Født påny

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 14/01-02



At miste et dyrebart klenodie kan bringe stor sorg. Således bedrøver det Gud, når han – måske på grund af vor uvidenhed - mister et dyrekøbt menneske, fordi vi ikke er blevet oplært på ret måde. At blive en Jesu efterfølger er enkel og ligetil. Det er menneskers tillæg til Guds enkle vej, der gør vejen byrdefuld.

Jesus brugte megen tid med at tilbagevise sådanne tillæg. Engang ”spurgte farisæerne og de skriftkloge ham: Hvorfor vandrer dine disciple ikke efter de gamles overlevering, men holder måltid med vanhellige hænder? Mark. 7:5. ”Og han sagde til dem: Smukt ophæver I Guds bud for at holde jeres egen overlevering.” Vers 9.

Paulus måtte advarende skrive: ”Tag jer i agt, at der ikke skal være nogen, som gør jer til bytte ved verdslig visdom og tomt bedrag efter menneskers overlevering, efter verdens børnelærdom og ikke efter Kristus.” Kol. 2:8.

Den jødiske lovlærer, Nikodemus, burde vide alt om loven. Men han kom til Jesus og ønskede at vide mere om Guds rige.
Jesus tøvede ikke men sagde straks: ”Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, som ikke bliver født på ny,* kan ikke se Guds rige.” Joh. 3:3.

* Kan også oversættes til født ovenfra, dvs født af Gud.

Og det er denne oversættelse der giver den bedste forklaring på, hvad Jesus mente med det, han sagde til Nikodemus. Alle må fødes ovenfra af Gud, før de kan se Guds rige. Ingen kan ved anstrengelse og gode gerninger opnå denne nye fødsel. Det er Guds værk helt igennem.

Paulus skriver i Rom. 10:17: ”Troen kommer af det. som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi ord.

Mange tror, at de skal anstrenger sig i egen kraft for at blive født på ny og få mættet sjælens hunger. Men det magter de ikke i egen kraft, og til sidst giver de op og vender sig fra Gud som den yngste søn i lignelsen, der levede borte fra faderens overflod og attråede endog svinenes føde.

Vi er født i og til en syndig tilstand uden forbindelse med Gud og fuldkommen hjælpeløse. Derfor kom Jesus som vor frelser for at løskøbe os, for at vi ved troen på ham kunne blive født ovenfra til at være Guds børn. (Joh. 1:12-13.)

Et af de største budskaber i Bibelen er, at vi skal og kan blive født på ny. Hvorefter Guds hellige Ånd vil tage bolig i os og lære os alt det, vi behøver for at blive bevaret i denne stade.

Paulus skriver: ”Derfor, brødre, har vi frimodighed til at gå ind i helligdommen ved Jesu blod.” Hebr. 10:19. Og: ”ingen tiltager sig selv denne ære, men han bliver kaldt af Gud, ligesom Aron.” Hebr. 5:4. Ved Guds forsoningslam er vi alle indbudt til at gå ind i Guds helligdom og se på os selv som hellige og retfærdige i kraft af Jesu blod.

Mange er gået til grunde i deres nyfundne tro, fordi de ikke har forstået, at Gud frelser af nåde og ikke efter vor fortjeneste. De har ikke forstået, at ”de bliver retfærdiggjort ufortjent af hans nåde ved forløsningen, i Kristus Jesus.” Rom. 3:24. Det er alene at Guds nåde, at forløsningen i Kristus Jesus gør os retfærdige.

Hvad er tro?


For alle dem, der er i Kristus, gælder disse ord: ”Thi synden (vantro) skal ikke herske over jer, fordi I ikke er under lov men under nåde.Rom. 6:14.

David sagde til Goliat: Du kommer imod mig med sværd og spyd og kastevåben, men jeg kommer mod dig i Hærskarers Herres navn, ham… som du har hånet.” 1.Sam. 17:45. Med disse ord i hjertet kunne han sejre over filisteren og give Gud ære.

Læs også i Dan. 3:15-18 om, hvilken styrke tro kan give: ”Hvis I er rede på den tid, I hører lyden af horn, fløjter, citre, harpe, lut og allehånde andre instrumenter, så falder I ned og tilbeder billedstøtten, som jeg har lavet, så er det godt! Men hvis I ikke tilbeder den, skal I straks kastes i en gloende ovn. Hvem er da den gud, som kan udfri jer fra mine hænder? Daniels tre venner svarede kongen: Det behøver vi slet ikke at svare dig på. Hvis vor Gud, som vi tjener, vil udfri os fra den gloende ovn og fra din hånd, o konge, skal han frelse os. Men hvis ikke, så skal det være kendt for dig, o konge, at vi ikke vil dyrke dine guder. Og vi vil heller ikke tilbede guldbilledstøtten, som du har sat op.

Disse mænd, der havde så stor en frimodighed, viste at tro var en bevidst handling. Det var at sige nej til det, de vidste var Gud imod. Gud prøver os først i små ting, og senere, når vi bedre kender hans ord, prøver han os i større ting – men aldrig over evne. Gud vil se, om vi er vantro, eller om vi vil tro på det, han har sagt i sit ord. Der kommer altid en ”gloende ovn” på vor vej, hvor vi bliver nødt til at tage stilling. At undlade at tage stilling er at ikke bestå prøven. Og da vil troen til sidst helt forlade os.

I Mark. 15:43 læser vi om Josef fra Arimatea, der var ”et anset rådsmedlem, som selv ventede på Guds rige. Han tog mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu legeme.”

At have noget med Jesus at gøre krævede mod. Tænk, hvad han havde at miste. Han havde en anset stilling, og så skulle han vove at gå til Pilatus og bede om lov til at nedtage Jesu afdøde legeme fra korset. Ingen af disciplene vovede det. Men han, den kendte Josef fra Aritmatea, vovede det. Gud ihukom denne handling ved, at vi i dag kan læse om ham som en mand med tro og mod.

Læs om Stefanus, der stod ind for en skare af folk, der havde overgivet Jesus til døden, og sagde til dem: ”I, som er så stivnakkede og uomskårne både på hjerte og ører! I står altid Helligånden imod. Således som jeres fædre gjorde, således gør I også. Hvem af profeterne blev ikke forfulgt af jeres fædre? De dræbte dem som forud forkyndte, at den Retferdige skulle komme. I blev nu dem, som forrådte ham og blev hans drabsmænd, I som modtog loven, formidlet ved engle, men ikke har holdt den! Apg. 7:51-53.

Sådant et mod får dem, der bliver født på ny og går fra styrke til styrke, også til at stå vantroens tider imod.

Vi skal se på at ”i ham har vi frimodighed og adgang i tillid ved troen på ham.” Ef. 3:12. Og på, at på grund af Guds Lam ”har vi frimodighed til at gå ind i helligdommen (græsk ta hagia, det allerhelligste) ved Jesu blod.” Hebr. 10:19. Og da kommer lovsangen ind i vort liv.

Hvad skal vi gøre for at få tro?


”Den ugudelige flygter, selv om ingen forfølger ham, men de retfærdige er trygge som en løve.” Ordsp. 28:1.

Har vi ikke fundet helt frem til hvilen ved de stille vande, er det næsten som at være på flugt. I stedet for troens hvile er der en følelse af skyld og af at være under anklage. Men ingen kan anklage os, dersom vi er født på ny ovenfra. Thi der står: ”… de bliver retfærdiggjorte uforskyldt af hans nåde ved den forløsning, som er i Kristus Jesus.” Rom. 3:24.

”Men ham (Gud Fader) skyldes det, at I er i Kristus Jesus, ham, som for os er blevet visdom fra Gud og retfærdighed og helliggørelse og forløsning.” 1.Kor. 1:30.
Det er ved troen på Jesus som Guds Lam, at vi er hellige. Helliggørelse vil altså sige, at den af Gud skabte hellighed skal udvikle sig. Det er Ånden som virker dette, men ikke uden den troendes medvirken - f.eks. ved at døde det gamle mennesket. (Se Rom. 8:13.) Denne vækst i kristenlivet er nødvendig. (Hebr. 12:14.) Peter formaner os til at vokse ”i nåde og kendskab til vår Herre og Frelser Jesus Kristus. (2.Pet. 3:18. ) Og Paulus skriver i 1.Kor 6:19: ”Ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som bor i jer, og som I har fået fra Gud? I tilhører ikke længere jer selv.”

Hvorfor da ikke med glæde tage imod Guds frelse og tage Gud på ordet og tro, at han mener det, når han siger, at vi er retfærdiggjorte? Vi formår ikke at gøre noget til vor egen frelse, Guds er gaven. Men Gud har gjort det enkel, som der står i denne sang:

At tro, det er at lægge
sig ned ved korsets fod
og begge arme strække
vor Herre Krist imod.

At tro, det er at slippe
sin egen herlighed
og fly til nådens klippe,
til Jesu kærlighed.

At tro, det er at bygge
sit liv på Herrens ord
og søge fred og lykke
kun der, hvor Jesus bor.

At tro, det er at hvile
på hans fuldbragte værk,
i døden kunne smile,
i sorg at være stærk.

At tro, det er tage
sin frelser fast i hånd
og vandre alle dage,
vejledet af Guds Ånd.
E. Thorup

Men mange kan ikke tro, at det er så let og lægger byrder på sig selv, som Gud aldrig har lagt på nogen. I den gamle pagts tid gik dem, der ville tilhøre Herren, til templet og ofrede et syndoffer, for derefter at gå hjem med glæde og lovsang i hjertet. I den nye pagts tid er vort syndoffer (Jesus) ofret en gang for alle. Vi kan derfor takke Gud og må regne os som retfærdige ind for ham, fordi vor synd er taget bort fra os.

I GT var der taget hensyn til de fattige, som kunne nøjes med et par dueunger som offer. I NT har Gud givet sig selv som offer. Det er blot at række hånden ud og tage imod denne gave. Da får vi magt til at blive Guds børn. (Joh. 1:12.)

Gud siger: ”Hør, alle I, som tørster, kom til vandene! Den, som ikke har penge, kom, køb og spis! Ja, kom, køb uden penge og uden betaling….” Es. 55:1-2

Åndens frugt


”Åndens frugt består i al godhed, retfærdighed og sandhed.” Ef. 5:9. (Se også Gal. 5:22-23.)

Hvordan skal vi komme dertil? Læs dette løfte af Jesus: ”Bliv i mig, så bliver jeg i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv men kun når den bliver i vintræet, sådan kan I heller ikke bære frugt uden I bliver i mig.” Joh. 15:4.

Og Jesus siger videre: ”Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt. For uden mig kan I intet gøre.” V. 5.

”I dette er min Fader herliggjort, at I bærer megen frugt, og I skal blive mine dicipler.” V. 9.

Paulus omtaler en herlig frugt, som vi bærer, når vi er født på ny: ”Men nu, når I er frigjort fra synden og er blevet tjenere for Gud, har I helliggjørelse som frugt, og til slut et evigt liv.” Rom. 6:22.

Gud vil, at vi i alle ting skal vokse op til moden kundskab. Paulus skriver: ”Brødre, vær ikke børn i forstand! Vær småbørn i ondskab men fuldvoksne i forstand!” 1.Kor. 14:20. Vi skal vokse fra mælkestadiet og til fast føde. I Hebr 5:13-14 står: ”Thi den, som endnu får mælk, er ukyndig i retfærds ord, han er jo et barn. Men fast føde er for de voksne, for dem, som ved brug har øvet deres sanser op til at skelne mellem godt og ondt.” ”Vær derfor ikke uforstandige men forstå, hvad der er Herrens vilje!” Ef. 5:17.

Mange bærer dårlige frugter på grund af dårlig oplæring og dårligt kendskab til Bibelen. Paulus vidste, hvor meget det betød med en solid kundskab og skrev til den nye menighed i Kolossæ: ”Vi har heller ikke holdt op med at bede for jer, lige fra den dag, vi fik høre om det. Vi beder om, at I må fyldes med kundskab om Guds vilje i al åndelig visdom og forståelse, så I kan vandre værdig for Herren til behag for ham i alle ting, ved at I bærer frugt og vokser i al god gerning gennem kundskaben om Gud.” Kol. 1:9-10.

Gud beskriver den grundvold, der kan bære en sund tro gennem alle storme, og lade hans folk vokse op i en tro, der holder livet igennem og giver dem fuld kundskab om, hvad det er Gud ønsker, vi skal gøre i de forskellige situationer, vi kommer i.

Åndens og kødets frugter


Vi skal være et træ i Herrens vingård, der bærer frugt. Men der er forskel på Åndens og kødets frugt.

I Rom. 8:1-11 står: ”Derfor er der da ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus, dem, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden. Thi livets Ånds lov har i Kristus Jesus gjort mig fri fra syndens og dødens lov. Thi det. som var umulig for loven, fordi den var magtesløs på grund af kødet, det gjorde Gud ved at sende sin egen Søn i syndig køds lighed og for syndens skyld. Han fordømte synden i kødet, for at lovens retfærdige krav skulle blive opfyldt i os, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden. Thi de, som lever efter kødet, attrår det kødelige; men de, som lever efter Ånden, attrår det åndelige. Thi kødets attrå er død, men Åndens attrå er liv og fred. Kødets sindelag er fjendskab mod Gud, thi det bøjer sig ikke ind under Guds lov og har heller ikke evne til det. De, som er i kødet, kan ikke være til behag for Gud. Men I er ikke i kødet, men i Ånden, så sandt Guds Ånd bor i jer. Hvis nogen ikke har Kristi Ånd, hører han ham ikke til. Men dersom Kristus er i jer, er vel legemet dødt på grund af synd, men Ånden er liv på grund af retfærdighed. Men hvis hans Ånd, som oprejste Kristus fra de døde, bor i jer, da skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også levendegøre jeres dødelige legemer ved sin Ånd, som bor i jer.”

Frelse ved tro på Jesu blod er langt mere end blot at blive frelst. Det er også et inderligt fællesskab med Gud, og at Helligånden tager bolig i den, der er født på ny.

Men vi er altid i stor fare for at komme til bygge mere på ekstatiske følelser fremfor Guds ords sunde oplæring. Eller at bygge mere på en forkert oplæring end på, hvad Guds ord siger. En forkert oplæring kan være farlig, fordi mange – selv om de kommer til at se, at den er forkert – ikke evner at få den kastet ud af sindet og bringer dele af den med ind i det nye liv med Gud.

Paulus skriver: ”Derfor, om nogen er i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi. Se, alt er blevet nyt.” 2.Kor. 5:17. Holder du fast i gamle lærdomme, er du kun delvis en ny skabning. Gud vil gerne gøre alt nyt for dig, men hvis du knytter dig til det gamle i dit liv, kan Gud ikke gøre sit arbejde i dig. Således var det for farisæerne, til hvem Jesus sagde: ”I ophæver Guds bud for at kunne holde jeres egen overlevering!” Mark. 7:9.

Om sådanne siger Herren: ”Fordi dette folk kun holder sig nær mig med sin mund og ærer mig med sine læber, mens deres hjerte er langt borte fra mig, og fordi deres frygt for mig er menneskebud, som de har lært, se, derfor handler jeg fremdeles sælsomt med dette folk. Dets vismænds visdom skal forgå, og deres forstandiges forstand skal glippe..” Es. 29:13-14.

Det er det der sker, når nogen kun ærer Gud med læberne, medens deres hjerte er bundet til menneskebud. Da bærer de ikke frugt for Gud, og da åbner Gud ikke sin visdom for dem. Der er da kun en farbar vej frem: At tage ”sten for sten” af Guds sande ord og bygge et holdbart, troens hus, der står, når stormene kommer.

Apostlene var udsendt af Gud. Derfor er deres ord Guds tale til os, som kan hjælpe os til at bære frugt til Guds ære.

Gud har en langsigtet plan med os


”I sin kærlighed har han forudbestemt os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus, efter sin egen viljes beslutning.” Ef. 1:5.

Gud Fader udvalgte os til frelse fra evighed af. (Ef. 1:4.) Vi har fået del i nåden i Jesus Kristus. (1:6.) Han har kundgjort for os hele sin frelsesplan. (1:8-10.)

Guds frelsesplan er fra først til sidst knyttet til Jesus Kristus både i Guds udvælgelse af os (Ef 1:4-5), og fremfor alt i realiseringen af Jesu frelsesværk. Hans stedfortrædende soning (1:7) er grunden til, at Gud kan give os sin nåde (1:6) og tilgivelse (1:7.)

Hensigten med Guds frelsesplan udtrykkes ved, at (1) vi (alle som får del i frelsen) skal stå for Guds ansigt som hans fuldkomne børn. (Ef. 1:4-5.) (2) At menneskets stade før syndefaldet skulle genoprettes ved, at alt skal sammenfattes i Kristus. (1:10.) (3) Og at det ypperste motiv for hele Guds frelsesplan er, at Guds navn og hans nåde skal blive æret og ophøjet. (1:6, jfr. Ef 1:12 og 14.)

Ingen er lukket ude fra frelsen, alle er indbudt til at tage imod den. Så mange, som tager imod Jesus Kristus kan blive Guds børn. (Joh.1:12.) Så mange, som vil tage imod Guds frelse ved tro, er forudbestemt til frelse.

Læg mærke til, hvad der siges i disse skriftsteder: ”Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han også til at blive ligedannede med hans Søns billede, for at han (Kristus) kunde være førstefødt iblandt mange brødre. Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han også; og dem, han kaldte, dem retfærdiggjorde han også; men dem, han retfærdiggjorde, dem herliggjorde han også.” Rom. 8.29-30.

”Vi taler visdom fra Gud, den hemmelige, den, som var skjult, som Gud før verdens begyndelse forudbestemte til vor herlighed.” 1.Kor. 2:7.

”Idet han i kærlighed forudbestemte os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus, efter sin egen viljes beslutning.” Ef. 1:5.

At blive født på ny er at tage imod denne sandhed i tro. (Ef. 1:13.) Og det gælder både for ”jøder og hedninger”. Det at være født som jøde er uden betydning, dersom den sande tro på Gud ikke er tilstede. Sande arvinger er kun dem, der fødes på ny og betragter det som en gave at være indpodet på det sande vintræ.

Men vi skal tage imod denne gave og blive i Guds ord. Paulus skriver: ”Når I med Kristus er døde fra verdens børnelærdom, hvorfor lader I jer da pålægge befalinger, som om I levede i verden?Kol. 2.20.

Paulus skriver advarende: ”Se til, at ingen får fanget jer med verdslig visdom og tomt bedrag efter menneskers traditioner og verdens børnelærdom og ikke efter Kristus.” Kol. 2:8. Kaster vi ikke lovens bånd af os, går vi i stå og kan ikke tage imod det frihedens budskab, Jesus kom med, at vi er frelst af nåde og kun af nåde.

For at blive født på ny må det gamle menneske dø. Og er det dødt, da har loven ikke mere noget krav på os. Da lever vi et nyt liv sammen med Jesus. Gud har givet os disse herlige ord: ”Sådan skal også I regne jer som døde fra synden men levende for Gud i Kristus Jesus, vor Herre.Rom. 6:11.

Og: ”Nu er vi frigjort fra loven, idet vi er bortdøde fra det, som holdt os fanget, så vi tjener i Åndens nye tjeneste og ikke i bogstavens gamle tjeneste.” Rom. 7:6.

”Thi dersom du bekender Herren Jesus med din mund og tror i dit hjerte, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du blive frelst.” Rom. 10:9.

En sådan bekendelse er vejen til sejr og vejen til et nyt liv. Men det har også ført mange ind i trængsler og martyrdøden. At blive født på ny er et under, der sker i dig. Ikke på grund af noget, du har gjort, men fordi du har åbnet døren, så Gud kan drage ind med sin herlighed og gøre dig til et nyt menneske.
Da er du ikke mere syndens slave men ledes af Helligånden i troens nye verden. Dermed menes ikke at vi ikke synder, men at vi ikke længere vil synde. Johannes skriver: ”Mine Børn! dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Og dersom nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige.” 1.Joh. 2:1.
Da er det gamle forbi, thi der står: ”Han oprejste os sammen med ham og satte os sammen med ham i den himmelske verden i Kristus Jesus.” Ef. 2:6. Det er det, der er Guds plan for hvert menneske.

Frelst af nåde


”Da vi nu er blevet retfærdiggjort af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus.” Rom. 5:1. Vi blev retfærdige i det øjeblik, vi kom til tro på Gud og derved kommet ind i et nyt forhold til Guds levende ord.

At det er troen, der er afgørende, ser vi i disse ord: ”…men Israel, som søgte retfærdighedens lov, har ikke nået frem til denne lov. Hvorfor ikke? Fordi de ikke søgte den ved tro men ved lovgerninger. De snublede over snublestenen.” Rom. 9:31-32. Også mange i vor tid søger retfærdigheden ved loven og alt, hvad de selv har kunnet gøre, men ikke fået det de søgte. Medens dem, der tror på, at de får Guds retfærdighed ved tro på Jesus, får hans retfærdighed og hans fred i hjertet. ”Ved vantro blev (dem søgte lovgerninger) brudt af, og du blev indpodet ved tro….” Rom. 11:20.

”Derfor skal I vide, at kun de, som er af tro, er Abrahams børn.” Gal 3:7. Og i næste vers står, hvorfor vi skal være Abrahams børn. ”Da Skriften forudså, at det er ved tro, Gud retfærdiggør hedningerne, forkyndte den på forhånd dette evangelium for Abraham: ”I dig skal alle folk velsignes.” Gal. 3:8.

Og i vers 9: ”Så bliver da de, som har tro, velsignet sammen med den troende Abraham.

Frelst af nåde betyder, at det ikke er af os selv eller hvad vi gør, vi er blevet frelste. (Ef. 2:8-9.) Som en fri gave rækker Gud os frelsen, som er vundet ved Jesu død som syndoffer for os.

Frelsen er på alle områder Guds værk. I retfærdiggørelsen står tro og gerning mod hverandre og er uforenelige. Men i troens liv hører frelse og gerning sammen. (Se Jak. 2:17 og 26.) De gode gerninger, som Gud har lagt til rette for os, er ikke ekstraordinære og specielle, som vi skal beflitte os med skabe. Men det er nogle, Gud har lagt rede for os alle steder hver dag i vort liv. Hvor troen er virksom i kærlighed (Gal 5:6) på den plads i livet, vi befinder os, der ligger Guds gerning for vore fødder.

Som et født på ny menneske er vi en del af Guds familie og har del i alle hans løfter. Og Gud er ikke sparsom, når han giver nogen et nyt liv. ”Hvis vi er børn, da er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt vi lider med ham, for at vi også skal blive herliggjort sammen med ham.” Rom. 8:17.

”Da vi var børn, var vi i trældom under verdens magter (menneskelærdomme.) Men da tidens fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde, født under loven, for at købe dem fri, som var under loven, for at vi skulle få barnekår. Og fordi I er sønner, har Gud sendt sin Søns Ånd ind i vore hjerter, som råper: Abba, Fader! Derfor er du ikke længere træl, men søn. Og hvis du er søn, da er du Guds arving ved Kristus.” Gal. 4:3-7.

Læg mærke til ordene: for at købe dem fri som var under loven, for at vi skulle få barnekår. Alle dem, der tror på Jesus Kristus, er købt fri fra lovens krav og får barnekår og arveret. Altså må alle, der tager imod den gave at være født på ny, lære, hvad Bibelen siger, og vende sig bort fra verdens tomme lærdom.

I Hebr. 11:8-10 læser vi om Abraham: ”Ved tro var Abraham lydig, da han blev kaldt til at drage ud til det sted, han skulle få som arv. Og han drog ud uden at vide, hvor han kom hen. Ved tro boede han i løfteslandet som i et fremmed land. Han boede i telt sammen med Isak og Jakob, som var medarvinger med ham til det samme løfte. Thi han ventede på den stad, der har faste grundvolde, og som har Gud til bygmester og skaber.”

Abraham stolede fuldt og fast på Guds løfter og så hen til sin arv hos Gud. Således skal vi også stole på Guds løfter, selv om vi i vor jordiske tid skal bo ”i telt” på trods af, at vi er arving til Guds vældige rigdomme. Vi skal stole på løfterne og tålmodig bie på vor arv.

Nåde over nåde


Frelse og en ny fødsel er ikke kun noget, der sker i vort sind. Ved frelsen bliver hele vor person helliget og retfærdiggjort. Uanset om vi er ung eller ældre bliver vort indre fornyet, om end vort ydre stadig er det samme. Der er af Guds nåde sket det, at vort syndige indre, der var dødt, er født igen ovenfra, og har fået Guds hellighed og retfærd i eje.

Helligånden er ”dørvogter”, og intet urent får lov at passere ind i os uden vi advares og kan få hjælp til at sejre. Og kommer vi ind i et nederlag, er Gud rede til atter at rejse os og begynde sit værk i os påny.

Johannes skriver: ”Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige. Og han er selv soningen for vore synder, ja, ikke alene for vore, men også for hele verdens.” 1.Joh. 2:1-2. - Det er nåde.

”Hvis vi vandrer i lyset, sådan som han er i lyset, da har vi samfund med hverandre, og Jesu Kristi, hans Søns, blod renser os fra al synd.” 1.Joh. 1:7.

”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os synderne og renser os fra al uretfærdighed. Vers 9. Hvilken nåde!

Hvorfor ikke kaste det gamle ud, der er præget af menneskemeninger og forkert oplæring? Gud er rede til at gøre alle ting nyt. Han gør som pottemageren i Jer.18:2-6. Lykkedes et arbejde ikke, bliver leret presset sammen og sat på drejeskiven på ny for at blive formet, som pottemageren vil det.

Sættes vi på drejeskiven men vil beholde vor gamle form, har vi misforstået det med at blive født påny. Gud bygger aldrig videre på en grundvold, der er lagt af mennesker. Han begynder helt forfra, for at alt kan være hans værk. Vi må give os selv som et villigt redskab i hans hånd. Og uanset, hvorledes han arbejder, må vi sige som der står i en sang:

Du må ganske for mig råde,
giv og tag som du det vil,
alt er kærlighed og nåde,
når kun dig jeg hører til.

Skal vi nå frem til at kunne sige således, må selvrådigheden i vort gamle JEG bort. Dem, der stadig har stærke bånd til det gamle JEG, har problemer med troen. Men husk, at ”alle dem, som tog imod ham, dem gav han ret (magt/autoritet) til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.” Joh. 1:12. Tager du imod ham som forløseren, der fuldkommen løser dig og sætter dig i frihed, vil han give dig magt til at blive et Guds barn. Da har du nået målet, og kan være i Guds nærhed i al evighed. - Nåde over nåde!

Jan. 2002
Holger Skov Særkjær


Debat: Født påny

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Frelse

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation