Tiden for bortrykkelsen er nær

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 08/01-02



Emnet bortrykkelsen brænder sig stærkere ind i vort sind for hver dag der går. Derfor vil jeg gerne bringe nye sider frem derom, som vi må tillægge den viden, vi i forvejen har. Jo mere viden vi har, des mere skal vi forstå, idet Bibelen vil åbne sig på nye områder, som vi ikke tidligere har fæstnet os ved.

Død og opstandelse


”Vi vil ikke, brødre, at I skal være uvidende om dem, som er sovet ind, for at I ikke skal sørge som de andre, de, som ikke har noget håb. Thi så sandt vi tror, at Jesus døde og opstod, så skal Gud ved Jesus også føre dem frem, som er sovet ind, sammen med ham. Dette siger vi jer med et ord af Herren: Vi, som lever og bliver tilbage indtil Herren kommer, skal ingenlunde komme forud for dem, som er sovet ind. Thi Herren selv skal komme ned fra Himmelen med et bydende råb, med en overengels røst og med Guds basun. Og de døde i Kristus skal først opstå, derefter skal vi, som lever og er blevet tilbage, sammen med dem rykkes op i skyerne for at møde Herren i luften. Og så skal vi for altid være sammen med Herren. Trøst da hverandre med disse ord.” 1.Tess. 4:13-18.

Gud har omhu for os også i dødens stund. Paulus siger, at det har han med et ord fra Herren. Og han siger videre, at vi skal trøste hverandre, fordi Gud siger, at døden ikke er det sidste. Gud vil kalde alle, der tilhører ham, frem til herlighed sammen med ham.

Dødsriget er en ukendt verden for os. Vore kære er hos os, men i næste øjeblik kan de være borte. Men i vor sorg over vort tab af dem er der håb, thi det er kun den afdødes legeme, der lægges i graven. Alle, der dør i tro på dødens overmand, Jesus Kristus, skal kaldes frem fra graven og på mindre end et sekund rykkes op til vor Herre Jesus i skyerne. Og vor ånd, sjæl og legeme bliver da et uforgængeligt herlighedslegeme. Og alle hellige, der på dette tidspunkt lever, skal møde Herren sammen med dem.

Bibelen bruger ”bløde” ord for døden. For eks. koimaomai, at give sig hen til søvnen. Deri ligger forventning om, at søvnen vil ophøre. Paulus siger om de afdøde, at de er faldet i søvn i Kristus. (1.Kor. 15:18.) Med disse ord siges der os, at de hellige afdøde skal opstå som en førstegrøde af dem, der er hensovet. Derfor bruger Paulus også så skønne ord som: ”Thi så sandt vi tror, at Jesus døde og opstod, så skal Gud ved Jesus også føre dem frem, som er sovet ind, sammen med ham.” 1.Tess. 4:14.

Det er en trøst for alle dem, der har mistet en eller flere af sine kære. Vi har håb og forvisning om, at alle hellige afdøde såvel som nulevende, skal møde Herren, når hans råb høres ved bortrykkelsen.

De troende i Tessalonike var bekymrede for hvad der ville ske med de afdøde, når Jesus kom igen. Paulus gav dem det svar, vi lige har læst. Han ville ikke, de skulle være bekymrede, og han trøstede dem med ord fra Herren.

Tiden er nær


Vi kender ikke dag eller time, hvornår dette skal ske, men vi skal være rede til at møde Herren Jesus i løbet af en brøkdel af et sekund. Og vi skal hjælpe andre til en større forståelse og større vilje til at holde fast ved den første kærlighed. ”Fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste.” Matt. 24:12.

Tiden er nær, hvor der vil ske ekstra meget. Vi kan tydelig se, at verden snart samles for at gå imod Israel. Og ved dette tegn burde vi kunne forstå, at nu er tiden inde til, at meget skal ske i hast. Også derfor må vi være rede til hastigt opbrud for at møde Herren Jesus i skyerne.

Tessalonika var en græsk/romersk by, måske mere hedensk end nogen anden af de byer, Paulus besøgte. Man havde der helt klart den opfattelse, at ved døden var alt slut. Men Paulus var meget omhyggelig med at fortælle dem fra først og sidst om både døden, opstandelsen og bortrykkelsen.

Der er også en række andre skriftsteder, som tydelig viser hen til bortrykkelsen. For eks. disse klare ord: ”I galilæiske mænd! Hvorfor står I og ser op mod Himmelen? Denne Jesus, som er taget op fra jer til Himmelen, skal komme igjen på samme måde, som I så ham fare til Himmelen!” Ap.g. 1:11. Og i Hebr. 9:28: ”… så skal også Kristus, efter at være ofret én gang for at borttage manges synder, anden gang blive åbenbaret, ikke for at bære synden men til frelse for dem, som venter på ham.”

Vort borgerskab er i Himlen


Jesus sagde: ”Lad ikke jeres hjerte forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min Faders hus er der mange rum. Var det ikke således, havde jeg sagt jer det. Jeg går bort for at gøre et sted i stand for jer. Og når jeg er gået bort og har gjort et sted rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være der, hvor jeg er.” Joh. 14:1-3.

Paulus var stolt over at være romersk borger, og borgerne i Filippi var ligeså stolte over deres romerske borgerskab. Men Paulus skrev om et borgerskab (hmwn to politeuma), der var af langt større betydning. Alle, der har har taget imod Kristus som Herre, har et bedre borgerskab. (Joh. 18:36.) Og snart henter Jesus sit folk hjem dertil.

”Vort borgerskap er i Himmelen, og derfra venter vi også stadig på Frelseren, Herren Jesus Kristus. Han skal forvandle vort forgængelighedslegeme, så det bliver ligedannet med hans herlighedslegeme ved den kraft, hvormed han kan underordne alle ting under sig selv.” Filp. 3:20-21.

Altså forandres vi fra at have et ydmygelsens legeme til at få et herlighedslegeme. Paulus skriver: ”Når dette forgængelige er blevet iklædt uforgængelighed, og dette dødelige er blevet iklædt udødelighed, da skal det også gå i oppfyldelse: ”Døden er opslugt til sejr. Død, hvor er din brod? Dødsrige, hvor er din sejr?” 1.Kor 15:54-55.

Og den kraft, med hvilken Kristus udfører dette mægtige under, er samme kraft, hvormed han har lagt alt under sig selv.

I Es. 25:8-9 står: ”Han skal opsluge døden for evigt, og Herren Gud skal tørre tårerne bort fra hvert ansigt. Fra hele jorden skal han tage sit folks vanære bort. Thi Herren har talt. På den dag skal det siges: Se, dette er vor Gud, som vi har ventet på, og han skal frelse os. Her er Herren, som vi har ventet på. Vi vil fryde og glæde os i hans frelse.

Og i Hos. 13:14: ”Jeg vil frikøbe dem fra dødsrigets magt, forløse dem fra døden. Død, hvor er din straf? Dødsrige, hvor er din ødelæggelse?”

”Gud være tak, som giver os sejr ved vor Herre Jesus Kristus! Derfor, mine kære brødre, vær faste, urokkelige, altid rige i Herrens gerning; idet I ved, at jeres arbejde ikke er forgæves i Herren.” 1.Kor. 15:57-58.

Hvilket rigt løfte: Vort arbejde i Herren er ikke forgæves. Lønnen ligger rede til os for alt, vi har gjort for ham.

Så mange, som bliver ledt af Guds Ånd


Johannes skriver: ”I elskede, nu er vi Guds børn. Og det er endnu ikke blevet åbenbaret, hvad vi skal blive, men vi ved, at når han bliver åbenbaret, skal vi blive lig ham, thi vi skal se ham som han er.” 1.Joh. 3:2.

Hvad vi engang skal blive vil overgå det, vi kan forstå, thi den herlighed, Gud giver os, vil være så strålende, at vi skal blive Jesus lig. Der står: ”Og han blev forklaret for dem. Hans (Jesu) ansigt skinnede som solen, og hans klæder blev hvide som lyset.” Matt 17:2. Jeg tror, at denne herlighed var et forbillede på den herlighedsglans, som vi engang skal få.

Vi ser kun Guds herlighed som gennem et slør, men ved Jesu komme er sløret borte. Da skal vi med undren se, hvor herlig alt er, som omgiver Gud.

Verden kan ikke se nogen herlighed ved Guds børn. ”Se på jeres kald, brødre, at I ikke var mange vise efter kødet, ikke mange mægtige… Men Gud har udvalgt det dåragtige i verden for at gøre det vise til skamme. Og Gud har udvalgt det svage i verden, for at gøre det, som er mægtig, til skamme. Og det, som står lavt i verdens øjne, og det, som bliver foragtet, har Gud udvalgt, for at gøre det, som er noget, til ingenting, for at intet kød skal rose sig for Gud.” 1.Kor 1:26-29.

Paulus skriver om sådanne: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi skal kaldes Guds børn, og det er vi. Derfor kender verden os ikke, fordi den ikke kender ham.” 1.Joh. 3:1.

Mange vanskeligheder kan møde os, og fjenden vil få os til at tro, at vi ikke når målet, fordi vor indsats er for ringe og afstanden til den sande tro for stor. Paulus gør opmærksom på, at det er ”Faderen som har gjort os i stand til at få del i de helliges arv i lyset.” Kol. 1:12. Det er altså ikke vor egen indsats, der har gjort os i stand til noget. Det er Faderen, der ”har udvalgt os i ham før verdens grundlæggelse til at være hellige og ulastelige for hans åsyn.” Ef. 1:4.

Ud fra denne baggrund forstår vi, at Paulus udbryder: ”Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Trængsel, angst, forfølgelse, hungersnød, nøgenhed, fare eller sværd?” Rom. 8:35. Intet er så stor som Guds kærlighed til os, skænket os som en gave i hans enfødte Søn, Jesus Kristus, der døde for os som et syndoffer, og som opstod som dødens sejrherre. Intet af, hvad der måtte komme, kan skille os fra ham. Han har beredt os en krone og et rige og vil give os det, vi har behov for, thi ved tro har vi del i hans hellighed og retfærdighed. Kristus er vor evige sikkerhed, vor skyld er betalt og Guds hellige krav er opfyldt. Jesus Kristus er vor evige frelser og ven, og al magt er givet til ham. Han er vor forbeder, dersom vi tager imod hans ord om, at vi er hellige og retfærdige på grund af hans blod.

Vi kan ikke dømmes skyldig i noget, thi Kristus har båret vor skyld og bragt sig selv som skyldoffer for os. Ingen og intet kan tage hans hellighed fra os, sålænge vi bliver i ham. Derfor skal vi se os selv som retfærdige i ham og med glæde se hen til bortrykkelsen; thi da skal hele vort jeg bliver herliggjort i en uforgængelig helhed.

For hvem gælder dette løfte? ”Så mange, som bliver ledt af Guds Ånd, er Guds børn. I fik jo ikke trælddommens ånd, så I igen skulle leve i frygt, men I fik barnekårets Ånd, og i den Ånd råber vi: Abba, Fader! Ånden selv vidner med vor ånd, at vi er Guds børn. Og hvis vi er børn, da er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt vi lider med ham, for at vi også skal blive herliggjort sammen med ham.” Rom. 8:14-17.
”Nu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ham ansigt til ansigt. Nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, som jeg også fuldt ud er kendt.” 1.Kor. 13:12.

”Nu ser vi i et spejl” er oversat af ordet ainigmati, der nærmest betyder sløret eller utydelig. Men i en kontrast skal vi, når vi møder Jesus, se ham tydelig ansigt til ansigt.

Vi må ikke miste modet, ”thi vor trængsel, som er let og som bare varer en kort stund, virker for os en evig fylde af herlighed i overmål på overmål.” 2.Kor. 4:17.

Men har vi ikke levet med det for øje, at vi skal møde Jesus Kristus, må vi i tide betænke: ”Hvem kan udholde den dag, han kommer? Og hvem kan blive stående, når han viser sig? Han er som smelterens ild og som vaskerens sæbe.” Mal. 3:2.

Gud prøver sit folk med en ild (hebr. tsaraph), der er stærkere end guldsmedens. Samme ord er brugt i Salme 66:10: ”Thi du, Gud, har prøvet os. Du har lutret os, som sølv bliver lutret.” Gud frelser os af nåde ved tro på Jesus. Men han renser os, indtil vi kommer til at ligne vor forløser.

”På samme måde hjælper Ånden os i vore svagheder. Thi vi ved ikke, hvad vi rettelig skal bede om. Men Ånden selv går i forbøn for os med sukke, som ikke kan udtrykkes med ord. Og han som gransker hjertene, ved hvad Åndens sindelag er, thi han går i forbøn for de hellige efter Guds vilje. Og vi ved, at alle ting virker sammen til det gode for dem, som elsker Gud, dem, som efter hans rådslutning er kaldede. Thi dem, han kendte på forhånd, dem har han også forudbestemt til at blive ligedannet med sin Søns billede, for at han skulle være den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, dem har han også kaldet. Og dem, han har kaldet, dem har han også retfærdiggjort. Og dem, han har retfærdiggjort, dem har han også herliggjort.” Rom. 8:26-30.

Hvad er Guds formål med os


Gud har ”skænket os sine største og mest dyrebare løfter, for at I gennem dem skulle få del i guddommelig natur efter at være flygtet bort fra fordærvelsen, som tilhører den onde begær i denne verden.” 2.Pet. 1:4.

”Derfor: Kom ud fra dem og vær adskilt, siger Herren. Rør ikke det, som er urent, så skal jeg tage imod jer. Og jeg vil være en Fader for jer, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.” 2.Kor. 6:17-18.

Sand tro kan ikke gå i spand med verdens urenheder og laden stå til og ikke med vilje bære surdej ind i sindet. Vi må omvende os fra den onde verden med alt, hvad der hører den til og søge Gud i oprigtighed. Da vil Gud tage imod os.

Johannes skriver: ”Hver den som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud, og den som elsker Faderen, elsker også den, som er født af ham. At vi elsker Guds børn ser vi deraf, at vi elsker Gud og holder hans bud.” 1. Joh. 5:1-2.

Og Guds bud er ikke tunge, skriver Johannes, fordi de er udtryk for et naturligt liv sammen med Gud. Og fordi vi lever i samfund med Gud, sejrer vi over verden. (Vers 3-5.) Ja ikke kun kan vi sejre over verden med dens fristelser og Satans forførelser, men vi når også frem til fuldendelsen. (Jfr. Åb, 2:7, 12:11 og 21:7.) Men det er kun en levende tro på Jesus, der kan give os denne sejr. (Jfr. 1.Joh. 4:15-16.)

Guds formål med os er, at vi skal komme til tro på Jesus Kristus som verdens frelser, for at han kan give os det evige liv. (1.Joh. 2:25.)

Jesus kommer igen i den stund, vi ikke venter


Der er meget, vi kun kan forstå ved tro. Kan vi for eks. forstå, at Herren Jesus efter opstandelsen spiste sammen med disciplene?

Disciplene havde svært ved at tro på Jesu opstandelse, men pludselig ”stod Jesus selv midt iblant dem og sagde: Fred være med jer! Men de blev forskrækkede og fulde af frygt og troede, at de så en ånd. Han sagde til dem: Hvorfor opstår der tvivl i jeres hjerter? Se på mine hænder og mine fødder, at det er JEG ER. (Guds navn, se 2.Moseb. 3:14.) Føl på mig og se; en ånd har jo ikke kød og ben, som I ser jeg har.… Men da de fortsat ikke kunne tro på grund af glæde og undren, sagde han til dem: Har I noget mad her? Så gav de ham et stykke af en stegt fisk og noget af en honningkage. Han tog det og spiste det i deres påsyn…” Og han åbnede deres forstand*, så de kunne forstå skriftene. Og han sagde til dem: Således står der skrevet, at det var nødvendig, at Kristus måtte lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og at omvendelse og syndenes forladelse skal forkyndes i hans navn for alle folkeslag….” Luk. 24:36-47.

*Og han åbnede deres forstand Det er samme ordvalg som i Luk. 24:31-32. Jesus havde gennem alle årene prøvet at åbne deres forstand, så de kunne forstå det, der var sagt om ham i Skrifterne. Også om hans død og opstandelse.

Vi kommer ikke ”sovende” til at forstå alt det, der er sagt om Jesu død, opstandelse, himmelfart og bortrykkelsen. Også vor forstand skal åbnes ved, at vi tillader Helligånden at gøre Jesu ord levende for os. Jesus viste hen til Skrifterne og fortalte, at det var nødvendig, at de skulle opfyldes. I dag går bortrykkelsens tid snart i opfyldelse. Ja, vi kan vente Jesus hver stund. Men forstår vi, hvad det vil sige at være rede dertil?

Paulus siger: ”Lad os derfor ikke sove, som de andre, men lad os våge og være ædru!” ”Lad os, som hører dagen til, være ædru, iførte troens og kærlighedens brynje, og sætte håbet om frelse på os som hjelm!” 1.Tess. 5:6 og 8.

Lad os ikke sove (mh kaqeudwmen). Men lad os være vågne og aktive.

”Som det var i Noas dage, sådan skal det også være, når Menneskesønnen kommer. Som de i dagene før syndfloden spiste og drak, giftede sig og gav til ægte, helt til den dag Noa gik ind i arken… Sådan skal det også være ved Menneskesønnens komme. Da skal to mænd være ude på marken. Den ene bliver taget med, og den anden blive tilbage. To kvinder skal male på kværnen. En bliver taget med, og den anden bliver tilbage.Våg derfor, thi I ved ikke, hvilken time jeres Herre kommer. Men dette skal I vide: Havde husets herre vidst, i hvilken time tyven ville komme, ville han holde vagt og ikke tillade, at der blev gjort indbrud i hans hus. Derfor skal også I være beredt, thi Menneskesønnen kommer i en time, I ikke venter det.” Matt. 24:37-44.

Guds ord gør os vise


Salmisten skrev: ”Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? - Herren er stor, en mægtig konge over alle guder. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham. Havet tilhører ham, thi han skabte det, og hans hænder formede landjorden. - Kom lad os bøje os, kaste os ned, knæle for Herren vor Skaber!” Salme 8:4-5.

Albert Einstein sagde engang: Enhver seriøs forsker bliver efterhånden overbevist om, at der findes en kraft i universets love, som er mennesket langt overlegent. Den tid er forlængst passeret, hvor man mente, at videnskaben gjorde Gud overflødig. At en blind naturkraft skulle have sammensat de 2000 enzymer, som livet beror på, er lige så usandsynligt som at vi kan slå 50.000 seksere i træk.

Vi tror, vi er så kloge. Men vi har kun ægte viden, når vi får den fra de ord, Gud selv har inspireret mennesker til at skrive. Dåragtig som vi er tror mange, at vi kan tillade os at ændre i hans ord efter behag. Som for eks. Rom. 8:1, hvor der i Textus Receptus og i King James står: ”Derfor er der da ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus, (de som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden.”) Ordene i klamme er udeladt i alle nyere oversættelser.

Hvorfor har disse ord så stor betydning? Fordi alle, der vandrer efter Ånden, bærer Åndens frugter, medens alle, der lever efter kødet, bærer kødets frugter.

Paulus skriver: ”Kødets gerninger er åbenbare. De er: ægteskabsbrud, hor, urenhed, skamløs utugt, afgudsdyrkelse, trolddom, had, stridigheder, jalousi, vrede, selvhævdelse, splittelser, partier, misundelse, mord, drukkenskab, usømmelig optræden og andre sådanne gerninger. Om disse gerningene siger jeg jer nu på forhånd, som jeg også sagde til jer tidligere, at de, som gør sådanne ting, ikke skal arve Guds rige. Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, trofasthed.” Gal. 5:19-22.

Vi ser i 1.Tim. 5:6, at den, der lever i nydelse af lyster, er åndelig død. At udelade de sidste ord i Rom. 8:1 er at lure kristne ind i en falsk sikkerhed.

Vi må nødvendigvis kende vor stade, og hvad Gud kræver af os. Det er ikke nok at vente på bortrykkelsen. Vi må bevidst vælge at være vågne og tillade, at Gud arbejder i os for at gøre os rede. Nogle tror, at de kan nøjes med at være vågne på visse områder og så sove på andre. Men det er ikke det, Gud lærer os i sit ord.

I alle ting


Ordene ”i alle ting” forekommer mange steder i Bibelen. ”Moses sagde til fædrene: En Profet som mig skal Herren din Gud oprejse for jer af deres brødre. Ham skal I høre på i alle ting, hvad han taler til jer.” Apg . 3:22.

Og Paulus skrev: ”Det var også derfor, jeg skrev, fordi jeg ville sætte jer på prøve for at se, om I er lydige i alle ting.” 2.Kor. 2:9.

Og han skriver: ”Sandheden tro skal vi i kærlighed i alle ting vokse op til ham som er hovedet – Kristus.” Ef. 4:15

Vi længes efter, at Jesus kommer og henter sit folk. Men vi glemmer vel ikke, at det er i kærlighed vi i alle ting skal vokse op til at være Jesus Kristi brud? Mange tilpasser sig verdens måde at leve på, andre efter menighedens, og har ikke for øje at vokse op til ham, som er hovedet – Kristus.

I Kol. 1:14 står der i vor danske overs.: ”I hvem vi har forløsningen, syndernes forladelse.” Men i henhold til Textus Receptus og King James Version skal der stå ”I ham har vi forløsningen ved hans blod, syndernes forladelse.”

Hvorfor er ordene ved hans blod udeladt? For at indføre diverse menneskelærdomme og give plads for en religion med gode gerninger.

Vi vrager ubevidst Jesus ved at afvise noget af det, han har sagt, som det sker i de moderne bibeleoversættelser og i den mangelfulde lærdom fra læreanstalterne. Paulus sagde til hans tids lærde: ”Jesus er den sten, som blev vraget af jer bygmestre, men som er blevet hovedhjørnesten. Der er ikke frelse I nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, hvorved vi kan blive frelst.” – ”Om Jesus, vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndsforladelse ved hans navn.” Ap.g. 4:11-12 & 10:43.

Gud er langt større end vi med vor forstand kan fatte. Vi sætter grænser, men for Gud er der ingen grænser. Den plan, han har haft rede siden før verden blev skabt, vil blive fuldført til mindste punkt. Verdens historien er kun som en øjeblik set i evighedens længde. Vi lever i denne verden men er kaldet til at vælge Jesus Kristus som Herre over alle ting og til at være hos ham i evighedens længde, som aldrig får ende. Vi er købt med Jesu Kristi blod til at være med i hans uendelige herlighed. Kan vi da være så dåragtige at ikke være rede til at følge ham, når han kommer for at hente os?

Jan. 2002
Holger Skov Særkjær


Debat: Tiden for bortrykkelsen er nær

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Bortrykkelsen

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation