Pensacola-vækkelsen - en rapport om dens lære og konsekvenser

af Eskild Skov Særkjær
Lagt på d. 13/12-01



Hvad har Toronto- og Pensacolavækkelsen medført? Alle er enige om, at ånden fra disse steder har spredt sig til kristne menigheder og kirker verden over, og har påvirket de kristne til at have et andet kristendomssyn end tidligere. Hvis denne ånd er fra Gud, så må man selvfølgelig forvente, at den vil forårsage en forvandling af hjerterne både til en større hellighed og til en større respekt for det skrevne ord. Men allerede fra starten var linjen trukket klart op; Ånden fortalte nemlig både udenlandske og danske forkyndere, at vækkelsens formål var, at kristne skulle blive beruset i ånden, også selvom denne ånd fik dem til at opføre sig uværdig og vanhellig som alle andre berusede.


Beruselse og kaos


Dette kom f.eks, til udtryk i forbindelse med en gudstjeneste i Esbjerg, citeret i artiklen i Udfordringen nr. 10/95 med overskriften: Helligt kaos i Esbjerg.
Der var folk, som var så åndeligt berusede, at de måtte hjælpes ud i bilen. De var ude af stand til at køre.. En kvinde lå på gulvet i to timer og var ude af stand til at holde benene nede. Hun lå og fjollede med benene i vejret, men havde til alt held lange bukser på.....
Enhver bør kunne se, at ovenstående uværdige og ukontrollable opførsel ikke har sit udspring i Guds Helligånd eller hellighed, men pga. en ånd, som ikke kommer fra Gud, og som derfor skaber vanhellighed. Men pga. den nye ånds indflydelse konkluderede forstanderen i stedet, at vore møder er virkeligt blevet festlige.

Ordet kaos bliver ofte brugt indenfor vækkelsen, da dette ord bedst beskriver, hvad den nye ånd har ført med sig, og som er modsat den orden, som bibelen beskriver, at et møde skal foregå under. John Kilpatrick, som er forstander i Pensacola har flere gange nævnt, at der råder ren kaos i Pensacola, som endda er sanktioneret af Gud:
.... det er højtid for kaos blandt baptister, lutheranere, episkopaler og pinsevenner. Må Gud sende os kaos, råbte Kilpatrick ud over samlingen . (Garywood Assembly af God i Hueytown, A labama 20/1 1997).


Det er i øvrigt interessant at bemærke, at det ord, som er blevet brugt, som er oversat til kaos er det engelske ord pandemorium, som ifølge ordbog faktisk betyder vild forvirring eller vild kaos. Men ordet betyder også de onde ånders bolig eller pladsen for alle dæmoner. Spørgsmålet er så, om det ikke også er onde ånder, som er årsag til den vilde kaos i vækkelsen. Det er jeg over-bevist om! Vil Gud sanktionere det? Bestemt ikke!

Ånden forhindrer forkyndelse og bibellæsning


Der er mange eksempler på, at samme ånd forhindrer f.eks. forkyndelse og bibellæsning. Fra samme gudstjeneste i Esbjerg som ovenfor beskrevet står følgende om forstanderen, da han skulle holde prædiken og læse Guds Ord:
Da jeg skulle aflevere prædikenen, kunne jeg ikke se nogen sammenhæng i det, jeg havde forberedt – det virkede komisk. Jeg kunne ikke læse skriftstederne op, og bad en fra salen om at hjælpe mig. Han måtte også opgive. - Mødet endte i helligt kaos...


Der er en mængde vidnesbyrd om, at den nye ånd får mennesker til at nedprioritere bibellæsning og til at lægge afstand til, at Guds ord skal være rettesnor for liv og lure. Angrebet kommer ofte kamufleret, som f.eks., at: jeg troede mere på Bibelen end på Gud og Jesus (overskrift i Ny Vision nr. 1/99). Artiklen konkluderer, at det er vigtigere at opleve Gud end at læse om ham i bibelen! Det lyder besnærende, men i virkeligheden er det uhyre farligt at lave en sådan modsætningsforhold mellem Gud og hans Ord. For hvis man løsriver oplevelsen fra Skriftens grundvold, så er der stor fare for, at det ikke er bibelens Gud, som åbenbarer sig. Hvis man alligevel forsøger at adskille Gud og Jesus fra bibelen, og ignorerer dens mange advarsler mod at fare vild, så vil resultatet uvægerligt blive katastrofalt.

Det betyder ikke, at de kristne i vækkelsen så ikke læser Bibelen. Men blot, at Guds Ord ikke har samme autoritet i liv og lære som tidligere. Og så er vejen banet for, at man kan accepterer alt muligt som kommende fra Gud, det kan være indenfor teologi, manifestationer, profetier og åbenbaringer. Og derfor er der i dag ingen grænser for, hvad der i princippet kan blive godtaget som Guds værk.

Kommer vækkelsen fra Gud eller djævelen


Med Bibelen lidt ude på en sidelinje, behøver tilhængerne af Toronto og Pensacola ikke at tænke så meget på at bedømme det nye efter Skriftens Ord. Men hvordan tager man så et opgør med det, som ikke kommer fra Gud? De fleste indenfor vækkelse har desværre ikke haft lyst eller vilje til at tage det nødvendige opgør, og har, i stedet for at bedømme den efter Guds Ord, valgt at accepterer den stort set uden forbehold..

Jørgen Vium Olesen har f.eks, beskrevet i Ny Vision, at han godt ved, at alt det nye ikke er fra Gud, men forsvarer alligevel, at man skal tage imod alt, hvad der kommer og citerer så pastor J. Arnott fra Toronto:
Selvom kun ti procent af det som sker er virket af den Hellige Ånd, så ville jeg alligevel gå ind for det. (Ny Vision nr. 2/1997).


I en artikel i Associated Press den 6/3 1997 citerede David Briggs en kvinde i Pensacola, som udtrykker tvivl på følgende måde:
Jeg ved, at vækkelsen er så stor, at den må komme fra djævelen eller fra Gud! Men hvis Gud får ære, kan den vel ikke komme fra djævelen, eller hvad?


Rodney Howard-Browne, som i flere år har omtalt sig selv som Guds bartender, og som er skaberen af vækkelsens drukkenskab og af den falske ild, som er blevet spredt videre (åndsoverført) fra trosbevægelsen til Toronto og derfra til Holy Trinity Brompton og Pensacola, er kommet med følgende udtalelse:
så længe der blot sker noget, gør det egentlig ikke noget, om det kommer fra Gud eller fra mennesker eller fra djævelen. (Citat fra en artikel i Personal Freedom Outreach Newsletter, Pl0 1994, PO box 26062, st. Louis, USA - offentliggjort i Charisma Magazine/1 994).


Når man læser om Howard-Browne, bl.a. i de bøger, han selv har skrevet, så er det tydeligt, at hans åndelige udtryk og metoder mere hører hjemme i okkultismen end under kristendommen. F.eks. at han ikke ser Jesus som andet end en jordisk profet, der efterlod sin guddommelighed i Himlen, samt at intet af det Jesus gjorde, var fordi han var Guds Søn... (Touch af God, s. 13-14). Det kan bevises, at han øser fra en okkult kilde, men det forskrækker tilsyneladende ikke tilhængerne af vækkelsen. Og det selvom Bibelen klart advarer om, at Kristus og Beliar intet har tilfælles.

Hvis man har sat sig bare lidt ind i baggrunden for vækkelsen, så ved man også, at den slet ikke ville være der, hvis den ikke var blevet født af ånden, som Howard-Browne og trosbevægelsen førte frem som Helligånden. Mange har derfor taget imod denne ånd i den tro, at det var Helligånden. Men hvis man ransager skrifterne, og ønsker at blive ledt af den sande Helligånd, som åbenbarer sig ud fra Ordet, så vil man også finde ud af, at der intet fællesskab er mellem ham og den ånd, som åbenbarer sig i vækkelsen.

Rhema har større betydning end Logos


Hvorfor går det så galt? For det handler jo om kristne, som ønsker at tjene Gud! Nok mest fordi man mener, at Rhema (Guds åbenbarede ord) er vigtigere end Logos (Guds skrevne ord). Det betyder, at åbenbaringer, tegn og undere får større prioritet end Skriftens Ord. Men alligevel forsøger man at få vækkelsen til at lyde bibelsk ved at finde passende skriftsteder, som beviser, at det som nu sker, kommer fra Gud. Men i virkeligheden manipulerer man ligeså meget med bibelens skriftsteder som Jehovas Vidner gør det, for at få den til at sige det samme som de nye åbenbaringer og ens forudfattede meninger. Og hvis man ikke lige kan finde andre brugbare skriftsteder, så kan John. 14:12 altid trækkes frem og bevise hvad som helst. For der står jo, at vi skal udfører større gerninger end Jesus

Hvad handler møderne i og udfra Pensacola om?


For at forstå, at der er en fremmed ånd, som opererer i og udfra møderne i Brownsville/Pensacola, må vi se på personerne bag vækkelsen, og betragte de forskellige forhold, som gør, at man nødvendigvis må betragte læren derfra som en falsk lære, hvor man forkynder et anderledes evangelium, som er uforenelig med al sund kristendom, som hviler på Guds hellige ord (jfr. 2. Kor. 11:2-4).

Steve Hill og John Kilpatrick


Tidligere havde Steve Hill været en fremgangsrig vækkelsesprædikant. I 1995 kom han til England og modtog ilden i Holy Trinity Brompton, som er en af de største centre for Torontovækkelsen i Europa. Og fra da af var det som om, at han havde modtaget en fremmed ånd, som fik ham til at komme med en forkyndelse, som kendetegnes ved, at den afviger meget fra bibelens budskab. På farsdag, den 18. Juni 1995 blev Steve Hill inviteret til Brownsville/Pensacola som gæstetaler. Her blev han årsag til, at den ild, som han havde modtaget i England, blev bragt (åndsoverført) til Pensacola. Og forstanderen John Kilpatrick oplevede samme aften noget, som han kaldte Guds herlighedsflod, og han sagde; Jeg er beruset, mine ben ryster.. .

Han beskriver, hvordan en tyngde kom over ham og han faldt til gulvet - helt lammet. Og der lå han fra kl. 12.30 og kunne ikke rejse sig fra gulvet før 4 timer senere. Samme aften ville Kilpatrick gå frem for at præsentere taleren, men kunne ikke bevæge sig. Han sad som i koma på sin stol på podiet til kl. to eller tre om natten. I de følgende tre uger var han og hans kone konstant drukken i ånden:
Jeg var så beruset og Brenda var så beruset, at hun faldt ned af stolen og lå der i timevis og var helt væk... Han beskriver, og han tre uger efter vækkelsens udbrud ikke kunne passe sit arbejde. Da han forsøgte at gå til sin bil for at køre kunne jeg ikke gå. Jeg kunne ikke engang holde balancen. Og når jeg endelig kom til kirken, så befandt jeg mig enten på gulvet, på stolen eller andet ...


Senere oplevede Kilpatrick, hvordan han en aften havde lagt sig til at sove, da hans skuldre begyndte at røre sig op og ned og ryste. Da hans hustru spurgte ham, hvad der skete, svarede han:
Jeg ved det ikke, men jeg tror, at det er Gud.


Kilpatrick var overbevist om, at Steve Hill var den tændstik, som startede ilden i Pensacola, samt, at en virkelig vækkelse måtte være forbundet med den slags manifestationer (Ny Vision nr. 2/97, 7/96 og Udf. Nr. 46/96). Og han ønskede, at menigheden måtte få samme berøring. Allerede første aften råbte han ud over forsamlingen: Her er hvad vi har bedt om! Følg med! Og så begyndte det samme at ske i menigheden. Nøjagtig det samme, som tidligere kunne opleves under et hvilket som helst andet Toronto-møde, nu bare under et andet - mindre belastet navn. De, som kom frem for at få mere kraft, faldt til jorden, ofte med voldsomme rystelser og krampetrækninger.

Kirker og kristne organisationer over hele verden har sendt delegerede til Pensacola for at de skal blive smittede af denne vækkelsens ånd og bringe den tilbage til deres egne forsamlinger. Assosiated Press reporter, David Briggs, sagde, at dette er en af de mest spektakulære vækkelser i moderne tid, samt at hundredtals pastorer rejser dertil hver uge i håb om at lære sig hvordan de også kan fylde sine kirker....

Hvordan et møde typisk er bygget op


Kirkerummet er smukt og kan minde om en moderne koncertsal med bløde tæpper på gulvene og behagelige stole. Peter Carlson, en af redaktørerne ved Washington Post, havde den 27/4 1997 denne øjenvidne-skildring af et vækkelsesmøde i Pensacola:
Det begynder med en trommeslager langsomt slår på trommen i flere minutter, det er som et taktfast, ildevarslende hjerteslag, som man ej kan slippe væk fra. Guitarristen og organisten falder ind, ligesom et kor af flere dusin sangere... Fra den første tone rejser mennesker sig op, klapper i takt eller danser med lukkede øjne og løftede hænder. Længst fremme hopper og springer teenagere op og ned. Hvis det ikke var for korset og det farvede glas i vinduet bag alteret, skulle man tro, at man befandt sig på en rock koncert.


Nogle sange er gode evangeliske kor, men man synger også mange nye lovsange om Gud, som ikke ligefrem får tankerne hen på at ære Gud. Berlingske Tidende besøgte Pensacola og beskriver bl.a. også nogle af sangteksterne. En af dem hed slet og ret En lækker Gud (2/11 1997). Musikledsagelsen ofte er meget voldsomt og så højt, at eksperter advarer mod høreskader. Carlson beskriver, hvordan mennesker begyndte at synge i ånden, som ifølge ham minder ret meget om Allen Ginsberg sangen Ooom ved en antikrigsdemonstration 1968.

Så kommer en forkyndelse, hvor man ofte får det indtryk, at det er noget som skal overståes. Mange har lagt mærke til, at man ikke tillægger bibelen stor værdi i forkyndelsen, men at forkynderen er mere optaget af at fortælle om manifestationer og andre oplevelser, som holder tilhørerne fangne. Der tales godt nok om synd og omvendelse, men budskabet minder mere om en moralsk - tagen sig sammen som også er budskabet i Promise Keepers (Løfteholderne). Der tordnes mod konkrete synder som porno, homoseksualitet og druk. Man tror tilsyneladende, at alle lever i sådanne synder - men nu skal der luges ud. Tilhørerne hører mere om problemet med sådanne ydre synder, som de skal omvende sig fra, end om den indre forvandling ved Helligånden, som er den bibelske forudsætning for, at det ikke skal være kødelige og nyttesløse anstrengelser. Men budskabet lyder igen og igen til kødet Tag jer sammen, få synden ud (Berlingske Tidende, 2/1 I 1997).

Efter - og til tider også sammen med - forkyndelsen, så er tiden kommet til, at mødet glider over i de åndelige oplevelser. En kvinde råbte på flere oliven, flere oliven, fordi hun havde set, at Jesus kom med mere vin. Og så begyndte der at ske noget.
Forsamlingen står op, og kun få har begge fødder på gulvet på samme tid. Foran er en koreansk kvinde gået ned med krampetrækninger. Gud kommer ikke stille,
konstaterer sidemanden...Medlemmerne lader fysisk, nærmest seksuelt, ånden komme ind i deres krop, og det giver sig udslag i f.eks. de voldsomme kropsbevægelser og tungetaleri, som fra det ene øjeblik til det andet kan forvandle en almindelig udseende sidemand...til en bævrende grøntsag...
(Berlingske Tidende: Da Gud kom til Pensacola 2. Nov. 1997).


På et tidspunkt er forsamlingen klar til næste vigtige handling. Onde ånder er på spil og skal drives ud. Dette eksempel er hentet fra Vision nr. 11/97, hvor der siges til forsamlingen:
Find sammen to og tre eller flere og dan rækker. Vi skal feje kirkerummet for enhver uren ånd som er her. For her kommer mennesker med alle slags synder og fører dem med sig.... Gå til hver siddeplads, gå til de andre rum, gå til toiletterne. Gå, gå, gå! Små og større rækker af mennesker fejer gennem bænkerækkerne i salen, på galleri og platform og gennem alle rum. Hele tiden råbes Jesu navn. Åndsmagter, som kan hindrer menneskers frelse skal bort....

Aften efter aften fortæller vækkelseslederne i stærke vendinger om de mange undere og helbredelser, der sker ved deres møder, hvor kræftknuder og narkoafhængige personer bliver helbredte. Men der er ingen lægelige dokumentation for disse påstande. Der er ingen liste over, hvornår disse helbredelser skulle være sket. News Journal har talt med flere, som påstår de er blevet helbredte, uden de har noget lægeligt bevis. Det kan altså ikke efterspores, om beretningerne er sande eller ikke (fra The Pensacola News Journal, nov. 1997).


Så bliver mennesker kaldt frem for at få et møde med Jesus til frelse eller fornyelse. Der bliver en råben og skrigen, mens folk maser sig frem for at blive berørt, få mere ild og for at få sig en carpettime (tæppetid).

Da mødet var slut, går mange rundt udenfor bygningen og er beruset. Deres fulde gang, trækninger og andre ukontroltrolable bevægelser viser tydeligt, at de er påvirket. Men er det af Gud? Nej, det må skyldes dæmonaktivitet. Berlingske Tidende finder en mand i sin bil på ppladsen. Han bliver spurgt om, hvorfor han sidder der:
Vi havde hørt så meget om Pensacola og kom hertil af nysgerrighed. Vi var til gudstjenesten i kirken i aften, og der måtte jeg gå. Det frastødte mig....


Jeg oplevede Pensacola udgydelsen og gik grædende hjem.


Den 7/6 2000 afholdt John Kilpatrick et møde i The National Church/ Washington. En af tilhørerne Shawn Poul Sauve, som har skrevet følgende vidnesbyrd med den ovenfornævnte titel, kom til mødet med et åbent sind, da han regnede med, at kritikeme havde uret og havde overdrevet faren ved at gå til disse møder, hvor Kilpatrick opfordrer folk til at være med i disse bizarre manifestationer.

Med største ubehag så jeg et ægtepar bære et nyfødt barn på højst en måned gammel frem foran i kirken. Jeg bad for deres sikkerhed, fordi det let kunne skades af folk, der var uden deres fomufts kontrol. Da Kilpatrick bad for dem, overgav de barnet til fremmede, og forældrene faldt rystende til gulvet. Jeg så, hvorledes barnet passerede gennem skaren og tænkte undrende: Hvorledes kan forældrene lade dette ske og beskytte det så uansvarlig? Som selv en nybagt fader kunne jeg ikke fatte det. Efter en tid fik forældrene deres baby igen, men måtte atter give det til andre, da de ikke var i stand til at tage hånd om det.


En prædiken af Kilpatrick


Fra samme artikel af Sauve står der bl.a. følgende om den prædiken, som Kilpatrick kom med under samme møde:.
Da første del af mødet var forbi (jfr. tidl. Beskrivelse af hvordan et møde er bygget op), introducerede mødelederen Kilpatrick for menigheden og udtalte sin forventning til manifestationerne. Og så følger en beskrivelse af prædikenen, som bestod mest af diverse historier og udokumenterede oplevelser. Og så følger en gennemgang af alt det, som Kilpatrick havde på hjerte, bl.a. af en uhyggelig oplevelse, hvor en del engle besøgte gruppen, som faldt til jorden og lå bevidstløse til den følgende morgen .. Efterhånden, som Kilpatrick talte, rejste der sig et væld af spørgsmål i mig. Hvis han vidste, at der var ufrelste mennesker i hans menighed, hvorfor bragte han dem så ikke evangeliet om frelsen ved tro? Hvis de var bundne, hvorfor fik de så ikke at høre, at Jesus kunne udfri dem? Jeg sad undrende og hørte på... Men i stedet fortalte han bl.a. en historie fra Brownsville om, at han kastede op, og der (også) kom nogle kundskabsord op..

Efter dette gik tingene til det værre. Kilpatrick talte i tunger i lang tid, uden at et ord blev oversat. For os lød det, som det blot var lyde og ikke et egentligt sprog. Og denne forestilling varede i ca. 20 minutter. Brenda (hans hustru) var den første, der fik manifestationer efter dette ordlalleri. Hendes hænder bevægede sig rytmisk fra side til side, og hendes hoved rykkede frem og tilbage igen og igen...folk rystede og havde ukontrollerede rykninger i arme eller ben, og der lød hanegal og vild latter. Jeg tænkte ved mig selv: jeg er ikke længere i, hvad man kan kalde en kirke.

Skønt jeg kendte nogle af korene fra min egen kirke, kunne jeg ikke føle mig fri, så jeg kunne synge med og tilbede Gud. Det havde jeg gjort tidligere på aftenen. Jeg måtte virkelig være åndelig årvågen.


Hvilken rolle tillægger man manifestationer?



Kilpatrick beskriver, at da vækkelsen brød ud, blev han først overrasket og chokeret over manifestationerne, f.eks. det, at børnene
blev helt væk i ånden, hvor deres øjne vendte det hvide udefter og hvor de ikke kunne røre en muskel i fire timer .. og på gulvet lå børnene med deres mødre og fædre.


Men trods dette chok varede det ikke længe, før han fuldt ud accepterede sådanne manifestationer som Guds værk.F.eks. skete der noget under et møde den 18/8 1995, 2 måneder efter vækkelsens start, som bliver betragtet som et afgørende øjeblik i menighedens historie. Da trådte den 19-årige Alison Ward frem for at aflægge sit 8 min. Lange vidnesbyrd (som vises på Pensacolas udsendte pr-video). Mens hun
talte, så rystede hun så meget, at jeg tænkte:
Det ser ud til, at hun lider af parkinsonisme eller cerebral paretiske kramper, for ellers kan det kun skyldes onde åndsmagters indflydelse.


Hvad var det hun fortalte om? Hun fortalte, hvordan Gud længes efter os og ønsker at vi skal overgive os, på samme måde, som hun selv var blevet berørt af Gud! I samme øjeblik faldt hun til gulvet. Budskabet er altså, at vi skal overgive os, så vi kan få den samme berøring af gud, som hun havde fået. Men er det Gud, som står bag? Bestemt nej! Hvordan i alverden kan kristne overhovedet kunne forlige sig med tanken om, at Gud vil vride lemmer og led på sine børn, så at det kommer til at se ud som om at de led af epilepsi, cerebrale paretiske lammelser og rykninger eller parkinsonisme? Eller at hans børn skal ligge i kramper på gulvet i timevis, som man ellers kun ser hos visse patienter på psykiatriske afdelinger eller hos besatte? Hvis vi sammenholder de manifestationer, som Alison Ward påstår, kommer fra Gud, med bibelen ord, så kommer man ikke uden om, at den beskriver sådanne manifestationer som dæmonaktivitet. Men i stedet for bliver hændelsen benyttet som bevis på, at Gud er i menigheden.

Slangens ånd.


Under overskriften Øjenvidner advarer om forholdene i Pensacola, beskriver Philippe P først en drøm, hvor Jesus advarer hende mod, at slangens ånd skal komme ind i hende. Men alligevel tog hun af sted til møde, hvor hun oplever følgende:
... nogle minutter efter begyndte mine hænder at ryste, og snart rystede mit legeme ret voldsomt...Og
hundredvis af mennesker følte åndens manifestation. På trods af min drøm., kunne jeg ikke forstå eller tro, at slangens ånd havde taget bo i mig. Jeg havde jo ikke inviteret ham.. Efter at slangens ånd var kommet ind i mig, tog den kontrol over mig hver gang, jeg ville bede, og lidt efter lidt over hele mit liv. Manifestationerne blev så stærke, at jeg tænkte, at jeg muligvis blev en krøbling...Liggende på gulvet havde nogle hellig latter, nogle udstødte mærkelige lyde, andre igen rystede som løv eller lå stive som døde. Ånden i mig fik mig til at danse og synge. Og på et tidspunkt blev jeg kastet tilbage i sædet, og mit hoved stødte kraftig imod ryglænet.

En tanke kom op i mig om, at jeg skulle prøve ånderne, hvorvidt de var af Gud (1. John. 4:1). Jeg valgte at spille en rigtig lovsang, medens jeg faldt på knæ. Men snart sprang jeg op og skiftede sangen ud med en verdslig sang med danserytmer. Ånden i mig blev glad og fik mig til at danse på en meget udfordrende måde. Nu var jeg ikke i tvivl. Jeg forstod at det var antikrists ånd, der drev mig som forudsagt i 2. Tess. 2:9-12: Han skal komme i Satans kraft, med al løgnens magt og tegn og undere... derfor sender Gud over dem en vildførelsens ånd, så de tror løgnen... alle de, der ikke troede sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden...

At vide, at jeg havde modtaget en ond ånd i en kirke, var en ting, men at komme af med den, var en hel anden sag. Hvorledes skulle jeg kunne bede andre kristne om at hjælpe mig, når de troede, det var Guds Ånd? Så jeg stod alene imod disse dæmoniske kræfter med et kundskab om, at mange kirker var blevet løbet overrende af dem. Mit håb stod alene til Kristus...jeg var sikker på, at han ville hjælpe mig
Og så beskriver hun, hvordan hun tre dage senere blev udfriet, og artiklen slutter således:
Siden da er manifestationerne af ånden eller ånderne ved Guds nåde ophørt.


Fra Gud eller fra hedenske religioner?


Det kan påvises, at de manifestationer, som sker i Pensacola, også sker hos dem, som udøver heksekraft, satanisme, spiritisme, new-age, voodoo og mange naturreligioner, hvor dæmoner har en fremtrædende plads. Hvis man accepterer, at det, som sker i Pensacola kommer fra Gud, selvom der ikke findes nogen bibelsk grund til det, så ville det også være logisk at antage, at de manifestationer i de nævnte religioner så også kommer fra Gud? Og det er der også ret mange, der mener

Jeg vil her f.eks. henvise til min artikel med overskriften Yonggi Cho, Pensacola og den fjerde dimension, hvor jeg beviser, at Cho mener, at Helligåndens kraft er den samme kraft, som er i de hedenske religioner. Han hævder, at Du kan ganske enkelt ikke afskrive disse ting (i de hedenske religioner) som djævelens manifestationer
(fra bogen den fjerde dimension, side 40).

Det er den åndskraft, som i århundrede har virket i de hedenske religioner, som nu virker i Pensacola. Og Yonggi Cho var stærkt medvirkende til åbne døren op for, at dette kunne ske.

Ved den evangeliske 2. Lausannekonferense i Manilla 1989, forudsagde Vineyardbevægelsens grundlægger John Wimber, at radikale forandringer med nye manifestationer af tegn og undere skulle ske mod slutningen af århundredet. På konferensen vidnede Wimber og flere andre karismatikere om påståede mirakuløse tegn, undere og helbredelser, som er sket i Kristi navn. Under en pressekonference modsagde en indisk journalist Wimbers påstand om, at de nye former for tegn og undere kommer fra Gud. Han sagde, at de er identisk med de hedenske religioner i hans hjemland i Indien.

Christianity Today (17/6 1997) indeholder en artikel med titlen; Voodooens greb er urokkeligt Artiklen siger bl.a.
Haitiske protestanter finder det svært at hjælpe en del nye kristne at se forskellen mellem at være fyldt af
Helligånden og så at være besat af en voodoo-ånd.
Der kunne føres mange andre eksempler frem på ligheden og identiteten mellem det, som opleves i f.eks. Pensacola og hedenske religioner. Desværre kan de fleste indenfor vækkelsen ikke se dette, og synes også at være ligeglad, bare der sker noget.

Dæmonaktivitet eller ...?


Når man ser forskellige klip fra møderne fra f.eks. Pensacola, og lægger mærke til de mange forskelligartede kramper og rykninger, og sammenholder disse med Bibelens beretninger, kommer man ikke udenom, at den beskriver sådanne manifestationer som dæmoniske - og det uanset, om man aldrig så mange gange påberåber, at det er Gud som virker. Det er det ikke!!! Men forførelsen skyldes at man har valgt at tro løgnen (jfr. 2. Tess. 2:10-12). Og dette er nok grunden til, at man har lavet om på Guds Ord og om på den kristne opfattelse af, hvem der er besat:

Jeg vil trække et eksempel frem fra bogen Toronto vækkelsen, som er skrevet til forsvar for den (af Dave Roberts og udgivet på forlaget Scandinavia). På side 124 står der f.eks. under afsnittet dyrelyde følgende:
Inden for tidens karismatiske kredse ville sådanne lyde normalt afføde en udfrielsesseance, da det blev antaget, at det var en dæmon, der lå bag det. Og senere: Den normale tommelfingerregel ville (dengang) være, at han havde brug for en dæmonuddrivelse...


Men nu har de fået en anden åbenbaring fra ånden, som går ud på, at det, man tidligere troede var forkert! For det er nemlig ikke dæmoner, men Gud som virker...! Selvom bogen omhandler Toronto fænomenerne, så er det nøjagtig de samme ånder og de samme manifestationer, som er på spil i Pensacola, og derfor ser vi også de samme ytringer ske begge steder.

Jfr. beretningen om den dæmonbesatte mand i Lukas 8:26-36. Denne mand var absolut ikke ved sine sansers fulde brug før Jesus kastede dæmonerne ud. Men så skete der en afgørende forvandling med ham. For så sad han ved Jesu fødder og var ved sans og samling. Bemærk, at det modsatte aldrig er sket i bibelen - men kun blandt dem, som lukker øjnene for Guds Ord for at forsvare det, som sker i og udfra vækkelsen i Pensacola.

Hvilken rolle tillægger man bibelen og forkyndelsen?


Carlson beskriver, at der gik 1 1/2 time med sang, dans og sang i ånden, inden et eneste ord fra en prædiken havde lydt. Men det er ikke usædvanligt, fordi man ikke tillægger prædiken eller bibelen den helt store betydning. Denne holdning har Pensacola også arvet fra Toronto, hvor forstander Arnott der får følgende nærgående spørgsmål fra Charisma Magazine. Han svarer, at da han ville
prædike frelsesbudskabet til ufrelste så følte han, at Herren stoppede ham. Arnott fortæller, at Gud sagde til ham: Du presser mig, Lad mig kun få elske mit folk (charisma Magazine, febr. 1995).

Dvs. Ifølge Arnott ønsker Gud ikke som første prioritet, at der skal prædikes for de ufrelste!

Kilpatrick hævder, at det endda er prædikenen, som støder mennesker fra sig (den 20/1 1997). For denne vækkelse fra Gud handler ikke om at prædike, sagde han. Og han tilføjer, at selvom han og Steve Hill
prædiker enkelt og letforståeligt, så er det ikke Guds ord, som fører mennesker til Kristus, men (derimod) tegn og underne! .. Vi har hørt så mange prædikener og læst så meget i Guds Ord, at vi er blevet fede... så derfor føles det aldeles ikke forkert at kommer her og lade være med at give en fantastisk prædiken.

Kan vranglære siges tydeligere? Guds Ord ringeagtes - for det har vi fået for meget af! I stedet er det så tegn og undere, som skal få mennesker til at begejstres og blive frelst! Her skal vi bare bemærke, at det kan godt være, at mennesker kommer i god stemning pga. alt det, som sker, men det er ikke pga, en god stemning eller begejstringen, at mennesker bliver frelst, men om de bliver født på ny.
Bibelen siger:
...Hvorledes skulle de nu kunne påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? og hvorledes skulle de kunne tro på ham, som de ikke har hørt om? Og hvorledes skulle de kunne høre, uden at der er nogen, som prædiker?... Så kommer da troen af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi Ord.

Mennesker kan altså kun blive frelst ved, at de bliver født på ny, så de kan gå over fra mørke til lys. Dette kan kun ske ved, at ordet om Jesus som korsfæstet bliver forkyndt, så mennesker må omvende sig fra mørket og tro på evangeliet og vandre i et nyt liv med Kristus. Det nye liv kommer ikke på andre måder! Desværre lægges der tilsyneladende ikke større vægt på dette forhold i Pensacola.

I den tidl. omtalte artikel skriver Shawn Poul Sauve om, hvad der fik ham til at gå til møde i Pensacola. Han ville bevise, at kritikerne havde uret. Så da en kom til ham og sagde:
Shawn, kom og oplev det og se, hvad der sker, tænkte jeg: Ah ja, jeg vil komme til at se, hvorledes dette er en prædiken om evangeliet, hellighed og om at lede folk til frelse (men) i hele Kilpatricks prædiken blev der ikke nævnt blot et eneste skriftsted. (Men) bizarre manifestationer fyldte aftenen. Og jeg så igen og igen, at folk faldt til gulvet ude af stand til at kunne kontrollere sig selv.

Det er vel ikke underligt, at han efter en sådan oplevelse gik grædende hjem.

Over 100.000 frelst


Udenfor pinsekirken (Brownsville Assembly af God), Pensacola står der en søjle, hvor byens borgere, de besøgende såvel som menighedens medlemmer dagligt kan læse, hvor mange der nu er blevet frelst i menigheden. Og disse tal bliver brugt til store overskrifter i kristne aviser og blade for at bevise, at der virkelig er vækkelse i og udfra Pensacola. I 1997 var tallet kommet op på 93000, og i dag er det langt over 100000. Og Udfordringen kunne i 1996 berette, at
når tusind mennesker bliver frelst på en uge, er det en stærkt bekræftelse på, at dette er fra Gud”


Men er det sandt, at der er blevet frelst så mange? Når der tales om frelse, så tanker de fleste nok, at det selvfølgelig må være ikke-kristne, som er blevet født på ny! Men hvis man følger lidt med i det, som sker i Pensacola, så er det et faktum, at man i optællingen ikke gør forskel på ikke-kristne, som søger frelse, og så de kristne, som søger fornyelsen. Dette kom f.eks. frem i Udfordringen nr. 15/97 under overskriften vækkelsen fortsætter.
Men med i det store tal er også de mennesker...der
indbydes til at overgive eller genindvie sit liv til Jesus
Kristus.
Det samme kunne man iagttage, da Steve Hill var i Danmark i år 2000, hvor f.eks, Udfordringen med store overskrifter begejstret fortalte om, hvor mange som har taget imod Jesus. Men teksten afslørede, at tallene også omfatter dem, som er gået frem for at blive fornyet.

I virkeligheden er der ingen, der aner, hvor mange, som er blevet frelst i Pensacola. Når dette er et faktum, så er det jo misvisende (løgn!) at lade som om, at tallene kun omhandler dem, som er blevet frelst (født på ny). Man kan have mistanke om, at man bevidst har manipuleret med tallene, dels for at bevise, at Gud velsigner vækkelsen, og dels for at få vækkelsen til at se større ud, end den faktisk er. Det er i alle fald det, som vækkelsens forsvarere hele tiden benytter som argument for, at den er fra Gud.

Hvor mange er så blevet frelst? Vi ved jo ikke, hvad der sker i hjerterne! Men der er mange eksempler på nogle, som kun er gået frem for at få en god oplevelse, og den har heller ikke fået dem til at leve et helligt nyt liv. Hvordan skal mennesker også vide, hvad frelse drejer sig om, når forkyndelsen om Kristus, som døde for vore synder, stort set mangler i forkyndelsen. For så mangler det bibelske grundlag for at forstå, hvad frelse er og hvordan de kan modtage den. Der er ikke andre veje til frelse end den, bibelen foreskriver.

Det betyder ikke, at al forkyndelse dermed er dårligt og der er da mange taler, hvor der siges meget godt. Og som får besøgende til at føle sig velsignet. Men man kan ikke komme uden om, at der sker en dødsensfarlig sammenblandingen af løgn og sandhed i forsamlingen, som man kan dø af. Som bekendt ikke er det ikke de store mængder forurening (gift), der skal til, før man bliver nødt til at lukke en boring, som skal give os rent drikkevand. På samme måde bør kristne rette deres opmærksomhed på det åndelige vand, som vi indtager, så vi også må være parat til at lukke en boring, hvis vandet bliver forurenet.

Når det bare sker i Jesu navn, så...


Mange mener, at når det sker i Jesu navn, så må det da være fra Gud! Men vil Gud velsigne en forkyndelse og adfærd, som er i strid med bibelens og Helligåndens vidnesbyrd om Guds hellighed? Nej!!! Bibelen advarer tydeligt om, at det er ikke enhver, der siger Herre, Herre, der skal komme ind i Himmeriget, jfr. Matt. 7:21-23. Optakten til at forstå, hvorfor Jesus ikke vil kendes ved dem på
dommens dag, er, at der - trods de manifestationer, som jo gøres i Jesu navn - ikke sket en indre forvandling, som den nye fødsel jo indebærer, Jesus siger derfor også lige forinden, at man ved at se på frugten (helligheden) hos menighedens profeter kan finde ud af, om de er falske eller agte. Derfor står der: af deres frugter skal I kende dem. For
Kan man (f.eks.) plukke druer af tjørn eller figener af
tidsler... et hvert træ, der ikke bærer god frugt, hug-
gets om og kastes i ilden (Matt. 7:15-19).


Et andet evangelium og en anden Jesus!


Eksempel på et anderledes evangelium er hentet fra et videoklip fra Pensacola med titlen The false Anointing - Pensacola. Videofilmen er redigeret af pinsepastor J. Chambers, som løbende gør opmærksom på, hvad man skal lægge mærke til: Her kan man se, hvordan en ung kvinde fortæller, at hendes legeme kom ud af kontrol og hun spurgte Gud, hvorfor dette skete. Og han svarer: For at drive det onde ud af din krop og rense det.

Chambers standser båndet og siger:
Læg mærke til det falske her. Rystelser og ukontrollerede bevægelser kan aldrig rense fra synd, Det kan
kun Jesu Kristi blod.

Så kører videoen igen, og den unge kvinde fortæller videre, at Gud sagde; Du må renses! Du må renses!, medens han rev og sled i hende .... Hun mente selv, at hun hele tiden var ved bevidsthed, men faktisk var hun bevidstløs i 7 1/2 time.

I et andet klip fortæller en kvinde, hvorledes hun fik ånden med hjem til Pensacola fra et besøg i Toronto, og ser i et syn Jesus komme med blomster, der skulle rense hende. Sådanne budskaber og syner bliver modtaget med begejstring som ny kundskab. Men i virkeligheden er det beviser for åndeligt bedrag, hvor man ikke er indstillet til at bedømme ånderne. For det er ikke syner, begejstring eller blomster, som kan rense, men kun Jesu blod.

Helligånden er for alle - uden at de omvender sig


Kilpatrick har sagt, at han har været forbavset over det store antal af ufrelste og oprørske unge, herunder misbrugere og seksuelle afvigere, som er gået frem under møderne og som er faldet i gulvet, og som er blevet rystet under åndens kraft som alle andre, uden at der skete en forvandling. Han forklarer det med, at han har indset, at
et menneske ikke behøver at blive frelst for at få del i åndens manifestationer.


Han påstår, at endda ikke-kristne kan få del af åndens ytringer og henviser til fortilfælde, nemlig hvor Paulus mødte Herren på vejen til Damaskus. (Kilde: samme som tidl. nævnt fra Alabama den 20/1 1 997). Og dermed er der givet grønt lys for, at ikke-kristne ikke behøver frelsen for at opleve ånden og åndens ytringer.

Men hvorfor trækker man kun det frem fra bibelen, som skal bekræfte det, som ånden hævder, er sandhed - og så lader resten af bibelens budskab ligge? For bibelen siger ellers tydeligt nok, at Helligånden kun bliver udgydt over dem, som har omvendt sig og tror (Læs Ap.g. 2;38 og 8:14-15).

Falske profetier


Vi har set, at påstandene om, at så og så mange er blevet frelst i Pensacola, ikke holder. Det gør deres teologi bestemt heller ikke: Der sker kontinuerlig en fordrejning væk fra den sunde lære. For at underbygge den falske lære, kommer der så en mængde af profetier, hvoraf mange bevisligt er falske. Ifølge bibelen kan vi dermed vide, at vi så har med en falsk profet at gøre. Læs. 5. Mos. 18:21-22. Men alligevel forsætter disse falske profeter med at virke. John Kilpatrick har ved flere lejligheder forudsagt guddommelig domme over dem, som vover at stille kritiske spørgsmål ved vækkelsen fra Brownsville, Pensacola.

En af de mest kendte var den profeti, som Kilpatrick kom med ved et møde den 6/4 1997. Her profeterede han mod kritikeren Hank Hanegraff (præsident ved the Christian Research institut), og sagde, at hvis han fortsatte med sin kritik, så
vil Gud lukke munden på dig og nedlægge dig inden
90 dage... Jeg sagde: Indenfor 90 dage vil Helligånden bryde dig ned...Og jeg taler som en Guds mand....


Denne uhyrlige profeti blev hurtigt verdenskendt - og det var nok også årsagen til, at han trak den tilbage efter 72 dage og undskyldte. At han indrømmede og undskyldte er prisværdigt. Men han har aldrig indrømmet, at han var fremkommet med en falsk profeti - og lederne tillader, at der optræder en falsk profet i deres midte. Kilpatrick har heller aldrig beklaget, at han ved samme møde f.eks. har omtalt vækkelsens kritikere som djævle.

Man lyver bevidst om faktiske forhold!


Det kan påvises, at der lyves bevidst omkring faktiske forhold. Jeg vil give nogle eksempler på påstande, som lederne i Brownsville har fremført, men hvor man efterfølgende har tjekket disse. Og det må jo være sådan, at man som kristen ikke skjuler noget. Men det gør de! Aften efter aften fortæller Steve Hill de samme historier om sin fortid og citerer meget af det, han også har skrevet om i sin bog. Og herhjemme bliver de samme historier gentaget igen og igen i den kristne presse, og så må det vel passe? Men faktisk er det en kendsgerning, at det, han fortæller, ikke altid stemmer med virkeligheden. F.eks. vedr. følgende:
Den selvudnævnte tidlige narkovrag og heroinafhængige har aldrig været afhængig af heroin.

Hill siger om sig selv, at han fra 1972 til 1975 var arresteret 13 gange, men han har kun været arresteret tre gange. Da vi bad om dokumentation for, at han havde været arresteret flere gange, var hans forklaring udflydende. Hverken politi eller retsprotokoller kan bekræfte disse oplysninger.
Hill siger, at han plejede at købe narko fra en tidligere politichef. Og at han brød ind i apoteker for at stjæle visse ting, han kunne bruge. Men der findes ingen kilder, der kan bekræfte denne forklaring
Fra The False Anointing - Pensacola, af J. Chambers.


Chambers har desuden hørt, at Steve Hill har sagt:
at politiet havde påbudt unge mennesker, de havde pågrebet, at gå til møderne i Pensacola for at blive frelst. Men Chambers har så efterfølgende kontaktet alle politimyndigheder deromkring, og de sagde alle, at dette ikke er rigtigt og aldrig ville blive tolereret. Det ville være at bryde loven.

at kriminaliteten i byen og omegnen er faldet ganske væsentlig, efter at vækkelsen kom. Chambers spurgte igen de samme myndigheder, men deres svar var igen benægtende. Der var ikke sket noget fald i kriminaliteten de sidste mange år.

at for få år siden var der ved alle byens læreanstalter kun 3 kristne grupper, mens der i dag er 33. Chambers gik til rektorerne, skolelederne og til ungdomslederne for at undersøge sagen. Men alle sagde samstemmende, at der ikke var sket nogen ændring desangående


Det er en kendt sag, at man kan lyve så meget, at man til sidst tror (er overbevist om) at løgnen er sandhed. Dette fremgår f.eks. klart i 2. Tess. kap 2. årsagen til, at Gud sender en vildførende magt over dem, så de tror løgnen, er, at de forud ikke tog imod kærlighed til sandheden (v. 10-11). Dette kan være grunden til, at tilhængerne af vækkelsen ikke kan råbes op? Kan det skyldes, at dette sker, fordi de forinden har fravalgt sandheden?

Pengefiksering i Pensacola.


Ligesom i trosbevægelsen, Torontovækkelsen og nu Pensacolavækkelsen er der en usund pengefiksering:
Steve Hill har erklæret, at det meste af hans indtjening ved kirken går til mission og godgørende arbejde. Men spørger man disse missioner, oplyser de, at de intet har modtaget fra ham. Lederne i Brownsvillemenigheden i Pensacola vil heller ikke fortælle, hvor de mange penge er blevet af, som forsamlingen har givet. Det er f.eks. ikke ualmindeligt, at lederne opfordrer de fremmødte til at give det største beløb, folk kan finde og helst ikke under 100$ - for det fortjener vækkelsen. Og hvad er der sket med de guldlænker, ringe, diamanter, armbånd, ure og juveler, som de har modtaget efter, at lederne har opfordret syndere til at skille sig af med deres følelsesmæssige ting. Lederne vil ikke oplyse, hvor store beløb, som er kommet ind på den måde.

Besøgende præster opfordres til at skrive store beløb på check uden at vente på godkendelse fra deres egen kirkeledelse. Og mænd bliver opfordret til generøs at give penge til menigheden uden først at tale med deres hustru om, hvor stort et beløb det skal være.

Lederne ved tilsyneladende ikke, hvor 6,6 millioner $ fra 1996 er blevet af. De vil heller ikke give oplysninger om salærer og andre udgifter såsom huskøb til dem selv. De påstår, at kirkens finanser er i orden, at regnskabsbøgeme er åbne, men nægter at fremlægge et detaljeret finansoversigt. I øvrigt i stærkt kontrast til de andre, store kirker i Pensacola, der alle har åbne regnskaber. Man kan altså kun gisne om, hvor pengene er gået hen. Faktum er, at kirkens ledere alle bor luksuriøst og elsker at omgive sig med luksus. I øvrigt i stærk kontrast til den nøjsomhed, som bibelen anbefaler. (The Pensacola New Journal nov. 1997).


Er danske ledere ved at besinde sig?


Tidligere sagde lederne for vækkelsen igen og igen, at hvis man kritiserer vækkelsen, så kritiserede man Gud. årsagen var, at man troede jo (eller ville helst tro), at den var sendt fra Gud. Men i den sidste tid er tonen blevet mere forsonlig, og Jørgen Vium Olesen opfordrer ligefrem til at lytte også til kritikerne (som) vi må betragte som ærlige og oprigtige (Ny Vision (nr. 1/01). I samme nr. var der en artikel med overskriften Karismatisk selvkritik. Her kunne man læse om den kritiske konference om den karismatiske fornyelse, som Dialogcentret havde afholdt i december 2000. Vium Olesen erklærer sig ikke enig, men man kan ønske, at dette vil være starten på en større selv-ransagelse - så at der bliver et større ønske om at tage udgangspunkt i skrifterne, når vækkelsens forkyndelse og manifestationer skal bedømmes.

Steve Hill i København.


Desværre afslørede samme artikel også, at Vium Olesen ikke tror, at man har taget fejl i påstanden om, at Pensacola-vækkelsen er fra Gud! F.eks. omtaler han Steve Hills møder i København som
en stærk manifestation og nærvær af Guds Ånd, der var både ægte og overbevisende.

Det er mig ubegribeligt, at han ikke er faldet over den forførelse, som Steve Hill kom med i sin tale Hertil Gud og ikke længere. Steve Hill talte om, at vi som kristne ikke må begrænse Gud, og det kan der ikke være uenighed om.
Talens konklusion var dog en hel anden, nemlig
At hvis vi går imod det, som Gud gør, f.eks. ved at vi
stritter imod det at falde bagover - så betyder det, at vi ikke vil have Guds velsignelser, men siger hertil Gud og ikke længere.


Budskabet var klar nok. Man begrænser Gud, hvis man ikke vil acceptere de efterfølgende manifestationer som kommende fra Gud. Og det betyder konkret, at hvis man f.eks. er imod det at falde i ånden, så er man imod Gud og det, han vil gøre.

Men går vi til bibelen, så ser vi, at det kun var Guds fjender, som faldt bagover på den måde. Samt, at det er kun de dæmonbesatte, som oplever de manifestationer, som man indenfor vækkelsen betragter som kommende fra Gud.

Benny Binn til København.


Desværre ser det ikke ud til, at vækkelsens talsmænd herhjemme ønsker et opgør med det, der er imod Guds Ord og som bevisligt er uægte og falsk. Dette gør, at de ønsker en større samarbejde med trosbevægelsens forkyndere, og ser ikke nogle problemer i, at falske profeter kommer til Danmark med et anderledes evangelium. Benny Hinn, som også har haft en stor betydning for vækkelsen i både Toronto og Pensacola, er den næste, som står for tur, da han kommer til Danmark i maj måned for at holde møder. Det virker som om, at de kristne ledere, som har indbudt ham, er ligeglad med, at:

Jfr. min artikel: Benny Hinn - en falsk profet.


Djævelens største succes.


Tiden vil vise, om den underlige sammenblanding af sandhed og løgn ophører. Vi ved, at Satan kender Bibelen, og vil også gerne citere den, hvis han ved hjælp fra den kan føre vild. Vi ved dog, at han er en løgner. Alligevel har han haft stor succes med at lade løgnen iføre en kristen klædning - ligesom han selv kan forvandle sig i det ydre og fremtræde som en lysets engel. Det har han måttet gøre, for ellers ville hans hensigter være for tydelige. Hans største succes blandt kristne har været

at kristne er holdt op med at bedømme enhver lære, som bibelen ellers siger, at der er nødvendigt.

at det lykkedes at få de kristne til at holde op med at undersøge, hvad der også står skrevet.


Må det dog være sådan


Derfor kære læser! Stop et øjeblik og ransag dit hjerte indfor Guds åsyn og stil dig selv disse enkle spørgsmål: Sanktionerer jeg i tanker, ord eller gerning noget, som afviger fra Guds Ord! Eller ønsker jeg, at Guds Ord altid og under alle forhold må lede mig, så jeg ikke farer vild?

Jeg tager i dag himmelen og jorden til vidne mod eder på, at jeg har forelagt eder livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så valg da livet... (5. Mos. 30:19).


Denne rapports citater og oversættelser er for en stor del samlet sammen fra mange af Holger Særkjær artikler.

Udarbejdet i marts 2001 af
Eskild Skov Særkjær


Debat: Pensacola-vækkelsen - en rapport om dens lære og konsekvenser

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Menighedesliv

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation