Inner Healing

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 14/12-01



Den falske lære, som kaldes Inner Healing, har bedraget og fortsætter med at bedrage mange kristne, idet en del menigheder godkender disse idéer, der er bygget op på, at når vi på et eller andet tidspunkt er blevet skadet i vor sjæl, skal denne skade kaldes frem for at blive helbredt. I stedet for at gå til Jesus, som kan gøre alting nyt, går læren om Inner Healing ud på at helbrede gennem okkult visualisering, kombineret med Freuds psykologi.

En inner healer kan bruge forskellige teknikker. Ofte bruges der hypnose og shamanisme for at afhjælpe de skjulte, sjælelige sår. Healeren guider personen tilbage til problemets start ved at tilskynde til imagination (indbildningskraft - fantasi).

Healeren ”hjælper” personen ved at følge Freuds anvisninger til at genopleve en situation fra den svundne tid, men også til smerte og angst på grund af den pågældende situation. Eller healeren kan ved imagination guide en person til at se Jesus eller at forestille sig, hvad Jesus ville have sagt eller gjort. Men hele vejen igennem anvendes en okkult visualisering (at danne sig et klart billede ved at forestille sig). Men den Jesus, personen evt derved kommer til at ”se”, er ikke Bibelens Jesus.


Ophavspersonerne til Inner Healing


Uanset hvad healerne siger, går de alle den samme veje, som ophavspersonerne til Inner Healing har anvist. Af disse er først og fremmest Agnes Sanford, Ruth Carter Stableton, John og Paula Sandford, Leanne Payne, David Seamands, Dennis og Rita Bennett m. fl.

Dr. Jane Gumprecht skriver i sin bog Abusing Memories om bevægelsen Inner Healing og dens grundlægger Agnes Sanford, at der i Inner Healing mere er tale om okkultisme end om kristendom. Og hun advarer kristne stærkt imod at deltage i denne lære.

Agnes Sanford led gennem mange år af en svær depression. Hun kom ud af den og tilegnede sig på et tidspunkt den mening, at bøn om helbredelse er universal og er den samme i alle religioner. Og desuden at Jesus står med sine hænder bundne i de forskellige samfund verden over, fordi lederne ikke ved, at Jesus er overhoved for alle religioner.

Sanfords lære er vidt udbredt. Og en af hendes mange bøger The Healing Light er solgt i over en halv mill. eksemplarer.

Agnes Sanford underviste i forskellige visualiserings teknikker, og at det at tilgive hverandres synder sker gennem visualisering. Hun gik endvidere ind for, at imagination var en af de vigtigste nøgler til effektiv bøn. Hun gik ind for Jungs psykoterapi, der lærte, at Jesus kunne blive en del af den kollektive bevisthed. Og hun kaldte Gud for ”primær energi”. Alt dette blev grundvolden under hendes lære om Inner Healing.

Anima og animos


De sjælesår, der tales om, kan ifølge Sanford med flere kun helbredes ved Inner Healing. Der læres, at bliver vi onde, er det fordi det onde er påført os ved et eller andet tidspunkt – højst sandsynligt i barndommen. Altså synder vi, fordi vi lider af sjælelige sår.

John Sandford følger Carl Jung i hans okkulte opfattelse af det, han kaldte anima og animus, som er de to køn, som begge er tilstede i ethvert menneske. Og ud fra denne forståelse skal homoseksualitet ses. Han skriver, at når en person bliver homoseksuel/lesbisk, skyldes det, at da denne person var i fosterstadiet og hørte forældrene tale om, at de ønskede sig en pige/dreng, så kunne fosteret ændre sit køns følelsesmæssige indstilling.

J. Sandford lærer, at vi har to ”poler” i os, som kan ses ved visualisering. Han skriver, at dersom en person er homoseksuel/lesbisk, er ”polerne” ændret. Og han skriver i en bog derom, at vel kan dette ikke ses i Bibelen, men det virker, og så må det være godt nok. Det er disse ”poler”, han kalder anima og animus. (I øvrigt ses det af hans lære, at forbindelsen derfra og til frugbarhedsguder ligger meget nær.)

J. Sandford følger ligesom Agnes Sanford Jungs filosofi om genfødsel ved hjælp af visualisering og teknikker. Og at vi ved hjælp af visualisering kan ”rejse” tilbage til fosterstadiet i moders liv for at få de problemer løst, der holder os ”fangne”.

Okkultisme


Jung blev fra barn af oplært i okkultisme, da hans familie var okkult. Han blev praktiserende astrolog og var besat af to af sine ”åndeguider”, Filemon og Ka. Det var gennem denne okkulte baggrund og disse guider, han baserede mange af sine filosofier. Hans skrifter citeres af hekse og andre med okkult interesse. Han havde stor viden om New Age. Og hos katolske boghandlere er der et rigt udvalg af hans bøger.

J. Sandford indrømmer åbent, at han har hentet sin filosofi i okkulte bøger og ikke kan finde støtte for den i Bibelen. Ligeså med hans lære om arketyper, fyrster og dæmoner, som han indrømmer heller ikke er hentet fra Bibelen men fra Jungs lære. Men filosofien deri er god nok, skriver han, for den virker.

Greg DesVoignes, som har skrevet meget om Inner Healing, oplyser, at selv om John Sandford kaldte sine filosofier for nye åbenbaringer, er det hans konklusion, at der i stedet er tale om ældgammel okkultisme.

Gud siger om alt det okkulte: ”Drag ud fra hende, mit folk! For at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager.” Åb. 18:4.

En dæmonisk fælde


For at forstå, hvor farlig og hvor omfattende læren om Inner Healing er, kan vi sammenligne den med en ukrudtsplante, som skyder rødder ud til alle sider, hvorfra der skyder nye planter op. Har dette ukrudt først slået rødder i et stykke jord, er hele området snart fyldt med det. Ganske således og endnu værre er læren om Inner Healing, idet den findes under mange benævnelser.

I Inner Healing læres en teknik, der hjælper en person til at kunne ”rejse” tilbage til fosterstadiet eller til barndommen, hvor evt. skader kan genopleves. I teknikken indgår en lære om en holotropisk og intergrativ vejrtrækning, før man kan foretage en shamanistisk rejse til de dybere, psykologiske følelser.

Ved at bruge en bestemt form for vejrtrækning i en time, går en person dybere og dybere ind på en lang åndelig rejse og ser alle de uløste problemer i sjæl, legeme og ånd. Det er afgørende at anvende den rette form for vejrtrækning for at sjæl og ånd kan nå målet.

Der er udgivet mange bøger om Inner Healing med dens teknikker. Om, hvad man bør spise og om levevis. Ja, stort set om regler for alt, hvad vi gør. Der henvises til blade og magasiner samt til foreninger og til specialister, som kan hjælpe til med at lære alt det, der er nødvendig for at kunne ”rejse tilbage til fosterstadiet eller barndommen” m.m.

Inner Healing er en dæmonisk fælde, som er opstillet steder, hvor folk ikke forventer at finde den. Og mange falder i sådanne fælder uden at vide, hvad de er med til. Afsky Inner Healing og bed Gud tilgive og rense dig, dersom du har været under dens påvirkning. Den er okkult og er helt igennem ubibelsk, hvad mange af Inner Healings ledere selv åbent indrømmer. Men vær opmærksom på, at mange steder, hvor denne lære forekommer, omtales den ofte ikke som Inner Healing men under en eller anden form som kristendom.

Guiderånder


At Jungs ”åndeguider” Filemon og Ka er dæmoner, er der ingen tvivl om. Og læren om genfødsel (som ikke er den nye fødsel, Bibelen taler om i Joh. 3:3) er dæmonisk. Den lære stammer for en stor del fra Carl Jung, idet han var besat af disse dæmoner fra han var 3 år gammel.

Jungs lære og teknikker er ikke blot spredt i den sekulære verden men også hos kristne. Jung har selv sagt, at han var valgt til at fuldkomme alt det, som forfædrene ikke gjorde færdigt.

Jung satte Filemon så højt, at han malede et billede af ham, som han lod udgive sammen med sin selvbiografi.

Filemon´s og Ka´s indflydelse er overalt i dag, hvor sporene efter Jung er tilstede. Ka var ifølge Jung en ulegemlig ånd fra det gamle Ægypten. Vi møder disse ånder i både kirke og menighed, og de har til formål at lede alle bort fra sandhedens vej til veje såsom Inner Healing, genfødsel i New Age regi, astral rejser og okkult visualisering.
For at blive åben for visualisering, skal en person lære koncentration, kreativ, aktiv og guidet visualisering, drømmevandringer m. flere ting, som alle har okkult oprindelse tilfælles, som er på linje med det, Bibelen kalder spådom og stærkt er forbudt af Gud.

Guidet (styret) visualisering er en form, der mest er brugt af guru´er og shamaner. Men mange i Vesten har taget disse teknikker til sig og lader godvilligt deres sind blive styret af dem. Ved de førnævnte åndedrætsøvelser når en person så tæt på ”prana”, som vedkommende kan komme, og er derved i risiko for at få en ”kundalini” opvågning. (Prana og kundalini er udtryk fra hinduismen.) I en guidet visualisering bedes personen forestille sig at se en ting. Det kan være et dyr, menneske, plante eller andet.) Derefter bedes personen tale til objektet. Og da vil objektet svare tilbage til personen. Lederen giver den eller dem et mantra (trolddomsagtig nøgleord). Og personen er nu rede til at gå videre ind i den okkulte åndeverden.

Alt dette hedenskab er videreført af New Age leder, Marilyn Fergusson, i hendes bog The Aquarian Conspiracy. (New Ages grundbog.)

New Age går stærkt ind for visualisering med det formål at få kontakt med åndeverdenen (Filemon m. fl.) Sådanne ånder kalder New Age for energier, medens de i psykologi kaldes for arketyper. Og disse arketyper kommer vi i forbindelse med gennem Jungs psykologi. Og det er arketyperne, der skal hjælpe The Inner Child (det indre barn) frem, så det kan ”se”, at det for eks. blev seksuel misbrugt som lille.

Visualisering er uden tvivl en okkult praksis, som ikke bør bruges af nogen på noget tidspunkt, fordi vi også gennem det, vi kalder ”ren visualisering” meget let kommer i forbindelse med mørkets ånder. Gud har advaret os med disse ord: ”Men Ånden siger klarlig, at i de sidste tider ville nogle falde fra troen, idet de agter på forførende ånder og på dæmoners lærdomme.” 1.Tim. 4:1.

Psykologi og mytologi har meget tilfælles


Dette afsnit bringer en del oplysninger, som også findes i Greg DesVoignes artikler om dette emne.

Ved at tillade den falske opfattelse af psykologi som en del af kristendommen er tusinder af menigheder blevet manipuleret bort fra bibelske sandheder og fået en ændret forståelse fra myterne.

Eftersom både myter og psykologi er religiøse i deres opbygning (men absolut ikke har forbindelse til Bibelen), vil jeg vise ligheden imellem dem. Carl Jung, psykologiens fader, studerede og troede på myter, hvori der fandtes arketyper, som Jung flyttede med over i sin psykologi-lære. Jung mente, at Jesus var en af disse arketyper, og at arketyper havde kræfter til at forandre ting til det, de ønskede.

Mange kristne og tilhængerne af New Age tror på Jungs lære. Og derfor bliver hans psykologi en integreret del af disses opfattelse.

DesVoignes skriver, at ”kræfterne” i både myter og psykologi er de samme, idet både myter og psykologi kan – når de får indpas – forandre menneskers måde at tænke på.

I myterne indgår også gudinden Psyche (sjæl), der ifølge ældgammel psykologi var en prinsesse, som havde nær forbindelse til guden Cupid. Psykologi er læren om sjælen og er farlig, fordi den på mange områder er okkult og desuden accepterer myter som kendsgerninger.

Psykologi i kirke og menighed


Kan nogen komme til at følge myter og okkult filosofi uden at vide om det? Ja, mange kristne lade sig narre til at følge dem, idet de oftest ikke fremstår som det, de er.

Foruden Filemon og Ka lærte Jung også om to guder, Dionysus og Pamytes, som ifølge ham skulle have skaberkraft i form af phallic (mandens kønsorgan) symbolet. Vi er her nær Promise Keepers lære.

Billedet af crux ansata, et omvendt kors med et øje for oven, kaldet ankh, som ofte bruges i okkultismen, er direkte hentet fra ægyptisk mytelogi og ses i hænderne på adskillige af ægyptens guder/gudinder, inklusiv gudinden Isis.

Jung beskrev ”øjet” i korset som kvindens kønsorgan, som ofte afbilledes med et lille barn i midten. Mytologien lærer, at gud blev barn igen i moders liv. Og når det afbilledes på vej ud af ”øjet”, er det et billede på selvfornyelse. (Alt dette er nærmere beskrevet i Jungs bog Symbols of Tranformation. Vol. 5 side 301.)

Jungs skrifter er videreført i diverse okkulte filosofier, specielt i New Age, og er populær iblandt hekse og åndelige alkemister. Og desværre gennem de sidste årtier også i visse dele af kristendommen via Jung og Agnes Sanford og John Sandford og ført ind i psykologien. Og især i kunst, drama og visse dele af musikken er den romerske mytologi videreført gennem kunstens gudinder, kaldet muser, som i mytologien er Zeus´ døtre.

Kunstens gudinde glider gennem psykologi over i kristendommen. For eks. anvendte Bill Hybels, der startede Willow Creek, psykologisk drama og mucical som forkyndelse. Herom skrev Daily Herald 18. Maj. 1988: ”En persons modtagelighed for et budskab er meget stor, når der bliver talt… men meget lav, når det sker igennem drama og musik.”

Det er sørgelige ting, der sker. Ordet fra Gud er ÅNDENS SVÆRD og FRELSENS KRAFT og meget mere. Skulle så psykomytologi give endnu større kraft?

Daily Herald skrev ligeledes, at Hybel indfletter rousing musik (der vækker stærke følelser) sammen med drama.

Brugte Jesus rousing musik og drama? Nej, hans talte ord havde kraften i sig selv, og de religiøse ledere var forbavsede over den autoritet, hvormed han talte.

Er det følelsesmusik eller en musik med taktfaste trommerytmer, der i mange menigheder styrer vor tilbedelse af Gud? Vær på vagt! Rousing musik vil ophidse dig (til sex og løssluppenhed) på flere områder. Medens en sand og ydmyg musik vil løfte dig op i ægte tilbedelse.

Også Promise Keepers (Det for mænd) bruger en kombination af psykologi og mytologi og udtryk såsom kriger og ”Phallus Phallic”. Det er ren, okkult mytelogi.

Vær årvågen med, hvem eller hvad du følger. Er det myter fra de gamle mysteriereligioner, eller er det Bibelens Gud? I Salme 23 skriver David: ”Herren er min hyrde, jeg skal intet mangle.” Er Herren vor hyrde, har vi ikke brug for mytelogi og Jungs okkulte filosofi. Thi Gud ”.. lader mig ligge på grønne enge: Han leder mig til de stille vande. Han genopretter min sjæl.”

Vi har brug for at bede: ”Åben mine øjne, så jeg kan udforske underfulde sandheder fra din lov…. Dine vidnesbyrd er min fryd og mine rådgivere.” Salme 119:18 og 24.

--00000--


Vær ikke den, der falder fra troen på grund af forførende åndes lærdommen. Hold dig til Bibelen og lyt til dens advarsler om faren fra åndeverdenen. ”Thi for os står kampen ikke imod kød og blod, men imod magterne, imod myndighederne, imod verdensherskerne i dette mørke og imod ondskabens åndemagter i himmelrummet.” Ef. 6:12.

Der går i det hele taget en ”helbredelses eksplosion” over landene. Der er kurser på 14 timer med speciel træning, kaldet Video Healings Scholls, hvor man kan lære at helbrede og udføre undere og studere deres bog To Heal the sick.

Promotor i denne bevægelse er Charles og Frances Hunter. Og nogle af de mest kendte karismatiske ledere er med for at fremme bevægelsen. For eks. har Yonggi Cho planer om at indoktrinere 500.000 medlemmer fra sin menighed i Korea til at gå med i disse healings planer. Demos Shakarian, præsident for Full Gospel Business Men´s Internationale, går ligeledes ind for, at hans medlemmer skal lære om Hunters video træning. I alt har 23 trosretningerne indtil i dag gået ind for Hunters healingsskoler.

Hunters lære er ikke bibelsk. Selvom der ved hans møder tales i ”Jesu navn”, leder de til falske, okkulte veje.

Jesus sagde, at mange vil komme i hans navn og sige: ”Har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?” Og da vil jeg sige rent ud: ”Jeg har aldrig kendt jer, gå bort fra mig, I, som gør uretfærdighed.” Matt. 7:22-23.

Det er nu, at Guds vægtere skal blæse advarsel i deres basun!

--00000--


Se mere om Hunter på
http://www.tcsn.net/fbchurch/fbcheal.htm.
Se også følgende adr.: http://www.psychoheresy-aware.org
wysiwyg://6/http://www.godspelcom.net/apologeticsindex/i01.html
http://www.crmspokane.org/transformation 1.htm
og http://www.psychoheresy-aware.org/inner82.html

--00000--


Samlet og oversat april 2001 af:
Holger Skov Særkjær


Debat: Inner Healing

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*



Emne: Psykologi

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.

Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation