1. Kor. 15:29 - Dåben for de døde

af Kim Andersen
Lagt på d. 03/09-06



Jeg har læst dette vers mange gange, uden at tage mig tid til at forstå hvad Paulus egentlig siger her. Først vil jeg slå fast, at Paulus ikke omfavner dåb for de døde. Dette vers kan ikke bruges til at retfærdiggøre eks. mormonernes stedfortrædende dåb for de døde. Bibelen er helt klar på dette område. For det første har dåben ingen frelsende værdi (læs evt. ”Dåben i vand”), og for det andet, når et menneske dør, er sagen afgjort. Intet menneske som dør i sin synd uden at høre Kristus til, vil kunne få frelsen, for ”det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes” (Hebr. 9:27). Dommen uden Jesus er forudbestemt til fortabelse, og med Jesus forudbestemt til frelse.

Jeg har læst dette vers og kapitel adskillige gange, med ønsket om at forstå disse højest diskuterede ord. Pludselig stod det mig ganske klart, at i denne passage får Paulus selv hedningenes vranglære til at bevidne at vores tro på Jesus ikke er tom. Men før jeg kommer til det, vil lidt baggrundsviden som jeg efterfølgende har undersøgt, hjælpe frem til forståelsen af dette vers.

Hedensk praksis


Først vil jeg påpege korinternes omgivelser. Som jeg gør rede for i artiklen om tungetalen, så er både byen og menigheden mærket kraftigt af afgudsdyrkelse. Kong Salomo skriver: ”Det, der var, er det samme som det, der kommer, det, der skete, er det samme som det, der vil ske; der er intet nyt under solen. Hvis nogen siger: »Se, her er noget nyt!« så har det, vi har for øje, allerede været for længst” (Præd. 1:9-10). Dermed, når vi ser mormonernes praksis at døbe sig for de døde, så er det heller ikke noget nyt. Det kan ikke bevises at dette var praksis i Korinth, men i ”Cyclopedia of Biblical, Theological and Ecclesiastical Literature”, af James Strong og John McClintock, side 220, læser vi:

Dåb for de døde, en overtroisk skik som i gammel tid fremherskede mellem folket i Afrika…Det tredje råd af Kartago (kanon 6) taler om det som en sag ignorante kristne holdt af, og forbyder ’at tro at de døde kan døbes’. Gregory Nazianzen bemærker også den samme overtroiske holdning imellem nogle som ventede med at blive døbt. Det nævnes også af Philastrius (De Haeres. cap.
2) som en general vildfarelse hos Montanisterne eller Kataphrygianerne, at de døbte mennesker efter døden.

Tertullian fortæller:

Hvis nogle af dem er ’døbt for de døde’, kan vi da ikke antage at de havde en grund til det? Ganske vidst fastholder han [Paulus] at de praktiserede dette med troen på at forordningen ville være en stedfortrædende dåb, og som sådan være fordelagtig for andres kød, som de formodede ville oprejses, for med mindre dette refererede til en fysisk opstandelse ville der ikke være nogen grund til at udføre en fysisk dåb” (Tertullian, De Resurrectione (Om Opsandelsen) 48, i PL 2:864).

Nogle konkluderer her at Tertullian omfavnede læren om dåb for de døde, men det kan jeg ikke konkludere. Tværtimod siger han andetsteds:

Jeg tror ikke at Apostlen gav hans godkendelse af praksisen, men tilkendegav nærmere at dem som praktiserede det, indikerede det dermed deres tro på en fysisk opstandelse…andre steder taler han om kun en dåb. Derfor at døbe ’for de døde’ betyder at døbe for legemer; for legemet, som vi har påvist, er virkelig dødt.” (Tertullian, Adversus Marcionem (Imod Marcion) 5, 10, i PL 2:495)

At Tertullian nævner denne praksis, og at Cyclopedia of Biblical, Theological and Ecclesiastical Literature ligeledes viser det, fortæller os at det højest sandsynligt var kendt på den tid, og Paulus’ omtale af praksisen fastslår det. Men citaterne viser at det var en hedensk og ikke en kristen praksis.

I eller de…


Ordet som åbnede op for min forståelse af Paulus omtale af dåben for de døde, er ”de”. Jeg er ofte stødt på forvirring ang. Paulus talemåde. Mange har påpeget at Paulus troede at bortrykkelsen ville ske i hans tid, for han taler i vi, os og I form. ”Se, jeg siger jer en hemmelighed: vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder; thi basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelige, og da skal vi forvandles.” (1. Kor. 15:51-52) - ”derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren.” (1. Tess. 4:17).

Paulus er død og oplevede ikke i live at blive forvandlet og rykket bort. Men han talte om de kristne, af hvem han selv var én. I vers 29, taler Paulus ikke om os, vi eller I, som døbes for de døde, men om de: ”Hvad vil ellers de opnå, der lader sig døbe for de døde?

Paulus’ hensigt


Paulus fastslår i 1. Kor. kap. 15, at vores tro ikke er tom. En afkortet oversigt over kapitlet, til dette formål, ser således ud:

1. Kor. 15.29


Det tredje punkt er i denne henseende det interessante for os. Det fysiske udtryk, som taler for at opstandelsen i Kristus er en realitet. Paulus starter med at pege på de, der lader sig døbe for de døde.

Med ovenstående information, er det tydeligt, at Paulus her ser til hedningenes praksis - ikke vi eller I, men de. De døbte sig for de døde, for at de døde måtte oprejses igen. Og faktisk siger Paulus således til de tvivlende korintere, at selv hedningene har fattet at døden ikke er enden på eksistensen. Selv hedningenes ugudelige praksis og afgudsdyrkelse vidner om, at vores tro ikke er tom!

Det er jo fantastisk. Næste gang du som troende i Kristus hører dine venner, kolleger eller andre bekendte, besværge deres tro på reinkarnation, så er det et bevis for dig, at din tro på opstandelsen i Kristus ikke er tom. At de ikke har forstået at opstandelsen uden Kristus er til dom, er det, som du må fortælle dem. Det er lige præcis det, som Satan skjuler for dem. Opstandelsen skjules ikke, og den har Satan altid brugt som springbræt til at engagere folket i okkult praksis med forhåbning om evigt liv, for at afholde dem fra Kristus.

Mormonernes dåb


For at afrunde den gamle dåbspraksis for de døde, som i vore dage har fået ansigt hos mormonerne, vil jeg kort orientere om, at de ikke alene fra denne passage har deres forståelse.

I en åbenbaring til mormonernes guru, Josepf Smith, d. 19. januar 1841, hører han denne dæmoniske stemme sige:

For en døbefont er der ikke på jorden, at de, mine hellige, kan blive døbt for dem som er døde. For denne forordning tilhører mit hus, og kan ikke være acceptabel for mig, kun i dine fattigdoms dage, hvori I ikke er i stand til at bygge et hus til mig. Men jeg befaler jer, alle I mine hellige, at bygge et hus til mig; og jeg vil give jer passende tid til at bygge et hus til mig; og igennem denne tid skal dåben være acceptabel for mig. Men se, ved enden af denne aftale skal dåben for dine døde ikke være acceptabel for mig; og gør I ikke disse ting ved afslutningen af aftalen skal I blive afvist som kirke, med jeres døde, siger Herren Gud. For sandelig siger jeg jer, at efter I har haft tilstrækkelig tid til at bygge et hus til mig, hvori dåbsforordningen for de dødetilhører, og hvortil selv samme blev institueret fra før verdens grundvold, kan dåben for dine døde ikke være acceptabel for mig; For deri er det hellige præsteskabs nøgler fastsat, at I kan modtage ære og herlighed. Og efter denne tid, er dåben for de døde, af dem som er adspredt, ikke acceptabel for mig, siger Herren. For det er fastsat at i Zion, og på hendes stager, og i Jerusalem, skal de steder som jeg har bestemt for tilflugt, være stederne for dåben for de døde” (”The Doctrine and Covenants of the Church of Jesus Christ of Latter-Day Saints”, Sektion 124, vers 29-36; http://scriptures.lds.org/en/dc/124/29-36#29)

Det er jo direkte væmmelig læsning. Det er en dybdegående dæmonisk lære det der, og meget burde siges. Gud siger om alle fremtidige bygninger - inkl. det 3. tempel:

Dette siger Herren: Himlen er min trone, jorden min fodskammel. Hvilket hus skulle I kunne bygge mig, eller hvilket sted skulle være min bolig? Min hånd har skabt alt dette, sådan blev det hele til, siger Herren. Det er den hjælpeløse, jeg ser til, den modløse og den, der skælver for mit ord. Den, der slagter en okse, er en manddræber, og den, der ofrer et får, er en hundemorder; den, der bringer afgrødeoffer, ofrer svineblod, den, der brænder røgelse, velsigner det onde. Som de vælger deres egne veje og elsker deres ækle guder, sådan vælger jeg at plage dem og bringe dem, hvad de frygter. For ingen svarede, da jeg kaldte; ingen hørte, da jeg talte; men de gjorde, hvad der var ondt i mine øjne, og valgte, hvad der var imod min vilje. Hør Herrens ord, I, der skælver for hans ord! Således siger jeres brødre, der hader jer, og som støder jer bort for mit navns skyld: »Lad Herren vise sig i herlighed, så vi kan se jeres glæde;« men de skal blive til skamme. Hør larmen fra byen, lyden fra templet! Hør, Herren gengælder sine fjenders gerning.” (Es. 66:1-6)

Gud er ikke længere i noget hus. Himmelen er Hans trone, og jorden Hans fodskammel. Han taler her om det tredje tempel og vil ikke sanktionere det og vil ikke acceptere ofringerne mere end Han vil acceptere manddrab, en hundemorder, svineblod eller velsignelse af det onde. Men til Joseph Smith siger dæmonen at de skal bygge et tempel, og endda at Zion er dette tempel, tilflugtsstedet. Både Guds begreber og talemåde er her brugt, men budskabet stik modsat. Men mormonerne har lyttet. Dæmonen har imod Guds Ord forkyndt at de skulle byge Ham et hus, og at dette hus endog er Zion. Det betyder at du kan være sikker på at møde tusinder af dæmoner i hver og en af mormonernes templer, for de er bygget til dæmonerne!


Debat: 1. Kor. 15:29 - Dåben for de døde

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Bibel undervisning

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.

Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation