Hele skriften er indåndet af Gud

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 09/04-07



Der har gennem tiderne været vanskeligheder med at forstå visse afsnit af de bibelske skrifter, fordi der har været mangel på viden og tro på den hjælp, Bibelen selv giver. Vi læser i Luk. 24:25: ”Da sagde Jesus til dem: ” Hvor uforstandige I er og træge af hjertet til at tro alt det, som profeterne har talt!”

Fejlen ligger ikke i Bibelen men skyldes vor egen uforstand. Og fordi vi er langsomme til at forstå og tro det, som profeterne har talt, mener mange, at når vi ikke kan forstå det vi læser, er det uden betydning, og så springer vi disse ord over. Vi skulle hellere bede om visdom til at forstå det.

Dog må det siges, at en dårlig oversættelse kan være svær at forstå, fordi budskabet i visse afsnit er meget forvrænget.

Vi finder et eksempel på det i Dan. 9:24-27: ”Halvfjerdsindstyve Uger* er fastsat over dit Folk og din hellige By, indtil Overtrædelsen er fuldendt, Syndens Mål fuldt, Misgerningen sonet, evig Retfærdighed hidført, Syn og Profet beseglet og en højhellig Helligdom salvet.

[* dvs. Åruger, altså 490 År.]

25 Og du skal vide og forstå: Fra den Tid Ordet* om Jerusalems Genrejsning og Opbyggelse udgik, indtil en Salvet, en Fyrste, kommer, er der syv Uger; og i to og tresindstyve Uger skal det genrejses og opbygges med Torve og Gader under Tidernes Trængsel.

[* 2 Krøn. 36, 21.]

26 Men efter de to og tresindstyve Uger skal en Salvet bortryddes uden Dom, og Byen og Helligdommen skal ødelægges tillige med en Fyrste. Og Enden kommer med Oversvømmelse, og indtil Enden skal der være Krig, den fastsatte Ødelæggelse. 27 Og pagten skal ophæves for de mange i én Uge, og i Ugens sidste Halvdel skal Slagtoffer og Afgrødeoffer ophøre, og Ødelæggelsens Vederstyggelighed skal sættes på det hellige Sted, indtil den fastsatte Undergang udøser sig over Ødelæggeren.

[Teksten i V. 26-27 er for en Del usikker.] Fra ældre dansk oversættelse.

I den norske BIBELEN GUDS ORD og den engelske KING JAMES står det mere klart:

”Halvfjerdsindstyve uger er fastsat for dit folk og for din hellige stad til at indelukke overtrædelsen, til at gøre slut på synderne, til at gøre soning for misgerning, til at føre frem evig retfærdighed, til at besegle syn og profet, og til at salve Det Aller Helligste. (Vor Frelser.) Derfor skal du vide og forstå at fra ordet om at genrejse og opbygge Jerusalem går ud, indtil Messias, Fyrsten, kommer, skal der være syv uger og to og tres uger. Gaden og voldgraven skal blive bygget igen, men i tider med trængsel. Efter de to og tres uger skal Messias blive udryddet. Ingen
ting skal han have. Folket til en fyrste (romerne) skal komme og ødelægge staden og helligdommen. Slutningen skal komme med oversvømmelse. Indtil enden skal der være krig, ødelæggelsen er fast bestemt. Han skal stadfæste en pagt med de mange i én uge. Midt i ugen gør han slut på slagtoffer og afgrødeoffer. På vederstyggelighedens vinger skal der komme en som ødelægger. Det skal vare indtil den fastsatte ende skal blive udøst over den, som ødelægger.

Dan. 9:24-27 citeret efter King James: ”Seventy weeks are determined upon thy people and upon thy holy city, to finish the transgression, and to make an end of sins, and to make reconciliation for iniquity, and to bring in everlasting righteousness, and to seal up the vision and prophecy, and to anoint the most Holy. 25 Know therefore and understand, [that] from the going forth of the commandment to restore and to build Jerusalem unto the Messiah the Prince [shall be] seven weeks, and threescore and two weeks: the street shall be built again, and the wall, even in troublous times. 26 And after threescore and two weeks shall Messiah be cut off, but not for himself: and the people of the prince that shall come shall destroy the city and the sanctuary; and the end thereof [shall be] with a flood, and unto the end of the war desolations are determined. 27 And he shall confirm the covenant with many for one week: and in the midst of the week he shall cause the sacrifice and the oblation to cease, and for the overspreading of abominations he shall make [it] desolate, even until the consummation, and that determined shall be poured upon the desolate.”

Her er teksten på ingen made usikker men meget klar.

Hvem skrev Bibelen?


Bibelen er enestående i at fortælle om slægter og familier og om kommende begivenheder med en præcision, som kun Yahwe Elohim (Herren Gud) gav de mennesker, der inspireret af Ånden nedskrev, hvad Ånden gav dem at skrive. Der står i 2. Pet. 1:21: ”For aldrig er nogen profeti kommet frem ved et menneskes vilje, men Guds hellige mænd talte, drevet af Den Hellige Ånd.”

Bibelen er skrevet over en tid på 1500 år, og 40 forskellige personer er udvalgt af Yahwe Elohim til at skrive den. Disse mennesker var vidt forskellige. Moses var oplært i Ægypten og kendte al visdom i dette land. Amos var hyrde. Josua en mand med store evner til at lede Israel i en vanskelig. Nehemias var kongens mundskænk men blev leder for opbygningen af Jerusalem. Daniel blev ført til Babylon som fange men endte i en stor stilling. Peter var fisker. Lukas var læge. Mattæus var tolder. Paulus var lært op som farisæer, men forlod det alt sammen, da Jesus Kristus kaldte ham til en tjeneste for sig.

Disse Personer blev udvalgte til at skrive det, Yahwe Elohim ville, men de havde et meget hårdt liv. Moses tilbragte 40 år i ørkenen som fårehyrde efter at være flygtet fra Ægypten. Jeremias sad en tid fængslet i en hule. Paulus skrev mange af sine breve, medens han sad i fængsel og ofte i lænker. Og Johannes skrev Jesu åbenbaring til ham ned på øen Patmos, hvortil han var forvist af den romerske kejser.

Bibelen blev skrevet på 3 forskellige sprog: Hebræisk, aramæisk og græsk. Som allerede nævnt er alle afsnit inspireret af Helligånden. Som vi også ser i 2. Tim. 3:16: ”Hele Skriften er indåndet af Gud, og den er nyttig til lærdom, til overbevisning, til retledning og til oplæring i retfærdighed.”

I Hebr. 1:1 læser vi: ”Gud, som i tidligere tider mange gange og på mange måder talte til fædrene ved profeterne.” Disse var specielt udvalgt til at tale på Guds vegne. De var ofte ilde set af folket, fordi de blev vrede over det, profeterne sagde at de havde fået fra Gud. I Es. 46:9-10 står disse stærke ord: ”Kom i hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg, der forud forkynder enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: ”Mit råd står fast, jeg fuldbyrder al min vilje.” Bibelen er præcis i sine udtalelser. Og derfor bliver årtusindgamle profetier opfyldt nu, præcis som var de skrevet i vor tid.

Ringeagt for HERRENs ord


Mange forsøgte at efterligne de sande profeter men bragte kun en halv sandhed. Om disse står der: ”… den profet, som egenrådig taler ord i mit navn, som jeg ikke har befalet ham at tale, eller som taler i andre guders navn, den profet skal dø!” Og hvis du siger i dit hjerte: ”Hvordan skal vi kende, hvilke ord det er, Herren ikke har talt?” Hvis en profet taler i Herrens navn, og dette ord ikke indtræffer, da er det ikke et ord, som Herren har talt. Egenrådig har profeten selv talt det. Men du skal ikke frygte for ham!” 5. Mos. 18:20-22.

Djævelen har fra begyndelsen hadet Skrifterne og har fået mennesker til at gøre alt for at ødelægge eller svække de ord, profeterne fik fra HERREN.

I Jer. 36:21-23 læser vi om ringeagt for Herrens ord: ”Kongen sendte Jehuda af sted for at hente bogrullen…. Jehuda læste den op for kongen og alle fyrsterne, som stod ved siden af kongen. Kongen sad i vinterhuset, med et brændende kulbækken foran sig. Og hver gang Jehuda havde læst tre eller fire spalter, skar kongen dem af med skriverens kniv og kastede dem på ilden i fyrfadet, indtil hele bogrullen var brændt op af ilden.”

Det nye Testamente er sammensat af en samling skrifter, der tilsammen beretter om Messias´ liv og lære. Tilsammen over 2700 græske manuskripter og del aramæiske. De fleste fra det 2. århundrede og præcise som de originale på de fragmenter, man har fundet af manuskripter fra den tid. Vi læser i Es. 40.8: ”Græsset visner, blomsten tørrer ud, men vor Guds ord står til evig tid.” Og i Luk. 21:33: ” Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal på ingen måde forgå.”

HERRENs ord har kraft og skal aldrig forgå, selv om mennesker gør alt for at slette eller ændre i det, så det ikke længere virker så stærkt. Jesus Kristus sagde: ”Den, som forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har det som dømmer ham. Ordet, som jeg har talt, skal dømme ham på den sidste dag.” Joh. 12:48. Kongen, der kastede manuskriptsiderne i ilden, troede at nu var de borte. Men de skal dømme ham på dommens dag. Mange har lagt Bibelen langt bort for ikke at blive mindet om dens ord. Men ordene i den skal dømme dem på dommens dag.

Lad disse ord stå levende for dig: ”Jeg sagde til jer, at I skal dø i jeres synder, dersom I ikke tror, at det er mig, der er JEG ER.” Joh. 8:24. Og i Sal. 119:89: ”Til evig tid, Herre, står dit ord fast i Himmelen.”

Jesus Kristus ses ofte også i GT


Hvor er der få der i dag tror, at Jesus Kristus og Faderen er et. De læser beretningerne om Jesus Kristus, medens han var på jorden, hvor han tålte at blive spottet og sagt imod, og tror så, at han er sådan stadig. Man det var han kun i den tid, hvor han havde afklædt sig sin guddomsherlighed for at opfylde den gerning, han var kommet til jorden for at udrette.

Kristus er fra evighed af den mægtige, der har al magt. Derfor var Kristus også med i Det gamle Testamente. Vi læser i 2. Mos. 3:2-10: ”Herrens engel viste sig for ham i en flammende ild midt i en tjørnebusk. Han så, og se, tornebusken brændte uden at brænde op. Da sagde Moses: ”Jeg vil gå hen og se på dette mægtige syn, hvorfor tornebusken ikke brænder op. Da Herren (Yahwe) så, at han gik hen for at se derpå, kaldte Gud (Elohim) på ham ud fra tornebusken og sagde: ”Moses, Moses!” Han svarede: ”Her er jeg!” Da sagde han: ” Kom ikke nær dette sted! Tag sandalerne af dine fødder, for stedet du står på, er hellig grund!” Og han sagde: ”Jeg er din faders Gud (Elohim). Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.” Da skjulte Moses sit ansigt, for han frygtede for at skue Gud. Herren sagde: ”Jeg har set, hvordan mit folk fornedres i Ægypten. Deres klageråb over slavedriverne har jeg hørt, ja, jeg kender deres lidelser. Jeg er kommet ned for at fri dem ud af ægypternes hånd og føre dem op fra dette land og ind i et godt og vidstrakt land, til et land, som flyder med mælk og honning, til kanaanæernes område….!”

Ordet Herrens engel er en betegnelse, der ofte forekommer i GT. Denne engel er Jesus Kristus. Hvilket vi også ser i beretningen om tornebusken. Englen tilskrives Yahwe-navnet, som også Faderen bærer. Englen taler i jeg form om at udfri Israels børn fra Ægyptens trældom. Og at han var kommet for at udfri dem.

i Jer. 23:7 står det tydeligt, at det var Yahwe, der førte Israels børn ud af Ægypten. Og mange andre steder fortæller klart om den almagt, Herren Jesus havde i GT, og hvilken almagt han har efter sin opstandelse og himmelfart. Vi har mange vidnesbyrd om, at Herren Jesus skabte alle ting. (Se for eks. Kol. 1:16.)

Det var altså kun i den tid, han var her på jorden, han havde aflagt sin guddomsværdighed, (Fil. 2:7) og afstået fra at bruge den på lige fod med Faderen. Og selv i den tid, sagde Kristus ofte, at han og Faderen var et. I den tid, han havde aflagt sin guddomsværdighed, var han både sand Yahwe Elohim og sandt menneske. Vi kan ikke forstå det, men vi må tro det¸ for Bibelen lærer os det.

Djævelen og mange mennesker har stor lyst til at gøre Ordet mindre guddommelig, end vi har fået det overgivet. Stor indsats er gjort for i oversættelserne også at gøre Kristus mindre. For eks. ved at udelade mange steder, hvor der står, at de faldt ned og tilbad ham.

Ligeledes er de ærbødige ord om Jesu blod som eneste sonemiddel mange steder fjernet. Og således er ord efter ord udeladt i de fleste versioner. Vi skal have det indtryk, at blot vi bliver en livsstilskristen, er målet nået. Men der står, at uden vi fødes på ny, kan vi ikke se Guds rige. (Joh. 3:3.) Hvorfor gøres der så stor en indsats for at fortie dette? Fordi Djævelen altid har forsøgt og haft evner til at gøre folk blinde. Altså kan vi ikke komme til andet resultat end at også oversætterne må være blinde og dertil tro, at de har ret til at ændre i Ordet, som de har lyst.

Det er berettet, at i svunden tid, hvor kopier blev skrevet med hånden, at blev der fundet en kopi med fejl, blev den revet i stykker og kastet bort. Havde de ikke haft den respekt for Ordet i ældre tid, havde vi ikke haft en så korrekt Bibel i dag, som vi har.

Guds ord det er vort arvegods,
det skal vort afkoms være;
Gud, giv os i vor grav den ros,
vi holdt det højt i ære!
Det er vor hjælp i nød,
vor trøst i liv og død;
o Gud! ihvor det.
lad dog, mens verden står,
det i vor æt nedarves!

Må det være vort mål, at vi gør hvad vi formår, for at Guds ord også skal være vore efterkommeres. Må alle mærke vor kærlighed til det sande ord, og må vi vise i handling, at vi vælger de sande ord frem for de ændrede og afkortede, som det er sket i bl.a. danske Bibler, som er udgivet side 1871.


Debat: Hele skriften er indåndet af Gud

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Om Bibelen

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation