Jule højtiden

af Kim Andersen
Lagt på d. 25/11-01



Julen er en hyggelig tid i de mørke vinter måneder. Man mødes med familien, er gode ved hinanden og giver hinanden gaver. Man fejrer Jesu fødselsdag – eller gør man?

Lad os gå tilbage i tiden og følge op på denne tradition.
De bibelske profetier fortæller os at Gud ville blive kød, blive født på jorden af en jomfru og dø på et kors.
Man tror på at Jesus blev født ved juletid, i december. Jesus blev født i efteråret og ikke om vinteren.

Hvor stammer julen så fra?
Lad os gå endnu længere tilbage i tiden. Tilbage lige efter syndfloden, hvor Babylon blev bygget som den første by derefter. (1.mos 10:8-12 og 11:1-9)
Noas søn Kam, fik en søn der hed Kush, som fik en søn der hed Nimrod. Nimrod blev den første der blev hersker på jorden (1.mos 10:1-8), og blev gift med Semiramis.

Nimrod var en tyrannisk leder, der krævede fuldstændig herredømme og kontrol over folket. Han ledte folket væk fra Gud. Overbeviste dem om at deres lykke kom igennem hans rigdom og deres eget mod. Gradvist fik han folket til at tro på hans kraft, og derved fjernet deres Gudsfrygt.
Nimrod er grundlæggeren af mytologien. Under hans ledelse, blev astrologien, sort og hvid magi grundlagt.
Han blev kaldt Molok, som det var meget almindeligt at ofre spædbørn til. De blev brændt på et bål til ære for ham. (3.mos 18:21)
Nimrod er historisk set blevet kaldt ”sønnen, sin mors ægtemand” – hvilket vi vender tilbage til senere.

Semiramis var en meget smuk og bedårende kvinde. Hun var en heks, som var solgt til Satan. Satan gav hende mange ideer, som katolicismen holder fast ved selv den dag i dag. Bl.a. skriftestolen, som hun fandt på, for at kunne følge med i alle hendes troendes hemmeligheder. Hun var også opfinder af sølibatløftet, ja endog død ved korsfæstelse.

Semiramis og Nimrod var grundlæggere af katolicismen.

Den okkulte verden var under kraftig udvikling.
For at på ende på okkultismen, dræbte Noas søn Sem, (som stadig levede på den tid), Nimrod.

Da Nimrod blev dræbt, græd folket. Deres helt var død.
Nimrod var blevet folkets gud, og efter hans død, proklamerede Semiramis at hun var gudinde, og forlangte at der også blev ofret børn til hende.
Det ville glæde Semiramis og bringe fred med deres gud Nimrod.

For at holde på Nimrod som folkets gud, kaldte hun ham baal, solguden og forlangte at han skulle tilbedes.

Semiramis blev gravid og påstod at hun var jomfru. Hun fødte en søn som hun kaldte Tammuz. (Ezekiel 8:14)
Hun bildte folk ind, at det var Nimrod som var blevet reinkarneret. Hun var en inkarnation af guds ånd, jomfrumoderen, hvis symbol var månen.

Det er så herfra historikken har udsagnet, at Nimrod var ”sønnen, sin moders ægtemand”.

Her kommer julehøjtiden ind.
Semiramis, Babylons dronning, gav ordre, at hele verden skulle fejre hendes søns, Tammuz, solguden, Baals fødselsdag. Hun fastsatte den 25 december til at være Baals fødselsdag, fordi det var ifølge hendes astrologer på det tispunkt solen var så langt fra jorden som den kunne komme.
Hun fortalte folket at solen-Baal dør den 21 december og begynder at komme til live den 24 december. Så den 25 december er hans fødselsdag. (Kan man måske drage paralleller med Jesu død og opstandelse, hvor hans opstandelse er på den 3. dag ??)

Op igennem tiderne, er solen blevet tilbedt på denne dag, over hele verden, under navne som Tammuz, Horus, Baal, Osiris, sol med flere.
Denne højtid blev fejret med fest hvor orgier, god mad, børneofringer, og drukkenskab fandt sted. Man kan nikke genkendende til vores julefrokoster i dag, hvor den ene seksuelle skandale efter den anden finder sted, folk bliver fulde og har ikke kontrol over sig selv.

Semiramis gav ordre til at pynte træer med små runde bolde, som repræsenterede solen. Et symbol for tilbedelse af solguden, Tammuz, Baal.
Selv helt op til i dag, bliver træer pyntet med runde kugler, som uden vi ved det, repræsenterer afgudsdyrkelse.
Skal man skære hårdt igennem, er det blasfemisk at følge denne tradition, samtidig med at man bringer det lille Jesus barn ind i ceremonien. Faktisk er det Tammuz og ikke Jesus denne højtid hylder.

Gud advarer mod denne onde højtid. I Jeremias 10:1-5 står der bl.a. ”men folkenes skikke er tomme! De fælder et træ i skoven, håndværkeren bearbejder det med øksen, han smykker det med sølv og guld,
han fæstner det med søm og hammer, så det ikke vakler.”

Lad os se på, hvordan den ”kristne” version af julen, Baals fødselsdag begyndte.
Den første messe blev fremsagt ved midnat den 24 december, i år 384 (efter kristus).
Det var en kristusmesse, på engelsk Christmas, og i Skandinavien, jul.
Den katolske kirke ændrede Baals fødselsdag til Jesu fødselsdag. Hendningerne elskede højtiden, og det blev den største gennem året. Den blev fejret med julesange, juletræ og julegaver. Børnene ventede på Santa Claus som gav dem gaver. Santa Claus er en katolsk helgen, som vi i skandinavien kender som julemanden.

Vi pynter op ved juletid, med billeder og figurer, af jomfru Maria og Jesus barnet. På flere af figurerne har de begge en sol rundt om hovederne. Lige som man ser på billeder af katolske helgener.

(Jeg var inde i Københavns kristne kulturcenter, hvor der på vægen ind mod salen, var tre malerier af den korsfestede Jesus. På det ene af billederne var der malet en sol omkring hovedet på Jesus. Endnu engang blasfemi uden vi bemærker det…)

Vi henter et juletræ og pynter det op med glas kugler, små engle med vinger og guld og sølv guirlander, lige som der står i Bibelen, som vi læste før i Jeremias.

Der er ingen steder i Bibelen, som hentyder til, at vi skal fejre Jesu fødselsdag. Dette er et satanisk bluf, som vi kan læse om i Åbenbaringsbogen 18:3. Alle på denne jord har deltaget i denne ceremoni. Alle har deltaget i denne Baal dyrkelse – Men det ved vi bare ikke.

Se det er det sande juleevangelium. Men pris og ære til Gud, har vi igennem Jesus Kristus, frelses evangeliet, som er det glædelige budskab til alle fortabte sjæle – selv den dag i dag.


Debat: Jule højtiden

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Højtider

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation