”Den Nye Aftale”, udgave 2

af Kim Andersen
Lagt på d. 25/04-11



Så har sprogkyndige igen dissekeret Guds Ord, og med undskyldningen ”Man taler ikke det samme sprog i Danmark, som man gjorde i 1800-tallet[1] har de, fortolket med samme lemfældighed som de fortolker Guds Ord, sagt, at danskerne ikke længere kan forstå dansk. I 1948 udkom Bibelselskabet også med en oversættelse af det Nye Testamente, som er markant bedre, og det er ikke skrevet i 1800-tals sprog. Nu kan ”Den Nye Aftale” købes i udgave nr. 2, som blev afsluttet i december 2010, med over 1500 nye ændringer (i forhold til udgave nr. 1).

Er det ikke ironisk, at akronymet for ”Den Nye Aftale” er DNA? Hvad sker der, når man ændrer DNA? Føjer man til og trækker fra et menneskes DNA, så er det ikke længere menneske, som Gud skabte det. Guds Ord er levende (Hebr. 4:12), Ordet er Kristus (Joh. 1:14), det er Kristi spejlbillede (2. Kor. 3:18), og hvis vi ændrer Bibelens DNA, hvad da? Gud siger: ”I må hverken lægge noget til eller trække noget fra” (5. Mos. 4:2 ; 5. Mos. 12:32 ; Åb. 22:18-19). Ændrer vi Bibelen, ændrer vi Guds DNA. Vejens DNA, Sandhedens DNA og Livets DNA.

Ironisk og modstridende med sprogfornyelsestanken er det, at Bibelselskabet på deres hjemmeside, hvor bogen kan købes, skriver:

Den Nye Aftale - Det Nye Testamente på nudansk...Bibelselskabets nye oversættelse af Det Nye Testamente...[2]

Hvis danskerne virkeligt umiddelbart forstår hvad Den Nye Aftale er, hvorfor så overhovedet give det hint, der sikrer at alle ved hvad man taler om - ”Det Nye Testamente”? Der er ingen tvivl om, at Bibelselskabet ændrer Guds Ord endnu engang, for igen at berige sig på den tekst, som verden har fået direkte fra Skaberens hånd. ”Hele Skriften er givet ved inspiration af Gud” (2. Tim. 3:16, KJV), ”for profetordet kom ikke i gamle dage ved et menneskes vilje: men Guds hellige mennesker talte, som de blev drevet af Den Hellige Ånd” (2. Pet. 1:21, KJV).

Da ”Den Nye Aftale” nu udkommer i denne reviderede udgave, vil jeg også følge op på artiklen fra første udgave (”Den Nye Aftale” – NT på nudansk), for selvom der selvfølgelig er nogle helt acceptable og gode måder at sige tingene anderledes på, og som Bibelselskabet formår at præsentere, så er det bestemt ikke uden at der betales en stor pris på Sandhedens bekostning.

Oversættelsen er oversat ud fra den græske tekst ”nestle-alands novum testamentum graece”, som bygger på de gamle falske manuskripter Codex Vaticanus, Codex Sinaiticus og Codex Alexandinus[3]. Allerede der, mistes meget af Guds oprindelige Ord. ”Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger” (Hebr. 4:12), og derfor er det vigtig ikke at svække Ordet, for så farer folket vild. Generalsekretær Morten Thomsen siger om dette Levende Ord:

Sproget udvikler sig, uanset om vi vil det eller ej. Derfor er det vigtigt, at der er nogle, der tør gå nye veje og sørge for, at historierne, fortællingerne og de meget vigtige skrifter i Det Nye Testamente bliver holdt i live” (se note 1)

Skal vi takke disse mennesker for at holde liv i Guds Levende Ord? Sandheden er, at uden Guds Ånd forstår selv en sprogforsker ikke Guds Levende Ord - og endnu værre er det, at en sådan forsker begynder at fortolke Ordet, efter egen forståelse af sproget. Lad os se på nogle af fornyelserne, der skulle skærpe forståelsen for det moderne menneske. Hvad forstår et moderne verdsligt menneske, f.eks. når man siger: ”men før de (Josef og Maria) havde været sammen, gjorde Helligånden Maria gravid” (DNA, Matt. 1:18)? Den gamle danske 1871 oversættelse, som bygger på de sande skrifter (samlet i Textus Receptus) siger at Maria var ”frugtsommelig af den Hellig Aand”. Jeg er flere gange stødt på, at verdens folk håner undfangelsen ved Helligånden, og siger at Gud handlede med Maria, som en mand igennem den seksuelle akt ville have gjort det. Denne oversættelse, at Helligånden gjorde Maria gravid, giver god anledning til misforståelse - eller vantro.

Frelsen


Jeg tager nogle emner op her, ud fra Mattæus, som relaterer sig til frelsen, for den vigtige lære og forståelse af frelse, bliver i alvorlig grad forandret. Det er rystende læsning, og hvad end DNA har af gode ting at byde på, overskygges alt, af de fatale ændringer man stilles over for i sprogfornyelsens navn. Der er så mange, mange små fatale ændringer, at jeg selvfølgelig ikke kan gennemgå dem alle. Men jeg vil gennemgå nok til at du forstår, at der er ændret så meget i DNA, at det ikke længere er Guds Ord.

Synd
Ordet synd er ændret, så det nu handler om at fortælle hvad man har gjort forkert. Da Johannes døbte, kom folket til ham: ”De stod frem og fortalte alt hvad de havde gjort forkert” (DNA, Matt. 3:6). Kan vi fortælle alt vi har gjort forkert? Teksten siger at de: ”bekendte deres synder”. Vi skal ikke fortælle alt vi har gjort forkert, men at vi genkender at vi er syndere, uretfærdige mennesker, der har behov for frelse, og bekende vores tro på at Jesus er den, der kan frelse os. Samme minut vi undfanges, er vi syndere, på grund af menneskets faldne natur. Derfor måtte Jesus undfanges uden mands virke, for at være uden synd. Skal vi undskylde at vi blev født?

Omvendelse
Når farisæerne og sadukæerne kommer til Johannes siger han: ”derfor skal I leve så Gud kan se at I virkelig har ændret jeres liv” (DNA, Matt. 3:8). 1871 siger: ”Bærer da Omvendelsens værdige Frugter”. Det er rigtigt, at sand omvendelse virker et forandret liv. Men omvendelse bærer et lag mere, som mistes i DNA forandringen. Gud kender og dømmer hjerterne (1. Sam. 16:7 ; Es. 11:3). Man narrer ikke Gud med livsstil. Kristen livsstil er et modeord, at leve, som var man en kristen. Vi ved der sidder tusinder i menighederne rundt omkring, som Gud ikke kender (Matt. 7:21-23), for de bærer ikke omvendelsens frugter, som er en forandring af sit sindelag mod Gud, en oprigtig omvendelse fra det syndige liv, at man tror på Ham og Hans Ord. Den tro og frugt kommer ikke ved at lægge sin livsstil om, men er en gave, en forandring af hjertet, som Gud giver (Ez. 11:19 ; 18:31; 36:26; Luk. 11:13 ; 2. Kor. 5:17 ; Gal. 6:15 ; Ef. 4:23). Derfor sagde Jesus ikke til folket: ”I skal ændre jeres liv...Guds kongerige nærmer sig” (DNA, Matt. 4:17), men ”Omvend jer, thi Himmeriget er kommet nær”. Omvendelse bærer med andre ord en stor dybde, der indbefatter at sukke tungt over sin tilstand, fortryde sin levevis og ændre indstilling over for Gud, vende om til Ham og acceptere Ham som Herre i sit liv. Ikke blot at ændre sit liv.

At få Helligånden
Helligånden er vores pant på frelsen (2. Kor. 1:22 ; 5:5; Ef. 1:13-14). Men forandringen i DNA forårsager, at Johannes’ vidnesbyrd om Jesus bliver falskt. Her er vidnesbyrdet: ”...Han vil døbe jer med ild, og give jer Helligånden. Han har sin kasteskovl i hånden og er klar til at rydde op på tærskepladsen. Han samler hveden i sin lade, og avnerne brænder han i en ild der aldrig kan slukkes” (DNA, Matt. 3:11-12). Der er to typer mennesker i denne passage. På den ene side hveden (fårene på højre side, Matt. 25:33-40), der samles i laden og døbes med Helligånden, og på den anden side avnerne (bukkene på venstre side, Matt. 25:41-46), som brændes i en ild der aldrig slukkes. Det, DNA forandrer her, danner en falsk syntese, et misfoster - Sandheden som væsen ændres. Jesu beretning om den rige mand og Lazarus viser, at der i evigheden er ”lagt en dyb afgrund mellem os (fårene)og jer (bukkene), så at de, som vil gå herfra over til jer, ikke kan det, og heller ikke kan de komme derfra over til os” (Luk. 16:26). Disse to grupper kan ikke blandes - vi kan ikke både dømmes og frelses - det kan ikke lade sig gøre. Vi får ikke Helligånden og ilden. Men Jesus døber, som den gamle oversættelse siger: ”med Helligånd og ild”. Helligånden gives til dem, der undgår ilden, og med ild, der er et billede på den evige straf (Matt. 25:46 ; 2. Tess. 1:9), døbes selvsagt dem, der ikke er kendt af Ham.

Guds Ord
Lignende fatal DNA fejl, findes i Jesu irettesættelse af Satan - og dermed fejlcitering af 5. Mos. 8:3, i passagen hvor Jesus fristes i ørkenen - hvor Han ikke blot er sulten, men er ”ved at dø af sult” (Matt. 4:2, mere om det om lidt): ”Der står i Skrifterne at mennesket ikke kun lever af brød, men også af de ord der kommer ud af Guds mund” (Matt. 4:4). DNA siger at mennesket lever - men ikke kun af mad, men også af Guds Ord. Det, der egentlig står, er: ”Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.‹”. Den lille DNA ændring er blot en udskiftning af ”skal ikke leve” med ”ikke kun lever”. Et menneske uden Gud, som ikke er frelst, lever åndeligt set slet ikke, i den forstand, at han er adskilt fra Gud. Bibelen deler livet op i to, det fysiske og det åndelige, hvilket ses i passagen fra Edens have. Gud sagde om træet til kundskab om godt og ondt, at: ”den dag du spiser deraf, skal du visselig dø!” (1. Mos. 2:17). Adam døde ikke fysisk samme dag, men blev adskilt fra Gud, og var således åndeligt død. Derfor lever det ufrelste, åndeligt døde menneske ikke af Guds Ord, som han lever fysisk af brød. Den sande oversættelse giver os et valg. Vi skal ikke kun tage legemligt føde til os, men for at leve, skal vi også tage Guds Ord til os. Vi lever ikke partout af Guds Ord, som DNA ændrer det til. Men omvender vi os, bekender vore synder og får Helligånden, så skal vi leve om end vi dør (Joh. 11:25). Forholdet mellem liv og død, Guds ord og brød sløres. Den åndelige dimension, valget at leve efter Ordet, fjernes.

Hvis alle mennesker her på jorden som standard holdes i live af både brød og Guds Ord, hvad gør det da ved Sandheden, når DNA siger at Jesus var ved at dø af sult? Jesus som er Guds Ord, var ved at dø på grund af mangel på brød. Det stiller jo brød over Guds Ord. Jesus led af sult, men Han var ikke ved at dø.

Bjergprædikenen og ”De heldige”
Held defineres således i Politikens nudanske ordbog: ”noget lykkes for nogen el. at der ved et tilfælde sker noget godt”. Held indikerer, at frelsen ikke er et tilbud til alle, men kun til nogle heldige - der ved et lykketræf får skænket Guds nåde. Når vi kommer til bjergprædikenen, er det således ikke Jesu værk længere, men tilfældet der gør, at vi er salige (heldige). Gud spiller hasard med vore liv. Salig betyder velsignet, og velsignelsen bærer både frelsen, Guds nåde, glæde, fred og håb osv. i sig. Denne forståelse fjernes og erstattes med held. Lyt engang:

I virkeligheden er I heldige hvis i er fattige og har fået Helligånden, for I hører til hos Gud” (DNA, Matt. 5:3).

Glem alt hvad du har hørt, og tror. For ”I virkeligheden”... Virkeligheden efter DNA forandringen er, at hvis vi er fattige og har fået Helligånden, så er vi Guds. Jeg har Helligånden, jeg mangler bare at blive fattig. Sandheden siger: ”Salige er de fattige i ånden, thi Himmeriget er deres”. Det handler ikke kun om at være fattig, men at være fattig i ånden. Det er sværere at forklare at være fattig i ånden, end blot at være fattig. Er vi fattige i ånden, er vi ydmyge og ikke pustet op af stolthed og selvtillid. Vi anerkender, at vores håb og tillid ikke kan sættes til den usikre rigdom, men til Gud alene (1. Tim. 6:17). I en anden prædiken, denne gang ikke i bjergene, men på sletten (som en gammel sang siger ”For Gud på bjerget er også Gud i dalen”), der siger Jesus rigtig nok at: ”Salige er I, som er fattige, thi Guds rige er jeres” (Luk. 6:20). Der er ingen tvivl om, at vi har lettere ved at forlade os på vores rigdom og glemme Gud, når vi har hvad vi skal bruge. Det ses igen og igen, igennem hele menneskets historie. Når vi er fattige, så har vi lettere, ikke til held, men til den salighed, velsignelsen at være afhængig af Gud, som giver hvad vi behøver (Matt. 6:25-34). Mattæus gengiver Jesu ord fra bjergprædiken, og her taler Jesus om ”de fattige i ånden”, og ikke ”de fattige”. Det er et ganske interessant lag DNA fjerner, for som Gud har ladet det fremstå i den sande tekst, ses at Jesus oppe i bjergene fokuserer mere på det åndelige (de fattige i ånden - ”Er Gud ej i højen Himmel?”, Job. 22:12 ; Sal. 115:3, 6; Es. 57:15 ; Es. 66:1), og i dalen, eller på sletten, det mere verdslige (de fattige). Både åndeligt og verdsligt tager Han sig af os. ”Gud er i Himmelen og du på Jorden” (Prædik. 5:2).

I er heldige hvis I er små og ubetydelige, for I vil overtage jorden” (DNA, Matt. 5:5). Ændringen i DNA overlader her mennesket til eget selvværd. Jeg føler at jeg er lille og ubetydelig, og uden noget problem ville jeg passe ind i dette held. For at få den rette forståelse frem her, er jeg nødt til at gå helt tilbage til 1871 oversættelsen, som siger at ”Salige ere de Sagtmodige, thi de skulle arve Jorden”. Igen handler det om vores indstilling. Sagtmodig, og ikke ”små og ubetydelige” er her at være ydmyg, fredelig, mild, godmodig osv. Det er én af frugterne som vi bærer, når vi har omvendt os og har fået Helligånden. Det har absolut intet med held at gøre.

I er heldige hvis I er uden bagtanker, for I vil se Gud” (DNA, Matt. 5:8). Som jeg omtaler i foregående artikel om DNA, under punktet ”Hjertet”, så er hjertet mere end blot en tanke. Den sande oversættelse siger her at: ”Salige er de rene af hjertet, thi de skal se Gud”. Det har intet med bagtanke at gøre, men at vi i frelsen får et nyt hjerte, et rent hjerte. Som David synger i Sal. 51:12: ”skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Ånd i mit Indre”. Vi skal ikke se Gud, hvis vi er uden bagtanker, men hvis vi har fået et rent hjerte - og det har intet med held at gøre. Jesus betalte prisen for at vi kunne blive frelst, ikke ved et tilfælde, men fast besluttet, allerede før verden blev skabt (1. Pet. 1:18-20).

Retfærdighed
Læren om retfærdighed ændres også. Vi er uretfærdige, og kan ikke stå frem for Gud med egen retfærdighed - da den er ikke-eksisterende. Guds Ord siger at Jesus: ”blev givet hen for vore overtrædelsers skyld og opvakt for vor retfærdiggørelses skyld” (Romerne. 4:25). Det viser os at vi bliver rene på grund af Jesu død, og levende på grund af Hans opstandelse - renset fra synd (1. Joh. 1:7), og gjort retfærdige i Ham, som Hans opstandelse jo vidner om at Han er. Selv i denne passage fra Romerbrevet, fjerner i DNA ændringen denne forståelse, da den siger at Gud lod Jesus: ”blive levende igen for at vi ikke skulle blive straffet”. Retfærdighed er afgørende for vores frelse, men retfærdighed er fjernet og straf er tilføjet i DNA ændringen.

De skriftkloge og farisæerne var nogle der, mere end andre, i synlig handling formåede at overholde loven. Efter evangeliets DNA forandring, ville de være frelst. Men Jesus siger til folket: ”hvis jeres retfærdighed ikke overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget” (Matt. 5:20). Lyt engang til DNA forandringen: ”I skal gøre det Gud vil have, og det skal være med et overskud der langt overgår de skriftkloge og farisæernes”. Guds retfærdighed udskiftes med menneskeligt overskud. Retfærdigheden i Kristus erstattes af menneskets (u)retfærdighed. Paulus forklarer at: ”De forstår nemlig ikke retfærdigheden fra Gud, men søger at opstille deres egen retfærdighed og har derfor ikke bøjet sig under retfærdigheden fra Gud. Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver, som tror” (Romerne. 10:3-4). Også her fjerner DNA retfærdigheden og erstatter den med Guds anerkendelse og egne regler.

Efter DNA forandringen, kom Jesus for at sikre at loven bliver overholdt (Matt. 5:17). Sandheden er, at Jesus er kommet ”for at fuldkomme”. Han er som citeret lovens ophør (Romerne. 10:4). Men her viser DNA forandringen: ”Efter at vi har fået Jesus, har vi ikke længere brug for Loven”. Det er forkert, for det har vi i den grad, da den viser os at hver gang vi gør noget forkert, har vi brug for Jesu retfærdighed. Vi er ikke under loven så den kan dømme, men vi har i den grad brug for den til retledning - derfor skrives den på vore nye hjerter (Romerne. 2:15). Hvis vi ikke har brug for loven, hvorfor siger Jesus så efter DNA ændringen, at Han er kommet: ”for at sikre at den bliver overholdt”? (DNA, Matt. 5:17). Romerne. 10:4 fortsætter således: ”for nu tager Gud imod alle dem der tror på ham”. Gud tager ikke imod alle der tror på Ham. Selv Satan tror på Ham, og tusinder siger de tror på Gud, frem for evolution - men ikke alle der siger Herre, Herre er kendt af Ham (Matt. 7:21). Tror de uden at have taget imod retfærdigheden fra Ham - har de ”ikke bøjet sig under retfærdigheden fra Gud” og ophøjet Jesus som Herre i sine liv. Så har de kun egen retfærdighed, dvs. de er uretfærdige, og vil dømmes. Hvordan skal de forstå denne vigtige sandhed, når DNA forandringen har slettet den? Den eneste måde vi kan overgå de skriftkloges og farisæernes retfærdighed, er ved at skjule os i Jesus (Kol. 3:3), og ses igennem Hans retfærdighed. Det sker ikke ved at etablere et menneskeligt overskud og gøre os større fysiske anstrengelser, end farisæerne. Det sker ved at give vore liv til Gud, få et nyt hjerte og blive en ny skabning.

Senere, i fortællingen om Nikodemus, ses dog at vi skal fødes igen, og have Helligånden. Men hvordan skulle en person der ikke kender Gud, kunne gribe det nu, når det hele er gjort så forplumret i foregående passager? Jeg har da tillid til Gud, at Han kan åbne denne passage for læseren, og lade ham forstå det, at blive født på ny. Men det retfærdiggør ikke alle de foregående falske passager. En person der søger at lære Jesus at kende, er nødt til at finde en anden oversættelse.

Jesus


Den næste vigtige ting er forståelsen af hvem Jesus er. Hvordan kan vi sige at vi tror på Gud, uden at vide hvem Jesus er?

Ordet
Johannes forklarer at: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Dette var i begyndelsen hos Gud. Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til af det, som er” (Joh. 1:1-3). Paulus forklarer om Jesus at: ”i ham skabtes alt i Himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, hvad enten det er tronengle eller herskere eller magter eller myndigheder: alt er skabt ved ham og til ham; og han er før alt, og alt består ved ham” (Kol. 1:16-17). Der er altså ingen tvivl om at Jesus er Ordet, og ved Ham blev alt skabt: ”ved hvem han også har skabt verden” (Hebr. 1:2). Der er ingen der er i tvivl om, at Gud efter Bibelens udsagn er Skaberen, og når alt er skabt ved og i Jesus, så må Jesus også være Gud. Om Gud siger Paulus: ”af ham og ved ham og til ham er alt; ham tilhører æren i evighed! Amen” (Romerne. 11:36) og om Jesus siger han: ”alt er skabt ved ham og til ham” (Kol. 1:16).

At Jesus er Gud, skjules af Bibelselskabet, ligesom det skjules af Vagttårnets Nye Verdensoversættelse. Joh. 1:1-3 siger efter DNA ændringen: ”Alting begyndte med at Guds talte. Hans ord var hos ham, og det var en del af ham. Ordet var hos Gud før alting blev skabt. Med det skabte han alting, og uden det fandtes der ikke noget”. Ordet er ikke længere Gud, men en del af Gud - det er for så vidt rigtigt, men ikke fyldestgørende. Jesus er ikke kun en del af Gud, men Han er Gud - Guds synlige billede (Hebr. 1:3). Han siger i sit Ord at ”Ordet var Gud”, ikke en del af Gud. I v.14 siger Gud at: ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os”. DNA ændringen siger: ”Det Gud sagde, blev menneske i kød og blod og slog sig ned hos os”.

Fuldstændig efter Vagttårnets forståelse, er Jesus blevet skabt. Det Gud sagde - med andre ord, det, Han skabte - blev kød. Vagttårnet siger at Ordet var en gud (med lille ”g”). I denne passage er Vagttårnet trods alt mere trofast mod Sandheden, end Bibelselskabet, da de i v.14 siger: ”Så blev Ordet kød og boede iblandt os”. Sandheden siger, at Jesus som er Ordet, som er Gud, blev kød.

I v.18, forklarer Gud at Jesus: ”han er blevet hans tolk”, hvilket skal forstås sådan, at den Gud som ingen nogensinde har set, foruden selvfølgelig Jesus selv, Han har ladet sig komme til syne - taget bolig iblandt os, i skikkelse som Jesus. Derfor blev Jesus også kaldt Immanuel, der betyder ”Gud med os”, og Jesus (Yahshuah) betyder på Hebræisk ”Gud frelser”. DNA ændringen fortæller blot at Jesus; ”er tæt på sin far”, at Han ”har vist os hvordan Gud er”. Jesus er ikke blot tæt på Faderen, Han er ét med Ham (Joh. 10:30). Jesus viste os ikke blot hvordan Gud er, Han viste os hvordan Gud ser ud. ”Den, som har set mig, har set Faderen” (Joh. 14:9).

Jeg er
Den lille finesse Gud lader fremstå i Ordet, er Jesu reference til at Han er ”jeg er”, som Gud tilkendegiver sig for Moses: ”Jeg er den, jeg er! Og han sagde: Således skal du sige til Israelitterne: JEG ER har sendt mig til eder!” (2. Mos. 3:14). Da Jesus taler med jøderne om hvem Han er, siger Han: ”før Abraham blev til, er jeg” (Joh. 8:58). Det er almindeligt i dag, at denne talemåde anses for at være grammatisk ukorrekt, og derfor skrives om for at være sproglig korrekt. Sandheden er, at det er sprogligt korrekt, når man forstår det, Jesus siger. Men nu er denne reference også fjernet for læseren: ”Hør nu her. Jeg var til længe før Abraham blev født” (DNA, Joh. 8:58).

Ikke nok med at referencen til at Jesus er Gud fjernes, Jesus sættes også ind i en tidsmæssig ramme ”længe før Abraham”. Dermed insinueres igen at Jesus er skabt. Jesus er tidløs, Han er fra evigheden af, som Bibelen så ofte siger om Gud: ”Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!” (Sal. 90:2). Jesus er uden begyndelse og uden ende, uden for tiden som startede ”I begyndelsen” (1. Mos. 1:1), og Han siger om sig selv: ”Jeg er den første og den sidste og den, som lever; og jeg var død, men se, jeg lever i evighedernes evigheder” (Åb. 1:18).

Afslutning


Bibelselskabets DNA ændringer, præsenterer et evangelium der passer folkekirkens lære. Menneskets ydre handlinger erstatter Guds indre forvandling af menneskets syndige natur. Paulus ville ikke kunne fremstå som kristen, da han som alle andre mennesker kunne sige ”jeg gør jo ikke det, jeg vil, men det, jeg hader, det gør jeg” (Romerne. 7:15). Hvad nytter det at gøre det rigtige, hvis man af natur gør det vrangvilligt? Hvad nytter det at blive døbt, når man ikke elsker Jesus? Hjertets forvandling giver os viljen til at gøre det rigtige, men kødets skrøbelighed forhindrer os i at udføre det. DNA vender denne sandhed på hovedet.

Der er stort set ingen genkendelse af de vigtige evangeliske sandheder i DNA. Guds retfærdighed, dvs. Jesus, erstattes af Guds anerkendelse af mennesket. Menneskets uretfærdighed erstattes af egne regler. Det moderne menneske præsenteres for et falskt evangelium, hvori der ingen kraft er til frelse, og ingen forståelse af de åndelige sandheder. Kristendommen gøres i flere passager til en ”gør det selv” religion. Det er ikke underligt, at Jyllands-Posten kunne skrive (også gengivet i den trykte version) at:

Al skepsis må forstumme over for det nye bud på den gamle græske originaltekst af Det nye Testamente. Fortællingen om Jesus er gjort levende og tilgængelig... Allerede et par kapitler inde i Mattæusevangeliet er den metertykke forhåndsskepsis gennemhullet, og forbeholdene overhalet af smilende velvilje[4]

Jeg har gennemgået de første par kapitler af Mattæusevangeliet, og det er et evangelium der siger at mennesket lever af Guds Ord, og at Jesus er kommet for at sikre at vi overholder loven - skønt vi ikke har brug for den. At erkende sin faldne tilstand, er at fortælle alt man har gjort forkert. Omvendelsen er et ydre udtryk, en menneskelig anstrengelse, et overskud der overgår de skriftkloges og farisæernes. Evangeliet, det gode budskab, er at Gud både dømmer os og giver os Helligånden.

Jesus er, som Jehovas Vidner siger det, skabt af Gud. Han har fået en begyndelse, og er ikke længere Gud, men kun en del af Ham. Han er kun tæt på Faderen, og har ikke vist os Ham, men hvordan Han er.

Modsat Jyllands-Posten er min skepsis ikke forstummet. Jeg føler mig næsten lige så fremmet over for indholdet i DNA, som jeg gør når jeg læser Koranen. Ikke fordi jeg har svært ved at forstå sproget, fordi jeg taler 1800-tals dansk. Jeg hører bare ikke det, jeg har hørt i alle årene jeg har læst Guds Ord. Anbefalingen fra min side er, at anskaffe 1931/1948 oversættelsen fra Bibelselskabet, og studere den med King James oversættelsen til at korrigere, hvor Bibelselskabet går forkert. Der kommer ikke noget bedre fra Bibelselskabet.

Læs også del 1: ”Den Nye Aftale” – NT på nudansk.

Reference liste


[1] Det Nye Testamente er blevet meget nyt”, Kristeligt Dagblad, d. 14-04-2011
[2] Den Nye Aftale - Det Nye Testamente på nudansk, revideret udgave”, Bibelselskabet, d. 14-04-2011
[3] Læs mere om disse Vaticanus, Sinaiticus og Alexandinus i artiklen ”Bibelens Historie”.
[4] DEN NYE AFTALE: Det nye Testamente”, bog.guide.dk, d. 15-11-2007


Debat: ”Den Nye Aftale”, udgave 2

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*



Emne:

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.

Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation