal komme til Babylon, og dér skal du dø og begraves, du og alle dine venner, som du har profeteret løgn for.”

Også i dag siger mange, at det præsterne og prædikanterne siger, må være rigtigt. De nye opfattelser i kristendommen kan ikke slå fejl, når så mange går ind for dem. Vi vil ikke vende om men følge vor egen vej!


Livets vej eller dødens vej


”Det ord, som kom til Jeremias fra Herren, da kong Zedekias sendte Pashkur,… til ham med den besked: ”Spørg Herren til råds for os, for babylonerkongen Nebukadnezar angriber os; måske Herren vil gøre et af alle sine undere, så Nebukadnesar drager bort fra os.”
Jeremias svarede: ”Sådan skal I sige til Zedekias: Dette siger Herren, Israels Gud: Hvis I tager kampen op uden for muren mod Babylons konge og kaldæerne, der belejrer jer, slår jeg våbnene ud af jeres hånd og samler dem i denne by. Jeg vil selv tage kampen op mod jer med løftet hånd og stærk arm i stor vrede, harme og raseri. Jeg dræber dem, der bor i denne by, både mennesker og dyr; de skal dø af en voldsom pest. Og Judas konge Zedekias, hans hoffolk og borgerne, dem der overlever pesten, sværdet og sulten i denne by, giver jeg i hænderne på Babylons konge Nebukadnezar og i hænderne på fjenderne og på dem, som stræber dem efter livet, siger Herren. De skal hugges ned med sværd uden nåde, uden skånsel og barmhjertighed!
Du skal sige til dette folk: ”Dette siger Herren: Jeg stiller jer over for livets vej og dødens vej. Den, som bliver i denne by, skal dø ved sværd, sult og pest. Den, som går ud og overgiver sig til kaldæerne, der belejrer jer, skal leve og får livet som bytte. Jeg vender mig mod denne by til dens ulykke, ikke til dens lykke, siger Herren. Den skal gives i babylonerkongens magt, og han skal nedbrænde den.” Jer. 21:1-10.

Og i 24:1-10 læser vi: ”Herren lod mig se: Der stod to kurve med figner foran Herrens tempel. — Det var, efter at babylonerkongen Nebukadnezar havde ført Judas konge Jekonja, Jojakims søn, og Judas stormænd, håndværkerne og finsmedene bort fra Jerusalem og bragt dem til Babylon. — I den ene kurv var der meget gode figner, så gode som tidligmodne figner. I den anden kurv var der meget dårlige figner, så dårlige, at de var uspiselige. Og Herren sagde til mig: ”Hvad ser du, Jeremias?” Jeg svarede: ”Figner! De gode figner er meget gode, og de dårlige er meget dårlige, så dårlige, at de er uspiselige.”

Da kom: Herrens ord til mig: ”Dette siger Herren, Israels Gud: De bortførte fra Juda, som jeg sendte bort fra dette sted til kaldæernes land, anerkender jeg som gode, ligesom disse gode figner. Jeg retter mit blik mod dem, så det bliver til lykke, og jeg fører dem tilbage til dette land. Jeg bygger dem op og jævner ikke med jorden, jeg planter dem og rykker ikke op med rode. Jeg giver dem hjerte til at kende mig og forstå, at jeg er Herren. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud, når de vender om til mig af hele deres hjerte.”

Dette siger Herren: ”Med Judas konge Zedekias, hans stormænd og de øvrige fra Jerusalem,… vil jeg gøre med som med de dårlige figner, der er så dårlige, at de er uspiselige; det skal blive til ulykke for dem. Jeg gør dem til rædsel for alle jordens kongeriger, til spot og spe, til forhånelse og forbandelse alle de steder, jeg fordriver dem til. Jeg sender sværd, sult og pest imod dem, indtil de er udryddet fra det land, jeg gav dem og deres fædre.” Jer. 25:1-10.

”Alle de ord, jeg har truet dette land med, lader jeg gå i opfyldelse. Alt det, der er skrevet i denne bog, som Jeremias har profeteret imod alle folkene. De skal selv komme til at trælle for mange folk og mægtige konger; jeg gengælder dem efter deres gerning og deres hænders værk.” Jer. 25:13-14.

Hvorfor tror så mange mennesker, at Gud er anderledes i dag. At Gud ser gennem fingrene med, at vi overtræder hans forordninger?


Guds vredes bæger til folkeslagene


Vi læser i Jer. 25:15-29: ”Dette sagde Herren, Israels Gud, til mig: ”Tag dette bæger vin, vredens bæger, af min hånd, og lad alle de folkeslag, jeg sender dig til, drikke af det. De skal drikke og rave omkring og te sig som afsindige på grund af sværdet, jeg sender ind blandt dem!” Så tog jeg bægeret af Herrens hånd og lod alle de folk, Herren sendte mig til, drikke af det: Jerusalem, Judas byer og dets konger og stormænd, for de skulle gøres til ruiner og ødemark, til noget, man pifter hånligt ad og forbander, sådan som det er i dag; …. alle konger over araberne, der bor i ørkenen,… alle Nordens konger, nær og fjern, den ene efter den anden, ja, alle kongerigerne på jorden… Du skal sige til dem: Dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: ”Drik jer fulde, kast op, fald om, og rejs jer ikke igen, for jeg sender sværdet ind blandt jer!” Og hvis de ikke vil tage bægeret af din hånd og drikke, skal du sige til dem: Dette siger Hærskarers Herre: ”I skal drikke! Nu er jeg begyndt at handle i vrede mod den by, mit navn er udråbt over; skulle I da gå fri? I går ikke fri, for jeg nedkalder sværdet over alle, der bor på jorden”, siger Hærskarers Herre.”

Alle disse skriftsteder er samlet for at vi kan se et folks vej bort fra Gud og Guds dom, som måtte komme over et sådant folk og alle nationer, der vender sig bort fra ham. Vi i dag er ikke bedre end det jødiske folk, som dommen sendtes ud over. De modbydelige synder, de gjorde sig skyldig i, har vort folk også øvet. Ja, måske endnu mere raffinerede og værre synder. Derfor må dommen også komme over vort land.

Vort folk er bortset fra enkelte få blevet ugudeligt og har kun et skin af sand kristendom. Vederstyggelighederne er endog rykket ind i kirkerne og har fået bred indpas i menighederne.

Jeremias´ budskab var ikke blot til jøderne men er også for os. Og ringeagter vi det, rykker dommen over os hurtig nærmere. Gud er nådens Gud, men håner vi nåden, bryder hans vrede ud mod os.

”Præsterne, profeterne og hele forsamlingen hørte Jeremias tale alt dette i Herrens tempel. Og da han var færdig med at tale alt det, Herren havde befalet ham at tale til forsamlingen, greb præsterne, profeterne og hele forsamlingen ham og sagde: ”Du skal dø! Hvorfor profeterer du i Herrens navn, at det skal gå dette tempel som Shilo, og at denne by skal ligge i ruiner, så ingen kan bo der?” Og alle i Herrens tempel samledes om Jeremias. Og da Judas stormænd hørte det, kom de op fra kongens palads til Herrens tempel og tog sæde ved indgangen til den nye port. Så sagde præsterne og profeterne til stormændene og til hele forsamlingen: ”Denne mand er skyldig til døden, for han har profeteret mod denne by, sådan som I har hørt med egne ører.” Jer. 26:7-11.

Således kan det gå dem, der vil tale Herrens ord og være tro imod sandheden. Samfundets vrede blusser op mod dem. og de får at mærke, hvad det koster at gå imod den offentlige mening.

Gud talte til folkets hjerte


”Men Shafans søn Ahikam holdt hånden over Jeremias, så han ikke kom i hænderne på folket og blev dræbt.” Jer. 26:24.

Og i Jer. 36:4-26 læser vi: ”Jeremias tilkaldte Baruk, Nerijas søn, og efter Jeremias diktat skrev Baruk alle de ord, Herren havde talt til ham, i en bogrulle. Så gav Jeremias Baruk denne befaling: ”Jeg er afskåret fra at gå ind i Herrens tempel. Men gå du ind og læs Herrens ord, som du har skrevet i rullen efter mit diktat, for forsamlingen i Herrens tempel på en fastedag; du skal også læse dem for alle de judæere, der kommer ind fra deres byer. Måske vil de så bønfalde Herren og hver især vende om fra sin onde vej, for stor er den vrede og harme, som Herren har udtalt over dette folk.” Da gjorde Baruk, Nerijas søn, ganske som profeten Jeremias havde befalet ham; i Herrens tempel læste han Herrens ord op af bogen…. Da Mika, Gemarjas søn, Shafans sønnesøn, hørte alle Herrens ord fra bogen, gik han ned til kongens palads, ti statsskriverens kammer, hvor alle stormændene opholdt sig:… Dem fortalte Mika alle de ord, han havde hørt Baruk læse op af bogen for forsamlingen.

Stormændene sendte så Jehudi,… til Baruk med den besked: ”Tag bogrullen, du læste op for forsamlingen, med dig, og kom!” Baruk, Nerijas søn, tog rullen og gik hen til dem; de sagde til ham: ”Sæt dig ned og læs den op for os!” Baruk læste for dem, og da de havde hørt det, så de rædselsslagne på hinanden og sagde til Baruk: ”Vi må fortælle kongen det hele.” De spurgte Baruk: ”Sig os, efter hvis diktat, har du skrevet disse ord?” Baruk svarede: ”Jeremias dikterede mig alle disse ord, og jeg skrev dem med blæk i bogen.” Så sagde stormændene til Baruk: ”Gå hen og skjul dig sammen med Jeremias, så ingen ved, hvor I er.”

Forhærdelse


”De lagde bogrullen i statsskriveren Elishamas kammer og gik så ind i paladsgården til kongen og fortalte ham det hele. Kongen sendte Jehudi hen efter rullen, og han hentede den i statsskriveren Elishamas kammer. Så læste Jehudi den op for kongen og alle stormændene, som stod omkring ham. Kongen sad i vinterboligen — det var den niende måned — med et kulbækken brændende foran sig, og hver gang Jehudi havde læst tre-fire spalter, skar kongen dem af med en pennekniv og kastede dem på ilden i kulbækkenet, indtil hele rullen var brændt. Hverken kongen selv eller nogen af hans hoffolk blev rædselsslagne eller flængede deres klæder, da de hørte ordene. Og selv om Elnatan og Delaja og Gemarja bønfaldt kongen om ikke at brænde rullen, hørte han ikke på dem. Kongen befalede kongesønnen Jerakmeel, Azriels søn Seraja og Abdeels søn Shelemja at få fat på skriveren Baruk og profeten Jeremias. Men Herren skjulte dem.

Efter at kongen havde brændt rullen med de ord, Baruk havde skrevet efter Jeremias diktat, kom Herrens ord til Jeremias: ”Tag en ny bogrulle, og skriv alle de ord i den, der stod i den første, som Judas konge Jojakim har brændt. Og til Judas konge Jojakim skal du sige: Dette siger Herren: Du brændte denne rulle og sagde: Hvorfor skrev du i den, at Babylons konge skal komme og ødelægge dette land og udrydde mennesker og dyr i det? Derfor siger Herren om Judas konge Jojakim: ”Ingen af hans slægt skal sidde på Davids trone. Hans lig skal ligge slængt hen i dagens hede og nattens kulde. Jeg vil straffe ham og hans slægt og hans hoffolk for deres synd og bringe hele den ulykke over dem og over Jerusalems indbyggere og judæerne, som jeg truede dem med, uden at de ville høre på det.”

Så tog Jeremias en ny rulle og gav den til skriveren Baruk, Nerijas søn. Efter Jeremias diktat skrev han i den alle ordene fra den bog, Judas konge Jojakim havde brændt. Desuden blev der tilføjet mange lignende ord.
”Så satte de ham (Jeremias) i arrest i skriveren Jonatans hus, som var blevet indrettet til fængsel. Jeremias kom i fangehullet i kælderen, og der sad han i lang tid.” Jer. 37:15-16.

Senere ”tog de Jeremias og kastede ham i kongesønnen Malkijas cisterne i vagtgården; de firede ham ned med reb. Der var ikke vand i cisternen, kun dynd, og Jeremias sank ned i dyndet.” Jer. 38:6.

Jeremias kom igen til at virke for Herren. Men folket lyttede ikke til Herrens ord, og vi læser om deres forhærdede sind:

”Alle mændene, som vidste, at deres kvinder tændte offer-ild for andre guder, og alle kvinderne, som stod der i en stor skare, alle de, som boede i Patros i Egypten, svarede Jeremias: ”Det ord, du taler til os i Herrens navn, vil vi ikke høre på. Nej, vi vil gøre alt det, vi har lovet: tænde offerild for Himmeldronningen og udgyde drikofre for hende, sådan som vi og vores fædre, vores konger og stormænd gjorde i Judas byer og i Jerusalems gader. Dengang kunne vi spise os mætte; det gik os godt, og vi kendte ikke til ulykke. Men fra dengang vi holdt op med at tænde offerild for Himmeldronningen og udgyde drikofre for hende, har vi manglet alt, og vi omkommer ved sværd og sult. Når vi nu tænder offerild for Himmeldronningen og udgyder drikofre for hende, kan det så være uden vore mænds vidende, at vi laver offerkager med hendes billede og udgyder drikofre til hende?” Jer. 44:15-19.

”Den befaling, som profeten Jeremias gav Seraja, Nerijas søn… Jeremias skrev hele den ulykke, der skulle ramme Babylon, ned i én bog. …Jeremias sagde til Seraja: Når du kommer til Babylon, skal du sørge for at oplæse alle disse ord. Du skal sige: ”Herre, du har selv talt mod dette sted og sagt, at du vil tilintetgøre det, så ingen kan bo der, hverken mennesker eller dyr, for det skal blive til evig ørken.” Og når du er færdig med at oplæse denne bog, skal du binde en sten til den og kaste den i Eufrat. Så skal du sige: ”Sådan synker Babylon og kommer ikke op igen på grund af den ulykke, jeg bringer over det.” Jer. 51:59-64.

Således kom Guds dom over både tugteren (Babylon), og den, der blev tugtet, på grund af deres ringeagt for Herren Gud Almægtig. Og det er ligeså i dag. Ringeagter vi Guds suveræne overhøjhed til at bevare et rige eller ødelægge det, glemmer vi, at han er den suveræne Herre over alle ting og har al magt og ret til at gøre, som han vil.

Lyt til Jeremias´ og Paulus´ advarsler til folket i en tid, der til forveksling ligner vores. Vi er under ingen omstændighed bedre i vor tid, snarere langt mere umoralske, onde og gudløse.

”Kom derfor i hu, hvorfra du er faldet, og omvend dig og gør de samme gerninger som i den første tid.” Åb. 2:5.

Og Jesus siger: ”Salig er den, som holder fast ved de profetiske ord i denne bog (Bibelen).” Åb. 22:7.


Debat: Jeremias, profeten for vor tid

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Kristenlivet generelt

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation