Zeitgeist, Bloodline - er Guds Søn en myte?


af Kim Andersen

Lagt på d. 24/04-08

Udskriv
Debat
Oversigt


I artiklen Antikristelig propaganda, citerer jeg Los Angeles Times, fra den 21. maj, 2006, hvor en kvinde ”Carrie Carter” der er et såkaldt åndeligt medium, dvs. en person der er under indflydelse af den dæmoniske verden og dens budskaber, har fået et budskab fra nogle engle. Hun siger:

’tiden er nu’ til at sprede de gode nyheder: ’Da Vinci Koden’ vil ændre vores fremtid. Englene fortalte mig ’Da Vinci Koden’ vil ryste denne verden. De sagde at den ville få folk til at se ind i sig selv og begynde at sætte spørgsmålstegn ved ting... dette kun er begyndelsen af en stor opvågning - der vil komme flere bøger og film, tilføjede hun[1]

Det viser sig at være sandt, og over alt gennemgnaves dette emne, at fratage Jesus sin status som Gud, og det er ikke underligt, for da vi er i de sidste af de sidste dage, vil dette tage til og Bibelen siger: ”Enhver, som fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen; den, som bekender Sønnen, har også Faderen...Hvem er løgneren, om ikke han, som nægter, at Jesus er Kristus? Han er Antikristen, som fornægter Faderen og Sønnen” (1. Joh. 2:18, 22). Alvoren i disse ord er at alle der fornægter Jesus, dvs. at Han og faderen er ét, har ikke Faderen, og dermed ikke frelsen. ”Jeg er fårenes dør” siger Jesus (Joh. 10:7) og fornægter man Ham, kan man ikke gå igennem døren (Joh. 10:1).

Jeg sad i bussen for leden, og kunne svagt høre en mormon vidne for en mand. Det var svært at høre alt, men jeg hørte, at Jesus kun var et menneske. Mormonen sagde at det at Han var Gud sagde Han aldrig selv, det var der kun andre mennesker der sagde. Han fortalte om Josef Smith, der startede mormonbevægelsen, ved at han blev kaldet som profet, til at åbenbare Guds sandheder. Paradokset er her, at hvis mormonerne vil acceptere det Josef Smith sagde, fordi han var profet, så må de nødvendigvis også acceptere at eks. Johannes som profet forkyndte, at Jesus var Gud (Joh. 1:1, 14; Joh. 14:9-10, 11, 20, 23). Desuden siger Jesus det også selv i Joh. 8:23 ; Joh. 10:36 ; og i Luk. 22:70-71.

Vi fik i 2005 Da Vinci mysteriet, og året før tog et utal af menigheder imod den katolske fremstilling af Jesus til sig, som det bedste evangeliseringsværktøj nogensinde. For den tænkende person vil disse to film støtte hinanden i, at Jesus ikke var Gud. Den katolske Jesus kan føres tilbage til den romerske afgud Mithras, og denne Jesus får yderligere dødsstødet af Da Vinci Mysteriet.

Derfor er det med en stor glæde at kunne sige, at Bibelens Jesus og fortællingerne om Ham, går uden om alle de mytologiske legender, som medierne slår på i disse tider.

Der er nu kommet yderligere to film (som jeg ind til videre er stødt på), og det er Zeitgeist og Bloodline. Jeg vil vise hvorfor disse film skildrer den katolske afgud kaldt Jesus, og ikke Bibelens Jesus, verdens sande frelser og levende Gud.

Zeitgeist

  

Zeitgeist er tysk og betyder ”Tidsånd” eller ”Tidens Ånd”. Filmens[2] formål er at vise, at der ikke er nogen historisk sandhed i Bibelen, og at kristendommen igennem tiderne, er blevet brugt til at undertrykke mennesker. Det er ikke første gang historien er oppe og vende, og filmens kildemateriale er et sammensurium af alt, hvad der kan bruges til formålet.

Som erklæring oplyser Zeitgeist’s officielle hjemmeside at:

Zeitgeist, produceret af Peter Joseph, blev lavet som et almennyttigt udtryk til at inspirere folk til at begynde at se på verden fra et mere kritisk perspektiv, og at forstå at meget ofte er ting ikke det, befolkningen i almindelighed tror de er. Informationen i Zeitgeist blev etableret igennem en årelang periode med efterforskning...det er vigtigt at understrege, at der er en tendens til ganske enkelt at tvivle på ting, som er modsat vores forståelse, uden den nødvendige efterforskning gøres. For eksempel, noget at informationen i Del 1 og Del 3, specifikt, er ikke skaffet igennem enkel nøgleordssøgning på internettet. Du må grave dybere. For eksempel, meget ofte henter folk som søger på ’Horus’ eller ’Den Føderale Reserve’ på internettet deres konklusioner fra meget generelle eller ensidige kilder. Online encyklopædier eller tekst bogs encyklopædier indeholder ofte ikke informationen som er i Zeitgeist. Men, hvis man tager tiden og læser kilderne som gives, vil man finde at det der præsenteres, er baseret på dokumenteret bevis.[3]

Peter Joseph har fat i en masse rigtige ting, men går alt, alt for langt i hans citater. Han sidder med så mange forskellige informationer, og kan ganske enkelt ikke skelne skidt fra kanel. Han citerer rat og kravl - alt hvad der kan kravle og stå. Zeitgeist bygger desuden på evolutionsteorien, og fra begyndelsen af filmen dannes dette uvidenskabelige grundlag, der absolut ikke er nogen trussel mod hverken religion eller Gud, da det blot er et andet trossystem[4].

Et eksempel er, at han er af den overbevisning, at der ikke findes godt kontra ondt. Det koncept, den dualitet, er noget mennesker har skabt, mener han. Mennesker er et produkt af konsekvenser - omgivelser og gener, siger han, og det, der er godt for ét menneske, er ondt for et andet. Denne dualitet giver mennesker en årsag til at hade hinanden, mener han, og det er meget destruerende. Han giver et eksempel med cancer. Selvom du ikke kan lide canceren, så er den levende som du, og kæmper som dig for at overleve. Sådan fungerer livet, siger han[5].

Zeitgeist og evolution

  

Det kræver ikke megen forståelse at se, at død og sygdom er ondt. Paradokset at kræften kæmper for at overleve i et menneske, men graver sin egen grav ved at ødelægge sin vært, kan ikke defineres som andet end ondskab. Kristendommen har ikke skabt dette god/ond koncept, og det er noget mennesket har erfaret i årtusinder. Evolution og dens tilhørende ateisme, har til gengæld, imod al menneskelig videnskab og erfaring, genetableret læren som Peter Joseph har godtaget, at der ikke findes ondskab. Enhver der ransager sig selv, kan pege på mange gange hvor personen har valgt at gøre ondt, frem for godt. Det valg er beviset for, at personen (hvilket Bibelen lærer) er ond, og vælger derfor at gøre ondt. At hade en anden person, er ondt. At ønske en person død, er ondt. At begære noget en anden holder kært, er ondt. Alligevel er det daglig kost for de fleste. Peter tilskynder alle til at undersøge fundamentet for deres trossystem, og det er tydeligt at han selv har lang vej endnu, med sin egen tro.

Filmen starter med mange dybtfølte klip af krig og ødelæggelse. Det er med et knugende hjerte, man mindes alle disse klip. Men Peter vælger, sin religion tro, at angribe andre religioner igennem disse klip. En mand laver et simpelt regnestykke med 1+1=2, hvorefter hans hånd overfaldes, og Bibelen, sammen med det Amerikanske flag, placeres på bordet. Efterfølgende ser man flyene flyve ind i tvillingetårnene, og man forstår at illustrationen skal vise, at hvis evolutionen (1+1=2) fik lov at herske, så ville krig og ødelæggelse ikke eksistere. Det er Peter Josephs tro. Men hvordan ville verden se ud, hvis evolution var det moralske kodeks? Der er ingen tvivl om at evolution, som er uden moral og konsekvens, modsat dens påståede, men religiøse, ”liv frembringende” filosofi, ville have ødelagt klodens liv for længe siden.

Lad os forestille os, at Gud ikke eksisterer. Evolutionen er Gud. Evolutionen har igennem millioner af år udryddet svage og syge, uden grund. Ingen nåde eller medlidenhed. Kun de, der ved tilfældigheden blev gjort fortjent, de stærke og fremgangsrige fandt accept hos evolutionen. Evolutionen er kold og kynisk...evolutionen er uretfærdig og dømmer de svage, mens Gud er retfærdig og dømmer ondskaben - ofte de stærke, kolde og nådesløse undertrykkere[6]

Jeg vil her gerne bringe sagen frem, hvor hovedpersonen er Ota Benga[7], som var fra Batwa stammen i det belgiske Congo (Afrika). Da Darwin havde etableret den fanatiske evolutionsteori, følte den hvide race sig længere fremme i udviklingskæden, end det mørkere folk. Kuløren var én af faktorerne der knyttede eks. pygmæfolket tættere til aberne, end det hvide folk. I jagten på ”the missing link” blev pygmæstammer udryddet, og Ota Benga blev importeret til Zoologiske have, Bronx Zoo i New York City. Teorien var dengang, ifølge den polyfyletiske tanke (græsk: poly = mange og fylos = rase), at de sorte udviklede sig fra de stærke men mindre intelligente gorillaer. De orientalske kom ud fra orangutangerne, og de hvide fra den mest intelligente abe race, chimpanserne[8].

Ota Benga blev sat i bur med aberne, og folket stimlede sammen for at se dette menneskelige dyr, Ota Benga, som desuden havde mistet kone og børn i det darwinistiske blodtogt. Men nogle kristne fra en afrikansk-ameriansk baptistkirke, gjorde oprør og fik ham ud, lærte ham engelsk og gav ham et civiliseret liv. Ota Benga trivedes logisk nok ikke i vores samfund, og længtes hjem. Den tragiske udgang af hans liv, var et selvmord med en stjålen pistol.

Evolution er i bund og grund racistisk. Darwin skrev selv, i forbindelse med hans møde med de indfødte i Sydamerika - fugianerne fra Tierra del Fuego - at:

For min egen del, vil jeg snarere nedstamme fra den heroiske lille abe, som trodsede sin frygtede fjende for at redde sin dyrepassers liv, eller fra den gamle bavian, som kom ned fra bjergene, borttog sin unge kammerat i sejrstog fra en gruppe af overraskede hunde, end fra en vildmand (de indfødte i Sydamerika) som nyder at torturere sine fjender, ofrer blodige ofringer, udfører barnemord uden samvittighedsnag, behandler sine koner som slaver, kender ingen anstændighed, og er jagtet af den afskyeligste overtro[9]

Darwin var, formentlig grundet hans manglende forståelse af skabelsen, racist, og hans racisme indebar foragt over for mennesker, der ikke levede efter den civile standard, som Darwins forfædre havde etableret. Talen om flere racer inden for menneskeheden er løgn, og er årsag til sekteriske grupper som Ku Klux Klan og hele apartheid imperiet. Darwinismen gav grobund til den nazistiske tanke, at opdrætte den rene ariske race, hvilket befordrede udryddelsen af millioner af medlemmer af ”mindre rene racer”. Mennesket er én race, uanset hudfarve, og Bibelen gør det klart idet den siger at Gud: ”gjorde af ét blod alle menneskenes nationer” (Apg. 17:26, KJV). Samtidig gør Bibelen det klart at ”der hos Gud ikke er personsanseelse” (Apg. 10:34 ; Romerne. 2:11). Gud lærer os: ”vis ingen Personsanseelse for Retten; hør på den ringeste som på den største og frygt ikke for nogen” (5. Mos. 1:17) og gør det klart for os at ”hvis I viser personsanseelse, begår I synd og stemples af loven som overtrædere” (Jak. 2:9).

Lad os undersøge nogle af Zeitgeists trossystemer, og lad os se om Peter Joseph har fundet den sandhed, som er blevet skjult for os. Der er mange påstande, og som citatet fra Zeitgeist’s ”Erklæring” fortæller, har det taget en årrække at samle materialet til filmen. At rydde op i alle informationerne, ville kræve et værk mange gange større end Zeitgeist. Så jeg vil tage de ti første punkter der sammenføjer Horus og Jesus, for at vise hvor galt det kan gå, når man bliver for ivrig efter at kæmpe mod Gud. Jeg forholder mig derfor til den første af de tre dele i filmen, som hedder ”The Greatest Story Ever Told” (”Den største historie, som nogensinde er blevet fortalt”).

Solguden

  

Den klassiske fortælling, som gentages igen og igen, og som også blev genfortalt i Da Vinci Mysteriet, som tyvstjal informationerne fra bogen ”Holy Blood, Holy Grail”, er den at Jesus er den gamle solgud, som havde fødselsdag d. 25 december.

Zeitgeist går dog mere grundigt til værks. Tilmed har producenten været så venlig at lave en transskribering af del 1[10], så man lettere kan finde kildeinformationerne. Punkterne som skulle angive den samme identitet på Horus og Jesus, er som følger:

1. Født d. 25 december
2. af jomfruen Isis-Meri
3. Hans fødsel blev fulgt af en stjerne fra øst
4. hvilken tre konger fulgte for at pryde den nyfødte frelser
5. Som tolvårig blev han barne-lærer,
6. og som 30årig blev han døbt af en kendt skikkelse, kendt som Anup, hvorefter hans tjeneste begyndte.
7. Han havde tolv disciple.
8. Han vandrede omkring og gjorde mirakler, så som at helbrede de syge og gik på vandet.
9. Han var kendt under mange navne, som Sandheden, Lyset, Guds Salvede Søn, Den Gode Hyrde, Guds Lam og mange flere.
10. Efter at være blevet forrådt af Typhon, blev han korsfæstet, begravet i tre dage, og opstod fra de døde.

Hvis vi stopper efterforskningen her, lyder sammenligningen yderst slående, og den information kan vel ikke være forkert? Lad os om lidt gennemgå disse punkter og se hvorvidt sammenligningen kan retfærdiggøres.

Først vil jeg gøre opmærksom på, at meget af informationen i disse punkter, stammer fra ægyptologen Gerald Massey (1828-1907). Han forveksler Jesus med en Jehoshua Ben-Pandira, som eks. John M. Robertson identificerer med en mand som ganske vist blev korsfæstet, men levede 100 år f.Kr.[11]. Det er ikke nogen ny og opsigtsvækkende påstand, men en foretrukken og yndet påstand for mange, deriblandt også ”teosofiens gudmoder”, Blavatsky[12]. Massey påstår at jøderne ikke kendte noget til Jesus i evangelierne:

Men her er det konkluderende faktum: Jøderne kendte ikke noget til Jesus, Kristus i evangelierne, som en historisk karakter; og da de Kristne i det fjerde århundrede følger hans stamtavle, ved Epifanius, er de tvunget til at aflede deres Jesus fra Pandira![13]

Gerald Massey vælger at ignorere Mattæus, Markus, Lukas og Johannes, som skrev sine øjenvidneberetninger i hver sin bog i Bibelen. De gik med Jesus. Talte med Ham, og Johannes skriver endda at ”Der er også meget andet, som Jesus har gjort, og hvis det skulle nedskrives i enkeltheder, mener jeg ikke, at hele verden kunne rumme de bøger, som så måtte skrives” (Joh. 21:25). Tilmed har den jødiske historiker Flavius Josefus, som var med i år 70 da Jerusalem blev ødelagt (300 år før Massey siger de kristne begyndte at spore Jesu stamtavle), fortalt om den Jesus som Bibelen fortæller om. Han skriver at:

Festus var nu død, og Albinus...samlede sanhedrindommerne, og bragte broderen til Jesus, som blev kaldt Kristus, hvis navn var Jakob[14]

Tidspunktet Josefus skriver dette, jf. foregående kapitel 8, er i tiden hvor Agrippa (Herodes Agrippa) var konge, hvilket vil sige mellem år 37-44 e.Kr. Kritikere foreslår dog, at sætningen ”som blev kaldt Kristus” er tilføjet af kristne efterfølgende. Ligeledes med skriften, jeg citerer i artiklen om Da Vinci Mysteriet[15]:

Der var på omkring denne tid Jesus, en vis mand, hvis det er retmæssigt at kalde ham en mand; for han var mand af vidunderlige gerninger, en lærer for sådanne mennesker, der ville modtage sandheden med glæde. Han drog både mange jøder og hedninge til sig. Han var Kristus. Og da Pilatus, ved et forslag fra de lovkyndige iblandt os, havde dømt ham til korset, forlod de der først elskede ham ikke; for han viste sig for dem i live igen, på den tredje dag, som de guddommelige profeter havde forudsagt og ti tusinde andre vidunderlige ting angående ham. Og de kristnes stamme, såkaldt efter ham, er ikke uddød den dag i dag[16]

Teksten jeg har understreget, menes ligeledes at være tilføjet, og ikke original. Det er let at komme med sådanne påstande. Årsagen til påstandene er at Origenes og Clement af Alexandria ikke nævner passagerne. Årsagen behøver ikke at være, at de ikke er der, men kan være at begge ikke fandt det nødvendigt at bekræfte at Jesus var Kristus. Eks. skriver Origenes om Josephus:

Og til så stort et ry iblandt retfærdighedens folk, fremstod denne Jakob, som Flavius Josefus, der skrev ’Jødernes Antikvitet’ i tyve bøger, da han ønskede at fremstille årsagen til hvorfor folket led så stor ulykke at selv templet blev jævnet med jorden, sagde, at disse ting skete for dem i overensstemmelse med Guds vrede, i konsekvens af de ting som de havde vovet at gøre imod Jakob, broderen til Jesus, som kaldes Kristus. Og den vidunderlige ting er, at selvom han ikke accepterede Jesus som Kristus, gav han alligevel vidnesbyrd om at Jakobs retfærdighed var så stor; og han siger at folket mente at de led disse ting, på grund af Jakob.[17]

Origenes gengiver her, imod kritikernes påståelighed, Josefus’ sætning, som hævdes at være føjet til. Jøderne kendte altså godt til Jesus - så godt at de hellere ville forgå, end at acceptere Ham som frelser og råbte: ”Hans blod komme over os og vore børn!” (Matt. 27:25) Mytologiseringen af Bibelens Jesus, er en gentaget ubegrundet fortælling, som kildrer gudsfornægternes ører.

Nu til de 10 punkter af ”lighederne” mellem Horus og Jesus. Nu har jeg valgt at tage dette i punktform. Filmen går mere i dybden, for at forklare påstandene mere gennemførligt - hvilket ikke ændrer på punkternes grundlæggende ukorrekthed.

1. Jesus blev ikke født den 25. december, men på et tidspunkt i september/oktober måned, ca. 3 måneder før jul[18]. Det er rigtigt at hedenskabens fejring af solen er ved solhverv, og tiden blev kaldt Yule[19]. Men det har intet med den jødiske løvhyttefest, sukkot at gøre, hvor Jesus blev født.

Det skal også nævnes, at hyrderne der besøgte Jesus, vogtede sin hjord på marken (Luk. 2:8). Det gjorde hyrder ikke i december måned, hvor jorden ville være uden vegetabilsk føde til dyrene. Dette punkt er et yndet ”angreb”, særligt fordi det passer på romersk katolicisme, som også kaldes kristendom. Men der er intet at sammenligne, når der tales om Bibelens Jesus! Derfor kan resten af filmen allerede nu afvises, da Zeitgeist har udpeget den forkerte person at angribe.

2. Legenden om Isis er den, at Osiris (Horus’ fader) blev dræbt af sin broder Set, som ville overtage tronen. Det kræver ikke ”hemmelige” dybdegående kilder, at kende myten, hvilket Peter Joseph i sin erklæring (som citeret) påstår, og myten fortsætter som følger: Isis havde lært en formular af sin far, hvormed hun i en kort stund bragte Osiris til live igen, så hun kunne nå at blive gravid med ham. I fortællingen om Osiris og Horus ligger troen på reinkarnation, vinter / sommer, død / genfødsel og en række andre kontraster, som opstod i Babel efter syndfloden, hvor navnene var Nimrod og Tammuz, hvis hustru og moder var Semiramis. Isis var altså ikke jomfru, men mistede ved seksuel omgang sin jomfruelighed og blev gravid.

Altså er både tidspunktet på Horus’ fødsel, og hans moders sammenligning med Maria forkert. Påstande er taknemmelige.

3. Stjernen nævnes i Bibelen (Matt. 2:9-10). Så langt så godt. Spørgsmålet er, om det var en stjerne i bogstavelig forstand. Det siger traditionen, men læs engang hvordan Mattæus beskriver stjernen: ”og se, stjernen, som de havde set i østen, gik foran dem, indtil den kom og stod over det sted, hvor barnet var”. Hvis man går ud en stjerneklar aften, udpeger en stjerne for at finde stedet på jorden hvorover den står, så har man en radius på flere hundrede kilometer. Udpeg en stjerne tæt over dig, og stil dig lige under den. Du kan gå indtil morgen, uden at nå den målrette linie. Hvordan kan Betlehemsstjernen lede østerlændingene så præcist til stedet hvor Jesus var? Noget taler for, at der er tale om mere end blot en stjerne.

Det græske ord for stjerne er aster, og Jesus bruger samme ord om engle i Åb. 1:20. Han siger: ”de syv stjerner (aster) er de syv menigheders engle” (se også Åb. 2:1, 28; 3:1). Meget tyder på at stjernen var en engel, eller flere engle, som ”gik foran dem”, og som lod sit lys skinne for at vise profetiens opfyldelse om Jesus, der siger at: ”En Stjerne opgår af Jakob, et Herskerspir løfter sig fra Israel!” (4. Mos. 24:17).

Min påstand finder mere grund at stå på, når Lukas’ fortælling tages med, hvor en engel kom til hyrderne på marken, og bekendtgjorde Jesu fødsel: ”en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed strålede om dem...i det samme var der med engelen en mangfoldig himmelsk hærskare...” (Luk. 2:9,13). Man kan mene at denne engel var en budbringer i form af en stjerne, og den himmelske skare flere stjerner, som omgav den. Men budbringeren her er en engel som taler og siger: ”Men engelen sagde til dem: »Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi eder er i dag en frelser født i Davids by; han er Kristus, Herren! Og dette skal være jer et tegn: I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe.«” (Luk. 2:10-12)

Altså kan den mytologiske fortælling om Horus’ himmelske bebudelse også afvises. Desuden læner Peter Joseph sig op af Gerald Massey, som placerer fremkomsten af Horus’ stjerne mere end 250 år før Jesus, nemlig i 255 f.Kr.[20] Der er ikke noget i det, Peter Joseph kalder den officielle mytologi, som taler om denne stjerne. Jeg siger ikke at der ikke kan have været et vidnesbyrd i konstellationen ved Jesu fødsel, men alt taler for, at beskrivelsen er bredere end blot en stjerne.

4. Bibelen giver ingen beskrivelse af, at der var tre konger, som fulgte ”stjernen”. Der er tale om et ukendt antal, som den danske bibel kalder vismænd (Matt. 2:1). Det græske ord for vismænd er magos, som i Apg. 13:6, 8 er oversat troldmand. Både antallet og beskrivelsen af disse østerlændinge er forkert.

Antallet af folkene fra østen, er formentlig draget fra beskrivelsen af gaverne de kom med, til Jesus: ”guld, røgelse og myrra” (Matt. 2:11), men er på ingen måde en metode til at fastsætte gæsternes antal. Ydermere var det, som sagt i punktet ovenfor, ikke kun disse ”vismænd” der besøgte Jesus, men også hyrderne der passede deres hjord. Ideen om tre ”kongestjerner”, som filmen ud fra bl.a. Gerald Massey’s bog siger, er de tre kraftigste stjerner i Orions bælte, har ingen mulig reference til Bibelens beretning. Det er grov manipulation af historien.

Bibelen fortæller kun om én Jesus, mens der er mytologiske fortællinger om to forskellige Horus’er. Den første var en falk, som fløj væk, og den anden Isis’ søn, måtte leve i skjul, i beskyttelse for Set. Disse to personer samles i legenden om Horus’ fødsel og flugt, i én og samme person[21], og Horus skildres så med et falkehoved. Fortællingen står i kontrast til Bibelens fortælling, som forvirring kontra orden.

Altså har de tre stjerner i Orions bælte intet med Jesu besøgende at gøre. Hverken Magi’erne, eller hyrderne.

5. Jesus var ikke lærer som tolvårig. Det Lukas fortæller er, at Jesus ”sad midt iblandt lærerne og lyttede til dem og spurgte dem ud” (Luk. 2:46). Ifølge mytologien, er der ikke noget der fortæller hverken at Horus var lærer, eller at han var det som tolvårig. Formentlig er påstanden fra Gerald Massey, men kilden forbliver ukendt... Massey skriver endda om Horus, at han som tolvårig var en svækling[22], hvorimod Lukas fortæller at: ”barnet (Jesus) voksede og blev stærkt og fyldtes af visdom; og Guds nåde var over det” (Luk. 2:40).

Endnu engang er det tydeligt, at Zeitgeist har udvalgt sig en helt forkert person.

6. Jesus blev ganske rigtig døbt som 30årig (Luk. 3:21-23), men der findes ingen reference til at Horus blev det. Anup, som sammenlignes med Johannes døberen, kaldes ifølge Massey ”Anup døberen og balsamereren af de døde”. Johannes var død da Jesus døde, og kunne ikke balsamere Jesus. Massey har ikke engang forstået Johannes døberens rolle, og siger om ham - formentlig ud fra ”Anups begravelses tekst” at:

Som Johannes døberen er grundlæggeren af Kristus i dåben, således var Anup kristusificereren af den dødelige Horus, han hvorover den hellige ånd nedsteg som en fugl, da Osiris’en lavede hans forvandling i Tat tu giftemålsmysteriet (Rit., kap. 17)[23]

Johannes var ingen grundlægger, og han sagde endda til Jesus: ”Jeg trænger til at døbes af dig” (Matt. 3:14). Johannes var ikke den der kristusificerede Jesus. Ånden der dalede ned over Jesus, har intet med et giftemålsmysterium at gøre. Det er groteske sammenligninger.

Om Horus og dåb, siger et frimurerdokument bl.a.:

Den Ægyptiske symbolportal siger...Horus og Thoth-Lunus øser vand over hovedet af den nyomvendte, som forvandles til det Guddommelige Liv (Crux Ansata) og til renhed. Legenden som følger den siger: Horus, søn af Isis, døber med vand og ild (to gange), Horus døber med vand og ild (to gange); talen udtales fire gange[24]

Her er det ikke Horus der døbes, men ham som døber. Mattæus (og Lukas) siger om Jesus at: ”han skal døbe jer med Helligånd og ild” (Matt. 3:11), og med lidt god vilje, kan Helligånden repræsenteres af vand, hvis man citerer Johannes der citerer Jesus: ”den, som drikker af det vand, jeg giver ham, han skal til evig tid ikke tørste” (Joh. 4:14) - og så passer Horus/Jesus dåben. Sagen er den, at jo flere legender og mytologiske fortællinger man samler og blander med citater fra Bibelen, jo mere vil man kunne sammenligne mytologi med Jesus. Men det betyder ikke at historien bliver sand, tværtimod. Det viser snarere at Bibelens sandheder er omskrevet og spredt ud i alverdens myter.

Peter Joseph har også taget denne information fra Massey der skriver:

Da solen var på halvvejen, fra Løve tegnet, krydsede den Vandmandens Flod, den ægyptiske Iarutana, hebræisk Jordan, græsk Eridanus. I dette vand foregik dåben, og forvandlingen af barnet Horus til den mandlige voksne, sejrsherren over den onde magt, foregik. Horus bliver den falke-hovedet, lige der hvor duen steg ned blev på Jesus. Begge fugle repræsenterer den virile sjæl, som udgjorde den salvede ved puberteten.[25]

Der er så meget tekstuel manipulation her, så man ikke kan fatte at man kan få sig selv til at skrive det. Der findes ikke noget menneske på denne jord, der er kommet i puberteten som 30årig. Duen repræsenterer ikke Jesu sjæl, men Guds Ånd - og ordene ”som en due” (Matt. 3:16) giver ingen anledning til at materialisere duen. Dåben handlede ikke om barn/voksen forandringen, men om Jesu lydighed til Faderen, og det visuelle tegn på at Jesus var den salvede. Jeg skal ikke kunne sige hvor Massey har støvet informationerne op. Men undersøgelsen af punkterne i denne artikel taler for, at Masseys informationer er et manipuleret sammensurium, af flere forskellige og adskilte myter.

Desuden var dåb ikke nogen nyopfundet praksis, på Jesu tid. Johannes døber fulgte skikke fra gammeltestamentlig tid (Apg. 18:25 ; Apg. 19:3).

Jødiske sekter døbte sine hedenske omvendte, og nogle sekter praktiserede dåb som et symbol på renselse[26]

Alt i denne dåbsammenligning er så langt væk fra fornuft og ræson, at man skal være mere end villig til at lyve, for at fornægte Bibelens Jesus.

7. Jesus udvalgte sig tolv disciple (Mark. 3:14). For det første var det ikke unormalt at have disciple - det havde Johannes også (Matt. 9:14 ; Mark. 2:18 ; Luk. 5:33). For det andet havde Jesus ikke kun tolv disciple men mange (Mark. 2:15 ; Joh. 6:60, 66). Det specielle ved de tolv disciple var, at Han gav dem en særlig tjeneste som apostle (Matt. 10:2). Forskellen er, at en discipel er en elev, mens en apostel er en betroet ambassadør. Der er ingen steder angivet at Horus skulle have udvalgt tolv ambassadører eller apostle.

Horus havde dog følgesvende. Ægypterne siges at have troet, at kongen var inkarnationen af Horus, og ved sin død blev han Osiris, som blev igen reinkarneret i den nye ægypterkonge, som Horus. Kongerne blev derfor kaldt ”Horus’ følgesvende”[27]. Set, som stræbte Horus efter livet, havde også følgesvende, som tilmed sloges med Horus’ følgesvende[28].

Massey henviser til Horus med titlen ”Høstkarlen Horus”, og sammenholder det med Jesus der siger: ”Høsten er stor, men arbejderne er få bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst” (Matt. 9:37-38). Massey skriver:

Hvis vi nu går til den Ægyptiske ’Hades’ Bog’, er høsten, høstens herre og høstkarlene alle skildret: De tolv er der også...De tolv er opdelt i to grupper af fem og syv - de oprindelige syv af Aahenru; disse syv er høstkarlene. De andre fem bøjer sig imod et kæmpestort korn aks, billedet af høsten, høstklar for de syvs segl. De alle tolv kaldes ’De Lykkelige’, fødens overbringere.[29]

Som tidligere sagt, så kan alle de mytologiske historier bukkes og bøjes, og med al verdens gode vilje tilpasses Bibelens oplysninger om Jesus. Overalt findes påstanden om Horus’ tolv disciple, og det er uden at henvise til hvorfra den information stammer. Her er kilden, og læs den endnu engang. Tolv personer opdelt i to grupper af syv og fem. Syv høstkarle, og fem...hvad kan de kaldes - statuer, der står og bøjer sig mod et monstrum af et korn aks.

Læs Jesu ord igen: ”bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere”. Det er ikke de tolv der er høstkarle. Jesus siger egentlig at der er for få høstkarle, så de tolv skal bede om at der må sendes flere. Alle der tror på Jesus er høstkarle. Der er millioner. Der er ingen sammenligning med Horus på nogen måde. At torturere tallet tolv og ordet høstkarl i myten om høstkarlen Horus i Amenta, til parallelt at forkynde Jesu Ord, er yderst utroværdigt.

Som konklusion er svaret på dette punkt, at Jesus ikke kun havde tolv disciple, og har ikke kun tolv høstkarle. Tallet er ukendt, og overgår tolv - tusinder af gange. Intet i denne påstand er holdbart.

8. Jesus gjorde mange mirakler, og som tidlige citeret siger Johannes, at hvis alt Jesus havde gjort skulle nedskrives, ”mener jeg ikke, at hele verden kunne rumme de bøger” (Joh. 21:25). Faktisk har alle profeterne i det Gamle Testamente gjort mirakler, hvilket var tegnet der viste at de var Guds profeter. Apostlene gjorde også mirakler, og ved Helligånden tildeles der stadig nådegaver til at helbrede og kraft til at gøre mirakler (1. Kor. 12:9-10). Desuden findes der en okkult kilde til lignende gerninger, hvilket Ægyptens troldmænd (magos som omtalt i punkt 4) havde adgang til (2. Mos. Kap 7+8).

Det er ikke noget mærkeligt i, at en mytologisk gud tilskrives samme evner, og måske endda at være kilden til miraklerne. Èt af miraklerne som trækkes frem, er det at gå på vandet. Det har igennem tiderne voldt mange problemer, og ”videnskabelige” opdagelser har søgt en naturlig forklaring på hvordan Jesus kunne gøre det. Men Peter Joseph læner sig her igen op af Massey, som når til konklusionen igennem et ”blandingsmisbrug” af Esdras’[30] fortælling om ”fiskermanden” (som ikke kaldes for fiskermanden, men ”manden der kom op fra havet”), blandet med myten om fisken Ichthys, karakterer kaldt Oannes og Oan, fortællingen om Jonas og hvalen og fiskegudinden[31].

Når du har blandet alle disse ting sammen, så har du beviset for at Horus gik på vandet... Der er ingen tvivl om, at konsekvensen ved at spise Massey’s gullasch ret, er en seriøs roskildesyge.

9. Jesus havde mange navne - som millioner andre i denne verden. Punktet er useriøst. Allerede på Esajas’ tid (mere end 700 år før Jesus), blev Jesus navngivet Immanuel (Es. 7:14), Vidunderlig, Rådgiver, Den Mægtige Gud, Den Evige Fader, Fredfyrsten (Es. 9:6), Nazaræer (Es. 11:1 ordet ”skud” er hebræisk netser, og gengiver også nazaræer, som Mattæus bekræfter i Matt. 2:23). Der er masser af navne fra gammel tid, som mytologien har kunnet svælge i, der beskriver hvem den kommende Jesus (Yahshuah, som betyder ”Guds Frelse”) var. At Horus, og desuden mange andre guder, har fået tilsvarende navne, er ikke bevis for noget som helst.

Det virker umuligt at finde kilder der navngiver Horus som eks. Guds Søn. Massey tvinger teksten til at makke ret på følgende måde:

I én fortolkning af Johannes’ evangelium, siger en variant ’enbårne Gud’, i stedet for ’Guds enbårne Søn’, som er blevet erklæret en umulig fortolkning. Men den ’enbårne Gud’ var en særlig type i Ægyptisk mytologi, og frasen gen-identificerer guddommeligheden, hvis symbol er billen...Den ungdommelige åbenbarer af Bille-Guden var denne Iu-em-hept, den Ægyptiske Jesus. Johannes’ udtryksmåde er almindelig i inskriptionerne, som fortæller om ham som var Begynderen som Blev til fra den første, og som skabte alle ting, men som ikke slev var skabt...bille-figuren blev også bragt som et symbol på Kristussen[32]

Endnu en gang forbavses man over manipulationen af teksten. På grund af myten om bille-guden - et bevis for afgudsdyrkelsens tåbelige ignorance - føres Guds Søn tilbage til Horus. Den sande forklaring er modsat bille-gudskonceptet meget simpel, og lige til. På Moses’ tid, da han skrev Første Mosebog, fortæller han om Guds Sønner (1. Mos. 6:2-4) hebræisk ”ben Elohim”. Det samme gør Job (Job. 1:6, 2:1; 38:7). Der er tale om engle, og det var ganske almindeligt at kalde skikkelser som ikke er af denne verden for Guds Sønner (se eks. Dan. 3:18). Det er klart, hvis Horus også fik den betegnelse.

Paulus, som selv levede på Jesu tid, adskiller Jesus fra de andre Guds Sønner og siger: ”til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt: »Du er min Søn, jeg har født dig i dag?« og et andet sted: »Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn?«... til hvem af englene har han nogen sinde sagt: »Sæt dig ved min højre hånd, til jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder?«” (Hebr. 1:5, 13). Jesus er altså Guds Søn på en særskilt måde, og en gennemgang af Bibelens lære om det, at være enbåren søn viser, at Jesus er i Faderen og Faderen i Jesus, så de er ét, som vi (ånd, sjæl og legeme) er ét.

Myten om Horus er den, at Horus skulle hævne sin faders Osiris’ død. I Bibelen er det Jesu Fader, som underlægger Jesus hans fjender. Hvis retningen op godtages at være ned, så er der ingen problemer. Men når blodet trykker tilstrækkeligt i hovedet, må man erkende at man vender forkert. Dem der hader Gud vil hellere have hovedpine end at erkende, at det ikke er verden, men dem, der vender på hovedet.

Man kan påstå, at Paulus har misforstået myterne, og vendt fortællingen på hovedet. Men historien om Paulus i Athen åbenbarer noget andet. I Athen havde folket mange afguder. Men da Paulus kom og fortalte dem om Jesus - hvis historie jo skulle være identisk med Horus’, fortæller Lukas, som skrev Apostlenes Gerninger, at de ikke kendte fortællingen: ”Både nogle af de epikuræiske og af de stoiske filosoffer indlod sig i ordskifte med ham; og nogle sagde: »Hvad kan han vel mene, det snakkehoved?« andre: »Han synes at være en, som forkynder fremmede guddomme« — fordi han forkyndte evangeliet om Jesus og om opstandelsen... »Kan vi ikke få at vide, hvad det er for en ny lære, du taler om? Du fortæller os jo ting, der lyder fremmede i vore øren; derfor vil vi gerne vide, hvad dette skal betyde.«” (Apg. 17:18-20).

Grækernes mytologiske figurer Hades, Afrodite og Herkules, er identiske med hhv. Osiris, Isis og Horus. Hvis Massey har ret, ville disse græske filosoffer have genkendt Paulus’ beretninger om denne ”Horus-Jesus”. Men de anede ikke hvad Paulus talte om, og måtte have det hele forklaret.

10. Forråelsen, korsfæstelsen, og de tre dage i graven, blev også, som Jesu navne, forudsagt mange år før Jesus.

Som vist i punktet ovenfor, kendte Athenerne ikke til fortællingen om den korsfæstede og opstandne Frelser, som man siger, er identisk med Horus / Herkules. Om Horus’ død siger myten at:

Den vigtigste begivenhed er hendes søn Horus’ død, som foregik mens hun var fraværende i en naboby, og blev forårsaget af et skorpion bid; på trods af al den omhu med hvilken Isis skjulte sin søn, så formåede en skorpion at komme i drengens nærhed, og den stak ham indtil han døde. Da Isis kom tilbage og fandt sit drengebarns døde legeme, blev hun fortvivlet og ude af sig selv i gråd, og var utrøstelig indtil Nefthys kom og rådgav hende til at bønfalde Thoth, ordene og kraftens herre. Det gjorde hun med det samme, og Thoth stoppede Millioner Års Båden, hvori Ra, solguden sejlede, og kom ned til jorden for at svare hendes råb; Thoth havde allerede udstyret hende med ordets kraft, hvilket gjorde hende i stand til at oprejse Osiris fra de døde, og han skænkede hende nu midlerne til at genoplive Horus til livet, ved at udstyre hende med en række besværgelsesformularer af uimodståelig kraft[33]

Massey bruger efterårsjævndøgnet og solens nedgang til at beskrive Horus’ korsfæstelse[34]. Det er igen helt grotesk. Der er ingen ting der sammenkæder Horus og korsfæstelse. Opstandelsen er en gængs lære i alverdens historier, så det er ikke underligt at Horus også opstår. Men bemærk, det er ikke faderens Osiris’ kraft der oprejser ham, hvorimod det var Faderen der oprejste Jesus (Joh. 6:38-39). Desuden var Jesus den første der blev oprejst af alle (med et opstandelseslegeme - Apg. 3:26), hvorimod mytologien har Osiris’ genoplivning før Horus’. Desuden er Faderen i Bibelen aldrig død, men det er Horus’ fader Osiris, som Horus som sagt skal hævne.

Angående de tre døgn, henholder Massey sig til en græsk poet, Lycophron, som levede omkring 300 år f.Kr. Han refererer til Herakles (som man mener, er identisk med Herkules - den ægyptiske Horus) som:

den tre-nattede løve, som af Triton’s fyrrige hund med rasende kæbe fortærede, i hvis indre, flåede ud hans lever, Han vendte sig, brændende af varme, dog uden ild, Hans hoved med dråber af sved vædede alle o’er

Massey udlægger teksten og siger:

Dette beskriver Guden som lider i smerte og sved, som kaldes den ’blodige strøm’ fra Osiris. Her er nætterne tre i tal. Sådan skulle Menneskesønnen være tre nætter såvel som tre dage i ’jordens hjerte’.[35]

Jonas advarer Nineve (Jonas. 1:2) omkring 700-800 år f.Kr., dvs. mere end 400 år før Lycophron levede. Lyt Til Jonas’ beskrivelse af oplevelsen i bugen på hvalen:

Jonas var i Fiskens Bug tre Dage og tre Nætter...jeg skreg fra Dødsrigets Skød...Bort er jeg stødt fra dine Øjne... til Bjergenes Rødder steg jeg ned, til Jordens Slåer, de evige Grundvolde...min Sjæl vansmægtede i mig” (Jonas. 1:17 ; 2:2, 5, 6-7)

Der kan ikke være megen tvivl om hvorfra Lycophron fik sin inspiration. Jesus refererer ganske rigtig til Jonas, som det eneste tegn for en vantro slægt, nemlig Jesu genopstandelse efter tre dage. Men intet i mytologien ligger til grund for Jesu henvisning.

Kritikere vil uden at blinke påstå, at historien om Jonas er en myte eller i det mindste en historie der skal forstås åndeligt eller metaforisk. I århundrede påstod kritikere uden at blinke, at Nineve var en opdigtet by. Men de måtte indse at Bibelen havde ret, da Henry Creswicke Rawlinson i omkring 1845 udgravede Nineve. De vil også indse at Jonas’ fortælling er sand. I samme ombæring blev Nahum’s fortælling stadfæstet (Nah. Kap. 1-3), som også handler om Nineve.

Konklusion

  

At mytologiske fortællinger passer på Bibelske beretninger, er intet bevis for, at Bibelen bygger på mytologien. Mennesker har altid haft en opposition mod Gud, og frem for at holde sig til det, Han har fortalt, går historierne fra mund til mund, og blandes med andre begivenheder og genstande. At Bibelske tal og personer passer på himmelske legemer og al postyret over de tolv stjernetegn osv., giver ingen grobund for at Bibelen omskriver disse myter, men at Gud har placeret himmellegemerne som Han har, og navngivet stjernerne (Sal. 147:4), for at fortælle os noget derigennem (Sal. 19:2).

Et studie af historiske dokumenter om kæmperne fra 1. Mos. 6:1-4, viser at åndelige kræfter og fysiske mastodonter, har givet læren om personificeringen af himmellegemerne. Som tidligere nævnt er Nimrod (se 1. Mos. 10:8-9), Semiramis og Tammuz (se Ez. 8:14) ophavet til ægyptens Osiris, Isis og Horus. Mange mytologiske skikke, er ikke opstået med mytologien (som nævnt med dåben, punkt 6), men var levende skikke og traditioner som blev vævet ind i fortællingerne.

Zeitgeist bygger på voldtægt og rovdrift af gamle skrifter, hvor den forsøger at eliminere kristendom. Men som jeg sagde om Da Vinci Mysteriet, så passer talen på den katolske kirke, der har taget den mytologiske gud som øverste. Moderkirken adopterede og videreførte den romerske Mithrasdyrkelse. Solguden er den samme som Tammuz i baaldyrkelsen, og du kan se en sammenligning mellem baaldyrkelsen og romerkirken i artiklen om Da Vinci Mysteriet[36].

Billederne som vises igennem filmen, er alle katolsk udsmykning. Det viser dels, at det er den katolske kirkes religion Zeitgeist bearbejder, og dels at Peter Joseph ikke har undersøgt kristendom ordentligt. Hvis han havde det, ville han opdage, at der er en kristendom der ikke går tilbage til Ægypten, men som starter på pinsedagen, hvor historien forkynder den begyndende udbredelse af et nyt evangelium, som Athenerne ikke engang kendte.

Bloodline

  

Bloodline[37] er en dokumentarudgave af Da Vinci Mysteriet, lavet af garvede producenter - Bruce Burgess og Rene Bargett. De er kendt for deres rapporter og undersøgelser i en bred vifte af mysterier, konspirationer og tilsløringer.

Bruce har lavet en afsløring af den hemmelige Pentagon facilitet kendt som Area 51[38], og dokumentar specialudsendelser om bortførsler af rumvæsener. Nylige film er: ”In Search of the Holy Grail”, ”The Bermuda Triangle Solved” m.fl.

Rene er tidligere journalist, radio og tv producent. Hun har bl.a. arbejdet med såkaldte faktualserier som ”Ripley’s Believe it or Not!” og ”Strange Universe”.

Der er lagt op til en god gang ”afsløring”, og deres baggrund viser at alverdens spøgelseshistorier, er lækkerier for deres indre eventyrsdetektiv.

Endnu engang er bogen ”Holy Blood, Holy Grail” fremme, og filmen behandler som sagt samme elementer som Da Vinci Mysteriet, men går skridtet videre og møder aktuelle medlemmer af Priory of Sion, deriblandt general sekretær Gino Sandri og Nicolas Haywood. Begge påstår at Priory of Sion har beviser, for denne blodlinie fra Jesus til nutidige slægtninge. Andre emner der behandles på dokumentarisk vis er Opus Dei, Jesus og Maria Magdalene’s børn, den merovingiske blodlinie osv. Denne blodlinie er virkelig, siger de, og enhver der vil røbe det, kan på ingen måde føle sig sikker, men er truet på livet. Frimurerloger med forbindelse til Vatikanet og CIA er hemmelighedens vogtere. Jesus og Maria Magdalena, findes begravet sammen, osv. osv.

Det er dog sandt, at der findes denne merovingiske blodlinie fra Jesus til nuværende slægter. Men den er kunstig og designet til formålet. Som jeg siger i ”Bedraget af Da Vinci mysteriet”, så kan denne blodlinie være midlet til at knytte den kommende Antikrist til kong Davids trone, og være midlet til at placere ham i det kommende jødiske tempel.

På filmens hjemmeside vises en intro, hvor der fortælles:

Hvad hvis en hemmelighed er blevet skjult i 2000 år, for at opretholde en stor løgn? Hvad hvis hemmeligheden altid har været kendt, gemt væk, indtil tiden kom, hvor den skulle åbenbares - en hemmelighed så magtfuld, at verden har betalt med blod for den.

Det er interessant at læse det jeg har understreget, særligt hvis det sammenholdes med det dæmonerne fortalte mediet, som udtalte sig til Los Angeles Times, hvilket jeg citerer i begyndelsen af artiklen: ”’tiden er nu’ til at sprede de gode nyheder”.

Der er ganske rigtigt noget specielt ved denne tid. På alle mulige måder fornemmes dette af verdens mennesker. Jeg tror alle af og til bemærker en eller anden fornemmelse for, at noget snart må ske. Oliekrise, økonomikrise, fødevarekrise, global klimakrise osv., osv. Der er snart ikke det område der ikke truer menneskeheden, og verden som vi kender den.

Den Merovingiske blodlinie

  

Den merovingiske blodlinie, er en blodlinie som går fra Jesus til Europa, igennem frankernes Merovingiske dynasti. Kilden til denne påstand, står eller falder på hvorvidt Jesus blev røvet fra graven, overlevede og fik børn. Maria Magdalene skulle være flygtet med sine og Jesu børn, som blev giftet ind i dette dynasti. Som jeg skriver i ”Bedraget af Da Vinci mysteriet”, så findes der i Bibelen ingen reference til at Jesus skulle have været gift. Alle der kendte Jesus personligt har ikke én eneste gang refereret til Hans hustru. Ideen kommer fra de gnostiske evangelier[39].

Ideen at Jesus blev røvet fra graven, er et ganske simpelt plagiat af farisæernes frygt for netop dette. Dengang sagde de: ”vi er kommet i tanker om, at denne bedrager sagde, mens han endnu levede: ›Efter tre dages forløb opstår jeg.‹ Giv derfor befaling til, at graven skal bevogtes strengt indtil den tredje dag, for at ikke hans disciple skal komme og stjæle ham og sige til folket: ›Han er opstået fra de døde‹; og så vil det sidste bedrageri blive værre end det første.” (Matt. 27:63-64). Læs evt. mere om korsfæstelsen i referencen ovenfor.

Jeg kunne forestille mig, at der fra verdensordnens side, var en ide med at fokusere meget på denne blodlinie, for, når den er blevet afvist som værende uægte, så kan de komme med trumfkortet, som af en helt anden vej kan føre deres Messias, Antikrist, tilbage til Davids trone. Der er nemlig flere veje, hvorigennem blodlinien fra David kan spores, som går uden om Jesus. Alle fører til ingen anden end det engelske kongehus, dronning Elisabeth II.

Én vej er igennem Anna, der siges at være kusine til Maria, Jesu moder. David kommer fra Jakob igennem Juda. Anna kommer fra Jakob igennem Aser. Anna ses i Luk. 2:36-38 som en profetinde, der profeterede om hvem Jesus var. Blodlinien fra Anna føres af flere veje til Elisabeth II.

Et andet eksempel er igennem Tea Tephi, som siges at være Kong Zedekias’ datter. Herigennem menes det Irske kongehus at komme, som blandes med det skotske kongehus[40], og når af den vej til det nuværende Engelske kongehus.

Der findes også den teori, at de 10 israelske stammer er i England, og adskillige kilder fortæller at Prince Charles er den kommende Antikrist. Jeg har selv set så meget dokumentation for påstanden, at jeg ikke kan benægte muligheden.

Sagen om denne blodlinie, er et kæmpe emne, så indviklet at påstanden ikke umiddelbart kan tilbagevises. Det er klart, at hvis det ikke er sandt, så kan det tilbagevises. Men når folkeslag vokser og danner nye folkeslag, så er knudepunkterne mellem folkeslagene tætte, og muligheden for at blodlinien fra David, til det engelske kongehus eksisterer, er ikke umulig. Men giftemålet og familiestiftelsen mellem Maria Magdalene og Jesus er umulig at bekræfte, for den historie er simpel ønsketænkning. Den findes ganske enkelt ikke i historien.

Der findes masser af gennemgange af stamtavler, som knytter verden sammen. I sin bog ”A Book of the Beginning”, gør Gerald Massey rede for at beboerne på de britiske øer kom - ikke fra Israel - men fra Ægypten. Jeg tror man kan få næsten alle teorier til at virke overbevisende igennem stamtavleforskning, og jeg tror også det er derfor Paulus advarer os om, ikke at: ”lægge vægt på fabler og endeløse stamtavler, som snarere volder ordstrid end tjener Guds frelsesplan i troen” (1. Tim. 1:4). Men for folket der ønsker at aflive kristendommen, så er det et yndet redskab, og det er præcis på det, disse film bygger - fabler og stamtavler.

Fund.
Filmen bygger på et fund i et fjerntliggende bjerg i Sydvestfrankrig, af en mumie sammen med flere genstande der menes at pege på tempelridderne. Disse fund ville ryste verden, hvis de kom frem. Flere har fundet denne grav, deriblandt præsten Berenger Sauniere, som Dan Brown navngav sin karakter Jacques Sauniere efter.

I 2006, fandt en engelsk eventyrer og skattejæger, Ben Hammott[41], et depot med håndskrevne papirer, i en kirke i Rennes-le-Chateau, som var underskrevet af denne Berenger Sauniere - en mand som afslører fastholdte hemmeligheder, og som nu havde brudt med kirken og troen. Gæt engang hvad han skrev...:

Jesu opstandelse var et trick, det var Maria Magdalene som tog hans legeme fra hans grav. Disciplene blev narret. Senere blev Jesu legeme opdaget af tempelherrerne og skjult tre gange. Graven er her. Dele af kroppen er bevaret. Fjenderne er ikke kætterne, men kirken i Rom...Jeg har forladt og fornægtet min falske kirke...Jeg har gjort hvad jeg har gjort, for at bevare hemmeligheden. Måske vil tiden komme i fremtiden, hvor hemmeligheden åbenbares.[42]

Har man ikke hørt det før? Da Jesus lå i graven, var Hans fjender, som tidligere sagt, bange for at disciplene skulle stjæle Ham. Her i citatet får historien den drejning, at selv disciplene blev narret, og kun Maria Magdalene vidste om rovet af Jesus. Skal man mon tro Lukas, der levede på den tid, og som øjenvidne skrev til Teofelius - og os der læser i dag - at da Maria, og Maria Magdalene (Matt. 28:1) kom til graven: ”fandt de ikke Herren Jesu legeme...de stod rådvilde over for dette” (Luk. 24:3-4). Eller skal man tro en mand der har fundet et skelet i et bjerg?

Det er utroligt, at så stor en hemmelighed forbliver en hemmelighed, efter så mange fund. Hvor mange penge kan man mon tjene på samme historie? Man kan næsten ikke andet end at mistænke skattejægerne for at skjule sine fund, for at holde verden i spænding så længe så muligt, så den næste bog og film også kan skrabe lidt kontanter i lommerne på skattejægerne. Eller er tiden virkelig kommet nu, hvor sandheden skal åbenbares?

Der er ét problem, der som sagt putter penge i lommerne på flere, end hvad troværdigt kan være. Jesus havde kun ét legeme, og hvor mange steder er Han begravet? I 2007 udkom en dokumentar film, som skulle ryste verden. Et af de mest betydningsfulde arkæologiske fund i historien, afslører Jesu grav i Jerusalem, sammen med bl.a. Maria Magdalene, Jesu moder Maria - og, hør nu efter, Jesu søn Judah[43].

Uanset hvor mange fund der findes, og hvor mange film der laves, så er Jesus ikke hos os mere - og heller ikke hans grav. Selv de hadefulde jøder, som havde deltaget i korsfæstelsen af Jesus, indså 53 dage efter, at Han var opstået (Apg. 2:29-41).

Afslutning

  

Der vil formentlig komme flere film og bøger, som den dæmoniske verden fortalte Carrie Carter (se indledning). Det, der vil blive angrebet er Jesu fødsel og Hans opstandelse. Kan det fjernes fra kristendommen, er den elimineret. Det er endnu ikke sket, og det ville uden tvivl blive råbt højere ud i hele verden, end nogen anden nyhed, hvis en opdagelse blev fundet bæredygtigt. Alt holdes fortsat i hemmelighedskrammeri, hvilket i sig selv beviser at det er løgn. Var det sandt, så det som sagt dagens lys, hurtigere end trykken kunne følge med.

Der er skrevet bøger op og ned, som historisk dokumenterer Bibelens profetiske opfyldelser. Kritikere der konstant søger at modbevise Bibelen, har ofte aldrig læst nogle af disse beviser, og heller ikke selv læst Bibelen, og har desuden heller ikke tænkt sig at læse ”den gamle forældede bog”. Det er almindeligt accepteret at tale om Bibelen som en bog, der talte til mennesker for 2000 år siden. Men faktisk siger Bibelen mere om vores tid, end nogen anden.

Adskillige profetier er fremsat i det Gamle Testamente, som omhandler vores tid. Deriblandt hjemkomsten af folket i Israel. Jeg kan anbefale dig at læse afsnittet ”Profetiens kraft” i artiklen ”Ateisme - ingen, stor eller enorm tro?[44], hvor jeg gennemgår dette, og andre forudsigelser.

Grunden til at angrebene mod Jesus intensiveres, er fordi vores ”modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge” (1. Pet. 5:8). Alt falder på plads i disse dage, så verdensordnen hurtigt kan sætte sin egen Messias på tronen som verdenshersker. Snart vil verden kastes ud i trængsel, og Satan ved det. Jesus fortæller at Satans ”harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort” (Åb. 12:12), og peger 3½ år ind i den kommende 7årige trængsel, som Bibelen har forudsagt. Der kan i hele verden findes vidnesbyrd om, at Satan allerede raser, og disse to film er ét af vidnesbyrdene. Andre angreb som har lydt er bl.a. at Jesus gik på isen og ikke på vandet[45], Moses var på stoffer[46], Madonna provokerer som korsfæstet[47], og Robbie Williams følger efter[48], for ikke at tale om den katolske kirke der har ofret Jesus igennem århundreder, og såkaldte fundamentalistiske kristne, der korsfæster sig selv[49]. Muhammed må ingen røre, men Jesus må selv muslimerne gøre nar med på film[50]. Sandaler der latterliggør Jesus[51], sammen med såkaldte anti-kristne bukser[52]. Man kunne blive ved.

Hadet mod Gud er enormt. Bibelen har fortalt os, at i vores tid, lige før trængslen ”må jo frafaldet komme, og lovløshedens menneske, fortabelsens søn, åbenbares” (2. Tess. 2:3), og frafaldet er stort. Selv menighederne omkring i verden falder på stribe, og erstatter Bibelen med psykologi og katolske dogmer. Det går hurtigt, og tiden er knap.

Jesus kommer snart, og da vil hele verden se, at alle disse film der beviser, uden nogen tvivl, at Han ikke findes, var løgn og bedrag fra løgnens Fader, Djævelen. Har du ikke læst Bibelen endnu, så skynd dig at undersøge hvad det er for en bog. Jeg har igennem mange år fortsat opdaget, at Bibelen holder stik. Alt den siger er sandt, og selv det jeg ikke kan forstå, kan jeg ikke benægte må være sandt, i lyset af alle de ting jeg ser er sandt. Det skulle være mærkeligt at min manglende forståelse skulle gøre dele af Bibelen til løgn. Men sådan er det de fleste har det. De kan ikke forstå det de læser, og håner af den grund Bibelen som værende en gammel, ubetydelig og forældet bog. Lad dig ikke narre, men undersøg selv sagen.

Du har ikke lang tid igen, så benyt den dag du har i dag til at undersøge på hvad du bygger, og vil bygge din tro på.

Referencer

  

[1]Movies; Cashing in on the `Code'; The novel's coattails grow ever wider as authors, lecturers, even mediums try to cut in on the action.”, Los Angeles Times, 21. Maj, 2006;
[2] Se “Zietgeist the movie” her: http://www.zeitgeistmovie.com/main.htm
[3]Statement”, Zeitgeistthemovie.com, http://zeitgeistmovie.com/statement.htm
[4] Intet menneske har set skabelsen. Ifølge Bibelen, blev mennesket skabt som det sidste, og selv da Eva blev dannet, var Adam fraværende (1. Mos. 2:21-22). End ikke fossilopdagelser, hvoraf der er fundet ca. 250.000 forskellige dyrearter i flere milliarder fund, taler for en gradvis udvikling. Alt tyder på en pludselig ”eksplosion” af højtudviklede arter. Evolution, som er ateismens trossystem, er og bliver et trossystem, og har ikke noget med videnskab at gøre. For yderligere information, se ”Ateisme - ingen, stor eller enorm tro?”, /article/469.html
[5]Peter Joseph of Zeitgeist Movie interview - Christianity 1/4", youtube.com, http://youtube.com/watch?v=atmnlxLUym0
[6]Ateisme - ingen, stor eller enorm tro?”, FAQ, spørgsmål 4, /article/469.html#faq_4
[7] Læs mere om Ota Benga her: http://en.wikipedia.org/wiki/Ota_Benga. Køb evt. bogen om ham: http://www.amazon.com/Ota-Benga-Phillips-Verner-Bradford/dp/0312082762
[8]The Mongol in Our Midst”, af T.G. Crookshank, 1924.
[9]Descent of Man”, af Charles Darwin, kapitel 21: “General Summary and Conclusion”, http://www.infidels.org/library/historical/charles_darwin/descent_of_man/chapter_21.html (sidste afsnit)
[10]Interactive Transcript”, http://zeitgeistmovie.com/transcript.htm
[11]Pagan Christs: Studies in Comparative Hierology”, af John M. Robertson, side 194, http://www.sacred-texts.com/bib/cv/pch/pch41.htm
[12]Jesus: Philosopher And Reformer”, Theosophy, Vol. 30, Nr. 2. december, 1941, side 53
[13]The Historical Jesus And Mythical Christ”, af Gerald Massey, http://gerald-massey.org.uk/massey/dpr_01_historical_jesus.htm (se punkt 7)
[14]Antiquities of the Jews”, af Flavius Josefus, Bog 20, kap. 9, afsn. 1, http://www.ccel.org/j/josephus/works/ant-20.htm
[15]Bedraget af Da Vinci mysteriet”, under ”Bibelen og de gnostiske evangelier”, /article/384.html#Bibelenogdegnostiskeevangelier
[16]Antiquities of the Jews”, bog 18, kap. 3, afsn. 3, http://www.ccel.org/j/josephus/works/ant-18.htm
[17]Commentary on Matthew”, af Origenes, bog 10, afsn. 17: ”The Brethren Of Jesus”, http://www.earlychristianwritings.com/text/origen-matthew.html
[18] Se artiklen ”Julen og Jesu fødsel”, /article/363.html, som gennemgår flere af Bibelens henvisninger til dette.
[19] Se artiklen ”Glædelig jul?”, /article/468.html
[20]The Historical Jesus And Mythical Christ”, punkt 27
[21]Birth & Flight of Horus”, http://touregypt.net/B&FHorus.htm
[22]The Historical Jesus And Mythical Christ”, punkt 54
[23]Biblical Origins In Ancient Egypt”, under “The Christ” (3. Afsn.), http://home.austarnet.com.au/calum/egyptc.html
[24]Masonic Child Baptism”, Freemasonry Watch, http://freemasonrywatch.org/masonicchildbaptism.html
[25]The Historical Jesus And Mythical Christ”, punkt 57
[26] “Illustrated Manners and Customs of the Bible”, af J. I. Packer og M. C. Tenny, side 540-541.
[27]Horus”, Encyclopedia Mythica, http://www.pantheon.org/articles/h/horus.html
[28]Horus, the God of Kings”, http://www.touregypt.net/featurestories/horus.htm
[29]The Historical Jesus And Mythical Christ”, punkt 63
[30] 2. Esdras 13:25-26, http://www.sacred-texts.com/bib/apo/es2013.htm
[31]The Historical Jesus And Mythical Christ”, punkt 28-33
[32]The Historical Jesus And Mythical Christ”, punkt 43
[33]Cippi of Horus”, http://www.touregypt.net/horus.htm
[34]The Historical Jesus And Mythical Christ”, punkt 81
[35]The Historical Jesus And Mythical Christ”, punkt 80
[36]Bedraget af Da Vinci mysteriet”, under afsnittet ”Angreb på ”kristendommen” => katolicismen”, /article/384.html#Angrebpkristendommenkatolicismen
[37] Se filmens officielle hjemmeside her: http://www.bloodline-themovie.com/
[38] Læs evt. artiklen ”UFO’er”, som omhandler fænomenet UFO’er, og derfor også Area 51 (se under afsnittet ”Begyndelsen” under ”Hangar 18”), /article/427.html
[39] Se afsnittet ”Bibelen og de gnostiske evangelier”, i artiklen ”Bedraget af Da Vinci Mysteriet”, /article/384.html#Bibelenogdegnostiskeevangelier
[40] Jeg kan anbefale at anskaffe slægtstavlen fra Artisan Publishers, der gennemgår alt dette på oversigtskortet: ”The Illustrious Lineage of the Royal House of Britain”, http://hoffmanprinting.ixwebhosting.com/catalog/ product_info.php/cPath/19/products_id/741?osCsid=2e1c139cd51cdc434b81d1321108c47a
[41] Se hans hjemmeside her: http://www.benhammott.com/
[42] Bloodlines hjememside, under punktet ”About the Film
[43] Se ”Antikristelig propaganda”, under punktet ” Jesus og hans families gravkister fundet.”, /article/452.html#Jesusoghansfamiliesgravkisterfundet
[44]Ateisme - ingen, stor eller enorm tro?”, ”Profetiens kraft”, /article/469.html#Profetienskraft
[45]Jesus gik på isen - ikke vandet”, TV 2 Nyhederne, d. 06-04-2006, http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-3941426.html
[46]Moses var på stoffer”, Berlingske Tidende, d. 05-03-2008, http://www.berlingske.dk/article/20080305/danmark/80305015/
[47]Madonna skal korsfæstes”, TV 2 VIP Gossip, d. 20-04-2006, http://vip-dyn.tv2.dk/article.php/id-4005281.html
[48]Robbie korsfæstet som Jesus”, Ekstra Bladet, d. 20-04-2006
[49]Kristne bliver korsfæstet”, Ekstra Bladet, d. 21-03-2008
[50]Islamisk Jesus-film vinder pris”, Ekstra Bladet, d. 18-02-2008, http://ekstrabladet.dk/flash/filmogtv/film/article975779.ece
[51] ”Mange reaktioner på Jesussandaler”, Udfordringen, d. 14-05-2003, http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=956
[52] ”Anti-kristne bukser hitter i Sverige”, Politiken d. 30-12-2005, http://politiken.dk/udland/article133264.ece

Emne: Bøger og film og spil

  

Information & kontakt

  

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation

Debat: Zeitgeist, Bloodline - er Guds Søn en myte?