Mangelvare - syndenød

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 03/07-07



Hver den, som er født af Gud, kan ikke forblive i de samme synder

I vor tid præges især Vesten af en ”smidevæk” kultur, selv om en ting er fuld funktionsdygtig. Det eneste den fejler, er blot at den ikke er ny. Denne mentalitet præger også kristendommen, så også her kasserer man det gamle, meget af det, som Bibelen lærer, kastes ud.

Da Paulus besøgte Korint sagde han: ”Jeg agtede ikke at vide noget iblandt jer uden Jesus Kristus og ham korsfæstet.” 1. Kor. 2:2. Dette enkle budskab er i dag mange steder forkastet til fordel for diverse tomme fyld-lærdomme, der kun giver tomheden videre. Mange når derfor aldrig videre end til at få kristendoms skin og ikke dens kraft. Derfor bliver de aldrig herre over synden men den over dem.

Kan en kristen da virkelig blive herre over synden? Der står i 1. Joh. 5:9: ”Dersom vi bekende vore synder, er han trofast og retfærdig, så at han forlader os synderne og renser os fra al uretfærdighed.” Når vi ser vor synd og bekender den, får vi også kraft til at stå den imod. Men ser vi ikke vor synd, erkendes og bekendes den heller ikke, og vi bliver derfor ikke renset fra uretfærdigheden.

Johannes skriver disse stærke ord: ”Vi ved, at hver den, som er født af Gud, synder ikke.” 5:18. Disse ord betyder, at en på ny født kristen ikke kan vedblive i den samme synd, men må sørge for, at den omgående stopper. Og da renses vi fra al uretfærdighed.

Det er forkert at undervise i, at blot et menneske tager imod Jesus Kristus, er det frelst. Ingen bliver frelst uden at ville vende sig bort fra al synd. Hvor Helligånden får lov at overbevise om synd og dom, opstår der en stor nød og bedrøvelse over synden og vilje til at sejre over den. Sådanne vil forstå, at det vigtigste et menneske kan høre, er det budskab, Paulus kom med, at vi er retfærdige, fordi Jesus Kristus tog al vor synd på sig, og vi derfor ved tro på ham er retfærdige. Ud fra et sådant budskab vokser troen og en ny fødsel frem.

Er det ikke bedre at høre sandheden nu end at dø på en løgn?

Store dele af de kristne kender ikke til syndenød og derfor heller ikke til at sejre over synden og lever derfor videre i de synder, der hidtil har været deres herre. Det er forfærdeligt, fordi Bibelen gentagne gange bringer en liste over dem, der ikke kan arve Guds rige. I 1. Kor. 6:9 står: ”Ved I da ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, som lader sig bruge af homosexuelle, eller de, som begår denne synd eller tyve eller griske eller drukkenbolte eller spottere eller røvere skal arve Guds rige!”

Det er bedre at høre sandheden her i stedet for at leve og dø på en løgn. Som forkyndelsen er mange steder i dag, vil store skarer dø med tro på løgnen. Dem, der står bag en sådan forkyndelse, vil få en streng dom for at vildlede andre.

Dem, som Helligånden taler til, ved at kun de frelste ikke bliver kastet i ildsøen som et evigt opholdsted. Det er ikke nok at være en navnkristen eller have kristendoms skin. Vi må have dens kraft. Du må selv opleve Guds frelse. Læs Joh. 1:12: ”Så mange, som tog imod ham, dem gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.”

Det er klart, at Djævelen har til formål at forplumre det kristne budskab, for at mange aldrig må nå målet at blive frelst. Ordet frelst er i dag et `billigt` ord. Og mange tror, de kan være frelste uden omvendelse og uden at leve et helligt liv. W. Booth skrev følgende ved det 20. århundredes begyndelse:

Det tyvende århundredes alvorligste fare vil blive:
Religion uden Helligånden.
Kristendom uden Kristus.
Syndernes forladelse uden omvendelse.
Frelse uden genfødelse.
Politik uden Gud.
Himmel uden helvede.

Så kort og godt kan det siges, hvad der er i vejen med mange menigheder. Mange steder regnes der i dag stort set ikke med Helligånden. Modsat begår nogle dog den fejl at sætte Helligånden over Ordet. Det er to meget alvorlige fejl. Jesus sagde: ”Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer.” Joh. 16:11.
Vel nævnes navnet Jesus Kristus, men man vil ikke have ham som Herre. Der læres mange steder, at man kan få syndernes forladelse på grundlag af kun at sige, at man har taget imod Jesus, og samtidig mene, at man kan forblive i de gamle synder. Mennesker bliver lovet frelse uden at være født på ny. Et bredt udsnit af vore forkyndere taler aldrig eller meget, meget lidt om helvedes realitet. Og dog talte Jesus netop meget om faren for at ende i helvede.

Helvede er en grusom realitet

Det er lykkedes Djævelen at tilsløre denne forfærdelige sandhed, at der findes et sted, hvor Satan selv og alle, der ikke er frelst, ender i en evig tilværelse under Guds evige vrede. Adventister og Jehovas Vidner med flere tror ikke, at der findes et helvede. Og denne forståelse har desværre bredt sig, så også personer i andre samfund mener det samme.

Helvede er en grusom realitet. Jesus Kristus fortalte følgende. Der var en rig mand, der levede i luksus, og ved hans port lå en fattig mand ved navn Lazarus. Men det skete, at Lazarus ”døde, og at han blev henbåren af englene i Abrahams skød; den rige mand døde også og blev begravet. Og da han slog sine øjne op i dødsriget, hvor han var i pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Og han råbte og sagde: ”Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin finger i vand og læske min tunge; thi jeg pines svarlig i denne lue.” Luk. 16:22 ff.

Vi bør lægge mærke til, at Jesus sagde: Der var! Det er altså ikke en lignelse men virkelighed. Læs derfor beskrivelsen som der står. Er Jesus Kristus ikke din Herre og frelser, vil det engang blive dig der skal opleve, at du befinder dig i pine i en brændende lue.

Lyt ikke kun til nutids tilpassede prædikener, men læs selv følgende: ”Frygt ikke for dem, som slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel; men frygt hellere for ham, som kan fordærve både sjæl og legeme i helvede.” Matt. 10:28.

Vi frygter terrorrister, overfald eller hvad det nu kan være. Men det værste, der kan hænde os, er at dø og ikke være frelst. Thi alle, der ikke er blevet frelst, kastes nemlig i ildsøen.

Ildsøen blev ikke skabt til mennesker men til Djævelen og de faldne engle. Men alle dem, der har valgt at følge Den Onde, kommer under samme dom at ende i ildsøen.

Et folk i frafald

Esajas er en af de vigtigste profeter i Det gamle Tesramente. I sit første kap. beskriver Esajas Guds folk i frafald. Hele nationen lever i synd, og folket kender ikke længere Herren. ” En okse kender sin ejer, og et æsel sin herres krybbe. Men… mit folk har ikke forstået noget.” Es. 1:3. Folket var religiøst, men der fandtes ingen gudsfrygt. Israels gudsdyrkelse var blevet en byrde for Herren. (1:15.) Vækkelsens børnebørn har taget religiøse ritualer med sig, men de kender ikke Herren i hans hellighed.

Vi i dag ligner Israels folk på Esajas´ tid. Mange af nutidens personer har haft gudfrygtige forældre eller bedsteforældre, men gudsfrygten er ikke gået i arv. Vort Folketing har mod til at træde på det, der førhen var inde under sand gudsfrygt og viser i åben handling, at Bibelen intet betyder for det. Og mange i den rest, der kalder sig kristne, reagerer ikke derpå, og derfor får vore ledere mod til yderligere at træde på, hvad Bibelen siger. For mange kristnes vedkommende er frafaldet en kendsgerning, men deres religiøse vaner lever videre og får dem til at tro, at alt står vel til med deres gudsfrygt.

”Skriv til menighedens engel i Laodikea: ”Dette siger han, som er Amen, det troværdige og sanddru vidne…: Jeg kender dine gerninger, at du hverken er kold eller varm. Gid du var kold eller varm! Derfor, eftersom du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund; fordi du siger: ´Jeg er rig og har vundet rigdom og fattes intet´; og du ved ikke, at du er den elendige og jammerlige og fattige og blinde og nøgne. Derfor råder jeg dig til, at du af mig køber guld, lutret i ilden, for at du kan blive rig, og hvide klæder, for at du kan klæde dig dermed, så din nøgenheds skam ikke skal blottes, og øjensalve til at salve dine øjne med, for at du kan se.” Åb. 3:14-18.

Disse ord er talt til en menighed i alvorlig frafald. Og beskriver samtidig kristendommen i endetiden. Den er også blind og kan ikke se, hvor alvorlig dens stilling er men tror stadig, at den er rig og at alt står vel til. Den er i forfærdende grad lunken og trænger til øjensalve fra ham, der alene er det sande vidne. Disse ord til en menighed i alvorlig frafald passer til vor tid. Og Herren siger til os: ”Gid du var kold eller varm, men fordi du er lunken, vil jeg spy dig ud af min mund.” Herren er ikke blevet en anden end han førhen har vist, han er: Han er hellig og ”er den samme i går og i dag, ja, til evig tid.” Hebr. 13:8.

Israels synder rejste sig som en mur mod Herrens velsignelse over nationen. Og de tog de ugudelige naboers skikke til sig. Hvor meget de end bad, hørte Herren dem ikke. Vi har gjort det endnu værre. Ved aborter har vi dræbt så mange børn, at vor regering på grund af manglende arbejdere har måttet åbne for indvandring af folk med en kristendomsfjendtlig tro og fremmede guder med det til følge, at mange, også kristne, indretter sig efter deres hedenske skikke. Akkurat som Israel begyndte at dyrke fremmede guder.

I vort land har der været mænd, der har talt ud fra Bibelen, så mange mennesker blev vækket op og født på ny. De havde endog stor indflydelse på lovgivningen. Men nu går det stærkt den anden vej. Danmarks folk håner Gud på en åben måde, og mange af landet ”kristne” gør det samme. Men gemt er ikke glemt af Herren. Der kommer en regnskabets dag for alt, hvad de styrende og det enkelte menneske har gjort forkert.

Kan Danmark fortsat kalde sig en kristen nation?

Herren sagde om Israel, at det havde stive ansigter og hårde hjerter (Ez. 2:4.). Det samme kunne Gud sige om Danmark. Der er kun en lille rest tilbage, der frygter for at være oprørsk imod Herren.

Vor ugudelighed har nået et højdepunkt, som enhver der kan tænke, må være chokeret over. Som tidligere skrevet dræber vi tusindvis af børn i mors liv hvert år og udsætter dem tilmed ofte for store smerter. Der indføres love, der ligestiller homoseksuelle samliv med det af Gud indstiftede ægteskab mellem mand og kvinde. Og kirken velsigner denne handling. Vær ærlig ind for Gud og se, at store dele af kristenheden i dag måske er endnu værre stillet end menigheden i Laodikea.

Jerusalem var stedet, hvor Herrens herlighed blev åbenbaret. Men den faldt fra Herren. Derfor sagde Esajas: ”Se, hvordan den trofaste stad er blevet en skøge. Den var fuld af retfærdig dom, retfærdighed boede i den, men nu er der bare mordere!” Es. 1:21.

Også i vort land har vi set Herrens herlighed og godhed. Danmark var engang et virkeligt kristent land. Men nu rejser synd på synd sig som en mur mod Herrens velsignelse. Og menighed efter menighed samler selv på synd..Det lys, der engang var, er blevet til mørke.

Dersom du kan forstå alvoren i dette, så gå ud fra sådanne menigheder og vend om til i oprigtighed at søge Herren. Førend du aner det, kan dit hjerte slå sit sidste slag. Og da er den tid brugt, du har fået til at søge Herren i oprigtighed. Har du ikke fået dine øjne åbnet af Herren, ser du ikke dine synder, selv om de er som bjerge. Men hører eller læser du om Herrens hellighed og beder om Åndens lys over det, vil du komme til at se det væld af syndens smuds, som hænger i og rundt om dig. Kun ved tro på, at Jesus Kristus har lidt døden for dine synder, og at der er frelse ved tro på ham, bliver du af nåde frelst fra dine synder.

Vær med til at igen gøre Danmark til et virkeligt kristent og gudfrygtigt land.

”Lad os gå i rette med hinanden” siger Herren

Danmark fortjener Guds dom, men det er ikke det, Herren har som mål. Han siger: ”Rens jer og tvæt jer! Tag jeres onde gerninger bort fra mine øjne. Hold op med at gøre det, som er ondt.” Es. 1:16. Herren gav Israel en åben indbydelse: ”Kom, og lad os gå i rette med hinanden, siger Herren: Om jeres synder er som skarlagen, skal de blive hvide som sne. Om de er røde som purpur, skal de blive som hvid uld.” Es. 1:18.

Det er ikke Herren, som tøver med sin indbydelse, det er dig, der lader tiden gå. Men den afmålte tid får ende. Den Herre, som hidtil har vist vort land med dets folk stor nåde, er også ham, vi skal møde og gøre regnskab for, dersom vore synder ikke forinden af hans nåde er blevet gjort hvide som sne.

Der fandtes ikke nogen anden vej for Jerusalem en sand omvendelse, og det samme gælder vor nation og for det enkelte menneske. Men vi kan ikke forvente Guds velsignelse og tilgivelse, uden vi ydmyger os og beder om hans nåde. Og vil vort land det? Vil du det? Israels folk var et folk med hårde hjerter, og de omvendte sig ikke, og derfor kom dommen. Skal det gå os på samme måde på grund af vore hårde hjerter?

Da Esajas fik se Herrens herlighed, blev han slået af syndenød. Efter at have hørt seraferne råbe: ”Hellig, hellig, hellig er Herren, Hærskarernes Gud!” kastede han sig ned for Herren i ydmyghed og råbte: ”Ve mig! Jeg er fortabt, for jeg er en mand med urene læber. Og mine øjne har set Herren, Hærskarernes Gud.” Es. 6:5.

Det var på grund af Esajas´ syndenød og råb om nåde for sig selv og for nationen, at Esajas fik både nåde og renselse fra Herren. Efter det kunne Gud bruge Esajas til at bringe sit budskab ud til folket.

Var det ikke fordi Bibelen giver frimodighed til at tale om Herrens Hellighed og om vor egen lunkne holdning, ville jeg aldrig vove at skrive, som jeg har gjort. Men gør jeg det ikke, trækker jeg skyld over mig selv for ikke at sige sandheden.

Skal vi være brugbare til at gå bud for Herren, må vi se Guds herlighed og høre hans ord om, at vi er renset fra al vor synd.

Endnu i dag er nådens tid, i dag er Gud at finde. Søg ham!


Debat: Mangelvare - syndenød

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Frelse

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation