Jeg har det imod dig

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 31/10-01



I Åb. 2.3 kap. læser vi om det påbud Johannes fik om at skrive til de forskellige menigheder. Og det har også noget at sige til os i dag?


Efesus og Smyrna



Jesus sagde til Johannes: Skriv til menighedens engel i Efesus: Dette siger han, som holder de syv stjerner i sin højre hånd, han, som vandrer midt imellem de syv guldlysestager (de syv menigheder): Jeg kender dine gerninger og dit arbejde og din udholdenhed, og jeg ved, at du ikke kan fordrage de onde; og du prøver dem, som kalder sig selv apostle, skønt de ikke er det, og du har fundet, at de er løgnere; og du har udholdenhed og har døjet ondt for mit navns skyld og er ikke bleven træt. Men jeg har det imod dig, at du har forladt din første kærlighed. Kom derfor i hu, hvorfra du er faldet, og omvend dig og gør de forrige gerninger; hvis ikke, kommer jeg over dig, og jeg vil flytte din lysestage fra dens sted, hvis du ikke omvender dig. Åb. 2:1-5. I dag er dette område muslimsk og lysestagen flyttet.


I 2:8-11 står: Skriv til menighedens engel i Smyrna: Dette siger den første og den sidste, han, som var død og blev levende: Jeg kender din trængsel og din fattigdom (dog, du er rig) og spotten fra dem, som kalder sig selv jøder og ikke er det men er Satans synagoge (falske kristne). Frygt ikke for, hvad du vil komme til at lide! Se, Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel, for at I skal prøves, og I skal have trængsel i ti dage. Vær tro indtil døden, så vil jeg give dig livets sejrskrans. Den, som har øre, høre, hvad Ånden siger til menighederne! Den, som sejrer, skal ingenlunde skades af den anden død.


Jesus fortæller disse trængte mennesker i Efesus og Smyrna, at han kender deres trængsler. Og at selv om de er fattige, er de rige, fordi de har udholdenhed og at de på trods af angreb fra falske kristne ikke rystedes, idet de så, at den lære de bragte, ikke kom fra Gud. Disse menigheder blev opmuntret til at holde ud indtil døden, fordi de da skulle modtage sejrskransen. Og den anden død (den evige adskillelse fra Gud) skulle ikke ramme dem.


Pergamum



Og Jesus sagde til menigheden i Pergamum: Dette siger han, som har det tveæggede, skarpe sværd: Jeg ved, hvor du bor, der hvor Satan har sin trone; og du holder fast ved mit navn, og du fornægtede ikke at tro på mig i de dage, da Antipas var mit trofaste vidne, som blev slået ihjel hos jer, der hvor Satan bor.* Men jeg har det imod dig: du har nogle hos dig, som holder fast ved Bileams lære, han, som lærte Balak at lægge anstød for Israels børn, for at de skulle spise afgudsofferkød og bedrive hor.** Således har også du nogle, som på samme måde holder fast ved nikolaitternes*** lære. Omvend dig! ellers kommer jeg snart over dig og vil stride mod dem med min munds sværd. Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menighederne: Den, der sejrer, ham vil jeg give af den skjulte manna, og jeg vil give ham en hvid sten**** og et nyt navn skrevet på stenen, som ingen kjender uden den, der får den. Åb 2:12-17.


* Sandsynligvis fordi det store Zeus-alter fandtes i Pergamum, som var centrum för kejser-kulten. Hvor man også dyrkede lægeguden Asklepios. Antipas var den første kristen i Asien, der led martyrdøden, måske på dette alter som et offer til Zeus.
** Se 4.Moseb. 22:35 og 31.
*** Nikolaiternes lære er der kun formodninger om. Men man tror at vide, at de troede på frihed under nåden til at praktisere sex i forbindelse med deres gudsdyrkelse. Og historiske kilder fortæller, at i tiden efter kejser Konstantin, da de kristne indgik ægteskab med staten, tolererede mange kristne de hedenske afgudsdyrkelser i menigheden.
**** Denne hvide sten havde flere betydninger. Den var bl.a. et symbol på sejr, og blev givet som et tegn på, at en gæst var velkommen.


Zeus var mere end en vederstyggelig afgud. Og end i dag høres hans navn i mange forbindelser, ikke mindst indenfor handel. Og han regnes stadig i myteologien for den største gud, som kan presse andre guder til at give eller holde deres velsignelser tilbage, eftersom han vil.


Vi tillader også i dag mange modbydelige ting at komme ind i vore menigheder, som ikke er bedre end Zeus´ trone. Og vi skal ikke være i tvivl om, hvad Gud vil, vi skal gøre ved det. Vi skal omvende os og afstå fra vore vederstyggeligheder, ellers flytter han lysestagen fra os.


Tyatira



Skriv til engelen for menigheten i Tyatira: Dette siger Guds Søn, han, der har øjne som ildslue, og hvis fødder er lig skinnende kobber: Jeg ved om dine gjerninger og din kærlighed og tjeneste og tro og tålmodighed, og dine sidste gerninger, som er flere end de første. Men jeg har det imod dig, at du lader kvinden Jesabel råde, hun, som siger, at hun er en profetinde, men som lærer og forfører mine tjenere til at bedrive hor og spise afgudsofferkød. Jeg gav henne tid til at omvende sig; men hun vil ikke omvende sig fra sit hor. Se, jeg kaster henne på sygeseng, og dem, der driver hor med hende, fører jeg i stor trængsel, hvis de ikke omvender sig fra hendes gerninger. Og hendes børn vil jeg rykke bort ved død, og alle menighederne skal kende, at jeg er den, som ransager nyrer og hjerter, og jeg vil give hver af jer efter hans gerninger. Men til jer andre, som er i Tyatira, alle, som ikke har denne lære, og som ikke kender Satans dybder, som de siger, jer vil jeg ikke lægge nogen anden byrde på. Kun skal I holde fast ved det, I har, indtil jeg kommer! Åb. 2:18-25.


Navnet Tyatira betyder: Et stadigt offer! Denne menighed havde gode gerninger, kærlighed, tro og tålmodighed. Men efterhånden var der kommet umoral og utugt ind i den, idet de havde tilladt den selvudnævnte profetinde Jezabel at lede Guds folk i synd. På samme måde som Jezabel, kong Akabs hedenske hustru, ledte folket til afgudsdyrkelse. (1. Kongeb. 16:31 og 2. Kongeb. 9:22 og 30.)


Jesus havde givet Jezabel i Tyatira tid til at omvende sig, men hun ville ikke. Og dem, der delte hendes synspunkter og lære, ville Jesus føre ind i en stor trængsel. Vi kan ikke gå forbi disse vers uden at tænke på, hvad menighederne gennem tiden har bedrevet og bedriver af ondt og tillige flirtet med andre guder. Tænk, at mange i vor tid siger, at den Almægtige himmelske Fader er den samme som ALLAH.* Skulle Gud overse denne hån og lade os gå videre, som om alt var helt i orden? Vi ligner Pergamum og Tyatira og flere andre af de menigheder, vi også skal se på. Det, Jesus sagde til dem, siger han også til os.


Sardes



Skriv til engelen for menigheden i Sardes: Dette siger han, som har de syv Guds ånder og de syv stjerner: Jeg kender dine gerninger, at du har ord for at leve, og er dog død. Bliv vågen, og styrk de andre, som var på vej til at dø, thi jeg har ikke fundet dine gerninger fuldkomne for min Gud. Kom derfor i hu, hvorledes du har lært og hørt om ordet, og tag vare på det og omvend dig. Dersom du ikke vågner op, skal jeg komme som en tyv, og du skal ikke vide, i hvilken stund jeg kommer over dig. Dog har du nogle få i Sardes, som ikke har besmittet deres klæder; og de skal vandre med mig i hvide klæder, thi de er det værd. Den, som sejrer, skal således blive iklædt hvide klæder (Guds retfærdighed), og jeg vil ikke udslette hans navn af livets bog, og jeg vil kendes ved hans navn for min Fader og for hans engle. Åb. 3:1-5.


Jesus siger det samme til mange i vor tids menigheder, som i dag er på vej til at dø, at vi skal omvende os. Ellers vil han udslette vore navne af livets bog. Hvilken forfærdelig tanke!


Jesus kalder menigheden til ny nidkærhed og udholdenhed og opfordrer til at holde fast ved den tro, der førte dem til omvendelse. Alle, der holder fast ved håbets bekendelse, vil Jesus vedkende sig ind for Faderen og Himlens engle.


Filadelfia



Skriv til menighedens engel i Filadelfia: Dette siger den Hellige, den Sanddru, han, som har Davids nøgle, han, som lukker op, så ingen kan lukke i, og lukker i, så ingen kan lukke op: Jeg kender dine gerninger. Se, jeg har givet dig, at der foran dig er en åbnet dør, som ingen kan lukke; thi du har kun liden kraft, og dog har du holdt fast ved mit ord og ikke fornægtet mit navn. Åb. 3:7-8.


Jesus taler strenge domsord til alle menigheder undtagen til Filadelfia. Hvorfor? Fordi den havde en stadig tro, der ikke lod sig rokke.


Holdt fast ved mit ord. Dvs, vi skal holde fast ved Bibelens ord om skabelsen, jomfrufødslen, bortrykkelsen og Jesu 2.komme. Denne lære er ren, som menigheden selv er ren, når den holder sig til Guds ord.


Filadelfia menigheden ville ikke høre på det, mange kristne i vor tid lader sig indfange af. Enheden for menigheden i Filadelfia betød enhed med Jesus og absolut ikke med verden eller ubibelske lærdomme. Den ville ikke have fællesskab med noget, der ikke kom fra Gud. De vidste, at Jesus havde sagt: … denne verdens fyrste kommer, og han har slet intet i mig Joh. 14:30. Og: Jeg er vintræet, I er grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi uden mig kan I slet intet gøre. 15:5.


Det er denne verdens fyrstes tid, og han har ingen del i Jesus. Filadelfia menigheden vidste, de intet kunne gøre uden Jesus. Bare dog vor tids kristne også ville indse det i stedet for at tro, de kan bygge en menighed op efter verdens behag. Der kan ikke lægges nogen anden grundvold end den, apostlene lagde. Er vi gået ind i en anden, en uren lære, må vi gøre, som der står i 3:19-20: Fat et andet sind og vend om, for at jeres synder må blive udslettede, for at vederkvægelsens tider må komme fra Herrens åsyn. Om de første kristne blev der sagt: De holdt fast ved apostlenes lære og samfundet, brødets brydelse og bønnerne. Apg 2:42. Og i vers 47 står der: Og Herren føjede daglig til dem nogle, som lod sig frelse.


Et nyt navn



Lever du af en liberal kost, udebliver følgerne ikke. Da fjerner du dig fra Filadelfias lære og fra Jesu velsignelse og er på vej ind i falske lærdomme. På grund af en liberal kost er mange blevet blinde og ser ikke, hvor de er på vej til. I 2. Tess. 2:1-12, og særlig i vers 3 afsløres, at antikrist fremstår, når de kristne er faldet åndelig i søvn. Derfor sender Gud dem kraftig vildfarelse, så at de tror løgnen, for at de skal dømmes, alle de, som ikke troede sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden. V. 11-12.
Ikke tror sandheden! Tænk! at der er kristne, der ikke tror sandheden men har behag i uretfærdigheden.


Fordi du har taget vare på mit ord om tålmodighet, vil jeg også fri dig ud fra den prøvelsens stund, som skal komme over hele jorden, for at prøve dem, som bor på jorden. Åb. 3:10.


Johannes skriver videre i vers 11-12: Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din krone. Den, der sejrer, ham vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig gå ud derfra; og jeg vil skrive på ham min Guds navn og min Guds stads navn, det ny Jerusalem, der kommer ned fra Himmelen fra min Gud, og også mit nye navn.


Esajas skriver om dette navn: Et nyt navn giver man dig, som HERRENS mund skal nævne. Es. 62:2. Og byens navn skal herefter være: HERREN er der. Ez. 48:35.


Tænk at være med i de lovsange, de frelste engang skal synge til Lammets ære. Hvilken glæde, ja evig glæde uden skår af sorg. Tænker vi på det i de mørke tider, da bliver dagene lysere og byrderne lettere. Men for at opnå dette skal vi vogte på Herrens ord og holde dem i ære.


To slags menigheder



Der er to slags menigheder. Dem, der bygger på klippen, der aldrig rokkes. Og dem, der bygger på sand, og som bliver revet bort af strømmene. Vi læser om Israel der forlod Herren deres Gud, den urokkelige klippe. Der står i 5.Moseb 32:16-20: De vakte hans nidkærhed ved fremmede guder; ved vederstyggelige afguder vakte de hans harme. De ofrede til magterne (dæmonerne)… som jeres fædre ikke kendte til. Klippen, dit ophav, agtede du ikke på; du glemte Gud, han, som fødte dig! Og Herren så det og forkastede dem … Og han sagde: Jeg vil skjule mit åsyn for dem og se, hvad ende det vil tage med dem; thi en falsk slægt er de, børn, i hvem der ingen troskab er. De byggede ikke på Klippen.


Den anden slags menighed er dem, der bygger deres liv på den levende klippe, dem som siger:


Herren lever, priset er min klippe, ophøjet er min frelses klippefaste Gud. 2.Sam 22:47.


Herren er min klippe og min fæstning og min frelser; min Gud er min klippe, som jeg sætter min lid til, mit skjold og mit værn, min borg. Salme 18:3.


Sæt jeres lid til Herren til alle tider! Thi i Herren, Israels Gud, har vi en evig klippe. Es. 26:4.


Der kommer for os alle en sidste dag, hvorefter det er for sent at vælge en anden vej. Måtte vi da kunne sige med Paulus: Jeg har stridt den gode strid, fuldendt løpet, bevaret troen. 2.Tim 4:7.


Vi har for os en åben dør, som ingen kan lukke. Men vi skal have Jesus med os, når vi går gennem denne dør. Vi må stole på hans mægtige navn, thi også vi har kun en lille styrke. (Åb. 3:8.) Det er troen på hans navn, der åbner døre, og det er i hans navn alene, der er frelse.


Vælg nu, hvilken menighed, du vil stå i. Den, der bygger på klippen, eller den, der bygger på sandgrund og bliver skyllet bort, når trængslerne kommer, fordi den ingen fast grund har under sig.


Antikrists skal komme i Satans kraft med al løgnens magt og tegn og undere, og med al uretfærdighedens forførelse over dem, som går fortabt, fordi de ikke tog imod kærligheden til sandheden, så de kunde blive frelst. Derfor sender Gud dem en kraftig vildfarelse, så de tror løgnen, for at de skal blive dømt, som ikke har troet sandheden men fandt behag i uretferdigheden. 2.Tess. 2:9 og 12. Mange mennesker vælger at tro på løgnen. Og når Gud ser det, siger han: De skal få det som de ønsker, de skal få lov at tro løgnen, for at de kan blive dømt til fortabelse.


Laodikea



Skriv til engelen for menigheden i Laodikea: Dette siger han, (Jesus) som er Amen, det troverdige og sanddru vidne, ophav til al Guds skabning: Jeg ved om dine gerninger, at du hverken er kold eller varm. Gid du var kold eller varm! Derfor, da du er lunken og hverken kold eller varm, vil jeg udspy dig af min mund. Fordi du siger: Jeg er rig og har overflod og fattes intet, og ikke ved, at du er ussel og ynkelig og fattig og blind og nøgen, så råder jeg dig, til at du hos mig køber guld, lutret i ild, så du kan blive rig, og få hvide klæder, at du kan klæde dig i dem og din nøgenheds skam ikke skal åbenbares, og øjensalve til at salve dine øine med, for at du kan se! Alle dem, jeg elsker, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig! Se, jeg står for døren og banker; om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og holde nadver med ham, og han med mig. Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og sat mig med min Fader på hans trone. Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menighederne! Åb. 3:14 -22.


De menigheder, Jesus sendte bud til i Åb. kap. 2 og 3, var fysiske menigheder som eksisterede på den tid. Men de betegner også menigheders tidsperioder, der spænder fra den tid og indtil i dag, hvor vi er i den sidste laodikeamenighedens tid.


Laodikea betyder: Folket hersker! Eller: Dom over folket! Denne menighed var hverken kold eller varm men sygelig lunken. Laodikea regnes for at være den sidste tids menighedstidsafsnit. Og beskrivelsen af den burde forfærde os, thi stort set er det en ganske nøjagtig beskrivelse af menighederne og mange kristne i dag.


Lunkne menigheder og kristne vil Jesus kaste fra sig. Laodikeamenigheden blev opfordret til at købe hvide klæder af Jesus. Dvs at leve i den retfærdighed, vi får ved tro på Jesus og på hans blods rensende kraft. Og de skulle salve deres øjne med øjensalve, som er oplysning ved Helligånden.


Den, som følger Jesus i hans ydmyghed, fornedrelse og lidelse, skal også følge ham i hans herlighed. Og for sidste gang opfordrede Jesus til opmærksomt at lytte til Åndens røst.


Hold fast ved din krone, at du ikke skal miste den



Den sidste gang, vi læser om sejr, er i Åb. 21:7: Den, som sejrer, skal arve alt dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn. Men de feje og vantro og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne, deres del skal være i søen, som brænder med ild og svovl; det er den anden død. Åb. 21:7-8.


Hvilken forskel! Og skellet bliver sat her i livet. Skil jer ud siger Gud. Og i Ordspr. 16:6 står der: … den som frygter Herren, holder sig fra det onde. Gud tager sit ord derom alvorligt. Det må vi også gøre, ellers er vi i fare for at miste vor krone.


Når en person eller en menighed adopterer hedenskab og kalder det for kristendom, kalder Gud sådanne for åndelig utugtige. Lover vi Jesus troskab men holder os til en anden Jesus, er det åndelig utugt. Overgiv derfor deres jordiske lemmer til døden: Utugt, urenhed, lidenskab, ond lyst og grådighed, som er afgudsdyrkelse. Kol. 3:5.


Noget af den værste åndelige utugt fremstod i 1545 eft. Kr., da man i Den romersk katolske Kirke vedtog, at traditionerne i Den katolske Kirke var ligeværdige med Bibelens ord. At der kunne opnås retfærdighed ved gode gerninger. Og at man tillagde apokryfiske skrifter til Bibelen. Om det siger Jesus:Jeg vidner for enhver, som hører de profetiske ord i denne bog: Dersom nogen lægger noget til dette, skal Gud lægge på ham de plager som der er skrevet om i denne bog. Åb. 22:18.


Sammen med Den katolske Kirke er Verdens Kirkerådet samt New Age orienterede menigheder forløbere for antikrists falske fremtræden. Det er hovslagene af de fire ryttere i Åbenbaringen, vi hører gennem disse falske organisationer og som vidner om, at begivenheder, vi læser om i Åbenbaringen, er meget nær.


Men vi skal lytte efter en anden og langt mere betydningsfuld lyd. Vi skal lytte efter basunens lyd, der kalder Guds folk sammen til at møde vor Frelser i luften. (1 Kor. 15:51-58 og 1. Tess 4:13-17.)


Hold fast ved din krone, at du ikke skal miste den. Endetidens forfærdelige begivenheder er ved at være over os. Er vi åndelig vågne? Prøver vi at redde andre ud af lunkenhed? Endnu er der en åben dør foran os.


Vi er enten kolde, lunkne eller varme for Jesus. Måtte vi dog få lov at se, om vi er kolde eller lunkne, før tiden rinder ud, der er givet os til at omvende os. Og måtte vi da af hjertet have viljen til at vende om til troen på Jesus Kristus. Han alene er vejen, sandheden og livet.


Vi læser om Israel: De foragtede det herlige land og troede ikke hans ord. De knurrede i deres telte og hørte ikke Herrens røst. Salme 106:24-25. … fordi du har forkastet Herrens ord, har han forkastet dig…. 1.Sam 15:23.


Det valg, vi træffer her på jord, har evigheds konsekvenser. Gud har givet os mange advarsler, overhører vi dem, kommer vi på forkert vej. Vi skal ydmyge os og omvende os, når vi hører de stærke budskaber, som det, Jesus taler til de syv menigheder. Han taler som den opstandne og herliggjorte og som Herre og dommer over alle ting. Alle, der har ører, hører (forstår), hvad han siger til menighederne. Alt det, der ikke kommer fra ham, kan ikke bestå indfor hans hellige og ransagende blik.
I 1.Sam.15:23 står der også: Genstridighed er ikke bedre end trolddomssynd, og trodsighed er som afgudsdyrkelse.. Vi viser genstridighed, når vi forkaster Jesus som Herre og gør, som vi selv vil.
Bær derfor frugt, som er omvendelsen værdig. Matt. 3:8. Det var disse frugter, Jesus så efter i de syv menigheder og ser efter hos os. Lydighed imod Ånden og Ordet er det modsatte af lunkenhed. Og Åndens frugt giver løn og evig glæde. Lad os derfor i tro holde ud i de prøvelser, vi skal igennem, thi så skal vi få sejrskronen.


Oktober 2001
Holger Skov Særkjær



Debat: Jeg har det imod dig

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Kristenlivet generelt

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation